31. januar 2005

FM 2005/18

Bemærkninger til lovforslaget

 

Almindelige bemærkninger

Lovforslagets baggrund

For at give mulighed for en mere effektiv ressourceudnyttelse på opkrævnings- og inddrivelsesområdet foreslås det, at der indføres hjemmel til et samarbejde med andre kommuner eller med Skattedirektoratet på området.


Lovforslagets indhold

Ved forslaget indføres der hjemmel til, at kommunalbestyrelsen kan bemyndige en anden kommunalbestyrelse eller Skattedirektoratet til helt eller delvist at forestå opkrævning og ind-drivelse af de fordringer, som kommunalbestyrelsen efter lovgivningen kan opkræve eller ind-drive. Da forslaget har en umiddelbar retsvirkning overfor borgeren, foreslås det, at en bemyndigelse skal godkendes af Skattedirektoratet.

Lovforslaget har til formål at give adgang til, at en eller flere kommunalbestyrelser kan indgå aftale om, at en af de deltagende kommunalbestyrelser eller Skattedirektoratet helt eller del-vist forestår opkrævning og inddrivelse på den eller de andre kommuners vegne. På grundlag af en sådan aftale kan en skyldner eksempelvis blive opkrævet betaling for en fordring, som bopælskommunen har mod den pågældende, af den kommune eller af Skattedirektoratet, der efter aftalen skal forestå opkrævning og inddrivelse.

Den kommunalbestyrelse eller Skattedirektoratet, der bemyndiges til at forestå opkrævning og inddrivelse, får adgang til at anvende lovgivningens tvangsinddrivelsesmidler i form af ek-sempelvis, indtrædelsesret, modregning, indgivelse af konkursbegæring m.v. Endvidere får pantefogden i den kommune eller Skattedirektoratet, der er bemyndiget til at forestå inddrivelse, adgang til at foretage løntilbageholdelse og udlæg efter lovgivningens almindelige regler. Herved fraviges de almindelige regler om pantefogdens stedlige kompetence, idet pantefogden, der er ansat i den bemyndigede kommune eller i Skattedirektoratet, i kraft af bemyndigelsen får stedlig kompetence til at behandle sager om udlæg hos borgere og virksomheder, der er hjemmehørende i den delegerende kommune.

Den bemyndigede kommunalbestyrelse vil i praksis delegere udøvelsen af kompetencen vi-dere til kommunens administration, der således varetager opkrævning og inddrivelse af for-dringer for begge kommuner. Gennemførelse af udlægsforretning forestås af en eller flere pantefogder, der er ansat i den bemyndigede kommune. Såfremt inddrivelsesfunktionen dele-gere til Skattedirektoratet, kan den bemyndigende kommunalbestyrelse beskikke en ansat i Skattedirektoratet som pantefoged, idet beskikkelse af kommunale pantefogder henhører un-der kommunalbestyrelses ressort. Såfremt den bemyndigende kommunalbestyrelse ønsker at bibeholde den kommunale pantefoged, kan dette ske ved, at kommunalbestyrelsen undlader at delegere udlægsfunktionen til Skattedirektoratet.

Ved indgåelse af aftale om samarbejde om opkrævning og inddrivelse etableres der ikke en ny myndighed. Det overordnede ansvar for opkrævning og inddrivelse forbliver i den delegerende kommunalbestyrelse. Det vil sige, når den bemyndigede kommunalbestyrelse eller Skatte-direktoratet foretager opkrævning og inddrivelse af den delegerende kommunalbestyrelses fordringer, handler den på vegne af den delegerende kommunalbestyrelse.

Da kompetence og ansvar bevares i den delegerende kommunalbestyrelse, kan kommunalbestyrelsen når som helst tilbagekalde delegationen helt eller delvist, herunder i konkrete sager.

Den delegerende kommunalbestyrelse har inden for rammerne af gældende regler både ret og pligt til at føre tilsyn med, hvorledes opgaven varetages. Denne kontrol kan eksempelvis ske ved instruktion, og call in (når en myndighed af egen drift beslutter at behandle en sag, som ellers skulle have været behandlet af en anden myndighed samt tilbagekalde delegationen).

