4. april 2006 FM 2006/25
Bemærkninger til forordningsforslaget
Almindelige bemærkninger1. Indledning:
Baggrunden for forordningsforslaget er at sikre de registrerede ledige, der reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet, økonomisk sikkerhed under uforskyldt ledighed. Forordningsforslaget omfatter også syge.
Arbejdsmarkedsydelse ydes som en økonomisk kompensation til den del af den potentielle arbejdsstyrke, som er arbejdsføre, og som allerede har en vis tilknytning til arbejdsmarkedet. Arbejdsmarkedsydelsen tildeles uden hensyntagen til den lediges samlede husstandsindkomst, da den relaterer sig til den enkeltes tilknytning til arbejdsmarkedet.
Arbejdsmarkedsydelsen hviler på en række hovedprincipper. For det første skal der sikres incitament til selvforsørgelse, det vil sige, at det skal kunne betale sig at arbejde og have en tilknytning til arbejdsmarkedet. Desuden skal administrationen og visitationen af ledige foregå hos én instans, som udfra bestemmelserne om rådighed skal kunne afgøre, om den ledige reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet og er arbejdsfør. Kun ledige, som opfylder disse betingelser, registreres og indberettes som ledige.
Derudover skal der både sikres ret og pligt for den ledige til udarbejdelse af en målrettet individuel handlingsplan, som skal revurderes efter behov, og anvisning af passende beskæftigelse, aktivering og/eller opkvalificeringstiltag i ledighedsperioden. Tillige skal arbejdsmarkedsydelsen sikre ligestilling mellem forskellige lønmodtagergrupper på arbejdsmarkedet.
Landstingsforordning om arbejdsmarkedsydelse erstatter landstingsforordning nr. 15 af 12. november 2001 om takstmæssig hjælp.
2. Forslagets hovedpunkter:Den gældende ret på området er landstingsforordning nr. 15 af 12. november 2001 om takstmæssig hjælp med tilhørende bekendtgørelse nr. 42 af 14. december 2001 om rådighedspligt. Landsstyret vil udstede en ny bekendtgørelse om rådighedspligt ved vedtagelsen af denne forordning.
Efter landstingsforordning om takstmæssig hjælp ydes takstmæssig hjælp til lønmodtagere som erstatning for tab af indtægt forårsaget af arbejdsløshed eller sygdom. Udbetaling af takstmæssig hjælp er betinget af, at pågældende kan dokumentere, at der ikke kan anvises arbejde, som den pågældende under hensyn til helbredsmæssige og øvrige forhold kan påtage sig, og at arbejdsløsheden ikke er selvforskyldt eller begrundet i ferie, strejke eller lock-out, jf. Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 42 af 14. december 2001 om rådighedspligt.
Nærværende forslag om arbejdsmarkedsydelse har til formål at sikre de uforskyldte ledige, hjemsendte samt syge en økonomisk kompensation for tabt arbejdsfortjeneste.
Arbejdsmarkedsydelsen ydes til lønmodtagere, der de seneste 13 uger har haft beskæftigelse som lønmodtager og i denne periode har haft mindst 182 timers beskæftigelse.
Visitation og kompetenceafklaring af den enkelte ledige, som henvender sig til den kommunale forvaltning, vil typisk ske i kommunen. Kommunalbestyrelsen udarbejder sammen med den vejledningssøgende en individuel handlingsplan. Herfra visiteres de ledige til henholdsvis målrettede sociale foranstaltninger, såsom offentlig hjælp, førtidspension eller arbejdsmarkedsforanstaltninger, som kan være arbejdsmarkedsydelse, revalidering, aktivering eller beskæftigelsesforanstaltning.
Personer, som er arbejdsføre og reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet, registreres i kommunen som ledige, mens andre ledige ikke registreres som stående til rådighed for arbejdsmarkedet. Herved opnås en mere realistisk vurdering af antallet af personer, der reelt indgår i arbejdsstyrken.
Personer, som ikke oppebærer en indkomst fra en virksomhed, som på grund af produktionsstop har måttet hjemsende medarbejderne, uden formelt at afskedige dem, får med denne forordning mulighed for at modtage arbejdsmarkedsydelse. Ydelsen udbetales dog under forudsætning af, at de reelt står til rådighed for andet anvist arbejde eller opkvalificerende tiltag i ledighedsperioden. Hjemsendte er medarbejdere, der stadig er ansatte, men er sendt hjem i en kortere periode eksempelvis på grund af mindre reparationer og vedligehold af produktionsinstrumenter.
I dag kan ledige modtage økonomisk kompensation i form af takstmæssig hjælp ved arbejdsløshed. Hjemsendte medarbejdere bliver i dag ikke kompenseret økonomisk for deres ledighed. Fremover er det meningen, at kommunernes midler til takstmæssig hjælp ved arbejdsløshed skal overgå til den nye arbejdsmarkedsydelsesforordning.
Udbetaling af arbejdsmarkedsydelse kan standses, såfremt den ledige eller hjemsendte nægter at påtage sig anvist arbejde, udebliver fra anvist arbejde, aftalt tilbud om aktivering, beskæftigelse eller opkvalificering og således ikke er til rådighed for arbejdsmarkedet.
Den ledige eller hjemsendte som ikke er til rådighed for arbejdsmarkedet, vil i henhold til denne forordning kunne sættes i karantæne i 4 uger. Såfremt den ledige eller hjemsendte stadig ikke er til rådighed for arbejdsmarkedet efter 4 uger, anses vedkommende for ikke at være berettiget til arbejdsmarkedsydelse.
Forslaget til landstingsforordning om arbejdsmarkedsydelse er relateret til landstingsforordning om hjælp fra det offentlige, landstingsforordning om revalidering, som begge er under revision, og landstingsforordning om arbejdsformidling.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige:Der vil i forbindelse med forslag til finanslov 2006 blive afsat en reserve til brug for kompensation af kommunerne i forbindelse med indførelse af den nye arbejdsmarkedsydelse.
Det estimeres, at merudgifterne forbundet med hjemsendelse vil ligge mellem 2,25 mio. kr. og 3,50 mio. kr. Beløbene er dog forbundet med en række usikkerhedsmomenter. Det har ikke været muligt at finde det præcise antal af hjemsendelser, og den gennemsnitlige arbejdstid for disse hjemsendte. Der mangler ligeledes præcise oplysninger om længden af hjemsendelsesperioderne, der blandt meget andet er påvirket af vejrforhold, tilgængelig mængde fisk og kvoter. Ved vurderingen af merudgifter forbundet med hjemsendte, skal der også tages højde for, at der er mulighed for at kunne anvise de hjemsendte arbejde, således at det for nogle af de hjemsendtes vedkommende måske vil dreje sig om en kortere periode som modtagere af arbejdsmarkedsydelse.
Siden ikrafttræden af landstingsforordning nr. 10 af 18. december 2003 om arbejdsformidling har det været et krav, at kommunalbestyrelsen udarbejder individuelle handlingsplaner. I henhold til forordningsforslaget om arbejdsmarkedsydelse har ledige som noget nyt pligt til at få udarbejdet en individuel handlingsplan. Dog skal korttidshjemsendte ikke have udarbejdet en handlingsplan.
Administration af arbejdsmarkedsydelsen vil typisk blive varetaget af kommunerne, af den personalegruppe, som på nuværende tidspunkt er ansat i kommunernes arbejdsmarkedskontorer og socialkontorer. Det forventes, at det vil være den samme personalegruppe, der vil have ansvar for at udarbejde de individuelle handlingsplaner til de ledige. Der er ved at blive udarbejdet et IT-værktøj, der skal gøre det lettere at udarbejde de individuelle handlingsplaner. IT-værktøjet skal ikke blot benyttes til udarbejdelse af individuelle handlingsplaner i henhold til denne forordning, men vil ligeledes blive benyttet til udarbejdelse af individuelle handlingsplaner efter landstingsforordning om hjælp fra det offentlige. Det vurderes, at det sammenlagt for alle kommunerne maksimalt vil dreje sig om en ekstra byrde på 2,5 årsværk.
I 2003 var der ifølge Grønlands Statistik ca. 2500 personer, som i løbet af året modtog takstmæssig hjælp ved arbejdsløshed. De 2500 personer er mindst kommet én gang på kommunen for at blive registreret. En stor del af gruppen er ligeledes kommet igen med 14 dages mellemrum for at dokumentere (stempling), at de fortsat er ledige og dermed berettigede til takstmæssig hjælp.
Nogle kommuner visiterer allerede ledige. De kommuner, der allerede i dag visiterer samtlige ledige, vil ikke opleve en markant forøgelse af arbejdsopgaverne, når individuelle handlingsplaner gøres lovpligtige. Kommuner, der kun visiterer en del af de ledige, vil sandsynligvis opleve en vis stigning i arbejdsopgaverne. Hos nogle af disse kommuner vil mertiden ved indførelsen af de individuelle handlingsplaner blive opvejet af, at der ikke længere skal afsættes ressourcer til 14-dages stemplinger. Endelig er der de kommuner, der i dag slet ikke visiterer de ledige. Denne gruppe af kommuner vil opleve den mest markante forøgelse af arbejdsopgaver.
Starter alle kommuner fra bunden, vil der cirka skulle bruges 2,5 årsværk på at udarbejde en individuel handlingsplan (to timer i gennemsnit) for samtlige ledige. Estimatet må betragtes som et loft, da det ikke er alle kommuner, som starter fra bunden med visitation og individuelle handlingsplaner. Derudover vil der sandsynligvis opstå en synergieffekt mellem arbejdsmarkedsydelse, revalideringsforordningen og offentlig hjælp. Landstingsforordning om arbejdsmarkedsydelse forpligtiger kommunerne til at udarbejde en individuel handlingsplan for klienterne, og denne forpligtigelse vil ligeledes fremgå af den kommende forordning om hjælp fra det offentlige. I henhold til revalideringsforordningen er der pligt til at udarbejde en revalideringsplan. Når en klient overgår fra en ordning til en anden, vil kommunerne kunne spare sagsbehandlingstid ved at anvende oplysninger fra en allerede udarbejdet individuel handlingsplan eller revalideringsplan i stedet for at udarbejde en ny fra bunden af.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for den ledige, hjemsendte eller syge:Landstingsforordningen om arbejdsmarkedsydelse vil sikre den ledige, hjemsendte eller syge som opfylder kravene i landstingsforordningen, en økonomisk kompensation ved uforskyldt ledighed, hjemsendelse eller sygdom, ligesom landstingsforordningen vil sikre, at den ledige eller hjemsendte kan deltage i for eksempel kurser eller kompetenceudviklingsprojekter i ledighedsperioden.
