12. oktober 2004

EM 2004/26

Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om afgift af motorkøretøjer
(Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender)

 

Svarnotat
(Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender)

 

2. behandling

På vegne af Landsstyret skal jeg takke Skatte- og afgiftsudvalget for det grundige arbejde, der er udført i forbindelse med behandlingen af lovforslaget, samt at det er et enigt udvalg, der støtter lovforslaget i den fremlagte form.

Landsstyret har bemærket udvalgets opfordring til at udsende en lovbekendtgørelse eller en sammenskrivning af landstingslov om afgift af motorkøretøjer efter vedtagelsen af nærværende forslag. Jeg kan i den forbindelse oplyse, at Skattedirektoratet snarest vil foranledige, at der udsendes en ny sammenskrivning af de grønlandske afgiftslove.

Med disse bemærkninger skal jeg på Landsstyrets vegne indstille det fremlagte forslag til overgang til 3. behandling for endelig vedtagelse i den fremlagte form.