19. april 2005

FM 2005/22

 

Rettelsesblad
(erstatter bemærkninger dateret den 1. marts og 15. april 2005)

 

Bemærkninger til forordningsforslaget

 

Almindelige bemærkninger

1. Baggrunden for forordningsforslaget

Landstingets Ombudsmand indledte den 27. august 2003 en egen drift undersøgelse, idet Ombudsmanden fandt, at ankebegrænsningsreglen i § 8, stk. 2, i landstingsforordning nr. 7 af 21. maj 2002 om daginstitutioner, dagpleje m.v. samt hjemmelsgrundlaget for adgangen til at udmelde børn af daginstitutioner på grund af restancer kunne give anledning til tvivl om, hvornår kommunernes afgørelser kan påklages til Det Sociale Ankenævn. I en skrivelse af 13. september 2004 anfører Ombudsmanden, at denne nu havde afsluttet sin undersøgelse og udtalte i den forbindelse, at vedrørende hjemmelskrav, er det forvaltningsretlige udgangspunkt, at jo dybere en afgørelse griber ind i borgernes forhold, des sikrere må hjemlen være. Typisk må der kræves, at en afgørelse, der griber ind i borgernes forhold, skal have utvetydig hjemmel i en lovbestemmelse. Ombudsmanden fandt således ikke, at bemyndigelsen til at udstede nærmere regler om betaling for børns ophold i daginstitutioner, ligeledes skulle indeholde en bemyndigelse til at fastsætte regler om udmeldelse af børn fra daginstitution på grund af restancer. Ombudsmanden fandt på den baggrund anledning til at henstille, at der tilvejebringes fornødent hjemmelsgrundlag, såfremt der skal være mulighed for udmeldelse af børn på grund af restancer.

Derudover udtalte Ombudsmanden, at ankebegrænsningsreglen i § 8 i landstingsforordning nr. 7 af 21. maj 2002 om daginstitutioner, dagpleje m.v. alene finder anvendelse på afgørelser truffet i henhold til reglerne i landstingsforordningen, og således ikke afgørelser truffet i henhold til regler udstedt med hjemmel i landstingsforordningen. Endvidere udtalte Ombudsmanden, at såfremt ankebegrænsningsreglen i landstingsforordningen skal finde anvendelse på afgørelser truffet i henhold til regler i bekendtgørelser, udstedt med hjemmel i reglerne i landstingsforordningen, skal dette imidlertid fremgå direkte af ankebegrænsningsreglen.

Landsstyret har på denne baggrund fundet det hensigtsmæssigt at præcisere regelgrundlaget i form af nærværende forslag.

Der er ikke tilsigtet nogen realitetsændring i den gældende praksis. Forslaget tilsigter derfor på ingen måde, at børn "sættes på gaden", eller på anden måde overlades til sig selv. Fremgangsmåden ved restancer vil fortsat bestå i, at de sociale myndigheder kontaktes bl.a. med henblik på at vurdere, om der kan ydes friplads, eller om der er behov for anden hjælp. Det er hensigten med forslaget at opretholde den gældende praksis, der skal modvirke misbrug og stigende restancer og som afspejler princippet om, at den der kan betale, skal betale.

2. Hovedpunkter i forordningsforslaget

a) Gældende ret

I henhold til § 3, stk. 4, i landstingsforordning nr. 7 af 21. maj 2002 om daginstitutioner, dagpleje m.v., som ændret ved landstingsforordning nr. 3 af 21. maj 2004, kan Landsstyret fastsætte regler om betaling for børns og unges ophold i daginstitutioner, herunder om, at betalingen fastsættes under hensyn til kommunernes udgifter til den kommunale dagpleje og drift af daginstitutioner samt forældrenes økonomiske forhold. Landsstyret kan endvidere fastsætte regler om, at forældrebetalingen er indtægtsreguleret.

Ligeledes fremgår det af § 4, stk. 5, i samme landstingsforordning, at "Landsstyret kan fastsætte regler om betaling for børns ophold i den kommunale dagpleje, herunder om, at betalingen fastsættes under hensyn til kommunernes udgifter til den kommunale dagpleje og drift af daginstitutioner samt forældrenes økonomiske forhold. Landstyret kan endvidere fastsætte regler om, at forældrebetalingen er indtægtsreguleret.". Der ses således ikke at være fastsat udtrykkelig bemyndigelse til ligeledes at fastsætte regler om tvangsmæssig udmeldelse som følge af manglende overholdelse af betalingspligten.