Forordningsforslaget medfører ingen administrative konsekvenser for den ledige eller syge. Hjemsendte var ikke omfattet af forordningen om takstmæssig hjælp, men hjemsendte vil være berettigede til at modtage arbejdsmarkedsydelse. For en hjemsendt har det den konsekvens, at den hjemsendte kan blive nødsaget til at opsige sit job for fortsat at kunne modtage arbejdsmarkedsydelse, såfremt den hjemsendte anvises nyt arbejde.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet:Der er ingen tilsigtede negative økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. Landstingsforordningen om arbejdsmarkedsydelse pålægger arbejdsgiveren en pligt til at udstede dokumentation i forbindelse med hjemsendelse af medarbejdere, jf. § 4, stk. 2, 2. pkt. Denne pligt er ny i forhold til landstingsforordning om takstmæssig hjælp. De langsigtede virkninger af landstingsforordningen er, at kompetenceniveauet på arbejdsmarkedet hæves. Dette sker ved, at den ledige opnår mulighed for kompetenceudvikling under ledighedsforløbet. Hermed vil landstingsforordningen være til fordel for virksomhedernes konkurrenceevne og dermed en forbedring af driftsøkonomien på længere sigt. Det er ikke muligt at give et skøn over forordningens forventede samfundsøkonomiske effekt, da dette ikke kan måles isoleret men skal ses i en større sammenhæng.
6. Miljø- og naturmæssige konsekvenser:Forordningsforslaget medfører ingen miljø- eller naturmæssige konsekvenser.
7. Forholdet til Rigsfællesskabet og selvstyre:Forordningsforslaget vurderes ikke at have konsekvenser omkring forholdet til Rigsfællesskabet.
Forordningsforslaget er i overensstemmelse med Landsstyrets og Landstingets bestræbelser på at få flest muligt arbejdsføre og dermed selvforsørgende borgere. Forordningsforslaget er endvidere i overensstemmelse med Selvstyrekommissionens anbefalinger om, at arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitikken målrettes de forandringer, der skal til for at sikre, at kommende generationer af arbejdskraft uddannes inden for væksterhvervene, og at især den ikke-faglærte arbejdskraft ikke fanges i en fattigdomsfælde i erhverv, som er i tilbagegang.
8. Høring af myndigheder og organisationer:Forslag til landstingsforordning om arbejdsmarkedsydelse har været i høring to gange hos følgende myndigheder og organisationer: Skattedirektoratet, Familiedirektoratet, Økonomidirektoratet (ØD), Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Royal Greenland A/S, KANUKOKA, SIK, NUSUKA, ILIK, IMAK og Grønlands Arbejdsgiverforening (GA).
Følgende myndigheder og organisationer har afgivet et høringssvar: KANUKOKA, SIK, GA, ILIK, Royal Greenland A/S, ØD, Familiedirektoratet, Skattedirektoratet og Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.
Direktoratet har anført sine bemærkninger til høringssvarene umiddelbart efter med kursiv.
Høringssvar fra 1. høring:ØD anbefaler, at fremsættelse af forordningsforslaget bliver koordineret med forordningsforslaget om revalidering og forordningsforslaget om offentlig hjælp. Forslagene supplerer hinanden, men er ikke afhængige af hinanden.
Både GA og KANUKOKA gør opmærksom på, at det er i strid med den kommunale styrelseslov at pålægge kommunerne at oprette vejlednings- og introduktionscentre. Henvisninger og bemærkninger vedrørende disse centre er efterfølgende udgået af forslaget.
KANUKOKA er ikke enig i, at ændringerne ikke vil medføre en øget administrativ byrde for kommunerne. For eksempel kan det ikke vurderes, hvor mange tidsmæssige ressourcer der vil blive anvendt til individuelle handlingsplaner med videre. Det skal hertil anføres, at arbejdet med at få lavet IT-værktøjer til at lette udarbejdelsen af handlingsplaner er igangsat.
GA har fremsendt et forslag til omformulering af forordningens § 1. Forslaget er delvist indarbejdet i forordningsforslaget.
Ifølge GA bør det overvejes, om beskæftigelseskravet på 13 uger og 180 timer er tilstrækkeligt for at leve op til kravet om "tilknytning til arbejdsmarkedet". Hertil skal det oplyses, at der i forbindelse med beskæftigelseskravet er taget hensyn til deltidsansatte i byer og bygder.
Qaqortoq kommune bemærker, at forslagets § 2 vedrørende selvforskyldt ledighed er meget snæver, idet selvforskyldt ledighed tidligere tillige omfattede situationer, hvor en person bliver opsagt på grund af egne forhold, for eksempel beruselse i arbejdstiden, nægtelse af at efterkomme en ordre eller lignende. Direktoratet har efterfølgende indarbejdet Qaqortoq kommunes bemærkninger i bemærkningerne til selve bestemmelsen.
I øvrigt mener GA, Royal Greenland, SIK og KANUKOKA, at begrebet produktionsstop bør udvides til også at omfatte andre former for produktionsstop end stop i produktionen på grund af råvaremangel. Bestemmelsen er efterfølgende udvidet i overensstemmelse hermed.
GA ønsker en klar præcisering af, hvornår en lønmodtager kan modtage arbejdsmarkedsydelse i forbindelse med sygdom, og hvornår en arbejdsledig kan modtage arbejdsmarkedsydelse, når den ledige er syg. Dette er beskrevet i forslagets kapitel 4 med tilhørende bemærkninger.
Endvidere ønsker GA en beskrivelse af afgrænsningen til landstingsforordning om offentlig hjælp, hvor der også er hjemmel til at yde hjælp under midlertidig sygdom. Arbejdsmarkedsydelse er betinget af, at den pågældende har været beskæftiget 182 timer inden for de sidste 13 uger, hvilket ikke er et krav i landstingsforordning om hjælp fra det offentlige.
GA har fremsendt et formuleringsforslag til § 4, stk. 1. Forslaget er ændret i overensstemmelse med GA´s ønske. GA ønsker tillige, at det fremgår af forslaget, hvilke krav der bliver stillet til fordelingen af beskæftigelse, herunder om det er tilstrækkeligt at arbejde i 5 uger svarende til 200 arbejdstimer og derefter gå ledig i de sidste 8 uger. Det skal hertil bemærkes, at den pågældende skal være beskæftiget i de seneste 13 uger. Der er ikke nogen krav til beskæftigelsens fordeling. Som det fremgår af forslagets § 12, stk. 2, kan der højst indgå 40 timer pr. uge i beregningen af arbejdsmarkedsydelsens størrelse, det vil sige 520 timer i alt i en 13 ugers periode.
KANUKOKA ønsker, at beskæftigelseskravet på 180 timer bliver ændret, så antallet af timer blev gjort deleligt med 13. KANUKOKA’s ønske er efterkommet, og beskæftigelseskravet er således ændret til 182 timer.
I forslagets § 6, stk. 1, fremgår det, at "Enhver" har ret og pligt til at få udarbejdet en handlingsplan. GA bemærker, at § 6, stk. 1, bør indskrænkes til kun at omfatte arbejdsledige og ikke "Enhver", da det er ressourcespild at begynde at udarbejde en handlingsplan for én, som blot er ledig i en dag på grund af produktionsstop. Bestemmelsen er ændret i overensstemmelse hermed. Samtidig gør GA opmærksom på, at der bør foretages en samordning af de handlingsplaner, der er nævnt både i landstingsforordning om hjælp fra det offentlige, forslag til landstingsforordning om revalidering og § 6, stk. 2, i nærværende forordningsforslag. Handlingsplanerne vil blive koordineret.
ØD henleder opmærksomheden på, hvem der skal finansiere og organisere de nye udviklingstiltag med de nødvendige opkvalificerings- og omskolingsmuligheder. Finansieringen af realkompetence kurser, som er en del af opkvalificerings- og omskolingstiltagene, vil ske via det beløb, der er afsat i finansloven.
Organiseringen heraf vil ske i kommunerne, og i Grønlands Hjemmestyre hvis det bliver nødvendigt. Finansieringen vil ske via bevillingen til vejlederuddannelse (hovedkonto 40.11.03). Kommunen sender personer til Handelsskolen i Nuuk for at blive uddannet. ØD efterlyser også konsekvenser i forbindelse med de individuelle handlingsplaner. Siden ikrafttræden af landstingsforordning nr. 10 af 18. december 2003 om arbejdsformidling har det været et krav, at kommunalbestyrelsen udarbejder individuelle handlingsplaner for arbejdssøgende og for personer, der indgår i opkvalificeringsforløb eller i ungdomstjenesten.
Endvidere ønsker ØD, at en udarbejdet individuel handlingsplan kan videresendes til anden forvaltning. Bemærkningen er indarbejdet i forslaget.
Angående forordningsforslagets § 8 har Royal Greenland A/S følgende høringssvar: "Desuden er ydelsen af arbejdsmarkedsydelsen ved sygdom lidt diffust, bl.a. står der at retten til ydelse indtræffer efter, at vedkommende de seneste 13 uger har haft beskæftigelse som lønmodtager. Betyder dette, at medarbejdere, som er ansat på månedsløn og bliver afskediget, f.eks. pga. 120 dages reglen ikke kan modtage arbejdsmarkedsydelse, når de pågældende er afskedigede?" Selv om en person har været sygemeldt i 120 dage og efterfølgende afskediget, kan denne person alligevel opfylde kravene om at have haft beskæftigelse i de seneste 13 uger.
