4. april 2005

FM 2005/21

 

Bemærkninger til forordningsforslaget

 

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Forordningsforslaget giver låntagere, der er i restance med deres lån, mulighed for enten låneomlægning med en ny afdragsprofil eller konvertering af deres nuværende lån og restance til et rente- og afdragsfrit lån, der afskrives over tid.

Den overordnede baggrund for forslaget skal søges i de hidtidige erfaringer med afvikling af boligstøttelån, hvor restancerne over en periode steg voldsomt. Over en 10-årig periode fra 1986 til 1996 har boligstøtterestancerne udviklet sig som vist i tabel 1.

Tabel 1: Restancer 1986-1996

På baggrund af restancernes himmelflugt indførtes i 1998 mulighed for alle låntagere, uanset indkomstniveau, at omlægge eventuelle restancer til et nyt lån. I omlægningslånet indgik restgæld og ikke betalte forfaldne terminsydelser inkl. strafrenter, gebyrer mv. på de gamle lån.

På trods af at mange låntagere benyttede sig af muligheden for omlægningslån, hjalp det kun begrænset. Restancerne faldt umiddelbart som en naturlig konsekvens af låneomlægningerne, men låntagernes økonomi forblev uændret, og der blev ikke udfærdiget individuelle handlingsplaner, der kunne træde i kraft, såfremt en låntager atter kom i restance.

Under FM 2001 samt EM 2004 debatteredes finansieringsforholdet for boligstøttehuse, og Landstinget tilsluttede sig, at der blev arbejdet med løsningsforslag, der kunne medvirke til, at boligstøttelån hos nogle af de mest økonomisk trængte familier kunne afpasses efter familiernes økonomiske formåen.

Landstingets Revisionsudvalg, Landstingets Finansudvalg samt Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg har anbefalet og henstillet til Landsstyret, at restanceproblemet på boligstøtteområdet løses snarest.


2. Forordningsforslagets hovedpunkter

Det forslag, der hermed fremlægges, fortsætter arbejdet fra FM2001 om eftergivelse af forfaldne ydelser og restgæld. Med vedtagelsen af muligheden for eftergivelse af forfaldne ydelser og restgæld under FM2001, blev der taget hånd om problemet for de låntagere, der har en årlig skattepligtig husstandsindkomst på under 128.000 kr. og samtidig har forfaldne ydelser og restgæld. Det har efterfølgende vist sig, at også låntagere med en årlig skattepligtig husstandsindkomst mellem 128.000 kr. og 180.000 kr. har betalingsvanskeligheder. Oven i købet kan der tillige spores betalingsproblemer for en række låntagere, der har en årlig skattepligtig husstandsindkomst, der overstiger 180.000 kr.

Nærværende forordningsforslag indeholder på baggrund af de ovennævnte erfaringer nye muligheder for låntagere, der har restgæld i deres boligstøttehuse og samtidig er i restance med ydelserne.

En mulighed retter sig mod de låntagere, der i de 2 seneste slutlignede år har haft en skattepligtig årlig husstandsindkomst under 180.000 kr. De kan ansøge om, at deres restlån med forfaldne ydelser konverteres til et rente- og afdragsfrit lån, der efterfølgende afskrives over lånets resterende løbetid. Er der f.eks. tale om en restgæld på 300.000 kr. og en restløbetid på 12 år, vil lånet blive nedskrevet med 25.000 kr. om året de følgende 12 år, hvorefter gælden vil være på 0 kr.

En anden alternativ mulighed retter sig mod alle låntagere. De kan ansøge om at få omlagt deres lån, således at betalingsbyrden og afviklingen af lånet som noget nyt tilpasses deres nuværende økonomi.

Med vedtagelsen af forordningsforslaget vil der således være forskellige muligheder for de økonomisk trængte boligstøttelåntagere.

Årlig skattepligtig husstandsindkomst

Låntagers løsningsmulighed
Op til 128.000 kr. Låntager kan ansøge om fuldstændig eftergivelse af forfaldne ydelser og restgæld.
Under 180.000 kr. Låntager kan ansøge om konvertering af forfaldne ydelser og restgæld til et rente- og afdragsfrit lån, der afskrives over lånets resterende løbetid.
Alle indkomster Låntager kan ansøge om omlægning af forfaldne ydelser og restgæld til et nyt lån, der tilpasses den enkelte låntagers mulighed for at forrente og afdrage lånet.


3. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

3.1. De økonomiske konsekvenser for det offentlige

Forordningsforslagets gennemførelse skønnes ikke i sig selv at have hverken positive eller negative økonomiske konsekvenser for Landskassen. Dette skyldes, at Landskassen allerede i dag mister de indtægter, der aflejres som restancer. De samlede boligstøttetilgodehavender var ved udgangen af 2003 på 876 mio. kr., heraf udgjorde ca. 130 mio. kr. restancer, svarende til knapt 15 %. Selv om restancerne udgør et alarmerende højt beløb, skal det ses i forhold til, at restancerne allerede i 1996 var på 100 mio. kr.

