16. september 2004

EM 2004/25

 

Bemærkninger til lovforslaget

 

Almindelige bemærkninger

Det overordnede formål med forslaget er at forenkle, rationalisere og effektivisere forskudsregistreringen, skatteligningen og klagebehandlingen, altså hele skatteopgaven, samt at ophæve skattefriheden for beløb, der udbetales af kommunerne som takstmæssig- og trangsmæssig hjælp. Endvidere foreslås udbyttebeskatningsreglerne ændret i forbindelse med generationsskifte, i forbindelse med tilbagekøb af medarbejderaktier beregnet til videresalg samt i forbindelse med børsnoterede selskabers tilbagekøb af egne aktier.

Da ligningen af langt de fleste skatteydere er baseret på kontroloplysninger fra den enkeltes arbejdsgivere og pengeinstitutter samt det offentlige selv, foretages ansættelserne i dag reelt af skatteadministrationen, hvorfor ligningskommissionens virke som ansættende myndighed i mere eller mindre omfang de facto er ophørt. Det forslås derfor, at ligningskommissionerne nedlægges således, at ligningen og revisionsarbejdet alene forestås af den kommunale skatteforvaltning, efter årlige ligningsplaner fastsat af Skatterådet.

Overordnet skal det være kommunalbestyrelsens ansvar, at lignings- og revisionsarbejdet udføres i overensstemmelse med den af Skatterådet årlige fastsatte plan, men kommunalbestyrelsen skal ikke have noget ansvar for det konkrete lignings- og revisionsarbejde, og kan derfor heller ikke befatte sig med konkrete skattesager. Det foreslås derfor, at kommunalbestyrelsen skal udpege en person ansat i kommunen, som skal have ansvaret for den kommunale ligningsmyndigheds lignings- og revisionsarbejde. Der stilles ikke krav om, at den ansvarlige skal være kommunens skattechef. Dette skyldes hensynet til de muligheder, som kommunalbestyrelsen har efter kommunestyrelsesloven for at etablere en enhedsforvaltning.

For at styrke lignings- og revisionsarbejdet foreslås det, at kommunerne skal have adgang til at etablere samarbejder med andre kommuner eller med Skattedirektoratet om at løse skatteforvaltningsopgaven. Det forventes at et sådant samarbejde vil medvirke til at styrke det faglige miljø, ligesom det forventes, at kommunerne gennem et sådant samarbejde opnår effektiviseringsfordele.

Det nuværende klagesystem med to klagebehandlinger både ved ligningskommissionen og Skatterådet virker bureaukratisk, og ikke fremmende for retssikkerheden, idet skatteyderen som bekendt skal betale sin restskat uanset, at skatteyderen ønsker prøvet sin sag ved domstolene. Det foreslås derfor, at klagesystemet afkortes således, at skatteforvaltningens afgørelse straks kan påklages til Skatterådet, hvis afgørelse straks kan indbringes for Grønlands Landsret, ligesom det foreslås, at en klage til Skatterådet kan indbringes for Grønlands Landsret, såfremt Skatterådet ikke har afsluttet klagebehandlingen inden for 1 år.

Ligningsperioden ændres ikke, men det foreslås, at de kommunale skatteforvaltninger skal kunne genoptage ansættelsen i op til 1 år efter ligningsperiodens udløb, såfremt der fremkommer nye kontroloplysninger. Med en sådan regel undgås det, at skatteforvaltningerne skal søge Skatterådet om bemyndigelse til ændring af ansættelsen, når ændringen er åbenlys. Endvidere foreslås det, at Skatterådet kan bemyndige skatteforvaltninger til at ændre en ansættelse, når det er åbenbart, at ansættelsen er forkert. På denne måde forventes det, at klageantallet til Skatterådet ikke vil stige markant, fordi der sker en klageafkortning ved de kommunale skatteforvaltninger.

Antallet af skatteydere, der ønsker at prøve Skatterådets afgørelser ved domstolene, forventes heller ikke at stige væsentligt, idet de søgsmål, der baserer sig på ny fremkommen dokumentation, vil kunne afsluttes ved, at Skatterådet genoptager ansættelsen.

Det foreslås endvidere, at i det omfang den skattepligtiges regnskabsoplysninger m.v. er registreret elektronisk, skal skattemyndighedernes adgang til regnskabsoplysningerne m.v. også omfatte en elektronisk adgang hertil, idet udvalgte revisionshandlinger med fordel kan gennemføres elektronisk frem for gennemgang af "papirbunker".