Ifølge GA fremgår det ikke klart af forslagets § 9, hvad der skal iværksættes, hvis det drejer sig om sygemelding af kortere varighed. Bemærkningerne til bestemmelsen er nu uddybet.
GA ønsker, at det fremgår af bemærkningerne til forslagets § 11, hvorledes beregningen af arbejdsmarkedsydelsen skal foretages efter en karantæneperiode, og om karantæneperioden medfører nedsat arbejdsmarkedsydelse. Karantæneperioden medfører ikke nedsat arbejdsmarkedsydelse. Beregningen af arbejdsmarkedsydelse foretages, når den ledige opfylder betingelserne i forordningen, og såfremt kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om karantæneperiode, vil der blive et ophold i udbetalingen af arbejdsmarkedsydelse. Efter karantæneperiodens ophør vil den ledige stadig være berettiget til arbejdsmarkedsydelse i 13 uger fratrukket det antal uger, den ledige modtog arbejdsmarkedsydelse før karantæneperioden.
SIK nævner i forbindelse med forordningens § 12, at SIK er opmærksom på, at ydelsen som udgangspunkt er fastsat til 90 % af til enhver tid gældende overenskomst mellem SIK og det offentlige, men at det skattemæssige vedrørende dette, ikke er blevet fremlagt. Det skattemæssige spørgsmål bedes rettet til Skattedirektoratet.
GA ønsker oplyst, hvordan det forholder sig med overarbejde/merarbejde ud over de 40 timer ugentligt i forslagets § 12, stk. 2. Der er tale om en maksimal ramme, og overarbejde/merarbejde over de 40 timer om ugen vil ikke blive indregnet. Beregningen af arbejdsmarkedsydelsen bliver beregnet på baggrund af beskæftigelsen i en 13 ugers periode, dog kan der maksimalt være tale om beregning på baggrund af 520 timers beskæftigelse.
Til forslagets § 13 bemærker GA, at der kan opstå tvivl, når forslaget henviser både til fast bopæl og folkeregisteradresse. GA foreslår, at der alene henvises til folkeregisteradressen. Bestemmelsen er ændret i overensstemmelse hermed.
Både GA og KANUKOKA har bemærkninger til den dobbeltklageadgang. Den dobbelte klageadgang er efterfølgende fjernet således, at det kun er Det Sociale Ankenævn, der er klageinstans.
Høringssvar fra 2. høring:KANUKOKA regner med, at der udarbejdes en vejledning i forbindelse med forordningens ikrafttræden samt, at der evt. afholdes et kursus for kommunerne. Der vil blive udsendt en vejledning til forordningen umiddelbart i forbindelse med forordningens ikrafttræden. I henhold til landstingsforordning om arbejdsformidling skal Landsstyret afholde kursus om arbejdsformidling m.v. hvert år, og her vil der, efter forordningens ikrafttræden, blive oplyst om arbejdsmarkedsydelse.
Aasiaat Kommune bemærker, at medarbejdernes forhold ved isbelægningsbyerne ikke er blevet forbedret, eftersom takstmæssig hjælp ikke kan gives, når arbejdsmarkedets parter har indgået aftaler om hjemsendelser. Såfremt en aftale indebærer, at medarbejderen oppebærer løn i hjemsendelsesperioden, vil medarbejderen ikke kunne modtage arbejdsmarkedsydelse. Såfremt medarbejderen ikke oppebærer løn samt er til rådighed for arbejdsmarkedet, vil den pågældende kunne modtage arbejdsmarkedsydelse, hvis denne opfylder beskæftigelseskravet.
Upernavik Kommune bemærker, at forordningsforslaget giver indtryk af, at muligheden for at søge kompensation for tab af indtægt forårsaget af sygdom, når ansøgeren ikke er arbejdsløs, er udelukket. Forordningsforslaget er blevet tilrettet således, at forordningsforslaget også omfatter syge, der ikke er ledige, men som opfylder beskæftigelseskravet i § 4, stk. 1, nr. 3.
Upernavik Kommune spørger desuden til, om det var nødvendigt at fjerne ordet "samtlige", der stod i det tidligere forslags § 4, stk. 1, og ligeledes om det var nødvendigt at fjerne bestemmelsen i det tidligere forslags § 7, stk. 4, hvor det var understreget, at "alle betingelser i stk. 3, skal være opfyldte for at få udbetalt arbejdsmarkedsydelse". Den tidligere formulering "når den pågældende opfylder samtlige følgende betingelser" blev ændret, da det var en dårlig formulering, og fjernelsen af ordet "samtlige" har ikke ændret ved meningen med bestemmelsen. Det var desuden nødvendigt at fjerne bestemmelsen i det tidligere forslags § 7, stk. 4, da bestemmelsen var overflødig.
ØD og Upernavik Kommune spørger til, om det i praksis stadig vil være vejledningscentrene, der administrerer forordningen om arbejdsmarkedsydelse, selvom man har fjernet vejledningscentrene fra det nye forslag pga. uoverensstemmelser med den kommunale styrelseslov. Upernavik Kommune oplyser, at det især efter kommunernes sammenlægning vil være af afgørende betydning for indsatsen på arbejdsmarkedsområdet at have energiske vejledningscentre i de lokale miljøer. Hvor opgaverne skal placeres, er op til kommunerne, men i praksis forventes administrationen af forordningen om arbejdsmarkedsydelse typisk at blive varetaget i vejledningscentrene.
Uummannaq Kommune foreslår, at forordningen ændres derhen, at de beløb, man modtager under deltagelse i kursus (Royal Greenland Academy), indregnes i de 13 uger ved arbejdssøgning. Kursusgodtgørelse, der modtages under deltagelse i kursus, skal indregnes i de 13 uger ved ansøgning om arbejdsmarkedsydelse.
Maniitsoq Kommune oplyser, at der i bemærkningerne til forordningsforslaget står "I dag kan sæsonledige modtage økonomisk kompensation i form af takstmæssig hjælp ved arbejdsløshed". Maniitsoq Kommune står uforstående heroverfor, da det fra Familiedirektoratet er blevet oplyst, at f.eks. malere, tømrere og lignende ikke kan modtage takstmæssig hjælp, da der er tale om midlertidig arbejdsløshed. Maniitsoq Kommune spørger, om dette ikke er det samme som sæsonledighed. I følge Familiedirektoratet er det underordnet, hvad begrundelsen er for, at man som ledig modtager takstmæssig hjælp, man må bare ikke samtidig være i et arbejdsforhold.
I dag kan hjemsendte, der stadig befinder sig i et arbejdsforhold, således ikke modtage takstmæssig hjælp. Med forordningsforslaget om arbejdsmarkedsydelse ændres dette således, at hjemsendte godt kan være i et arbejdsforhold og modtage arbejdsmarkedsydelse, så længe den pågældende er til rådighed for arbejdsmarkedet.
Qeqertarsuup Kommune foreslår, at det bliver tilføjet til forordningsforslaget, hvilken ydelse en hjemsendt kan modtage, såfremt den pågældende ikke opfylder 182 timers kravet. Det afhænger af den pågældendes forhold hvilken ydelse, der kan tilbydes, såfremt den pågældende ikke opfylder timekravet. Det kan dog oplyses, at der kan være tale om ydelser efter forordning om hjælp fra det offentlige.
SIK bemærker, at der er tale om en uheldig formulering i formålsparagraffens bemærkning om, at det altid skal kunne betale sig at arbejde, idet der er så meget identitet knyttet til det at have et arbejde, og arbejdsløshed ikke er et aktivt tilvalg. Formuleringen er udtryk for Landsstyrets holdning, der går på, at det altid skal kunne betale sig at arbejde.
SIK ønsker, at definitionen af uforskyldt ledighed udvides til også at omfatte ægtefæller til personer, der flytter til en arbejdsplads i en anden by, hvor ægtefællen ikke umiddelbart kan få arbejde. Forordningsforslaget kan ikke tage højde for private forhold af den karakter.
Nuuk Kommune ønsker en forklaring af ordet "strukturledighed". I henhold til forordningsforslaget er der kun tale om ledighed, når den ledige står til rådighed for arbejdsmarkedet. Bemærkningerne til forordningsforslaget er blevet tilrettet således, at der nu kun er tale om "ledighed".
ØD og Nuuk Kommune bemærker, at forordningsforslaget kommer til at kræve flere administrative ressourcer, da forordningsforslaget for det første giver ret og pligt overfor den enkelte om vejledning og udarbejdelse af individuel handlingsplan, dertil er karantænebestemmelserne inkorporeret i forordningsforslaget. Udarbejdelse af handlingsplaner har været en pligt for kommunerne efter § 5, stk. 1, i landstingslov nr. 10 af 18. december 2003 om arbejdsformidling. Karantænebestemmelserne vil medføre et større arbejdspres på medarbejderne i kommunen i implementeringsfasen, men det forventes, at arbejdsbyrden vil blive mindre med tiden, da man efter forordningen kun skal administrere dem, der reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet. Tidligere administrerede arbejdsmarkedskontorerne alle arbejdsløse inklusiv de personer, der ikke egentlig var til rådighed for arbejdsmarkedet.
Der vil blive udsendt en vejledning umiddelbart i forbindelse med forordningens ikrafttræden, og der vil blive stillet et IT-værktøj til rådighed, hvilket vil hjælpe med at forenkle sagsbehandlingen og gøre denne mere systematisk i forbindelse med udarbejdelse af individuelle handlingsplaner. Det vurderes, at det sammenlagt for alle kommunerne maksimalt vil dreje sig om en ekstra byrde på 2,5 årsværk.
GA ønsker en klarere præcisering af afgrænsningen mellem offentlig hjælp og arbejdsmarkedsydelse, da det i svaret til GA’s tidligere bemærkning var fremført, at ledige på offentlig hjælp ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. Bemærkningen til GA’s tidligere høringssvar er blevet tilrettet. Arbejdsmarkedsydelse er betinget af, at den pågældende har været beskæftiget 182 timer inden for de sidste 13 uger, hvilket ikke er et krav efter forordning om hjælp fra det offentlige.