Med hensyn til spørgsmålet om ankebegrænsning fremgår det af forordningens § 8, stk. 2, at kommunens afgørelser i henhold til øvrige bestemmelser i denne forordning ikke kan påklages til anden administrativ myndighed. Bestemmelsen omfatter således ikke direkte afgørelser truffet i henhold til regler i bekendtgørelser, udstedt med hjemmel i forordningen.

b) Forslaget

Med forslaget præciseres det, at Landsstyret ligeledes kan fastsætte regler om, at kommunerne kan udmelde børn af daginstitutioner og af kommunalt formidlet dagpleje på grund af restancer.

Hensigten med bestemmelserne er at lovfæste den nuværende praksis og kommunernes mulighed for i sidste ende at håndhæve retsvirkningen af en manglende betaling.

Det foreslås endvidere at præcisere, at ankebegrænsningen i forordningens § 8, stk. 2, ligeledes omfatter afgørelser truffet i henhold til regler, som er udstedt med hjemmel i forordningen, hvilket vil sige afgørelser truffet efter bestemmelser i bekendtgørelser udstedt på baggrund af forordningen.

Ankebegrænsningen i § 8, stk. 2, er indsat med henblik på at begrænse antallet af sager, der indbringes for Det Sociale Ankenævn, til de sager, hvor kommunen har foretaget en skønsmæssig vurdering.

Området for daginstitutioner og dagpleje m.v. er overdraget fra landsstyreområdet for familier, der varetager det sociale område, til landsstyreområdet for kultur, uddannelse, forskning og kirke. Hermed anses området for daginstitutioner og dagpleje m.v. ikke længere at være et socialt anliggende, men skal derimod ses i sammenhæng med folkeskoleområdet.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Forordningsforslaget indebærer ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for hverken Grønlands Hjemmestyre eller kommunerne, idet der er tale om en præcisering af gældende praksis på området.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Forordningsforslaget forventes ikke at indebære økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forordningsforslaget indebærer ingen konsekvenser for miljøet og naturen.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Forordningsforslaget forventes ikke at indebære administrative konsekvenser for borgerne.

7. Forholdet til Rigsfællesskabet og selvstyre

Forslaget til ændring af landstingsforordning om daginstitutioner, dagpleje m.v. antages ikke at have nogen virkninger i forhold Rigsfællesskabet eller den fortsatte udvikling mod selvstyre.

8. Hørte myndigheder og organisationer

Forordningsforslaget har været til høring hos:

KANUKOKA
Familiedirektoratet
Indenrigskontoret
Grønlands Arbejdsgiverforening
SIK
Ilik
Lovkontoret

Der er ved høringsfristens udløb modtaget svar fra følgende høringsparter: Familiedirektoratet, SIK, Lovkontoret, KANUKOKA og Grønlands Arbejdsgiverforening.

Familiedirektoratet, SIK og KANUKOKA havde ingen bemærkninger. Lovkontoret havde enkelte bemærkninger af lovteknisk karakter, som er blevet indarbejdet i forslaget. Grønlands Arbejdsgiverforening anførte i sit høringssvar nogle generelle overvejelser omkring forholdene på daginstitutionsområdet. Landsstyret har noteret sig disse synspunkter, som imidlertid ikke har givet anledninger til ændringer i det fremsatte forslag.

 

 

Bemærkninger til forordningsforslagets enkelte bestemmelser

 

Til § 1

Til nr. 1

Den foreslåede ændring hjemler adgang til, at Landsstyret kan fastsætte regler om, at en kommunalbestyrelse kan træffe beslutning om at udmelde et barn af en daginstitution i de tilfælde, hvor der foreligger restance med betalingen. Herefter kan der i en bekendtgørelse ligeledes fastsættes regler om, at der kan ske udmeldelse af barnet, såfremt en forsørger kommer i restance med betalingen og pågældende ikke, trods skriftlig påmindelse herom, f.eks. har indgået aftale om afvikling af det skyldige beløb.

Til nr. 2

Den foreslåede ændring hjemler adgang til, at Landsstyret kan fastsætte regler om, at en kommunalbestyrelse kan træffe beslutning om at udmelde et barn af en kommunalt formidlet dagpleje i de tilfælde, hvor der foreligger restance med betalingen. Herefter kan der i en bekendtgørelse ligeledes fastsættes regler om, at der kan ske udmeldelse af barnet, såfremt en forsørger kommer i restance med betalingen og pågældende ikke, trods skriftlig påmindelse herom, f.eks. har indgået aftale om afvikling af det skyldige beløb.

Til nr. 3

Den foreslåede ændring fastsætter, at begrænsningen i ankeadgangen tillige omfatter afgørelser truffet af kommunalbestyrelsen i henhold til regler udstedt med hjemmel i forordningen, herunder også afgørelser om udmeldelse som følge af restance. Ændringen begrundes i, at det anses for umiddelbart, objektivt konstaterbart, om der er betalt efter de gældende regler, eller om der ikke er betalt.

 

Til § 2

Det foreslås, at forordningen træder i kraft den 1. juni 2005.