Det forudsættes, at den delegerende kommunalbestyrelse uanset delegationen fortsat fastsætter de overordnede krav til opgavevaretagelsen på opkrævnings- og inddrivelsesområdet. Kravene til opgavevaretagelsen vil som hidtil kunne fastsættes i inkassoplaner og lignende.

Den delegerende kommunalbestyrelse har ansvaret for at informere borgerne om det etable-rede samarbejde. Den delegerende kommunalbestyrelse har endvidere ansvaret for at infor-mere borgerne om ændringer i samarbejdet samt om samarbejdets eventuelle ophør.

For at sikre at samarbejdet på opkrævnings- og inddrivelsesområdet ikke påfører borgerne ekstra omkostninger i forbindelse med eksempelvis tilsigelse af skyldnere til udlægsforretning, eller til afhøring om økonomiske forhold, bestemmes det, at sådan tilsigelse kun kan ske i skyldnerens bopæls- eller hjemstedskommune.

Foruden en generel adgang til at overføre udøvelsen af kompetencen til at foretage opkrævning og inddrivelse giver forslaget også adgang til, at en kommune, som har en fordring mod en person eller virksomhed, der er bosat eller har hjemsted i en anden kommune, indgår aftale om, at bopæls- eller hjemstedskommunen opkræver og inddriver denne fordring på vegne af kreditorkommunen. En skyldner, der eksempelvis er flyttet fra en kommune til en anden, kan således af den nye bopælskommune blive opkrævet betaling for gæld til den tidligere bopælskommune.

Kommunerne yder allerede i dag hinanden gensidig bistand ved inddrivelse i disse situationer, men det er fundet hensigtsmæssigt at etablere en udtrykkelig lovhjemmel for, at kommunerne kan yde hinanden bistand i sådanne enkeltsager.

Foruden hjemmel til at overdrage adgangen til at opkræve og inddrive fordringer giver forsla-get mulighed for tillige at overføre adgangen til at opkræve renter, gebyrer og afgifter i for-bindelse med opkrævning og inddrivelse af fordringer.

Hermed sikres, at udøvelsen af den samlede inkassofunktion kan overlades til en anden kommunalbestyrelse eller til Skattedirektoratet.


Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Adgangen til samarbejde på opkrævnings- og inddrivelsesområdet vil give mulighed for ad-ministrative besparelser i kommunerne. Eventuelle offentlige besparelser vil afhænge af sam-arbejdets omfang, hvorfor det ikke på forhånd er muligt konkret at opgøre disse besparelser. Som nøgletal formodes dog en besparelse svarende til omkring en trediedel af den delegeren-de kommunes driftsomkostninger på området ved optimal udnyttelse af lovens muligheder.

Lovforslaget vil endvidere give mulighed for en effektivisering og smidigere tilrettelæggelse af den kommunale opkrævnings- og inddrivelsesvirksomhed og dermed forventeligt en nedbringelse af den samlede restancemasse. Et eksakt tal kan ikke beregnes, idet udviklingen i den samlede restancemasse og borgernes muligheder for at afvikle eksisterende restancer til det offentlige også afhænger af den fremtidige udvikling i de økonomiske konjunkturer her i landet.

En udnyttelse af adgangen til kommunalt samarbejde om opkrævning og inddrivelse vil kunne medføre udgifter til edb-systemtilretning i kommunerne.


Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget har ikke erhvervsøkonomiske eller erhvervsadministrative konsekvenser.


Miljø og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljø eller naturmæssige konsekvenser.


Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.


Forholdet til Rigsfællesskabet og selvstyre

Lovforslaget har ikke rigsfællesskab eller selvstyre aspekter.


Høring af myndigheder og organisationer

Lovforslaget har været sendt til høring i Landsstyrets Sekretariat (Indenrigskontoret), Økonomidirektoratet og KANUKOKA.

Landsstyrets Sekretariat (Indenrigskontoret) og KANUKOKA har ikke haft bemækninger til lovforslaget. Økonomidirektoratets bemærkninger til forslagets økonomiske konsekvenser er i relevant omfang indarbejdet i bemærkningerne til lovforslagets konsekvenser for det offentlige.