Der er ingen tvivl om, at en væsentlig del af restancerne er uerholdelige, hvilket skyldes, at de enkelte låntagere simpelthen ikke besidder betalingsevnen. Det er et problem for boligstøttelåntagerne i almindelighed og samfundet i særdeleshed.

Opgørelser fra 2002 viste, at godt 23 % af låntagerne havde en skattepligtig årlig husstandsindkomst på under 128.000 kr., mens knap 38 % havde en skattepligtig årlig husstandsindkomst på under 180.000 kr. og godt 62 % havde en skattepligtig årlig husstandsindkomst på under 280.000 kr.

Sammenholder man opgørelserne fra 2002 med almindelige kreditvurderingsprincipper for den finansielle sektor, ville mere end 62 % af låntagerne ikke kunne optage lån på almindelige markeds-vilkår, idet deres indkomst ikke gør dem i stand til at forrente og afdrage et boliglån. Omvendt når man det resultat, at kun 38 % af låntagerne ville kunne opnå et lån på almindelige markedsvilkår.

Primo december 2004 var der aktive lån i 4861 boligstøtte- og selvbyggerhuse med en fordeling som vist i tabel 2.


Tabel 2: Kommunevis fordeling af belånte huse med aktive lån, december 2004

Den enkelte låntager kan have flere lån i sit hus.

Antallet af aktive lån i 2002 er opgjort nedenfor i tabel 3.

Tabel 3: Kommunevis fordeling af lån, 2002

Af det samlede antal lån på 5.602 er 2.058 lån, eller knapt 38 % af lånene, ydet til låntagere i bygder.


3.2. De administrative konsekvenser for det offentlige

For brugerne, det vil sige Direktoratet for Bolig og Infrastruktur og A/S Boligselskabet INI, skønnes forordningsforslagets gennemførelse at give en væsentlig administrativ lettelse, i form af færre udgifter for administrationen, ligesom den fremtidige opkrævning af forfaldne ydelser forventes at blive lettere at håndtere og eventuelt udlicitere.

I efteråret 2001 lavede INI en opgørelse over forløbet af terminsudskrivninger for 2000. Opgørelsen viste, at

På baggrund af data indhentet i 2002, kan følgende opstilles:

I december 2004 oplyste A/S Boligselskabet INI, at 1.880 boligstøttelåntagere har misligholdte lån med den konsekvens, at hele lånet hos de 1.880 låntagere forfalder til betaling. Det er i sig selv en uholdbar situation, at 1/3 af alle lån er i restance. Det er tillige en administrativ uholdbar situation, der ikke i det lange løb kan hænge sammen.

Som anført i Landsstyrets svarnotat til 2. behandling af Landskassens Regnskab 2003, EM 2004/11, indeholder tvangsinddrivelse af forfaldne ydelser og restgæld nogle skismaer. Selv om der ikke er regelsat en genhusningspligt ved udsættelse af familier fra et boligstøttehus, har Politimesteren i Grønland som fast praksis bragt bestemmelsen i § 18, kap. 7 i lov om rettens pleje i Grønlands i anvendelse, hvorefter "Fogeden kan dog nægte at efterkomme begæring om udsættelse, hvis skyldneren eller skyldnerens husstand derved kommer til at stå uden bolig, og forholdene i øvrigt taler imod at fremme sagen." Politimesterens praksis er godkendt af Justitsministeriet, hvilket senest er meddelt ved brev af 19. december 2003.

I mange bygder og i enkelte byer findes der ikke genhusningsmuligheder. I værste fald medfører det, at en låntager må genhuses i det hus, som vedkommende er sat ud af på grund af restancer. Dette svækker inddrivelsespolitikken og kan samtidig virke anstødende på pligtopfyldende låntagere.


4. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Der forventes hverken økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.


5. De miljø og naturmæssige konsekvenser

Forordningsforslaget skønnes ikke at ville medføre konsekvenser for miljøet og naturen.


6. Administrative konsekvenser for borgere

Forordningsforslaget skønnes ikke at ville medføre administrative byrder for borgerne.


7. Evt. andre væsentlige konsekvenser

Forordningsforslaget skønnes ikke at have andre væsentlige konsekvenser.


8. Forholdet til Rigsfællesskabet og selvstyre

Forordningsforslaget skønnes ikke at have konsekvenser for selvstyreprocessen.


9. Høring af myndigheder og organisation m.v.

Udkast til forordningsforslaget har været til høring hos A/S Boligselskabet INI og Økonomidirektoratet. Høringssvar er afgivet af A/S Boligselskabet INI. Høringssvaret er indarbejdet i forordningsforslaget.

