25. oktober 2004 EM 2004/38
Forslag til landstingsforordning om radio- og tv-virksomhed.
Svarnotat
(Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke)
2. behandling
Landsstyret har med tilfredshed konstateret, at Landstingets Kultur-, Uddannelses og Kirkeudvalg har givet sin generelle tilslutning til det af Landsstyret fremsatte forslag til Landstingsforordning om radio- og tv-virksomhed.
Indledningsvis finder Landsstyret anledning til at kommentere udvalgets bemærkninger vedrørende forordningsforslagets høring. Det skal i den forbindelse erindres, at det forslag, der var til høring, byggede på det forslag, der tidligere havde været til høring. Dertil kommer, at der i hele det lovforberedende arbejde har været et tæt og kontinuerligt samarbejde herom med de væsentligste høringsparter. Med disse bemærkninger tager Landsstyret udvalgets bemærkninger om høringen til efterretning.
Udvalget anmoder indledningsvis Landsstyret om at genoverveje KNR’s bevilling. Som det fremgår af bemærkningerne til forslaget, er det Landsstyrets vurdering, at de enkelte forpligtelser i tilfredsstillende grad vil kunne realiseres inden for de givne bevillingsmæssige rammer. Omfang og indhold af de enkelte forpligtelser vil i øvrigt blive forhandlet i forbindelse med indgåelse af public service kontrakt. Med hensyn til undersøgelse af behovet for en modernisering af det tekniske udstyr hos KNR med henblik på at realisere en digitalisering kan det oplyses, at der er indledt drøftelser herom mellem KNR og Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.
Om selve forordningsforslagets indhold knytter udvalget for det første bemærkninger til forslagets intention om en opprioritering af grønlandsksprogede udsendelser. Udvalgets generelle bemærkninger om opprioritering af grønlandsksprogede udsendelser kan Landsstyret fuldt ud tilslutte sig. Et mindretal i udvalget bestående af Demokraterne pålægger Landsstyret at etablere en landsdækkende kanal, hvor Danmarks Radios programmer sendes direkte, hvorved KNR i højere grad skulle kunne koncentrere sig om de grønlandsk producerede og grønlandsksprogede programmer. Lovgivningsmæssigt vil det ikke være muligt at pålægge KNR at sende Danmarks Radios eller en anden radio- eller tv-stations programmer. Dette vil være et indgreb i den pågældende stations rettigheder over programmerne. Alene af den grund kan mindretallets indstilling ikke realiseres. Dertil kommer, at det vil være et alvorligt brud på KNR’s uafhængighed, såfremt der så direkte og konkret gribes ind i KNR’s kompetence til at tilrettelægge programvirksomheden. Spørgsmålet om anvendelse af kommende nye kanaler vil i øvrigt blive behandlet i arbejdsgruppen vedrørende digitalisering af sendenettet.
Landsstyret skal til det af udvalget anførte om anvendelse af udsendelser fra Danmarks Radio i øvrigt komme med en lille korrektion. Det er således ikke korrekt, at KNR omkostningsfrit kan anvende de udsendelser man ønsker. Der er i den eksisterende aftale aftalt en betaling, som dog må siges at være forholdsvis beskeden.
Med hensyn til Radio- og tv-nævnet indstiller udvalget til Landsstyret, at man genovervejer bevillingsstørrelsen til oprettelsen af et radio- og tv-nævn. Udvalget anfører i den forbindelse, at formålet med oprettelsen af nævnet primært er at få forenklet og smidiggjort arbejdsgangen vedr. sendetilladelser. Om formålet med oprettelsen af nævnet vil Landsstyret bemærke, at det ikke er korrekt, at det primært er for at få forenklet og smidiggjort arbejdsgangen vedr. sendetilladelser. Det fremgår således af bemærkningerne til forordningsforslaget, at der med oprettelsen af nævnet forventes en generel styrkelse af radio- og tv-området. Med samling af ekspertise på området i det foreslåede nævn, vil der blive opbygget et organ, som både kan være af stor nytte som rådgiver for Landsstyret, men som radio- og tv-branchens aktører også vil kunne drage fordel af. Nævnets oprettelse vil desuden medføre, at tilsynsopgaverne på området vil kunne håndhæves i højere grad, end det har været tilfældet hidtil.
Landsstyret kan om det nuværende radio- og tv-klagenævn oplyse, at baggrunden for, at der ikke forventes besparelse ved nedlæggelse af dette nævn er, at nævnet i flere år i praksis ikke har været i funktion, da der ikke har været indbragt sager for nævnet. Det skal i denne forbindelse erindres, at det foreslåede nye nævn har en betydelig anden og større kompetence end det eksisterende radio- og tv-klagenævn.