 

 

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

 

Til § 1

Bestemmelsen i stk. 1, indeholder hjemmel til, at en kommunalbestyrelse efter aftale kan bemyndige en anden kommunalbestyrelse eller Skattedirektoratet til helt eller delvist at forestå den opkrævning og inddrivelse, som varetages af kommunalbestyrelsen.

Alle fordringstyper, som er omfattet af kommunalbestyrelsens opkrævnings- og inddrivelses-kompetence, kan være genstand for delegation. Der kan indgås generelle samarbejdsaftaler eller blot aftaler vedrørende enkeltstående inddrivelsessager. Kommunalbestyrelser kan ligeledes delegere opkrævnings- og inddrivelsesopgaver til hinanden.

Opkrævningsfunktionen dækker over udsendelse af opkrævninger og regninger mv. til borgere og virksomheder og kontrol af, om betaling finder sted inden den fastsatte frist samt eventuelt efterfølgende udsendelse af rykkere. Opkrævningsfunktionen er således udtryk for faktisk forvaltningsvirksomhed, som kommunerne hidtil frit har kunnet indgå aftaler om efter landstingslov om kommunalbestyrelser og bygdebestyrelser m.v. (styrelsesloven). Med dette lovforslag kan denne opgave nu tillige delegeres til Skattedirektoratet.

Ved inddrivelse forstås brug af de i lovgivningen fastsatte tvangsmidler og frivillige betalingsordninger over for en skyldner med henblik på betaling af de udestående fordringer. Tvangsmidler består blandt andet af lønindeholdelse, modregning, indgivelse af konkursbegæring samt stille forskellige krav til en skyldner, eksempelvis forlange oplysninger om skyldners økonomiske og personlige forhold. Denne myndighedsbeføjelse kan med dette lovforslag nu delegeres til en anden kommunalbestyrelse eller Skattedirektoratet.

Udlægsfunktionen, som forestås af pantefogden, er et led i den kommunale inddrivelsesfunktion, og kan derfor ligeledes delegeres. Udlægsfunktionen er dog ikke en administrativ, men en retslig beføjelse, hvorefter retlige indsigelser omkring en fogedforretning prøves ved kredsretten.

Efter lovforslagets § 1, stk. 3, behandles sager om udlæg af den kommunale pantefoged i den bemyndigede kommune. Pantefogden i den bemyndigede kommune får stedlig kompetence til at behandle sager om udlæg hos borgere og virksomheder, der er hjemmehørende i den delegerende kommune, jf. dog § 4. Det er således ikke nødvendigt at foretage en særskilt autorisation af pantefogden i den bemyndigede kommune.

Såfremt inddrivelsesfunktionen delegeres til Skattedirektoratet, kan den bemyndigende kommunalbestyrelse beskikke en ansat i Skattedirektoratet som pantefoged, idet beskikkelse af kommunale pantefogder henhører under den stedlige kommunalbestyrelses ressort.

Borgere og virksomheder, der er hjemmehørende i den delegerende kommune, kan ikke modsætte sig en indgået samarbejdsaftale, og de eventuelle pligter, som efter lovgivningen måtte påhvile en borger eller virksomhed i den delegerende kommune, bortfalder ikke som følge af en samarbejdsaftale.

Bestemmelsen i § 1, stk. 1 indeholder ikke hjemmel til, at en kommunalbestyrelse kan bemyndige en anden kommunalbestyrelse eller Skattedirektoratet til at eftergive fordringer, meddele henstand eller foretage indstilling til en anden myndighed vedrørende eftergivelse eller henstand. Der er derimod intet til hinder for, at det aftales, at en i øvrigt bemyndiget kommunalbestyrelse kan lade sin administration udføre det sagsforberedende arbejde, herunder udarbejde en indstilling til disse sagers afgørelse, men selve afgørelsen skal træffes af kommunalbestyrelsen i den delegerende kommune.