Endelig lægges der op til at digitalisere skatteforvaltningerne, Skatterådet og Skattedirektoratet med et forslag om at bemyndige Landsstyret til at fastsætte regler, hvorefter skattemyndighederne kan kommunikere digitalt med borgerne.

Den skattepligtige indkomst anvendes som beregningsgrundlag for bl.a. størrelsen af tildeling af boligsikring og børnetilskud, ligesom den er afgørende for, om man er berettiget til et nedslag i betalingen af de fastsatte takster for daginstitutionspladser.

Allerede i dag indgår sociale ydelser i form af alders- og førtidspensioner, revaliderings- og orlovsydelser samt uddannelsesstøtte i den skattepligtige indkomst. Landsstyret finder det derfor naturligt, at takstmæssig og trangsvurderet hjælp på samme måde bør indgå i den skattepligtige indkomst.

Det foreslås derfor, at takstmæssig hjælp under arbejdsløshed og sygdom samt grundydelser, der udbetales som trangsvurderet hjælp, skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, og dermed indgå i beregningsgrundlaget for størrelsen af tildeling af boligsikring og børnestilskud samt betaling til daginstitutionspladser. Den takstmæssige hjælp skal tillige være A-indkomst.

Forslaget medfører ikke, at modtagerne af takstmæssig hjælp og trangsvurderet hjælp væsentligt vil opleve et fald i deres disponible beløb, idet det samtidig foreslås, at den takstmæssige hjælp i forordningen om takstmæssig hjælp forøges til 90 pct. af mindstelønnen, og at den trangsvurderede hjælp, som også skal være A-indkomst, reelt ikke udløser skattebetaling, idet den samlede skat nedsættes med det beløb, der forholdsmæssigt falder på denne indtægt.

Da det har vist sig, at mange generationsskifter af selskaber kræver store kapitaludlodninger, for at kunne hænge sammen økonomisk, er mange af disse selskaber ikke i stand til inden for de næste 5 år at udnytte udbyttefradraget. Det foreslås derfor, at udbytteskatten i tilfælde, hvor et selskab foretager en kapitalnedsættelse med efterfølgende kapitaludlodning, skal indeholdes med den procent, der svarer til forskellen mellem den for selskabets skattekommune fastsatte samlede udskrivningsprocent og den fastsatte selskabsskatteprocent. Som modstykke til den lavere udbytteskatteprocent foreslås det, at selskabet ikke kan fratrække det udloddede udbytte ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst således, at selskabets samlede betaling af udbytteskat og selskabsskat stort set forbliver den samme. For at muliggøre et selskabs tilbagekøb af medarbejderaktier bestemt til videresalg, og et børsnoteret selskabs tilbagekøb af egne aktier, foreslås det at udbytteskatten skal indeholdes på samme måde.

Endelig foreslås det, at likvidationsprovenuet fra et selskab, hvor hovedaktionæren har solgt aktiver over i et andet selskab, hvor han også er hovedaktionær, skal anses som udbytte. Udbytteskatten skal indeholdes på tilsvarende måde som nævnt ovenfor.

Økonomiske konsekvenser

Landsstyrets forslag til øgede muligheder for samarbejde på skatteområdet såvel lokalt, mellemkommunalt og på landsplan, kan give omkostningsbesparelser for kommunerne, afhængigt af i hvilket omfang de enkelte kommuner ønsker at samarbejde på skatteområdet. Landsstyret har i 2003 sammen med KANUKOKA vurderet de mulige omkostningsbesparelser ved en effektivisering af skatteopgaven igennem et samarbejde på op til ca. 15 mio. kr. årligt, afhængigt af hvor langt samarbejdet går.

Strukturændringerne i klageadgangen i forbindelse med klager over skatteansættelserne vurderes samlet at være budgetneutrale på kort sigt, idet Landsstyret forventer, at de sparede ressourcer ved forenklingen af klagesystemet, vil blive overført til en større kvalitativ indsats på skatteområdet. På længere sigt vurderes det, at man vil kunne reducere de administrative omkostninger med op til et par millioner på landsplan.

Nedlæggelsen af de kommunale ligningskommissioner vil betyde færre omkostninger for den enkelte kommune. Besparelserne vurderes dog at være relativt beskedne, idet medlemmerne af ligningskommissionerne ikke oppebærer honorarer, men alene får dækket deres tabte arbejdsfortjeneste og eventuelle transportomkostninger. Besparelserne vil variere fra kommune til kommune afhængigt af antallet af afholdte møder. Samlet vurderer Landsstyret, at besparelserne maksimalt vil udgøre ca. 500.000 kr.