Royal Greenland A/S mener, at for så vidt angår sæsonledige og hjemsendte, bør skellet være mellem ledige og hjemsendte medarbejdere. I dag kan alle ledige medarbejdere, uanset om der tales om ledighed pga. sæsonbetingede forhold eller mere permanent ledighed, modtage takstmæssig hjælp. Det kan hjemsendte ikke, fordi de pågældende ikke er afskedigede. Bemærkningerne til forordningsforslaget er blevet tilrettet således, at der ikke længere opdeles i sæsonledighed og ledighed. Forordningsforslaget er tilrettet, så der nu kun tales om ledighed.
SIK er imod forhøjelsen af timekravet fra 180 til 182 timer, idet SIK anser det for en bevægelse i den gale retning. SIK foreslår, at timekravet i stedet nedsættes, således at eks. bygdebefolkningens beskæftigelsesmønster også omfattes af lovgivningen. SIK oplyser, at en del job i bygder, eks. rengøring på skole eller pedelarbejde er normeret til 2 timer pr. dag, og de pågældende arbejdstagere har ikke mulighed for at opfylde timekravet. Timekravet er hævet til 182 timer efter ønske fra KANUKOKA, så antallet af timer er blevet gjort deleligt med 13. I forhold til forordning om takstmæssig hjælp er kravet således steget med 2 timer, hvilket stiller krav om en daglig beskæftigelse på 2,8 timer. Timekravet er fastsat således, at forordningen retter sig mod den gruppe, som allerede har en vis tilknytning til arbejdsmarkedet.
ØD tilslutter sig desuden GA’s tidligere høringssvar, hvor GA spurgte til, om beskæftigelseskravet på 13 uger og 182 timer er tilstrækkeligt til at leve op til kravet om "tilknytning til arbejdsmarkedet". Hertil skal det oplyses, at der i forbindelse med beskæftigelseskravet er taget hensyn til deltidsansatte i byer og bygder.
ØD bemærker, at det estimeres, at ca. 2 mio. kr. årligt vil være tilstrækkeligt til økonomisk at kompensere de hjemsendte medarbejdere i fiskeindustrien. ØD mener, at der er stor usikkerhed til dette tal, og der foreligger ingen begrundelse til, hvorledes de 2 mio. kr. fremkommer. ØD oplyser, at det bør fremgå, hvorledes denne beregning fremkommer, og om beløbet ligger i den øvre eller nedre grænse af, hvad som kan forventes af ekstraudgifter. ØD samt Direktoratet for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked har på baggrund heraf uddybet bemærkningerne vedrørende de administrative og økonomiske konsekvenser.
ØD mener også, at vedrørende sæsonledige bør der fremgå en klarere afgrænsning mellem sæsonledige i fiskeindustrien, som ikke kan modtage økonomisk kompensation og sæsonledige fra fabrikker og turisme, som kan modtage en økonomisk kompensation. Arbejdsmarkedsydelse ydes til de ledige, som er til rådighed for arbejdsmarkedet, og som desuden opfylder beskæftigelseskravet i forordningsforslagets § 4, stk. 1, nr. 3. I henhold til forordningsforslagets § 3, skal der desuden være tale om, at personen skal være lønmodtager, og således falde ind under definitionen i forordningsforslagets § 2, stk. 2. Hvorvidt der er tale om sæsonledighed er underordnet i forhold til forordningsforslaget, da arbejdsmarkedsydelse ydes til ledige, der står til rådighed for arbejdsmarkedet, og således kan anvises arbejde. Forordningsforslagets bemærkninger er blevet præciseret i overensstemmelse hermed.
ØD efterlyser en koordinering af forordningsforslaget om arbejdsmarkedsydelse og forordningsforslaget om hjælp fra det offentlige især med henblik på, at Landsstyret får mulighed for at få et overblik over de samlede økonomiske og administrative konsekvenser ved en gennemførelse af forordningsforslagene. Forordningsforslaget om arbejdsmarkedsydelse stiller krav om 182 timers beskæftigelse inden for de sidste 13 uger, og arbejdsmarkedsydelse kan maksimalt udbetales i en periode på 13 uger. Den ledige skal desuden stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Den ledige vil kunne modtage offentlig hjælp, såfremt den pågældende ikke opfylder beskæftigelseskravet i arbejdsmarkedsydelsesforordningen, og offentlig hjælp kan ligeledes udbetales, såfremt den ledige har modtaget arbejdsmarkedsydelse i 13 uger og stadig er ledig. Overgår den ledige fra at have modtaget arbejdsmarkedsydelse til at modtage offentlig hjælp, vil den lediges individuelle handlingsplan følge med, når landstingsforordningen om hjælp fra det offentlige træder i kraft således at den ledige ikke skal have udarbejdet en ny handlingsplan.
Familiedirektoratet bemærker, at det af bemærkningerne til forordningsforslaget fremgår, at personer, der modtager offentlig hjælp, ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. Familiedirektoratet oplyser, at dette ikke er korrekt, da personer, som er arbejdsløse i en længere periode end 13 uger, vil modtage offentlig hjælp, men fortsat må anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Bemærkningerne er blevet rettet til.
Familiedirektoratet bemærker desuden, at det af bemærkningerne fremgår, at der højst kan indgå 40 timer pr. uge i beregningen af beskæftigelse. Familiedirektoratet oplyser, at dette er i modstrid med gældende praksis og bemærkningerne til § 12. Bemærkningerne er blevet tilrettet således, at det klart fremgår, at ydelsen beregnes på baggrund af det samlede antal timer på 13 uger. Der kan maksimalt udbetales ydelse på baggrund af 520 timers beskæftigelse inden for 13 uger.
SIK bemærker, at det af bemærkningerne til § 2 fremgår, at definitionen på en lønmodtager er en, der modtager lønnen pr. time, uge, måned eller på akkord samt, at det er uden betydning om beskæftigelsen er i et kommunalt aktiveringsprojekt eller arbejde med løntilskud som led i et revalideringsforløb. SIK ønsker en præcisering af, hvad der menes med "kommunalt aktiveringsforløb". Efter SIK’s opfattelse bør det omfatte alle former for aktiviteter, den ledige deltager i, således at man optjener timer i forhold til timekravet i den periode, hvor man sendes på kursus. Den ledige vil kunne optjene timer i forhold til beskæftigelseskravet, såfremt der er tale om kurser, hvortil der ydes kursusgodtgørelse. Her tænkes blandt andet på kurser på Royal Greenland Academy. Bemærkningerne til bestemmelsen er blevet tilrettet i overensstemmelse hermed.
SIK bemærker i forbindelse med forordningsforslagets § 4, stk. 2, at hjemsendte bør have krav på arbejdsmarkedsydelse ikke efter 1. dags hjemsendelse, men fra 1. dag. Bestemmelsen er blevet tilrettet. Der er stadig krav om, at den hjemsendte skal tilmelde sig hos kommunalbestyrelsen. Såfremt den hjemsendte henvender sig til kommunalbestyrelsen på hjemsendelsesdagen, vil den hjemsendte kunne få arbejdsmarkedsydelse for den del af hjemsendelsesdagen, der ikke aflønnes af arbejdsgiveren.
SIK efterlyser en tidsfrist for, hvornår en individuel handlingsplan skal være udarbejdet af hensyn til borgernes retssikkerhed, således at kommunerne ikke pga. langsommelig sagsbehandling kan fastholde borgere i arbejdsløshed. SIK mener desuden, at en tidsangivelse er vigtig i forhold til lovens formål, hvor den underliggende ide er, at rettigheder og pligter skal følges ad. SIK foreslår, at der senest to uger fra, at den arbejdsløse melder sig ledig, skal foreligge en individuel handlingsplan. Bemærkningerne til bestemmelsen er blevet uddybet. Der vil dog ikke blive fastsat en tidsfrist for, hvornår en individuel handlingsplan skal være udarbejdet. I implementeringsfasen vil der forventes at opstå et flaskehalsproblem, da en del ledige pludselig skal have udarbejdet handlingsplaner. Senere forventes det dog at blive muligt, at handlingsplanerne udarbejdes umiddelbart efter henvendelse fra den ledige, da der vil blive tale om løbende henvendelser i modsætning til den gruppe, der venter på forordningens ikrafttræden. Det er ikke muligt at fastsætte en frist, da udarbejdelsen af handlingsplaner afhænger af kommunale forhold såsom arbejdspres og personaleforhold.
I forbindelse med forordningsforslagets § 6, stk. 4, efterlyser SIK en definition af tidsrummet "kortvarig". Bestemmelsen er blevet tilrettet således, at "kortvarig hjemsendelse" er blevet ændret til "hjemsendelsen maksimalt er af 14 dages varighed".
Maniitsoq Kommune bemærker i forbindelse med forordningsforslagets § 7, at det bør præciseres, hvad der menes med "øvrige forhold". Kommunen mener, at borgere vil "misbruge", at de har børnepasningsproblemer og familiemæssige problemer osv. Kommunen må bedømme, om der er tale om forhold, der kan bevirke, at den ledige ikke kan anvises arbejde. Lignende regler gælder desuden på nuværende tidspunkt efter Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 42 af 14. december 2001 om rådighedspligt.
Maniitsoq Kommune spørger til, hvornår der skal være "deadline" for, hvor lang tid kommunen skal gå tilbage, såfremt borgerne først henvender sig efter f.eks. 1 – 2 måneder efter arbejdsophør med ansøgning om arbejdsmarkedsydelse. Kommunen ønsker dette præciseret i en kommende vejledning. Se hertil § 7, stk. 1. Arbejdsmarkedsydelse udbetales fra første henvendelsesdag. Beregningen af timer i forhold til beskæftigelseskravet samt fastsættelse af ydelsens størrelse beregnes på baggrund af de sidste 13 uger før henvendelsesdagen.