Det forudsættes, at kommunalbestyrelserne indgår aftale om organiseringen og finansieringen af det kommunale samarbejde. Vederlaget for de delegerede opgaver skal dække de direkte og indirekte omkostninger, der er forbundet med at udføre opgaven for en anden kommune. Vederlagsfastsættelsen til kostpris skal ses i lyset af, at det ikke er en kommunal opgave hverken at yde tilskud til andre kommuner eller at opnå fortjeneste ved kommunens virksomhed. Ved vederlagsfastsættelsen skal der ligeledes tages stilling til, hvorvidt et eventuelt provenu i forbindelse med opkrævning af gebyrer og renter skal tilfalde den bemyndigede eller den delegerende kommune. Der skal ydermere i aftalen tages stilling til, hvorvidt betaling skal ske til den bemyndigede eller den delegerende kommune. Såfremt der delegeres inddrivelsesopgaver til Skattedirektoratet, skal der tillige tages stilling til ovennævnte spørgsmål.

Det bemærkes, at det i givet fald hverken skal fremgå af aftalen eller af bemyndigelsen, hvilken person ansat i Skattedirektoratet, der beskikkes som pantefoged.

En kommune kan opsige samarbejdsaftalen og udtræde af samarbejdsforholdet. De nærmere opsigelsesvilkår, herunder opsigelsesvarsel, skal fremgå af samarbejdsaftalen. Skattedirektoratet kan tillige opsige en samarbejdsaftale, hvor inddrivelsesopgaver er delegeret til direktoratet.


Til § 2

Kommunalbestyrelsen kan i vidt omfang opkræve renter, gebyrer og afgifter i tilfælde af for sen betaling af debitors restancer til kommunen. Eksempler på dette er renter og gebyrer, efter bekendtgørelse om opkrævning af betaling i forbindelse med pantefogdernes inddrivelse af restancer til det offentlige samt krav efter renteloven og indkomstskatteloven.

Efter lovforslaget kan det aftales, at den delegerende kommunalbestyrelses ret til at opkræve renter, gebyerer og afgifter overdrages til den bemyndigede kommunalbestyrelse eller Skattedirektoratet. Såfremt denne overdragelse aftales, vil den bemyndigede kommunalbestyrelse eller Skattedirektoratet også på dette område optræde på den delegerende kommunalbestyrelses vegne.

En overdragelse af kompetence på dette område følger ikke automatisk af en aftale efter lovforslagets § 1, men skal aftales særskilt.

Det kan ikke aftales, at kompetencen til at fastsætte størrelsen af renter, gebyrer og afgifter overdrages, hvorfor størrelsen af disse skal fastsættes i aftalen.


Til § 3

Bestemmelsen i § 3 skal sikre, at den enkelte borger ikke påføres meromkostninger, for eksempel transportomkostninger, ved et samarbejde. Det kan således efter § 3 ikke kræves, at skyldneren for eksempel skal give møde i en anden kommune end sin bopæls eller hjemstedskommune, ligesom afhøring af skyldneren om økonomiske forhold kun kan finde sted i skyldnerens bopæls- eller hjemstedskommune. Dette skal i alle tilfælde fremgå af samarbejdsaftalen.


Til § 4

Da en bemyndigelse har en umiddelbar retsvirkning over for borgeren, foreslås det, at en bemyndigelse skal godkendes af Skattedirektoratet, herunder at overskueligheden sikres ved at der anvendes paragraffer eller lignende.

Af hensyn til borgerens retssikkerhed foreslås det, at den godkendte bemyndigelse skal offentliggøres på samme måde som kommunale vedtægter.

I tilfælde hvor bemyndigelse alene angår en bestemt fordring hos en bestemt skyldner eller et bestemt antal fordringer hos bestemte skyldnere, skal offentliggørelse ske ved, at der fremsendes en direkte skriftlig meddelelse herom til de omhandlede skyldnere.


Til § 5

Den almindelige opfattelse er, at der ikke er rekursadgang til en delegerende myndighed, når delegation sker mellem sideordnede myndigheder. Lovforslagets § 5, stk. 1, lovfæster dette princip.