Vedrørende omlægningen af den takstmæssige hjælp er der i bloktilskudsaftalen mellem Hjemmestyret og kommunerne for budgetåret 2005, bilag 3, Ændringer i strukturtilskuddet, nærmere beskrevet hvorledes Landsstyret forventer at holde beskatningen af den takstmæssige hjælp budgetneutral for kommunekasserne.

Omlægningen har enkelte budgetforbedrende elementer på sigt (fra 2007), idet bruttoficeringen medfører højere skattepligtige indkomster hos de enkelte modtagere. Børnetilskud, boligsikring og børneinstitutionssatser beregnes på baggrund af den skattepligtige indkomst i det senest slutlignede år. Fra 2007 vil denne effekt, alt andet lige, medføre færre udgifter til børnetilskud, og især færre udgifter til boligsikring og større indtægter fra børneinstitutionerne for de offentlige kasser som helhed.

Differenceskatten i forbindelse med opkøb af aktier m.m. skønnes at medføre et varierende merprovenu på landsplan på op til 1 mio. kr. årligt.

Landsstyrets samlede forslag til ændringer i landstingslov om indkomstskat vurderes således at medføre både administrative besparelser, afhængig af omfanget af samarbejder, samt et vist merprovenu, ligeledes delvist afhængigt af samarbejderne.

Administrative konsekvenser

Lovforslagets administrative konsekvenser vil afhænge af i hvilket omfang kommunerne ind-går i et samarbejde på skatteområdet, idet et sådant samarbejde vil kunne medføre en reduktion af antallet af medarbejdere.

De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Forslaget skønnes ikke at have erhvervsøkonomiske eller erhvervsadministrative konsekvenser.

De miljø og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljø eller naturmæssige konsekvenser.

Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

Forholdet til rigsfællesskab og selvstyre

Lovforslaget har ikke rigsfællesskab eller selvstyre aspekter.

Høring

Lovforslaget har været sendt til høring i Direktoratet for Boliger og Infrastruktur, Direktoratet for Fiskeri og Fangst, Direktoratet for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked, Familiedirektoratet, Råstofdirektoratet, Sekretariatet, Økonomidirektoratet, KANUKOKA, Grønlands Erhvervsråd, GrønlandsBanken A/S, Sparbank Vest Grønland, Advokatfirmaet Henrik Hey og Jens Paulsen, Advokatfirmaet Wilhelm Malling & Co., NUNA Advokater, Deloitte, PricewaterhouseCoopers, SIK, KNAPK, Grønlands Arbejdsgiverforening, ILIK og APK.

I overensstemmelse med hidtidig praksis er der udarbejdet svar på de indkomne høringssvar, som tilstilles Skatte- og Afgiftsudvalget.

 

 

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1, nr. 1

Som konsekvens af den foreslåede lavere udbytteskat efter § 70 a, foreslås det, at selskabet ikke kan fratrække det udbytte, hvori der er indeholdt den lave udbytteskat, ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst.

Til § 1, nr. 2

Der er tale om konsekvens ændringer.

Til § 1, nr. 3

Der har i praksis vist sig et vist behov for, at et selskab og dets aktionærer eller mulige aktionærer i forbindelse med køb og salg af aktier eller i forbindelse med påtænkte aktivitetsændringer i selskabet har fuld klarhed over, hvorvidt et eventuelt konstateret underskud i selskabet kan fradrages i den skattepligtige indkomst for de efterfølgende 5 indkomstår. Derfor foreslås det, at selskabet eller de omhandlede aktionærer skal kunne indhente en bindende forhåndsbesked hos Skatterådet om dette spørgsmål i stedet for som nu, at skulle afvente skattemyndighedernes afgørelse af dette spørgsmål i forbindelse med den ordinære ligning, idet der således kan gå 20 måneder fra selskabet ønsker at disponere, og indtil selskabet kender de skattemæssige konsekvenser af dispositionen.

Det forudsættes, at Skatterådet i forbindelse med sagsbehandlingen vil indhente en udtalelse fra den kommunale skatteforvaltning i den kommune, hvor selskabet har sit skattemæssige hjemsted, men da det i sådanne sager er vigtigt, at den bindende forhåndsbesked afgives hurtigt, er indhentning af en sådan udtalelse ikke gjort obligatorisk. Den af Skatterådet afgivne bindende forhåndsbesked kan ikke efterfølgende ændres af den kommunale skatteforvaltning i forbindelse med ligningen af selskabet. Modtageren af den bindende forhåndsbesked vil kunne indbringe afgørelsen for Grønlands Landsret efter reglerne i § 59, stk. 1.