 

 

Bemærkninger til forordningsforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Bestemmelsen indebærer, at ?der kan ydes lån til omlægning af allerede ydede lån, hvor låntager er i restance. Omlægningslånet betragtes som et almindeligt lån efter forordningens kapitel 4, der forrentes med 6 %, og hvortil låntager kan opnå generelt tilskud på 30 % af terminsydelsen samt et boligbørnetilskud på 7,5 % af terminsydelsen pr. barn, dog maksimalt for 6 børn. Det er en betingelse for at opnå omlægningslån, at terminsydelsen på omlægningslånet betales månedsvist.

Størrelsen på omlægningslånet fastlægges efter en konkret vurdering, hvor der tages hensyn til restgælden samt de ikke betalte terminsydelser inklusive strafrenter, gebyrer m.v. på tidligere ydede lån efter § 10, stk. 1 og 2. Omlægningslånet kommer således til at udgøre et rimeligt beløb, som låntager i sin nuværende økonomiske situation har mulighed for at afdrage uden på ny at opbygge restancer.


Til nr. 2

Bestemmelsen indebærer, at der kan ydes omlægningslån til alle låntagere. Muligheden kan også anvendes som et alternativ til lånekonvertering efter § 10a. Låntager skal indsende ansøgningen til Landsstyret.

Ved ansøgningens behandling skal der ske en vurdering af, hvorvidt det er formålstjenligt at yde et omlægningslån. Alternativet til et omlægningslån vil være at igangsætte initiativer til at udsætte låntager og tilbagetage huset. Det er ikke givet, at alle vil kunne opnå et omlægningslån. Har låntager ikke økonomiske udsigter til at kunne afvikle lånet efter en låneomlægning, skal der gives afslag på en ansøgning herom.

Bestemmelsen indebærer, at løbetiden på det nye omlægningslån afstemmes således, at ydelsen på omlægningslånet som hovedregel tilpasses låntagerens betalingsevne. Der kan forekomme tilfælde, hvor ydelsen på det oprindelige lån er meget lav i forhold til den oparbejdede restance. Det kan derfor blive nødvendigt at fastsætte den fremtidige ydelse på omlægningslånet højere end den oprindelige ydelse, såfremt omlægningslånet skal afvikles inden alt for mange år. Men igen er det en konkret vurdering, hvor låntagers evne til at afdrage den fremtidige højere terminsydelse spiller en central rolle. Andre momenter, der også spiller ind i vurderingen, er restgældens størrelse, låntagers hidtidige betalingsevne og –vilje, låntagerens formueforhold samt husets alder og markedsmæssige værdi.

Ligger boligstøttehuset på et sted, hvor huse typisk har en høj markedsmæssig værdi, vil det således som hovedregel være sværere at få bevilget en låneomlægning, end hvis huset ligger på et sted, hvor det ikke giver mening at tale om en markedsmæssig værdi. Dette skyldes, at man ikke ønsker, at låntagere skal opnå en økonomisk gevinst ved først at få bevilget en låneomlægning for herefter at sælge huset med fortjeneste.

Låntagers ret til at tilbagegive boligstøttehuset til Hjemmestyret efter den nuværende forordnings § 15, berøres ikke af bestemmelsen, idet der fortsat er et lån i huset. Det bemærkes i den forbindelse, at opgørelsen efter den nuværende forordnings § 17 dog vil blive påvirket af, at lånet omlægges.

Bestemmelsen indebærer, at Landsstyret har hjemmel til at fastsætte nærmere regler om administration af ansøgninger om omlægningslån.


Til nr. 3

Bestemmelsen indebærer, at låntagers forfaldne ydelser og restgæld på et boligstøttelån kun kan konverteres til et rente- og afdragsfrit lån, såfremt låntageren i de 2 seneste slutlignede år har haft en skattepligtig årlig husstandsindkomst under 180.000 kr.

Bestemmelsen er et alternativ til den nuværende § 21a, for så vidt angår de låntagere, der har en årlig skattepligtig husstandsindkomst under 128.000 kr. Har en låntager således fået afslag på eftergivelse af forfaldne ydelser og restgæld efter den nuværende § 21a, vil låntageren herefter kunne søge om konvertering af deres forfaldne ydelser og restgæld til et rente- og afdragsfrit lån.

Bestemmelsen tænkes særlig anvendelig for låntagere med boligstøttehuse i byer, hvor der typisk gives afslag på eftergivelse af forfaldne ydelser og restgæld efter den nuværende forordnings § 21a, fordi huset skønnes at have en markedsmæssig værdi. I disse byer skal en låntager, der har en årlig skattepligtig husstandsindkomst på f.eks. 110.000 kr. have samme mulighed for at få konverteret sit lån som en låntager, der har en årlig skattepligtig husstandsindkomst på f.eks. 150.000 kr.

