Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Familie og Sundhed

Landstingets Familie- og sundhedsudvalg Landstingets Bureau -/her

Samråd den 14. oktober 2004 i Landstingets Familie og Sundhedsudvalg

 

Under 1. behandlingen af ændringslovforslaget blev det drøftet i forbindelse med ordet " svært" at Landsstyremedlemmet kunne indkaldes i samråd for at afklare problemstillingen.

Udvalget ønsker derfor, at drøfte med Landsstyremedlemmet om ordet "svært" bør indgå i ændringslovforslagets § 18.

Eller om ordet "svært" ikke bør indgå.

Bestemmelsen om at kunne oprette professionelle plejefamilier er ny i børn- og ungeforordningen fra 2003. Det var Landsstyrets hensigt med bestemmelsen, at der skal være et tydeligt skel mellem almindelige og professionelle plejefamilier.

Der er først i 2004 lavet en overenskomst om ansættelses- og aflønningsvilkår for professionelle plejefamilier.

Kravet til professionelle plejefamilier om erfaring med svært skadede børn og unge er et af de krav, der skal være med til at markere forskellen mellem almindelige og professionelle plejefamilier.

Det er hensigten med bestemmelsen i § 18 stk. 1, at de professionelle plejefamilier skal kunne aflaste døgninstitutionerne på den måde, at de mindre behandlingskrævende børn skal anbringes i professionel familiepleje.

Det er klart, at der i dag i Grønland findes børn, der er så behandlingskrævende, at det vil være urimeligt at anbringe disse hos en professionel plejefamilie. Men der findes også en del børn, der har behov for voksne, som har en pædagogisk indsigt, uden at disse børn behøver anbringelse på en døgninstitution, men netop har brug for den tryghed, der er ved at leve i en familie.

Det er ikke Landsstyrets hensigt, at de professionelle plejefamilier skal tage sig af de mest behandlingskrævende børn og unge. Dette arbejde ønsker Landsstyret fortsat at overlade til døgninstitutionerne. Således at vi taler om:

Døgninstitutioner
Professionel familiepleje
Almindelig familiepleje

Den socialfaglige baggrund eller tilsvarende erfaring vil blive krævet af de professionelle plejefamilier med det formål, at de skal kunne håndtere børn og unge, som nok er mere behandlingskrævende end de børn, der anbringes i almindelig familiepleje, men ikke så behandlingskrævende som de børn og unge, der institutionsanbringes.

§ 18 stk. 1 siger, at den professionelle plejefamilie skal have uddannelse eller erfaring med arbejdet med svært psykisk skadede og omsorgssvigtede børn og unge, ikke at det er Landsstyrets hensigt at anbringe denne kategori af børn og unge hos den professionelle plejefamilie.

Bestemmelserne om professionelle plejefamilier stiller altså strenge krav til de professionelle plejefamiliers uddannelsesmæssige baggrund og til deres erfaringsgrundlag. Og da ordningen er ny, ligesom overenskomsten, da er der ringe erfaring på dette område. En revurdering af ordningen må afvente, at der er erfaringer med ordningen til rådighed, herunder også en genforhandlet overenskomst.

Landsstyret ønsker på baggrund af det nævnte ikke på nuværende tidspunkt, at ændre på ordlyden af § 18 stk.1.

Endelig ønskes en forklaring på ændringslovforslagets § 25.

Driften af døgninstitutionerne er en 100% kommunal opgave/byrde, dog administrerer Landsstyret området på kommunernes vegne.

I de seneste år har praksis på døgninstitutionsområdet været, at 50% af det næstkommende finansårs budgetterede udgifter dækkes ved en 50%’ s reduktion af det kommunale bloktilskud, og den anden 50% af det næstkommende finansårs budgetterede udgifter dækkes ved at opkræve takstbetalinger fra de anbringende kommuner.

Således skal kommunerne til enhver tid fuldt ud dække samtlige udgifter der er forbundet med driften af døgninstitutionsområdet.

Der har i mange tilfælde hersket tvivl om, hvorvidt en udgift til et institutionsanbragt barn er inkluderet i takstbetalingen eller ikke, og Landsstyret har således fundet det mest hensigtsmæssigt, at Landsstyret kan fastsætte i bekendtgørelsesform, hvilke udgifter der indgår i de kommunale takster.

Dette vil fremover give et betydeligt klarere billede af, hvad kommunerne har betalt i form af takstbetaling, og hvilke udgifter der ikke er dækket af den fastsatte takstbetaling.

 

Med venlig hilsen
Asii Chemnitz Narup