Den, der modtager en bindende forhåndsbesked fra Skatterådet om, at et eventuelt underskud ikke kan fremføres, vil kunne ansøge Landsstyret om hel eller delvis dispensation, når særlige grunde taler derfor, efter bestemmelsen i § 21, stk. 5.

Til § 1, nr. 4

De i bestemmelsen nævnte offentlige ydelser skal fortsat ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det drejer sig om følgende ydelser:

Ydelser, der bevilges efter en individuel vurdering som tillæg til sociale pensioner, herunder børnetillæg i medfør af landstingsforordning nr. 9 af 15. april 2003 om offentlig pension.

Ydelser, der bevilges som udvidet behovsvurderet hjælp, herunder engangshjælp, flyttehjælp, begravelseshjælp, hjemmehjælp og hjælp til hjemrejse i medfør af landstingsforordning nr. 10 af 1. november 1982 om hjælp fra det offentlige.

Ydelser, der bevilges som boligsikring i medfør af landstingsforordning nr. 3 af 31. maj 2001 om boligsikring i lejeboliger.

Ydelser, der bevilges som hjælp til børn og unge i medfør af landstingsforordning nr. 1 af 15. april 2003 om hjælp til børn og unge.

Ydelser, der bevilges som hjælp til personer med vidtgående handicap i medfør af landstingsforordning nr. 7 af 3. november 1994 om hjælp til personer med vidtgående handicap.

Ydelser, der bevilges som særligt tilskud i form af eengangshjælp ved revalidering i medfør af landstingsforordning nr. 4 af 31. maj 2001 om revalidering.

Den foreslåede ændrede formulering af bestemmelsen indebærer imidlertid, at takstmæssig hjælp, der udbetales med hjemmel i landstingsforordning om takstmæssig hjælp samt at trangsvurderet hjælp, der udbetales med hjemmel i kapitel 5 i landstingsforordning om hjælp fra det offentlige fremover skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog § 34 c, på lige fod med hvad der allerede gælder for offentlige pensioner, dagpenge ved graviditet, barsel og adoption samt hjælp til revalidering.

Til § 1, nr. 5

Da formålet med, at gøre den trangsvurderede hjælp skattepligtig, alene er at den udbetalte hjælp skal indgå i beregningsgrundlaget for andre sociale ydelser, foreslås det, at personer der modtager denne hjælp får nedsat deres samlede skat med det beløb, der forholdsmæssigt falder på det beløb af den trangsvurderede hjælp, som skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Uagtet at den trangsvurderede hjælp gøres til A-indkomst, skal der således ikke indeholdes A-skat i udbetalingsbeløbet.

Til § 1, nr. 6

Da det ikke skal kunne betale sig, at undlade at aflevere sit skattekort til sin arbejdsgiver, foreslås det, at der fremover i sådanne tilfælde skal ske indeholdelse uden fradrag med 45 procent henholdsvis 23 procent, såfremt der er tale om indhandlingsbeløb.

Til § 1, nr. 7

Som en konsekvens af, at det foreslås, at ligningskommissionerne afskaffes, foreslås det, at forskudsregistreringen i stedet foretages af skatteforvaltningen.

Til § 1, nr. 8

Som en konsekvens af, at det foreslås, at ligningskommissionerne afskaffes, forslås det, at ligningskommissionens kompetencer til at ændre den foretagne forskudsregistrering overgår til skatteforvaltningen.

Til § 1, nr. 9

Det foreslås, at Skatterådet hvert år skal udarbejde en generel landsdækkende plan for den kommunale ligning og for det tilsyn, der for det pågældende år skal udføres af Skattedirektoratet.

Ligningsplanen skal indeholde de overordnede retningslinier for ligningen, som Skatterådet udstikker. Herudover skal ligningsplanen blandt andet indeholde principper om kriterier for valg af skatteydergrupper, der særligt skal kontrolleres, antallet af selvangivelser, der nøjere skal gennemgås, beskrivelse af den planlagte kontrol af lignings- og revisionssager, herunder virksomhedsbesøg.

Det foreslås endvidere, at kommunalbestyrelsen skal have det overordnede ansvar for ligningsarbejdet i kommunen, og at kommunalbestyrelsen skal være ansvarlig for, at den af Skatterådet udarbejdede plan for ligningen følges. Kommunalbestyrelsen skal ikke have noget ansvar for det konkrete ligningsarbejde, og kan således ikke befatte sig med konkrete skattesager. Det er en konsekvens heraf, at ligningskommissionerne foreslås afskaffet.