Nuuk Kommune mener, at bemærkningerne til § 7 giver mulighed for at kunne afstå fra at tage imod anvist arbejde pga. manglende transportmuligheder. Nuuk Kommune vil gerne have yderligere specifikationer om dette. Lignende regler gælder allerede efter Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 42 af 14. december 2001 om rådighedspligt. Kommunen bedømmer, om der foreligger forhold, der kan bevirke, at den ledige ikke kan anvises arbejde.
GA bemærker, at bemærkningerne angående "optjent ferie" til § 7 er lidt uklare, idet alle har ret til 5 ugers ferie, men ikke alle har optjent feriegodtgørelse til 5 uger. Bemærkningerne er blevet tilrettet, således at det klart fremgår, at personen ikke er til rådighed for arbejdsmarkedet under ferieperioder.
Royal Greenland A/S bemærker, at bestemmelse om afholdelse af optjent ferie i ledighedsperioder også bør være omfattet af undtagelse om selvforskyldt ledighed. I dette tilfælde skal den ledige dokumentere, at ledigheden ikke skyldes et ikke imødekommet ønske om ferieafholdelse. Uanset om den ledige afholder ferie med optjent feriegodtgørelse, skal kommunen undersøge, hvorfor den pågældende er ledig. Såfremt ledigheden skyldes et ikke imødekommet ønske om afholdelse af ferie, vil der være tale om selvforskyldt ledighed.
SIK oplyser, at arbejdsmarkedsydelse skal kunne udbetales fra 1. sygedag. Arbejdsmarkedsydelsen udbetales først fra 3. sygedag således, at kommunen ikke påføres en urimelig administrativ byrde i forbindelse med ganske kortvarig sygdom. For ledige og hjemsendte, der allerede modtager arbejdsmarkedsydelse før sygdommens indtræden, vil udbetalingen af arbejdsmarkedsydelse dog fortsætte uden afbrydelse. Den arbejdsmarkedsydelse, den ledige eller hjemsendte modtager under sygdom, indgå i de 13 uger, der maksimalt kan modtages arbejdsmarkedsydelse.
SIK mener ikke, at den arbejdsløse skal kunne tvinges til at påtage sig arbejde hos en hvilken som helst arbejdsgiver. Tvangselementet vil give dårligere arbejdsgivere frit spil, idet de ikke behøver at gøre en indsats for at skabe en god arbejdsplads, men blot afvente kommunehenviste arbejdstagere. Det er ikke muligt at foretage en undersøgelse af samtlige arbejdsgivere. Desuden kan det være yderst svært at give en definition på en god eller dårlig arbejdsgiver, da bedømmelsen heraf kan være yderst subjektiv.
SIK mener desuden, at en ens ydelse, der udgør 90 % af mindstelønnen for en ikke-faglært arbejder efter overenskomst mellem SIK og Landsstyret er en for lav ydelse. For en faglært, der bliver arbejdsløs, vil det betyde en uforholdsmæssig stor nedgang i indtægter, og hvad deraf følger af negative konsekvenser for den pågældendes sociale situation. SIK foreslår, at ydelsen udregnes i forhold til den hidtidige indtægt. Der er tale om en fastsat takst, der er ens for alle. Arbejdsmarkedsydelse kan ikke sidestilles med en arbejdsløshedsforsikring.
SIK efterlyser i forbindelse med § 12, stk. 3, en tidsangivelse for hvor længe efter indgåelse af ny overenskomst, at taksten for timebetaling skal offentliggøres. SIK mener, at fristen bør være senest 14 dage efter indgåelse af overenskomsten. I forbindelse med offentliggørelse følger Landsstyret Hjemmestyrets praksis for offentliggørelse.
SIK mener desuden, at det af bemærkningerne klart bør fremgå, at timetaksten reguleres årligt pr. 1. april, hvilket er i overensstemmelse med overenskomsten. SIK har konkrete eksempler på, at enkelte kommuner ikke kan finde ud af at ændre timetaksten, selv om SIK sender kommunerne overenskomsten. Implementering af den årlige regulering af timetaksten administreres af kommunerne.
GA anbefaler, at det overvejes, om beregningerne af arbejdsmarkedsydelse skal ske ud fra en maksimal grænse på 40 timer pr. uge. GA oplyser, at de fleste overenskomster opererer med en 14 dages norm på 80 timer. Konsekvensen heraf er, at en medarbejder, der eksempelvis har 30 timer den ene uge og 50 timer den anden uge, vil få maksimal arbejdsmarkedsydelse. I det foreliggende forslag vil en sådan ledig få nedsat ydelse på 35 timer pr. uge. Ydelsen beregnes på baggrund af det samlede antal timer på 13 uger. Der kan maksimalt udbetales ydelse på baggrund af 520 timers beskæftigelse inden for 13 uger, jf. bemærkningerne til bestemmelsen.
GA anbefaler endvidere, at bemærkningerne til § 12, stk. 2, beskrives klarere, da det fremgår, at beregningen af arbejdstimer foretages ved sammentælling af arbejdstimer, ud fra en lønseddel, inden for de seneste 13 uger. GA bemærker, at det vel ved beregningen er lønsedler på alle 13 uger, der skal danne grundlaget for arbejdsmarkedsydelsens størrelse. Bemærkningerne til bestemmelsen er blevet tilrettet således, at det klart fremgår, at det er lønsedler for alle 13 uger, der skal danne grundlaget for arbejdsmarkedsydelsens størrelse.
GA spørger til, hvorvidt ferieafholdelse altid tæller med, uanset om lønmodtageren har optjent feriegodtgørelse. Nej, der skal være tale om optjent feriegodtgørelse, før timerne tæller med til opfyldelse af beskæftigelseskravet.
I forbindelse med § 13 er GA af den opfattelse, at det bør være ansøgerens pligt at meddele de nødvendige oplysninger til kommunalbestyrelsen som forudsætning for bevilling af arbejdsmarkedsydelse, hvilket også beskrives i første afsnit i bemærkningerne til bestemmelsen. Bestemmelsen er blevet tilrettet således, at oplysningspligten direkte pålægges modtageren af arbejdsmarkedsydelsen.
GA anser desuden formuleringen "private forhold" i selve bestemmelsen som meget bred, hvorimod det i bemærkningerne er beskrevet som økonomiske, personlige og sociale forhold, der har betydning for berettigelsen af arbejdsmarkedsydelse. Der skal tages højde for, at der kan opstå andre private forhold end de i bemærkningerne nævnte, men som må sidestilles hermed.
Bemærkninger til forordningsforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Ønsket med forordningen er at sikre personer, der uforskyldt bliver ledige samt syge en økonomisk kompensation.
Den nye arbejdsmarkedsordning skal medvirke til at adskille den del af de ledige, som er arbejdsføre, og som reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet, fra de ledige, som har andet end ledighed som primært problem.
Arbejdsmarkedsydelsen skal understøtte en aktiv beskæftigelsespolitik, hvor erhvervslivets efterspørgsel på kvalificeret arbejdskraft søges tilgodeset gennem en hensigtsmæssig udnyttelse af ledighedsperioder til målrettet opkvalificering.
Arbejdsmarkedsydelsen skal tillige medvirke til at sikre ledige mulighed for fremtidig fastere tilknytning til arbejdsmarkedet ved at erstatte passiv forsørgelse i ledighedsperioder med aktiv deltagelse i efteruddannelses- eller opkvalificeringstiltag i disse perioder.
Endvidere skal arbejdsmarkedsydelsen skabe egnede rammer for, at den ledige kan indgå i aktivering eller komme i beskæftigelsesprojekter.
Til § 2Bestemmelsen definerer de tre situationer, hvor en person er at betragte som "selvforskyldt ledig". Dette gør sig gældende, når en person uden rimelig grund opsiger eller forlader sit arbejde eller bliver opsagt på grund af egne forhold.
Der kan ikke gives en udtømmende opregning af, hvornår der er tale om "egne forhold". "Egne forhold" vil for eksempel kunne være beruselse i arbejdstiden eller nægtelse af at efterkomme en ordre. En person skal desuden anses som selvforskyldt ledig, hvis pågældende opsiger sit arbejde på grund af, at husstanden flytter grundet ægtefællens arbejde. Den pågældende vil i stedet være berettiget til at modtage ydelser efter forordningen om offentlig hjælp. Med "rimelig grund" tænkes for eksempel på situationer, hvor en person opsiger sin stilling for at kunne passe et barn med alvorlig sygdom. Hvis en person, der selv har sagt sit arbejde op, efterfølgende ved dom eller efter forhandling mellem pågældende faglige organisation og arbejdsgiveren får medhold i, at vedkommende havde en rimelig grund til opsigelse, vil der kunne udbetales arbejdsmarkedsydelse med tilbagevirkende kraft.
Kommunalbestyrelsen afgør, om ansøgeren er selvforskyldt ledig på grundlag af en samlet bedømmelse af den lediges forhold.
Kommunalbestyrelsens afgørelse kan påklages til Det Sociale Ankenævn, jf. § 17. Klagen skal indgives til Det Sociale Ankenævn senest 4 uger efter, afgørelsen er modtaget.
Som lønmodtager defineres en person, der får lønnen udbetalt per time, uge, måned eller på akkord. Lønnen skal af arbejdsgiveren indberettes som skattepligtig. Det er uden betydning, om beskæftigelsen er i et kommunalt aktiveringsprojekt, tidsbegrænset ansættelse eller arbejde med løntilskud som led i en revalideringsplan. Den ledige optjener ligeledes timer i forhold til beskæftigelseskravet i § 4, stk. 1, nr. 3, ved deltagelse i kurser, hvor der ydes kursusgodtgørelse, eller hvis der modtages løn under kurser.
Frierhververe kan ikke betragtes som lønmodtagere. Fangere, selvstændige fiskere, fåreholdere og lignende, falder således uden for lønmodtagerbegrebet. Uden for lønmodtagerbegrebet falder endvidere visse repræsentanter, der stort set selv tilrettelægger deres arbejde, artister, musikere med videre, såfremt disse honoreres for enkeltstående tilfælde af optræden, samt freelancetolke, konsulenter med flere, der virker i eget navn.
