18. oktober 2004

EM2004/28

 

BETÆNKNING

Afgivet af Landstingets Skatte og Afgiftsudvalg

vedrørende

Forslag til Landstingsforordning om ændring af Landstingsforordning om takstmæssig hjælp

(Bruttoficering af den takstmæssige hjælp)

Fremsat af Landsstyremedlemmet for Familie og Sundhed

Afgivet til forslagets 2. behandling

 

Landstingets Skatte- og Afgiftsudvalg har under behandlingen bestået af:

Landstingsmedlem Kalistat Lund, Siumut, formand
Landstingsmedlem Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit, næstformand
Landstingsmedlem Augusta Salling, Atassut
Landstingsmedlem Per Skaaning, Demokraterne
Landstingsmedlem Ole Thorleifsen, Siumut

Landstingets Skatte- og Afgiftsudvalg har efter 1. behandlingen under EM2004 gennemgået nærværende forslag med bemærkninger.

Forslagets indhold

En række offentlige overførsler, som f.eks. boligsikring, udmåles i dag på baggrund af den skattepligtige indkomst i det nærmest forudgående slutlignede indkomstår. Ligeledes er betalingen for en række offentlige ydelser, som f.eks. daginstitutionspladser, afhængig af den skattepligtige indkomst i tidligere indkomstår.

På baggrund af rapporten fra Det Rådgivende Udvalg vedrørende Grønlands Økonomi fra marts 2002 har Skattedirektoratet og Familiedirektoratet imidlertid beregnet, at det nuværende regelsæt medfører en række uheldige samspilsproblemer, da det for visse grupper bedre kan betale sig at være på takstmæssig hjælp i en periode frem for at have et fuldtidsarbejde. Ligeledes kan det for dele af befolkningen bedre betale sig at arbejde til mindstelønnen kombineret med periodisk ledighed og offentlig hjælp frem for til en højere løn, hvilket ikke er fremmende for hverken befolkningens lyst til at uddanne sig eller lysten til at have et fuldtidsarbejde.

M.h.p. at gøre niveauet for overførselsindkomster direkte sammenligneligt med niveauet for lønindkomster og for at fjerne ovennævnte incitaments- og samspilsproblemer er det i EM04/25 Forslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov om indkomstskat bl.a. foreslået, at takstmæssig hjælp skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Da det imidlertid ikke er forslagsstillers intention, at modtagerne af offentlig hjælp generelt skal opleve et væsentligt fald i den disponible indkomst, foreslås det i nærværende forslag, at den takstmæssige hjælp forøges fra 55 % til 90 % af mindstelønnen for en ikke-faglært arbejder efter overenskomsten mellem S.I.K. og Landsstyret.

Det er forslagsstillers forventning, at modtagere af takstmæssig hjælp efter vedtagelsen af ovennævnte forslag til Landstingslov samt nærværende forslag til Landstingsforordning generelt vil oppebære omtrent det samme rådighedsbeløb som nu.

Personkredsen

Takstmæssig hjælp ydes jf. den gældende vejledning af januar 2004 til lønmodtagere, der er fyldt 18 år eller er forsørgere. Det vil sige, at takstmæssig hjælp også kan ydes til lønmodtagere, der ikke er fyldt 18 år, hvis personen er gift og dermed har forsørgelsespligt overfor ægtefælle eller har forsørgelsespligt overfor børn. Samtidig skal personen have fast bopæl i og være tilmeldt folkeregisteret i Grønland.

Som lønmodtagere anses personer, der er ansat hos en arbejdsgiver i henhold til overenskomst eller aftale, og er underlagt arbejdsgiverens instruktioner. Det er uden betydning om lønnen udbetales pr. time, uge, måned eller på akkord, men lønnen skal være skattepligtig. Det er ligeledes uden betydning, om beskæftigelsen er i et kommunalt aktiveringsprojekt eller arbejde med løntilskud som led i en revalideringsplan. Personer i et kommunalt aktiveringsprojekt og personer i virksomhedsrevalidering anses således som lønmodtagere. Frierhververe såsom fangere, selvstændige fiskere, fåreholdere og lignende betragtes ikke som lønmodtagere.

Visse repræsentanter, der stort set selv tilrettelægger deres arbejde, såsom artister, musikere m.v., betragtes heller ikke som lønmodtagere, hvis de honoreres for enkeltstående tilfælde af optræden, ligesom freelance-tolke, konsulenter, der virker i eget navn, m.fl. heller ikke betragtes som lønmodtagere.

Høringssvar

Udvalget har til brug for udvalgsbehandlingen af nærværende forslag indhentet kopi af de afgivne høringssvar. Det fremgår, at forslaget blev sendt i høring 3. juni 2004 med svarfrist 18. juni 2004. Udvalget finder det principielt uheldigt, at høringsfristen ikke har været længere, og henstiller til Landsstyret, at der generelt søges givet de høringsberettigede en rimelig svarfrist på fire uger.

Høringssvarene har herudover ikke givet anledning til bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Som hovedregel benyttes en husstands samlede skattepligtige indkomst i det nærmest forudgående slutlignede indkomstår som målestok for en række offentlige overførsler og ydelser. Bruttoficeringen af den takstmæssige hjælp har således enkelte budgetforbedrende elementer fra 2007, idet bruttoficeringen medfører højere skattepligtige indkomster hos de enkelte modtagere af den førnævnte hjælp. De offentlige kasser som helhed vil ligeledes opleve færre udgifter til børnetilskud og boligsikring, samt større indtægter for de kommunale børneinstitutioner.

Det er Landsstyrets intention, at beskatningen af den takstmæssige hjælp via ændringer i strukturtilskuddet til kommunerne skal være budgetneutral for kommunekasserne. Dette er indarbejdet i Hjemmestyrets og KANUKOKAs aftale om bloktilskud til kommunerne for budgetåret 2005.

Et enigt udvalg skal om forslaget til Landstingsforordning bemærke:

Skatte og Afgiftsudvalget skal her henvise til Udvalgets bemærkninger afgivet i betænkningen over EM04/25 Forslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov om indkomstskat:

Udvalget er opmærksom på, at bruttoficeringen af offentlig ydelser for visse grupper på længere sigt vil kunne betyde en nedgang i rådighedsbeløb. Udvalget finder dette beklageligt, men finder samtidig ikke, at de offentlige ydelsers indbyggede negative incitamentsstruktur i dag på nogen måde kan betegnes som rimelig eller hensigtsmæssig. Det er således i længden ikke forsvarligt, at der for visse grupper er en stærk økonomisk tilskyndelse til at gå ledig frem for at påtage sig et arbejde. Ej heller er dette i overensstemmelse med Landstingets udtrykte ønske.

Det er ligeledes ikke rimeligt, at lønmodtagere indenfor visse kompetencekrævende erhverv vil kunne opleve en betydelig stigning i deres rådighedsbeløb, såfremt de i stedet påtog sig ufaglært arbejde til mindstelønnen kombineret med periodisk ledighed og offentlig hjælp. Den grønlandske samfundsudvikling hæmmes af et stort uddannelsesefterslæb, og Udvalget finder, at det vil være uansvarligt, såfremt de offentlige ydelsers sammensætning fortsat skal hæmme Landstingets bestræbelser på at løse dette alvorlige problem.

Skatte- og Afgiftsudvalget indstiller på denne baggrund forslaget til Landstingets vedtagelse.

Med disse bemærkninger skal Landstingets Skatte- og Afgiftsudvalg overgive forslaget til 2. behandling.

 

	Kalistat Lund,Formand
Agathe Fontain, næstformand		Augusta Salling
Per Skaaning		Ole Thorleifsen