Det foreslås endvidere, at kommunalbestyrelsen skal udpege en person, der er ansat i kommunen, som skal have ansvaret for den kommunale skattemyndigheds ligningsarbejde, herunder forskudsregistrering m.m. Dette er nødvendigt, når kommunalbestyrelsen ikke har kompetence til at tage stilling til den kommunale skattemyndigheds afgørelser.

Der stilles ikke krav om en bestemt embedsmand, f.eks. kommunens skattechef, hvilket skyldes hensynet til de muligheder som kommunalbestyrelsen har for at etablere en enhedsforvaltning. Kommunalbestyrelsen er således frit stillet med hensyn til at lade den udpegede person beskæftige sig med andre kommunalopgaver end ligningsarbejdet.

For områder uden for den kommunale inddeling skal Skattedirektoratet udpege en person, der er ansat i direktoratet, som skal have ansvaret for direktoratets ligningsarbejde, herunder forskudsregistrering m.m., samt at den af Skatterådet udarbejdede plan for ligningen følges.

Til § 1, nr. 10

Det foreslås, at kommuner skal kunne gå sammen om at etablere en fælles kommunal skatteforvaltning til løsning af de kommunale ligningsopgaver eller dele heraf, og sammen udpege en øverst ligningsansvarlig person, der er ansat i en af kommunerne. Den enkelte kommunalbestyrelses ansvar for ligningen ændres ikke derved.

For at sikre, at de nødvendige mandskabsmæssige ressourcer såvel kvantitativt som kvalitativt er til stede ved en sådan sammenlægning, foreslås det, at Landsstyret skal godkende en sådan fælles skatteforvaltning, ligesom Landsstyret skal kunne tilbagekalde sin tilladelse, såfremt Landsstyret skønner at de givne forudsætninger for godkendelsen ikke længere er til stede.

I adgangen til at udpege en fælles ligningsansvarlig ligger ikke en adgang til at opdele den ligningsansvarliges opgaver. Den fælles ligningsansvarlige har alle den kommunale skattemyndigheds beføjelser overfor de skattepligtige, der er henført under samarbejdet. Men kommunerne kan vælge kun at overføre grupper af skattepligtige under samarbejdet, f.eks. kun selskaber og erhvervsdrivende.

Denne samarbejdsmulighed fritager ikke den enkelte kommunalbestyrelse for ansvaret for, at den af Skatterådet udarbejdede ligningsplan følges.

Til § 1, nr. 11

Det foreslås, at en eller flere kommunalbestyrelser efter indhentelse af Landsstyrets godkendelse, skal kunne overlade de kommunale ligningsopgaver eller dele heraf til Skattedirektoratet mod betaling. Skattedirektoratet vil i så fald være ansvarlig for, at den af Skatterådet udarbejdede ligningsplan følges.

Af hensyn til effektiviteten af ligningen foreslås det, at Skattedirektoratet skal kunne udveksle oplysninger med kommunens øvrige forvaltningsenheder i samme omfang som mellem kommunes skatteforvaltning og kommunens øvrige forvaltninger.

Til § 1, nr. 12

De foreslåede bestemmelser er identiske med bestemmelserne i § 51, stk. 2-5.

Til § 1, nr. 13

For at gennemføre en hurtigere kommunikation mellem skattemyndighederne og borgerne samt for at kunne opnå besparelser på blanketområdet m.v. på sigt foreslås det, at Landsstyret skal kunne fastsætte regler om anvendelse af digital kommunikation.

Til § 1, nr. 14

Som hidtil gældende foreslås det, at skatteansættelsen skal være foretaget senest den 1. september i ligningsåret, dvs. året efter det indkomstår, som ansættelsen vedrører. For at gøre ligningsarbejdet mere smidigt og effektivt foreslås det, at skatteforvaltningerne i perioden den 2. september til den 1. september i det andet kalenderår efter udløbet af det pågældende indkomstår af egen drift skal kunne genoptage en ansættelse på grund af senere indkomne kontroloplysninger eller dokumentationsmateriale m.m.

Den foreslåede adgang til at genoptage tidligere indkomstansættelser ændrer ikke på bestemmelsen i § 63, stk. 4, om, at en eventuel overskydende skat som udgangspunkt skal tilbagebetales til den skattepligtige inden den 1. september i ligningsåret.

Det er endvidere en generel betingelse for at kunne genoptage en skatteansættelse til fornyet prøvelse, at Skatterådet ikke har taget stilling til ansættelsen eller har denne under behandling. Hvis den kommunale skattemyndighed har foretaget en skatteansættelse, og denne er påklaget til Skatterådet, så kan den kommunale skattemyndighed ikke ændre ansættelsen på det påklagede punkt. Dette gælder også hvis Skatterådet har truffet afgørelse i sagen. Ligeledes kan den kommunale skattemyndighed ikke tage en ansættelse op til ændring, hvis Skatterådet har taget sagen op til revision.