Arbejdsfør defineres her som en person, der uden sundhedsmæssig begrænsning kan påtage sig anvist arbejde eller opkvalificeringstilbud, idet personen anses som værende til rådighed for arbejdsmarkedet. Personen skal kunne påtage sig al forefaldende arbejde eller opkvalificeringstilbud. Hertil gælder dog den undtagelse, der følger af § 7, stk. 3, nr. 1, vedrørende hensyn til helbredsmæssige forhold.
Definitionen af produktionsstop er søgt gjort relativt snæver, idet der påhviler arbejdsgiverne et ansvar for, så vidt muligt, at sikre en kontinuerlig produktion. Det er således ikke hensigten, at eventuelt utilstrækkelig planlægning eller koordination skal føre til højere udgifter for det offentlige. Det er naturligvis i arbejdsgivernes interesse at holde produktionen i gang. Det er dog ikke alene fabriksarbejdere, som vil kunne modtage arbejdsmarkedsydelse, men også eksempelvis rengørings- og andre servicemedarbejdere, som rammes af midlertidig lukning af en virksomhed som følge af produktionsstop på grund af råvaremangel, maskinskade, vejrlig eller lignende uforudsete omstændigheder. Forordningen er dog begrænset til kun at omfatte landbaseret produktion.
Til § 3Arbejdsmarkedsydelsen ydes som kompensation for tabt arbejdsfortjeneste for den ledige eller hjemsendte. Denne bestemmelse omfatter også personer i ansættelsesforhold, der midlertidigt bliver uarbejdsdygtige på grund af sygdom, jf. § 1.
Til § 4Betingelserne for at kunne modtage arbejdsmarkedsydelse er, at en ledig, hjemsendt eller syg er arbejdsfør eller er ramt af sygdom under den periode jf. henholdsvis kapitel 3 og 4, hvor den ledige, hjemsendte eller syge ellers er til rådighed for arbejdsmarkedet, er fyldt 18 år, eller er forsørger, har folkeregisteradresse i en kommune i Grønland og i de seneste 13 uger har haft beskæftigelse samt i denne periode har haft mindst 182 timers beskæftigelse. Dette svarer til en gennemsnitlig minimumsbeskæftigelse på 14 timer om ugen over en 13-ugers periode. En person, der har været sygemeldt i 120 dage og efterfølgende afskediget, kan opfylde kravene om at have haft beskæftigelse i de seneste 13 uger. Såfremt en person har afholdt ferie, hvortil der er optjent feriegodtgørelse, inden for de seneste 13 uger, vil timerne tælle med til opfyldelse af beskæftigelseskravet. Betingelserne for at få udbetalt arbejdsmarkedsydelse skal være opfyldte på det tidspunkt, hvor personen anmoder om tildeling af arbejdsmarkedsydelse.
Rådighedsbegrebet, jf. § 7, stk. 3, nr. 2, skal i denne forbindelse forstås således, at kommunalbestyrelsen til enhver tid kan sætte den ledige i arbejde.
Personer, der er hjemsendte på grund af produktionsstop, og som er til rådighed for arbejdsmarkedet eller opkvalificering, har ret til at få arbejdsmarkedsydelse fra den dag, de henvender sig hos kommunalbestyrelsen og desuden opfylder kravene i bestemmelsens stk. 1. Såfremt den hjemsendte henvender sig til kommunalbestyrelsen på hjemsendelsesdagen, vil den hjemsendte kunne modtage arbejdsmarkedsydelse for den del af dagen, der ikke aflønnes af arbejdsgiveren. Med hensyn til 13 ugers fristen i forordningens § 7, stk. 2, medregnes den 1. hjemsendelsesdag kun med det antal timer, der udbetales arbejdsmarkedsydelse for. Den hjemsendte påføres således ikke et økonomisk tab ved at modtage arbejdsmarkedsydelse på hjemsendelsesdagen, da den pågældende stadig kan modtage arbejdsmarkedsydelse i 13 uger.
Hjemsendte medarbejdere er ikke afskedigede og befinder sig således i et ansættelsesforhold, men de står til rådighed for arbejdsmarkedet, såfremt de ikke bliver aflønnet i hjemsendelsesperioden. De hjemsendte kan derfor anvises arbejde, men de skal dog være opmærksomme på, at de skal opsige deres job, såfremt de anvises varigt arbejde.
Der forventes ikke de store problemer hermed, da der i praksis er tale om meget korte opsigelsesperioder, 1 – 3 dage for ikke faglærte. Denne bestemmelse har under udarbejdelsen været drøftet med både SIK og GA.
Arbejdsgiveren skal over for kommunalbestyrelsen dokumentere hjemsendelsen skriftligt. Den skriftlige dokumentation kan også ske elektronisk. Arbejdsgiveren har en interesse i, at de hjemsendte kan modtage arbejdsmarkedsydelse, og der forventes derfor ikke i praksis at opstå problemer med at få arbejdsgiveren til at dokumentere hjemsendelsen.
Der gøres opmærksom på, at ordningen ikke gælder for de hjemsendte, der oppebærer løn elle anden indtægt i forbindelse med hjemsendelse på grund af produktionsstop. Under begrebet indtægt falder eventuel kursusgodtgørelse, den hjemsendte modtager, såfremt arbejdsmarkedets parter har aftale om, at den hjemsendte deltager i kurser i hjemsendelsesperioden. Sådanne aftaler findes blandt andet for visse ansatte og arbejdspladser inden for bygge- og anlægssektoren samt fiskeri- og servicesektoren. Forordningen afskærer således den hjemsendte fra at modtage arbejdsmarkedsydelse samtidig med, at den hjemsendte modtager løn eller oppebærer anden indtægt fra arbejdsgiveren.
Personer, der modtager arbejdsmarkedsydelse, har pligt til at modtage opkvalificering ved uforskyldt ledighed eller ved overgang til andet erhverv. Opkvalificering kan indeholde kurser eller anden kortere uddannelse, herunder modulopbyggede kurser.
Afgørelsen om ansøgeren opfylder kravene i bestemmelsens stk. 1 sker umiddelbart efter den lediges første henvendelse til kommunen gennem visitation af personen.
Kommunalbestyrelsens afgørelse om ansøgeren opfylder kravene i stk. 1, kan efter forordningens § 17 klages til Det Sociale Ankenævn senest 4 uger efter, afgørelsen er truffet.
Til § 5Bestemmelsen præciserer, at det kun er personer, der er arbejdsføre eller syge og ikke modtager anden form for offentlig ydelse, såsom uddannelsesstøtte, revalideringsydelse eller løn under fleksjob, der er berettiget til arbejdsmarkedsydelse. Med anden offentlig ydelse menes ydelser, der træder i stedet for en indtægt.
Til § 6Ledige og hjemsendte, som henvender sig til kommunalbestyrelsen har ret og pligt til at få udarbejdet en individuel handlingsplan, samt modtage vejledning ved første henvendelse til kommunen. Dette er blandt andet for at sikre, at personen både er arbejdsfør og til rådighed for arbejdsmarkedet. Det er kommunalbestyrelsens ansvar at prioritere indsatsen over for dem, der henvender sig til kommunen. Kommunalbestyrelsen skal sørge for at få udarbejdet den individuelle handlingsplan hurtigst muligt efter den lediges eller hjemsendtes henvendelse.
I implementeringsfasen forventes det, at der vil opstå et flaskehalsproblem, da alle de, der er registrerede ledige på nuværende tidspunkt, pludselig skal have udarbejdet en individuel handlingsplan. Senere forventes det dog at blive muligt, at handlingsplanerne udarbejdes umiddelbart efter henvendelse fra den ledige, da der vil blive tale om løbende henvendelse i modsætning til den gruppe, der er registrerede ledige, når forordningen træder i kraft.
Den ledige eller hjemsendte skal deltage i udformning af den individuelle handlingsplan, da formålet med forordningen er, at den ledige skal tage ansvar for egen forsørgelse i stedet for at modtage passiv forsørgelse. Hertil gælder dog en undtagelse for de hjemsendte, der ligeledes er undtaget fra betingelsen om at få udarbejdet en individuel handlingsplan efter § 6, stk. 4.
Såfremt den ledige eller hjemsendte ikke deltager i udarbejdelsen af en individuel handlingsplan, vil kommunalbestyrelsen kunne træffe afgørelse om 4 ugers karantæne i henhold til § 11, stk. 1, nr. 1.
Med en handlingsplan skal følgende formål søges tilgodeset: At den ledige bliver tilbudt vejledning, opkvalificering, hvis behovet er til stede, aktivering eller anvist arbejde.
For hjemsendte gælder en undtagelse fra reglen om udarbejdelse af individuelle handlingsplaner. Der tænkes her på situationer, hvor hjemsendelse må antages at være så kortvarig, at det rent tidsmæssigt ikke er muligt at nå nogle tiltag i henhold til en individuel handlingsplan. Det ville være uhensigtsmæssigt at afholde de omkostninger, der er forbundet med udarbejdelsen af en individuel handlingsplan, såfremt det på forhånd er åbenlyst, at den individuelle handlingsplan ikke vil kunne nå at blive sat i værk.
Såfremt hjemsendelsen maksimalt er af 14 dages varighed, er hjemsendte således undtaget fra kravet om handlingsplaner. Når de 14 dage er gået, skal hjemsendte dog have udarbejdet en individuel handlingsplan på lige fod med andre ledige, der modtager arbejdsmarkedsydelse.
Den individuelle handlingsplan skal følge den ledige eller hjemsendte, når denne overgår til at modtage ydelser efter anden lovgivning, hvor der ligeledes stilles krav om individuelle handlingsplaner. Her tænkes på ydelser i henhold til landstingsforordning om offentlig hjælp. Overgår den ledige eller hjemsendte til at modtage ydelser efter forordningen om revalidering , skal den pågældendes revalideringsplan tage afsæt i den allerede udarbejdede individuelle handlingsplan. Kommunen skal således sørge for, at den individuelle handlingsplan følger den ledige, således at der ikke spildes tid og ressourcer på at udarbejde en individuel handlingsplan til en ledig, der allerede har fået udarbejdet en sådan.