Har låntageren hjemmeboende børn under 18 år, forhøjes indtægtsgrænsen på 180.000 kr. med 4.000 kr. pr. barn, dette gælder maksimalt for 6 børn.

Har en låntager f.eks. 5 børn, kan låntageren søge om konvertering af sit lån, såfremt låntageren har en årlig skattepligtig husstandsindkomst under 200.000 kr.

Har en låntager f.eks. 7 børn, kan låntageren søge om konvertering af sit lån, såfremt låntageren har en årlig skattepligtig husstandsindkomst under 204.000 kr.

Låntagere kan ansøge om, at deres forfaldne ydelser og restancer konverteres til et stående lån, der er rente- og afdragsfrit og afskrives over den resterende løbetid for det forfaldne lån. Er løbetiden for det lån, der er i restance, udløbet, afskrives restancen over 60 måneder med lige store beløb hver måned.

Låntager skal indsende ansøgningen til Landsstyret.

Ved ansøgningens behandling skal der ske en vurdering af ansøgerens formueforhold og forventede erhvervsevne samt husets alder og markedsmæssige værdi. Restgældens størrelse spiller ikke en selvstændig rolle i vurderingen af, om ansøger kan bevilges en konvertering af sit lån. Der kan således ske konvertering af såvel små som store lån.

Bestemmelsen indebærer, at medmindre Landsstyret bestemmer andet, forfalder det rente- og afdragsfrie lån til betaling i tilfælde af låntagers indtrådte konkurs, betalingsstandsning, akkord, likvidation på grund af insolvens, låntagers død, forsvinden eller lignende samt ved ejerskifte. Ved ejerskifte forstås ethvert debitorskift, herunder ved handel og vederlagsfri overdragelse, ligesom overdragelse eller overgang til medejer, ægtefælle, registreret partner, livsarvinger eller samlever.

Låntagers ret til at tilbagegive boligstøttehuset til Hjemmestyret efter den nuværende forordnings § 15 berøres ikke af bestemmelsen, idet der fortsat er et lån i huset. Det bemærkes i den forbindelse, at opgørelsen efter den nuværende forordnings § 17 dog vil blive påvirket af, at lånet konverteres til et rente- og afdragsfrit lån.

Bestemmelsen indebærer, at Landsstyret har hjemmel til at fastsætte nærmere regler om administration af ansøgninger om rente- og afdragsfrie lån.

Der kan efter ansøgning ydes tilskud på maksimalt 100.000 kr. til renovering, udvidelse eller modernisering af boliger, der tilhører personer, der i de seneste 2 slutlignede år har haft en skattepligtig årlig husstandsindkomst under 180.000 kr. Der kan ikke ydes tilskud, såfremt ansøgeren indenfor de seneste 5 år har modtaget tilskud.


Til nr. 4

Bestemmelsen erstatter den nuværende § 21b, stk. 1, som trådte i kraft den 1. juni 2003. Efter den tidligere § 21 b kan personer, der i de seneste 2 slutlignede år har haft en skattepligtig årlig husstandsindkomst under 128.000 kr., og som har fået eftergivet forfaldne ydelser og restgæld, ansøge om tilskud på maksimalt 50.000 kr. til renovering, udvidelse eller modernisering af deres bolig.

Bestemmelsen foreslås ændret, således at alle personer, der i de seneste 2 slutlignede år har haft en skattepligtig årlig husstandsindkomst under 180.000 kr., kan ansøge om tilskud på maksimalt 100.000 kr. til renovering, udvidelse eller modernisering af deres bolig. Hermed er det ikke længere en betingelse for at opnå tilskud, at låntageren har misligholdt sit lån. Der kan ikke gives tilskud til en boligstøttehusejer, såfremt denne indenfor de sidste 5 kalenderår har modtaget et tilskud efter bestemmelsen. Hvis en boligstøttehusejer får et tilskud til renovering i 2005 kan boligstøttehusejeren først søge om nyt tilskud i 2010.


Til nr. 5

Bestemmelsen er indsat, så Landsstyret har mulighed for at fravige stk. 3, hvorefter retsforfølgning og pantsætning af selvbyggerhuse er udelukket, indtil lånene i huset er afskrevne eller betalte.

Det kan tænkes, at Landsstyret på et tidspunkt ønsker at give 10/40/50-lån, efter de eksisterende regler i landstingsforordning om boligfinansiering, til et selvbyggerhus. Det nuværende forbud i § 25, stk. 3 i landstingsforordning nr. 1 af 9. april 1992 om støtte til boligbyggeri med senere ændringer mod pantsætning og retsforfølgning i selvbyggerhuse er til hinder herfor, hvorfor denne bestemmelse er indført.

 

Til § 2

Bestemmelsen indebærer, at forordningsforslaget træder i kraft den 1. juli 2005.