Familiedirektoratet
Skattedirektoratet
Den 25. september 2004
J.nr. 24.01.01-00008

 

Notat vedrørende virkningerne af at lade den takstmæssige hjælp samt den trangsmæssige og udvidet behovsvurdere hjælp indgå i den skattepligtige indkomst.

Med nærværende notat redegøres for de overvejelser, der ligger bag forslaget om at lade disse ydelser indgå i den skattepligtige indkomst samt uddybe, hvilke virkninger forslaget vil få, såfremt det vedtages i den nuværende form. Blandt andet ved en række eksempler som vedlægges.

Det Rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi, Benchmarkingudvalget samt andre har påpeget en række samspils- og incitamentsproblemer i de nuværende regler ved tildeling af en række offentlige ydelser, således at det for en række personer langt bedre kan betale sig at være på takstmæssig hjælp i en periode, end at have et fuldtidsarbejde.

Dette er ikke blot et problem for personer med de laveste lønninger, således vil f.eks. assistenter, overassistenter på offentlige overenskomster samt pædagoger i forskellige situationer med fordel kunne tage et ufaglært arbejde til mindsteløn med periodisk ledighed. Ikke blot medvirker de nuværende regler til, at fastholde en række personer i periodisk ledighed, men

tilskynder også til at lade være med at tage en uddannelse. Problematikken er gældende for såvel enlige som for ægtepar, dog mest udtalt for enlige forsørgere med mindre børn.

Endelig er der det statistiske aspekt, hvor det af de nuværende indkomststatistikker over fordelingen af skattepligtige indkomster fremgår, at der er meget store forskelle. Forskelle som ikke altid er et udtryk for de enkelte personers forbrugsmuligheder. Landsstyret skal dog understrege, at der stadig er store indkomstforskelle her i landet, men at statistikkerne ikke gi-ver det sande billede af forholdene.

I givet fald Landsstyrets forslag vedtages og gennemføres medfører det, at ydelser udbetalt som takstmæssig hjælp skal indgå i den skattepligtige indkomst og være skattepligtig, samtidigt med at satsen hæves fra 55% til 90% af mindstelønnen for en ufaglært arbejder, mens ydelser udbetalt som trangsvurderet hjælp skal indgå i den skattepligtige indkomst men ikke udløse skattebetaling. Med disse ændringer vil der ikke ske umiddelbare ændringer i de rådighedsbeløb, modtagere af de to former for ydelser får.

Derimod medfører det, at de pågældende vil få en større skattepligtig indkomst i modtageåret end efter de nugældende regler, hvilket vil få betydning ved tildeling af en række sociale ydelser, såsom boligsikring, børnetilskud og takstbetalinger til daginstitution, to år efter, hvor det er den to år gamle skattepligtige indkomst, der ligger til grund for tildelingen af disse ydelser.

Således er det ikke intentionen, at sænke den enkeltes indkomst fra arbejde/sociale ydelser, men i stedet at regulere for de uhensigtsmæssigheder, der opstår to år efter, når visse indtægter ikke skal medregnes i den skattepligtige indkomst.

Der er udarbejdet en række scenarier, som viser hvilke forbrugsmuligheder den enkelte har efter betaling af husleje og daginstitution samt eventuelle børnetilskud fra det offentlige, for henholdsvis enlige og ægtepar under forskellige forudsætninger.

Der skal gøres opmærksom på, at der i de vedlagte eksempler ikke er taget højde for at den enkelte livssituation kan ændres over tid, for eksempel at vedkommende bliver gift/skilt, skifter til et bedre/dårligere betalt arbejde, børnene bliver større og dermed forlader daginstitution med mere. Der er heller ikke i beregningerne for enlige medtaget eventuelle alimentationsbidrag, da disse antages at være ens, uanset om den enlige forsørger er på mindsteløn eller pæ-dagog.

I det følgende, vil de forudsætninger der ligger bag beregningerne over enliges forbrugsmuligheder blive gennemgået, dels ved det nuværende regelsæt dels ved de af Landsstyret foreslåede ændringer, idet forudsætningerne for beregningerne for ægtepar er identiske.

I eksemplerne er der er taget udgangspunkt i to lønniveauer:

1. Mindsteløn på 66 kr. pr time svarende til en månedsløn på ca. 11.400 kr.
2. (Pædagogen) løn på 90 kr. pr. time svarende til en månedsløn på ca. 15.600 kr.

For begge antages, at de holder ferie med løn og modtager feriegodtgørelse på 1,5% af lønindtægten fra arbejde.

Ovennævnte personer har henholdsvis 0, 1 eller 2 børn i daginstitution, og er ledige i henholdsvis 0, 6½ eller 13 uger, hvor der modtages takstmæssig hjælp. Boligforhold er justeret i overensstemmelse med familiestørrelse, og boligsikring beregnet udfra de nugældende regler.

Daginstitutionstaksterne er baseret på taksterne i Nuuk i 2004. I tilfælde af flere børn i daginstitution ydes der søskenderabat svarende til halvdelen af den billigste takst.

Endelig er der i beregningerne taget højde for skatteomlægningen, som blev vedtaget på for-årssamlingen 2004, således at person- og standardfradrag er forhøjet til 58.000 kr. for enlige og det dobbelte for ægtepar fra og med 2005, og den samlede trækprocent øges fra 40 til 42 fra og med 2005.