Handlingsplanen skal justeres og revurderes efter behov. Med "efter behov" menes, at handlingsplanen skal justeres og revurderes, såfremt der sker ændringer i den lediges forhold, der kan have indflydelse på den fastsatte handlingsplan.
Landsstyret kan fastsætte nærmere regler for , hvordan individuelle handlingsplaner skal udarbejdes. Formålet med bekendtgørelsen er at udarbejdelse af handlingsplaner bliver ensartet i kommunerne.
Til § 7Den ledige eller hjemsendte har ret til arbejdsmarkedsydelse fra første henvendelsesdag efter, at ledighed eller hjemsendelse er indtrådt. Såfremt den ledige eller hjemsendte ikke henvender sig til kommunalbestyrelsen på den 1. ledighedsdag eller hjemsendelsesdag, kan der opstå en periode mellem 1. ledighedsdag eller hjemsendelsesdagen og henvendelsesdagen, hvor den ledige eller hjemsendte ikke er berettiget til at modtage arbejdsmarkedsydelse.
Beregningen af arbejdsmarkedsydelsen er en videreførelse af nuværende forordning om takstmæssig hjælp § 4. En nærmere beregning fremgår af bemærkningerne til § 12. Arbejdsmarkedsydelsen kan maksimalt ydes i sammenlagt 13 uger. Såfremt en hjemsendt henvender sig til kommunalbestyrelsen på hjemsendelsesdagen, vil der i forbindelse med 13 ugers fristen kun blive medregnet det antal timer på hjemsendelsesdagen, hvor den pågældende modtager arbejdsmarkedsydelse. Den hjemsendte påføres således ikke et økonomisk tab ved at modtage arbejdsmarkedsydelse på hjemsendelsesdagen.
Retten til arbejdsmarkedsydelsen er betinget af, at den ledige eller hjemsendte ikke kan anvises arbejde, som den ledige eller hjemsendte kan påtage sig. Der tages i bestemmelsen hensyn til helbredsmæssige og øvrige forhold. Med "øvrige forhold" tænkes særligt på børnepasningsproblemer, andre familiemæssige hindringer, manglende transportmuligheder til arbejdspladsen eller manglende uddannelsesmæssige kvalifikationer.
Rådighedsbegrebet skal i denne forbindelse forstås således, at kommunalbestyrelsen til enhver tid kan sætte den ledige eller hjemsendte i arbejde. Udgangspunktet er, at den ledige eller hjemsendte skal kunne tage al forefaldende anvist arbejde, dog kan personer, der har en lægeerklæring på begrænsninger i arbejdsevnen ikke anvises former for arbejde, der kan medføre forværring af deres sygdomme.
Ved selvforskyldt ledighed forstås blandt andet, at en person uden rimelig grund opsiger eller forlader sit arbejde, eller selv har foranlediget sin afskedigelse ved misligholdelse af ansættelsesforholdet. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 2, stk. 1.
Ved selvforskyldt ledighed er der således ingen ret til arbejdsmarkedsydelse.
Under ferieperioder er personen ikke til rådighed for arbejdsmarkedet, hvorfor der ikke kan udbetales arbejdsmarkedsydelse. Tilsvarende gælder ved strejke og lock-out..
Landsstyret skal fastsætte nærmere regler for rådighedsforpligtigelsen. Landsstyret vil udarbejde en bekendtgørelse om rådighedspligt med hjemmel i denne forordning. Denne bekendtgørelse skal fastsætte regler om hvilke krav, der skal være opfyldt for, at den ledige kan siges at være til rådighed.
Til § 8For at være berettiget til arbejdsmarkedsydelse under sygdom, skal personen underrette kommunalbestyrelsen om, at den pågældende midlertidigt ikke er til rådighed for arbejdsmarkedet. Underretningen kan ske telefonisk eller ved personlig henvendelse. Den pågældende kan dokumentere sin sygdom ved lægeerklæring. Med "midlertidigt" menes, at der skal være tale om sygdom, der ikke er varigt invaliderende, således at personen må antages at kunne blive til rådighed for arbejdsmarkedet igen. Bestemmelserne om sygdom finder både anvendelse for ledige, hjemsendte samt lønmodtagere i ansættelsesforhold, der bliver syge.
Retten til arbejdsmarkedsydelse indtræffer efter, at vedkommende de seneste 13 uger har haft beskæftigelse som lønmodtager. Ved sygdom af mindre end 2 ugers varighed ydes arbejdsmarkedsydelse først fra 3. sygedag. Denne bestemmelse er videreført fra den gældende forordning om takstmæssig hjælp, da den ikke hidtil har givet anledning til kritik og samtidig sparer kommunen for arbejde i forbindelse med ganske kortvarig sygdom. For ledige og hjemsendte, der allerede modtager arbejdsmarkedsydelse, fortsætter udbetalingen af arbejdsmarkedsydelse dog uden afbrydelse. Ledige og hjemsendte, der modtager arbejdsmarkedsydelse, før sygdommens indtræden, modtager således arbejdsmarkedsydelse for 1. og 2. sygedag. For ledige og hjemsendte, der allerede modtager arbejdsmarkedsydelse før sygdommens indtræden, vil dage med arbejdsmarkedsydelse under sygdom indgå i de 13 uger, den ledige eller hjemsendte er berettiget til at modtage arbejdsmarkedsydelse.
Ved en sygdomsperiode der varer mere end to uger, udbetales arbejdsmarkedsydelse fra 1. dag. Kommunen skal af egen drift sikre udbetaling af arbejdsmarkedsydelse for 1. og 2. sygedag i tilfælde, hvor en sygdom imod forventning viser sig at vare i mere end to uger.
En uge defineres som fem almindelige hverdags arbejdsdage.
Er sygdommen forårsaget af en arbejdsskade udbetales arbejdsmarkedsydelse fra 1. sygedag. Vurderingen af, hvorvidt en skade eller sygdom udgør eller hidrører fra en arbejdsskade, henhører under Nævnet for Arbejdsskadeforsikring. Såfremt et sygdomsforløb senere kan tilskrives en arbejdsskade, men den ledige ikke har modtaget arbejdsmarkedsydelse fra 1. sygedag, bliver arbejdsmarkedsydelsen efterudbetalt. I praksis vil arbejdsmarkedsydelsen for 1. og 2. sygedag i forbindelse med arbejdsskade blive efterudbetalt, da Nævnet for Arbejdsskadeforsikring først skal vurdere, at der er tale om en arbejdsskade. I tilfælde af arbejdsskade vil den pågældende derfor i praksis først få udbetalt arbejdsmarkedsydelse fra 3. sygedag som personer, der kan modtage arbejdsmarkedsydelse under sygdom, der medfører uarbejdsdygtighed. Den pågældende vil få efterudbetalt arbejdsmarkedsydelse for 1. og 2. sygedag, såfremt Nævnet for Arbejdsskadeforsikring vurderer, at der er tale om en arbejdsskade. Udbetaling af arbejdsmarkedsydelse i forbindelse med arbejdsskade kan ske i sygdomsperioder i umiddelbar forlængelse af arbejdsskadens optræden. Såfremt det er nødvendigt, at den pågældende skal opereres, og dette først sker på et senere tidspunkt, hvor den pågældende måske er vendt tilbage til arbejdsmarkedet i mellemtiden, vil den pågældende kunne modtage arbejdsmarkedsydelse efter reglerne om sygdom. Det vil sige, at arbejdsmarkedsydelsen kan udbetales fra 3. sygedag, såfremt den pågældende opfylder kravet om 182 timers beskæftigelse inden for de seneste 13 uger. Denne henvisning er indsat af hensyn til, at nogle personer først bliver opereret for en arbejdsskade et stykke tid efter arbejdsskadens optræden.
Hvis sygdommen efterfølgende anerkendes som arbejdsskade med udbetaling af erstatning til følge, skal der ske tilbagebetaling af den udbetalte arbejdsmarkedsydelse, jf. § 14. Bestemmelsen omhandler sygdomsperioder i umiddelbar forlængelse af arbejdsskadens optræden.
Beregningsmetoden af arbejdsmarkedsydelsen er nærmere beskrevet i bemærkningerne til § 12.
Når sygdomsperioden er overstået, og den pågældende igen er til rådighed for arbejdsmarkedet, skal kommunalbestyrelsen underrettes herom.
Såfremt den pågældende ikke raskmelder sig til kommunalbestyrelsen, kan den pågældende blive sat i karantæne, jf. bestemmelserne om karantæne.
Til § 9Bestemmelsen henvender sig blandet andet til de ledige, der bliver anvist arbejde og derefter sygemeldes kortvarigt.
Såfremt den ledige har været sygemeldt ud over 3 uger eller ved hyppige sygemeldinger af kortere varighed, hvorved forstås sygefravær i enkelte dage, skal kommunalbestyrelsen undersøge, om den ledige skal overgå til at modtage en anden form for hjælp.
Ved anden form for hjælp forstås revalidering, omskoling eller anden form for offentlig hjælp efter reglerne i relevant lovgivning.
Til § 10Kommunalbestyrelsen afgør ud fra en konkret vurdering af den enkelte sag, om det anses for nødvendigt at indhente en lægeerklæring. Såfremt kommunalbestyrelsen ønsker en lægeerklæring fra modtageren af arbejdsmarkedsydelse, skal kommunalbestyrelsen betale for rekvireringen heraf.
Bestemmelsen finder blandt andet anvendelse, såfremt en ledig ikke vil påtage sig anvist arbejde eller fra aftalt tilbud om aktivering, beskæftigelse eller opkvalificering med sygdom som begrundelse. I sådanne tilfælde vil det være naturligt at forlange dokumentation forinden en eventuel karantæne indtræder jf. forordningens kapitel 5.