Den foreslåede adgang, for Skatterådet til efter ligningsfristens udløb at kunne bemyndige den kommunale skattemyndighed til at foretage eller ændre en skatteansættelse, er tænkt anvendt i bl.a. de tilfælde, hvor den skattepligtige utvivlsomt har ret i sin klage. På denne måde vil klagetiden ikke blive forlænget, fordi afgørelsen ikke skal afvente, at Skatterådet holder møde.

Den kommunale skattemyndighed skal foretage skatteansættelser for fysiske og juridiske personer, det vil sige personer, afdøde personer, aktieselskaber, anpartsselskaber, fonde, foreninger m.v.

Såfremt den kommunale skattemyndighed ikke kan godkende en selvangiven indkomst, skal skattemyndigheden udsende en agterskrivelse til den skattepligtige om, at man vil ændre den selvangivne indkomst. Den skattepligtige skal gøres opmærksom på, at vedkommende har ret til at kommentere den foreslåede ændring af den selvangivne indkomst skriftligt eller mundtligt inden for en af ligningsmyndighedens frist på ikke under 4 uger. Udtaler den skattepligtige sig enten skriftligt eller mundtligt over for sagsbehandleren, skal vedkommende have en skriftlig underretning om sagens afgørelse, den endelige skatteansættelse. Skatteansættelsen skal, såfremt den ikke fuldt ud imødekommer den skattepligtiges ønsker, indeholde en begrundelse og klagevejledning, jf. sagsbehandlingslovens §§ 22 og 25. Har den skattepligtige ikke reageret på agterskrivelsen, kan den kommunale ligningsmyndighed foretage skatteansættelsen i overenstemmelse med agterskrivelsen uden at underrette den skattepligtige herom.

Samme bestemmelser finder anvendelse i de situationer, hvor der ikke foreligger behørig selvangivelse. En selvangivelse er ikke behørig, hvis den enten ikke er indsendt, eller der f. eks. for en erhvervsdrivende ikke er vedlagt regnskab for virksomheden.

Til § 1, nr. 15

Skatterådet behandler klager over de kommunale skattemyndigheders afgørelser. Klagen til Skatterådet skal være skriftlig, og være ledsaget af den påklagede afgørelse. Klagen skal angive på hvilke punkter afgørelsen anses for urigtig og begrundelsen herfor, uden at der dog kan stilles større kvalitetskrav i så henseende. De dokumenter, som ønskes anvendt som beviser, skal ligeledes ledsage klageskrivelsen i original eller i kopi.

Er klagen ikke udformet eller begrundet korrekt, kan Skatterådet give klageren en frist til at udbedre manglen. Hvis klageren ikke udbedrer manglen inden fristens udløb, afvises klagen.

Klagen skal være modtaget af Skatterådet senest 4 uger efter, at den skattepligtige har modtaget underretning om den påklagede afgørelse. Skatterådet kan vælge at se bort fra en overskridelse af fristen, når rådet ud fra en konkret bedømmelse finder, at man bør tage sagen under behandling.

Skatterådet skal indhente en udtalelse fra den kommunale skatteforvaltning, som har truffet den påklagede ansættelse, ligesom rådet skal udarbejde en sagsfremstilling, inden rådet træffer afgørelse.

Sagsfremstillingen skal som minimum indeholde følgende:

* identifikationsoplysninger
* talmæssig opgørelse som for hvert klagepunkt viser sammenhængen mellem det selvangivne og ansættelsen
* klagens indhold med specifikation af klagepunkter
* fyldestgørende redegørelse for sagens faktiske forhold
* henvisning til relevante lovregler
* henvisning til relevant teori og praksis

Såfremt Skatterådet ikke fuldt ud kan imødekomme klagen, skal sagsfremstillingen sammen med et forslag til sagens afgørelse udsendes til klageren, som skal opfordres til inden for en frist, der ikke må være mindre end 4 uger, at kommentere forslaget. Endvidere skal klageren gøres opmærksom på, at han har ret til at udtale sig mundtligt over for Skatterådet. Er klageren passiv, afgøres sagen på det foreliggende grundlag.

Såfremt klageren har kommentarer til sagsfremstillingen eller ønsker at udtale sig mundtligt over for Skatterådet, føjes hans kommentarer til sagsfremstillingen og forelægges for Skatterådet, inden den endelige afgørelse træffes.