Lovforslagets § 5, stk. 2, fastslår, at klage over en afgørelse, der er truffet af en kommunalbestyrelse eller Skattedirektoratet efter bemyndigelse i medfør af § 1, kan indbringes for den myndighed, der er klageinstans i forhold til den delegerende kommunalbestyrelses afgørelse. Det er således den samme myndighed, der skal behandle en eventuel klage, som hvis kom-munalbestyrelsen ikke havde benyttet adgangen til at bemyndige en anden kommunalbesty-relse eller Skattedirektoratet til at forestå opkrævnings- og inddrivelsesfunktioner.

Klager over opkrævning og inddrivelse og de hermed forbundne afgørelser vil således kunne påklages som hidtil. Det er eksempelvis derfor fortsat kredsretten, der påkender indsigelser mod pantefogdens udlæg.

Da det overordnede ansvar for opkrævning og inddrivelse forbliver i den delegerende kommune, foreslås det, at klagemyndigheden af egen drift skal holde den delegerende kommune løbende orienteret om klagesagers gang og udfald.


Til § 6

Det må antages, at den bemyndigede kommunalbestyrelse eller Skattedirektoratet i visse tilfælde har behov for adgang til en række oplysninger om skyldners økonomiske, arbejdsmæssige og boligmæssige forhold m.v.

Efter landstingslov om sagsbehandling i den offentlige forvaltning (sagsbehandlingsloven) må oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold (de såkaldte personfølsomme oplysnin-ger) som udgangspunkt ikke videregives til en anden offentlig myndighed. Dette gælder dog ikke, såfremt det følger af lov, at oplysninger skal videregives. Med lovforslagets § 6, stk. 1, indføres en sådan hjemmel. Det må dog antages, at den overvejende del af de oplysninger, som er nødvendige for at behandle en sag om opkrævning og inddrivelse samt spørgsmål om eftergivelse og henstand, har en sådan karakter, at de ikke kan betegnes som personfølsomme oplysninger.

På samme måde følger det af lov om offentlige myndigheders registre (registerloven), at der kan ske dataudveksling, når det følger af lov.

Da det tillige må sikres, at den delegerende kommunalbestyrelse har adgang til oplysninger, som den bemyndigede kommunalbestyrelse eller Skattedirektoratet er kommet i besiddelse af, er der i stk. 2, indsat en bestemmelse, der sikrer den delegerende kommunalbestyrelses adgang til de oplysninger, der er tilgået den bemyndigede kommunalbestyrelse eller Skattedirektoratet som følge af bemyndigelsen i medfør af § 1. Den delegerende kommunalbestyrelse kan således afkræve den bemyndigede kommunalbestyrelse eller Skattedirektoratet oplysninger af opkrævnings- og inddrivelsesmæssig karakter vedrørende borgere eller virksomheder, der er bosat eller har hjemsted i den delegerende kommune, i det omfang den delegerende kommunalbestyrelse har brug for disse oplysninger ved behandlingen af en sag. Med bestemmelsen sikres det således, at den delegerende kommunalbestyrelse ved samarbejdets hele eller delvise ophør ikke stilles ringere, end hvis kommunalbestyrelsen selv havde forestået opkrævning og inddrivelse i hele perioden.

Med bestemmelsen i stk. 3, er det sikret, at den bemyndigede kommunalbestyrelse eller Skattedirektoratet i forbindelse med behandlingen af en sag om opkrævning og inddrivelse har adgang til de samme oplysninger fra offentlige myndigheder og private, som ifølge lovgivningen ville kunne indhentes af den delegerende kommunalbestyrelse, hvis denne selv havde behandlet sagen. Eksempelvis skal arbejdsgivere, revisorer, ordregivere, købere, transportører, speditører m.v. på begæring og til brug for pantefogdens inddrivelse af restancer, meddele pantefogden enhver betydende oplysning, jf. landstingslov om inddrivelse og forebyggelse af restancer til det offentlige.

De beføjelser eller forpligtelser, der i henhold til § 6 er tillagt henholdsvis påhviler kommunalbestyrelsen, omfatter også pantefogden i vedkommende kommune.


Til § 7

Efter bestemmelsen træder landstingsloven i kraft den 1. juli 2005.