Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 7 af 21. marts 2005 om inddeling i præstegæld
I medfør af § 3 i landstingsforordning nr. 15 af 28. oktober 1993 om kirken fastsættes:
§ 1. Hver kommune udgør et præstegæld, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Præstegældet i Paamiut omfatter kommunerne Ivittuut og Paamiut.§ 2.
I områderne udenfor kommunal inddeling forestås de kirkelige opgaver, herunder opgaverne vedrørende kirkebøgernes førelse, afgivelse af indberetninger m.v., af domprovsten.
Stk. 2. Domprovsten kan udpege en eller flere af præsterne i Midtgrønlands Provsti til at varetage alle eller nogle af de i stk. 1 nævnte opgaver.§ 3.
Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. marts 2005.
Stk. 2. Ved bekendtgørelsens ikrafttræden ophæves bekendtgørelse nr. 7 af 22. december 1980 om Grønlands inddeling i præstegæld.
Grønlands Hjemmestyre, den 21. marts 2005
Henriette Rasmussen/
Lise Lennert Olsen