Til § 1, nr. 16

Bestemmelsen er identisk med de hidtil gældende regler for Skatterådets adgang til at udøve en revisionsadgang af de kommunale skatteansættelser.

Overordnet gælder, at Skatterådet ikke kan genoptage en sag, hvor ansættelsen er foretaget som et skøn, eller de dele af ansættelsen som er foretaget som et skøn, når der er forløbet mere end 5 år efter udløbet af det pågældende indkomstår.

For alle andre ansættelser gælder den almindelige forældelsesfrist i 1908-loven på 5 år, medmindre at skattemyndighederne har været uvidende om deres skattekrav, eksempelvis fordi den pågældende skattepligtige har udeholdt en del af sine indtægter.

Til § 1, nr. 17

Da det foreslås, at skatteyderen skal have adgang til at udtale sig mundtligt i forbindelse med en klage til Skatterådet, og at dette i dag kan ske på et telefon- eller videomøde, foreslås bestemmelsen, om at Landsstyret kan træffe bestemmelse om hel eller delvis dækning af den skattepligtiges rejseomkostninger, når det af særlige grunde skønnes rimeligt i tilfælde, hvor den skattepligtige har anmodet om mundtlig forhandling med Skatterådet, ophævet.

Til § 1, nr. 18

Som i den gældende lov foreslås det, at både den skattepligtige og Landsstyret skal kunne indbringe Skatterådets afgørelser for Grønlands Landsret som 1. instans. Som konsekvens af den foreslåede adgang til at indhente en bindende forhåndsbesked fra Skatterådet vedrørende selskabers adgang til underskudsfremførsel i forbindelse med ændringer i ejerkredsen eller i selskabets aktiviteter, foreslås det, at den skattepligtige skal kunne indbringe en sådan bindende forhåndsbesked for Grønlands Landsret som 1. instans.

Landsstyret skal ikke kunne indbringe en bindende forhåndsbesked for Grønlands Landsret, idet formålet med bindende forhåndsbesked, ikke vil være opfyldt, såfremt den skattepligtige skulle vente i op til 6 måneder på, om Landsstyret accepterede forhåndsbeskeden eller ej.

Da søgsmålsfristen på 6 måneder anses for rimelig lang, foreslås det, at fristen skal regnes fra et objektivt konstaterbart tidspunkt, nemlig fra den dato hvor Skatterådet har truffet sin afgørelse, i stedet for som nu hvor fristen regnes fra det tidspunkt, hvor den skattepligtige har modtaget Skatterådets skriftlige afgørelse.

For at forkorte klagetiden foreslås det, at den skattepligtige skal kunne indbringe klagen for Grønlands Landsret som 1. instans, såfremt der er forløbet mere end 12 måneder uden at Skatterådet har truffet afgørelse i klagesagen.

Til § 1, nr. 19

Det har vist sig, at hovedaktionærer med store likvide beholdninger i deres selskaber i stigende omfang er begyndt at stifte nye selskaber, hvortil aktiverne sælges over i, hvorefter det gamle selskab likvideres. Hovedaktionæren kan på denne måde fortsætte sin virksomhed, men opnår samtidig at få rådighed over det likviderede selskabs likvide beholdninger, uden at der skal indeholdes udbytteskat.

Det foreslås derfor, at hovedaktionærens likvidationsprovenu i sådanne tilfælde skal anses som udbytte, hvori det likviderende selskab skal indeholde og indbetale udbytteskat efter regler i § 70 a.

Udbyttet, hvori der skal indeholdes udbytteskat, opgøres efter reglerne i § 14, stk. 3

Akktionærer, der ikke er hovedaktionærer, vil forsat ikke skulle beskattes af deres likvidationsprovenu.

Til § 1, nr. 20

Ved opgørelsen af, hvorvidt aktionæren har ejet 25 pct. af aktiekapitalen eller rådet over mindst 50 pct. af stemmeværdien, bortses der fra selskabets beholdning af egne aktier. Ved afgørelsen af, om aktionæren har rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien er det ikke afgørende, hvem der ejer aktierne, hvortil stemmeretten er knyttet, men hvem der har rådet over stemmeretten.

Til § 1, nr. 21

De nugældende regler om, at et selskab skal indeholde udbytteskat med en procent svarende til hjemstedskommunens samlede udskrivningsprocent, sammenholdt med at selskabet har fradrag for det udloddede udbytte ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, har vist sig uhensigtsmæssige i de tilfælde, hvor et selskab tilbagekøber medarbejderaktier til videresalg til andre medarbejdere, hvor et børsnoteret selskab beslutter at tilbagekøbe egne aktier på fondsbørsen, hvor et selskab skal indeholde udbytteskat i hovedaktionærens likvidationsprovenu, og hvor der sker en kapitaludlodning i forbindelse med et generationsskifte.