Nedenfor skal kort gennemgås en række hovedtendenser i beregningerne

Med de nugældende regler vil det økonomisk kunne betale sig for alle enlige, med og uden børn, at være på takstmæssig hjælp i en periode.

Med de nuværende regler vil en enlig med fuldtidsarbejde på mindsteløn (66 kr./time) og 2 børn have 79.704 kr. årligt til forbrug efter betaling af skat, husleje og daginstitution i 2004 stigende til 85.377 kr. i 2007, jf. bilag 1. Den tilsvarende enlige på mindsteløn som er ledig i 13 uger pr. år på takstmæssig hjælp vil have 99.459 kr. til rådighed i 2004 stigende til 103.789 kr. i 2007, jf. bilag 2. En forskel i forbrugsmuligheder på ca. 18.000 kr. årligt eller 1.500 kr. pr. måned i 2007, såfremt reglerne ikke ændres.

For pædagogen (90/time) med 2 børn er billedet det tilsvarende, men dog ikke så markant. Således vil pædagogen med fuldtidsarbejde have 91.385 kr. i 2004 til forbrug stigende til 92.745 kr. i 2007, jf. bilag 4. Den tilsvarende person med 13 ugers ledighed på takstmæssig hjælp vil have 99.640 kr. i 2004 stigende til 101.949 kr. i 2007, jf. bilag 5, såfremt reglerne ikke ændres.

Den enlige pædagog med fuldtidsarbejde og 2 børn vil således i 2007 have 11.044 kr. årligt mindre til forbrug end den enlige uden uddannelse, på mindsteløn, 2 børn og ledig i 13 uger årligt, ved de nugældende regler. Landsstyret er af den opfattelse, at sådanne regler hverken fremmer den enkeltes lyst til at tage en uddannelse eller tage et arbejde på fuld tid.

Såfremt Landsstyrets forslag vedtages medfører det, at alle der har fuldtidsarbejde, uanset antal børn vil have uændrede vilkår i forhold til de nugældende regler, hvorimod den enlige med 2 børn, der har et arbejde til mindsteløn, og som er ledig i 13 uger på takstmæssig hjælp vil have lidt mere til forbrug i 2005 og 2006 som følge af de større fradrag.

For 2007 hvor det er den skattepligtige indkomst for 2005 som ligger til grund for beregningerne af daginstitutionstakster, børnetilskud og boligsikring vil vedkommende modtage stort set de samme sociale ydelser og dermed have næsten de samme forbrugsmuligheder som den enlige med 2 børn og et fuldtidsarbejde på mindsteløn.

For personer som modtager ydelser via kapitel 5 og 6 (trangsvurderet og udvidet behovsvurderet hjælp) i landstingsforordningen om offentligt hjælp, medfører Landsstyrets forslag ingen ændringer, idet eventuelle stigninger i husleje, daginstitution med videre vil blive dækket af det offentlige, i de perioder den pågældende modtager disse ydelser.

Der vil i tilfælde hvor den enkelte kun modtager hjælp fra det offentlige i en kort periode, kunne ske marginale ændringer i de situationer, hvor den enkelte passerer en grænse i den skattepligtige indkomst som regulerer de forskellige ydelser, primært boligsikring, hvor regulering i procentsatsen for boligsikringen indtræder ved ændringer i selv relativt små indkomster.

For børnetilskud og daginstitutionsbetaling er indtægtsgrænserne på så høje niveauer, at en aftrapning er fuld forsvarlig. En aftrapning i lighed med hvad andre personer med den tilsvarende skattepligtige indkomst oppebåret fra lønindtægt må indrette sig efter. Således indtræder betaling for daginstitution i Nuuk først fra en årlig skattepligtig indkomst på 100.000 kr. Betalingen stiger med stigende indkomst. For børnetilskud ydes der et tilskud på 5.610 kr. pr. barn ved en årligskattepligtig indkomst på 130.000 kr. eller derunder. Ved en skattepligtig indkomst mellem 130.001 og 180.000 kr. udgør børnetilskuddet 3.990 kr. pr. barn og ved skatte-pligtige indtægter over 180.000 kr. udgør børnetilskuddet 2.370 kr. pr. barn for helt at bortfalde ved indkomster over 280.000 kr.

 

Bilag 1: Forbrugsmuligheder for en enlig med 2 børn og fuldtidsarbejde på mindsteløn ved de nugældende regler.

Bilag 2: Forbrugsmuligheder for en enlig med 2 børn, arbejde på mindsteløn og 13 ugers ledighed på takstmæssig hjælp ved de nugældende regler.

Bilag 3: Forbrugsmuligheder for en enlig med 2 børn, arbejde på mindsteløn og 13 ugers ledighed på takstmæssig hjælp ved de nye regler.

Bilag 4: Forbrugsmuligheder for en enlig med 2 børn og fuldtidsarbejde til 90 kr./time ved de nugældende regler.

Bilag 5: Forbrugsmuligheder for en enlig med 2 børn, arbejde til 90 kr./time og 13 ugers ledighed på takstmæssig hjælp ved de nugældende regler.

Bilag 6: Forbrugsmuligheder for en enlig med 2 børn, arbejde til 90 kr./time og 13 ugers ledighed på takstmæssig hjælp ved de nye regler.