Til § 11Karantænebestemmelserne træder i kraft, såfremt en ledig eller hjemsendt nægter at deltage i udarbejdelsen af en individuel handlingsplan, påtage sig anvist arbejde eller udebliver fra et anvist arbejde uden gyldig grund.
En gyldig grund til at nægte anvist arbejde kan for eksempel være, at den ledige eller hjemsendte vægrer sig ved at påtage anvist arbejde med påstand om ikke at kunne bestride arbejdet af helbredsmæssige grunde. Hvis situationen opstår, kan kommunalbestyrelsen pålægge den ledige eller hjemsendte at dokumentere dette ved lægeerklæring. Udgifter til lægeerklæring afholdes af kommunalbestyrelsen.
Øvrige forhold, som den ledige eller hjemsendte kan påberåbe sig for ikke at kunne påtage sig anvist arbejde, kan være manglende uddannelsesmæssige kvalifikationer eller manglende transportmulighed til det pågældende arbejdssted.
Endvidere indtræder karantænen, når den ledige eller hjemsendte uden gyldig grund nægter at deltage i fastsatte opkvalificeringstiltag, aktiverings- eller beskæftigelsestilbud, som er fastsat i den udarbejdede handlingsplan. Endelig indtræder karantænen, hvis den ledige eller hjemsendte undlader at raskmelde sig straks efter sygdom.
En ledig eller hjemsendt har ret til arbejdsmarkedsydelse i 13 uger, hvis den pågældende står til rådighed for arbejdsmarkedet. Udebliver den pågældende fra anvist arbejde, modtager den pågældende ikke arbejdsmarkedsydelse i 4 uger. Men den ledige eller hjemsendte har stadig krav på at modtage arbejdsmarkedsydelse i 13 uger i alt.
Karantæneperioden medfører ikke nedsat arbejdsmarkedsydelse men nærmere udskudt udbetaling af arbejdsmarkedsydelse.
Såfremt en ledig eller hjemsendt ikke deltager i udarbejdelsen af en individuel handlingsplan eller stadig udebliver fra aftale om opkvalificering efter 4 uger, må den ledige eller hjemsendte anses for ikke at være til rådighed for arbejdsmarkedet, hvorfor udbetaling af arbejdsmarkedsydelse standses, og den ledige eller hjemsendte vil overgå til anden form for offentlig hjælp.
Til § 12Arbejdsmarkedsydelsen er skattepligtig og udgør 90% af mindstelønnen for en ikke-faglært arbejder efter overenskomsten mellem SIK og Landsstyret. Arbejdsmarkedsydelsen udgør således én sats, som udbetales til alle berettigede personer. Virkningen heraf er, at alle berettigede personer modtager den samme arbejdsmarkedsydelse, uanset deres forsørgerstatus og hidtidige indkomstniveau.
Beregning af ydelsen foretages ved sammentælling af arbejdstimer, ud fra lønsedler, inden for de seneste 13 uger. Er antallet af arbejdstimer under 182, har den ledige ikke ret til arbejdsmarkedsydelse.
Er summen af arbejdstimer mellem 182 og 520 (13 uger à 40 timer), skal de gennemsnitlige ugentlige timetal beregnes. Skulle sammentællingen overstige 520 arbejdstimer lægges timetallet med 40 timer per. uge til grund. Hertil skal nævnes, at der er tale om en maksimal ramme.
Arbejdsmarkedsydelsens størrelse beregnes ved første henvendelsesdag og beregningen anvendes i hele ledighedsperioden. Arbejdsmarkedsydelsen kan maksimalt udbetales i 13 uger, jf. § 7, stk. 2, og § 8, stk. 4.
Hvis den pågældende for eksempel inden for de sidste 13 uger har arbejdet 195 timer, er den pågældende kun berettiget til arbejdsmarkedsydelse for 195 timer. De 195 timer vil blive fordelt på de 13 uger, man maksimalt kan modtage arbejdsmarkedsydelse således, at den pågældende vil modtage arbejdsmarkedsydelse for 15 timer per uge i de uger, den pågældende modtager arbejdsmarkedsydelse.
Såfremt den ledige har afholdt ferie inden for de 13 uger, tæller den afholdte ferie som almindelige arbejdsdage.
Ved ledighed i mere end 2 uger i sammenhæng modtager den ledige arbejdsmarkedsydelse hver 14. dag. Ved ledighed der varer mindre end to uger, udbetales arbejdsmarkedsydelsen sammen med en ordinær lønkørsel fra kommunen.
Arbejdsmarkedsydelsen udbetales ved indsættelse på den lediges konto.
Ny takst for timebetaling får virkning fra den 1. mandag efter offentliggørelsen, således at der ikke skal ske regulering af allerede udbetalte arbejdsmarkedsydelser.
I de år, hvor der forhandles ny overenskomst kan den nye timesats først offentliggøres efter underskrivelsen af overenskomsten. Indtil dette sker, udbetales arbejdsmarkedsydelsen med hidtidig sats.
Til § 13En person, der modtager arbejdsmarkedsydelse, har overfor kommunalbestyrelsen en oplysningspligt vedrørende økonomiske, personlige og sociale forhold, der har betydning for, om personen stadig er berettiget til at modtage arbejdsmarkedsydelse. Oplysningspligten vedrører kun oplysninger, som er ændret i forhold til de oplysninger, kommunalbestyrelsen allerede er i besiddelse af. Det skal hertil nævnes, at oplysningspligten omfatter udbetaling af erstatning eller lignende, som den ledige skal oplyse kommunalbestyrelsen om efter § 14.
Endvidere kan kommunalbestyrelsen indhente oplysninger fra andre myndigheder for at få sagen oplyst, så det bliver muligt at vurdere, om der er forhold, der gør, at den ledige ikke længere kan modtage arbejdsmarkedsydelse. Muligheden for anmodning om indhentelse af oplysninger er begrundet i, at det skal undgås, at der uberettiget udbetales arbejdsmarkedsydelse. Kommunalbestyrelsen kan dog ikke indhente oplysninger fra andre myndigheder, såfremt anden lovgivning er til hinder herfor. Der skal således ved indhentelse af oplysninger tages hensyn til tavshedspligt eller registerforskrifter m.v.
Til § 14Arbejdsmarkedsydelsen skal tilbagebetales, hvis modtageren modtager en erstatning, som dækker samme tidsrum og formål, da der ikke må være tale om dobbeltydelse for samme begivenhed. Eventuel tilbagebetaling vil ske efter reglerne i landstingforordning om inddrivelse og forebyggelse af restancer til det offentlige.
Erstatning i denne sammenhæng, er erstatninger modtageren modtager for arbejdsskade, fra forsikringer eller retslig påbudte erstatninger.
Bestemmelsen vil endvidere navnlig finde anvendelse i de situationer, hvor sygdom efterfølgende anerkendes som arbejdsskade, eller lønmodtageren efterfølgende får udbetalt løn i en opsigelsesperiode, som eventuelt er længere end oprindeligt antaget.
Bestemmelsen vil også kunne anvendes ved konkurs, hvor boet kan udbetale løn.
Til § 15Bestemmelsen giver kommunalbestyrelsen mulighed for at kræve udbetalt arbejdsmarkedsydelse tilbagebetalt, såfremt den ledige har undladt at give oplysninger som krævet i forordningens § 13.
Kommunalbestyrelsen kan desuden træffe beslutning om tilbagebetaling, såfremt den udbetalte arbejdsmarkedsydelse er udbetalt på falsk grundlag.
Med "mod bedre vidende" menes, at en person bevidst angiver forkerte eller mangelfulde oplysninger til kommunalbestyrelsen.
Hvis kommunalbestyrelsen skønner, at der foreligger forkerte oplysninger, må kommunalbestyrelsen undersøge, hvorvidt oplysningerne er korrekte.
Til § 16Det er de enkelte kommunalbestyrelser, der afholder udgifterne til arbejdsmarkedsydelsen. Midlerne tilføres kommunerne via det kommunale bloktilskud.
Det er bopælskommunen, der i det enkelte tilfælde er forpligtet til at udbetale arbejdsmarkedsydelsen.
Såfremt en ledig eller hjemsendt har fået udarbejdet en individuel handlingsplan i en kommune, og den ledige eller hjemsendte flytter til en anden kommune, skal tilflytningskommunen indhente den lediges eller hjemsendtes individuelle handlingsplan fra fraflytningskommunen og tilpasse den individuelle handlingsplan i nødvendigt omfang. Tilpasningen skal ske på grund af, at der kan være forhold, der gør sig gældende i tilflytningskommunen, der nødvendiggør en ændring af den individuelle handlingsplan. Fraflytningskommunen skal straks efter modtagelse af begæring herom fremsende den individuelle handlingsplan til tilflytningskommunen.
Dette skal ske for at reducere omkostningerne forbundet med udarbejdelse af de individuelle handlingsplaner samt for, at den ledige eller hjemsendte ikke skal starte forfra med at få udarbejdet en individuel handlingsplan ved flytning til en ny kommune.
Til § 17Kommunalbestyrelsens afgørelser om ansøger er berettiget til arbejdsmarkedsydelse, om karantæne og om tilbagebetaling af modtaget arbejdsmarkedsydelse kan ankes til Det Sociale Ankenævn.
Fristen for indlevering af klager til Det Sociale Ankenævn er 4 uger efter modtagelse af den afgørelse fra kommunalbestyrelsen, der skal påklages.
Til § 18Denne landstingsforordning træder i kraft 1. juli 2005. Ved forordningens ikrafttræden ophæves både landstingsforordning nr. 15 af 12. november 2001 om takstmæssig hjælp, samt Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 42 af 14. december 2001 om rådighedspligt.
Personer, der modtager takstmæssig hjælp den 30. juni 2006, får udbetalt hjælpen for det antal timer, de var berettigede til denne dato efter landstingsforordning nr. 15 af 12. december 2001 om takstmæssig hjælp. Dette timetal lægges til grund for udbetalingen, indtil betingelsen for ny beregning i henhold til § 12, stk. 2, er opfyldt.