Det foreslås derfor, at et selskab i sådanne situationer skal indeholde en lavere udbytteskat, der svarer til forskellen mellem hjemstedskommunens samlede udskrivningsprocent og den til enhver tid gældende selskabsskat, som p.t. udgør 35 pct. Er der tale om et "råstofselskab" udgør selskabsskatten p.t. dog kun 30 pct. Til gengæld for denne lavere udbytteskatteprocent foreslås det, at selskabet ikke skal kunne fratrække et sådant udbytte i opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst, jf. § 19, stk. 2.

Med en selskabsskatteprocent på 35 pct., vil udbytteskatten efter denne bestemmelse således udgøre mellem 2 og 11 pct. alt efter hvilken kommune, der er selskabets skattekommune.

Bestemmelsen om medarbejderaktier tager sigte på den situation, hvor selskabet formidler salg af medarbejderaktier fra en medarbejder til en anden medarbejder. Det er en betingelse for den lavere udbytteskat, at selskabet regnskabsmæssigt holder de tilbagekøbte aktier adskilt fra eventuelt andre ejede egne aktier.

Der er tale om generationsskifte i bestemmelsens forstand, når majoriteten af aktiekapitalen sælges til andre aktionærer. Der er intet til hinder for, at den eller de tidligere aktionærer beholder en mindre aktiepost.

Ved et børsnoteret selskabs tilbagekøb af egne aktier, er det en betingelse for den lavere udbytteskat, at tilbagekøbet af egne aktier, er besluttet på selskabets generalforsamling.

Til § 1, nr. 22

Det foreslås, at betalingsfristen på 1 måned for udbytteskat af udbytte, som kan henføres til en kapitaludlodning skal regnes fra fristen for proklamaets udløb, og ikke som hidtil fra vedtagelsen af kapitaludlodningen.

Til § 1, nr. 23

Det foreslås, at en skattepligtig, som er fritaget for skattepligt efter § 3 også kan få refunderet skattebeløbet, såfremt den pågældende har erhvervet udbytte, hvori der er indeholdt udbytteskat efter § 70 eller § 70 a, dog med den generelle undtagelse, at foreninger og kooperationer, der alene er skattepligtige af indtægter ved erhvervsmæssig virksomhed, jf. § 1, stk. 1, nr. 12, ikke skal kunne opnå refusion af udbytteskatten, selv om de har opnået skattefritagelse efter § 3, stk. 2.

Til § 1, nr. 24

Bestemmelsen er en sammenskrivning af de gældende kontrolbestemmelser i §§ 86 og 87.

I stk. 1 er der indsat en ny bestemmelse om, at indsendelsespligten også omfatter regnskabsmateriale m.v. vedrørende den skattepligtige virksomhed i udlandet, idet den udenlandske indkomst også skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. § 13, stk. 1.

Som nyt stk. 5 er der indsat en bestemmelse om, at skattemyndighedernes adgang til regnskabsoplysninger også omfatter oplysninger, der er registreret elektronisk.

Til § 1, nr. 25

Der er tale om en konsekvens ændring.

Til § 1, nr. 26

Som en konsekvens af, at det foreslås at ligningskommissionerne afskaffes, foreslås bestemmelsen ophævet.

Til § 1, nr. 27

Bestemmelsen er en konsekvens af, at det foreslås. at ligningskommissionerne afskaffes.

Til § 1, nr. 28

Som en konsekvens af, at det foreslås, at ligningskommissionerne afskaffes, foreslås det, at bemyndigelsesadgangen til at genoptage sager af egen drift overgår til de kommunale skatteforvaltninger.

Til § 1, nr. 29

Som en konsekvens af, at det foreslås, at ligningskommissionerne afskaffes, foreslås det, at Skatterådet helt eller delvist kan fritage en skattepligtig for betaling af restskat efter § 62. Selv om Skatterådet således ikke har nogen obligatorisk høringspligt, forventes det, at Skatterådet indhenter relevante oplysninger fra de kommunale skatteforvaltninger i forbindelse med rådets sagsbehandling af sådanne ansøgninger.

Til § 1, nr. 30

Der er tale om en konsekvens ændring.

Til § 2

Da det foreslås, at loven skal have virkning fra 1. januar 2005, betyder dette, at de kommunale ligningskommissioner ophører med at virke fra denne dato.