Med hensyn til bevillingerne til lytterundersøgelser vil Landsstyret erindre om, at der er tale om uvildige eksterne undersøgelser, der ikke alene vedrører KNR’s programmer. Der vil således både være tale om løbende behovsundersøgelser og undersøgelser af lytternes og seernes benyttelse af programtilbud og andre radio- og tv-tilbud. Resultaterne af undersøgelserne vil således også kunne have betydning for såvel brugerne, aktørerne, dvs. KNR og de lokale radio- og tv-stationer som for Landsstyret. Det skal tillige bemærkes, at KNR har oplyst, at stationen i dag ikke har mulighed for inden for de eksisterende bevillingsmæssige rammer at foretage lytter- og seerundersøgelser af denne karakter. Den budgetterede bevilling til undersøgelserne baseres på indhentede oplysninger om prisniveauet for sådanne undersøgelser. Landsstyret finder på denne baggrund ikke anledning til at foreslå ændringer af bevillingsstørrelsen til radio- og tv-nævnet.
Udvalget har dernæst fremsat indstilling om, at § 29, stk. 3 i forslaget udgår. Udvalget har om baggrunden for denne indstilling anført, at KNR ikke skal kunne virke og opfattes som en konkurrent til leverandører af forskellige ydelser. Bestemmelsen er indsat i forslaget med henblik på at give KNR videre rammer for udøvelse af anden virksomhed. KNR’s virksomhed skal efter forslaget § 29, stk. 6 foregå på konkurrencemæssige vilkår. Da der imidlertid foreligger en klar indstilling fra et enigt udvalg herom, har Landsstyret fremsat ændringsforslag i overensstemmelse hermed.
Udvalget har i relation til programudveksling og samproduktion anført, at det udtrykker sin støtte til KNR’s planer omkring oprettelsen af et medietræningsværksted, der vil kunne give de ansatte mulighed for at videreuddanne sig, og samtidig give unge mennesker en mulighed for at få et indblik i, hvordan man arbejder inden for radio- og tv-verdenen. Udvalget har indstillet til Landsstyret, at man også fra Landsstyrets side støtter disse tanker. Landsstyret støtter de anførte formål med oprettelsen af et medietræningsværksted, men vil samtidig gøre opmærksom på, at formålene efter Landsstyrets umiddelbare vurdering også vil kunne realiseres på anden og på mindre ambitiøs vis end ved det projektforslag, som KNR hidtil har præsenteret. Landsstyret skal endvidere gøre opmærksom på, at der allerede i dag pågår hjemmestyrestøttede kurser for de lokale radio- og tv-stationers medarbejdere. Landsstyret agter derfor først at drøfte dette nærmere med KNR og STTK (de lokale radio- og tv-stationers sammenslutning), herunder i forbindelse med indgåelse af public service kontrakten med KNR.
Udvalget har endelig anført bemærkninger vedrørende den foreslåede nye sammensætning af KNR’s bestyrelse. Flertallet bestående af Siumut, Inuit Ataqatigiit og Atassut støtter de nye tanker omkring professionalisering af bestyrelsen og dermed forslaget i den foreliggende form. Et mindretal i udvalget bestående af Demokraterne foreslår, at partierne stadigvæk har mulighed for at udpege medlemmer til bestyrelsen, men at resterende medlemmer i bestyrelsen godt kunne udpeges ud fra ideen om en mere professionel bestyrelse.
Til det af mindretallet anførte om, at særinteresseorganisationer og institutioner i modsætning til partierne ikke har stor opbakning i befolkningen må Landsstyret erklære sig meget uenig. Landsstyret finder det således vanskeligt at forstå, hvorfor sammenslutningen af lokale radio- og tv-stationer ikke skulle have folkelig opbakning. Sammenslutningen repræsenterer landets lokale radio- og tv-stationer, som hver især bakkes op af lokalbefolkningen. I det øjeblik der dannes en lytter- og seerorganisation er det ligeledes vanskeligt at se, hvorfor den ikke skulle have folkelig opbakning. Til det af mindretallet anførte om, at den foreslåede nye bestyrelsessammensætning næppe kan kaldes en upolitisk bestyrelse skal Landsstyret for det første fremhæve, at hovedparten af bestyrelsens medlemmer udpeges på baggrund af indstilling. De kan derfor ikke anses for politisk udpegede. Dertil kommer, at det afgørende for Landsstyret er ønsket om i højere grad at få en professionel bestyrelse, frem for en politisk bestyrelse, hvor fokus risikerer at blive rettet på politik snarere end på institutionens ve og vel.
Et enigt udvalg støtter i øvrigt oprettelsen af landsdækkende lytter- og seerorganisationer og indstiller til Landsstyret, at man gør det samme. Landsstyret deler fuldt ud udvalgets holdning og håber, at der i forbindelse med behandlingen af dette forslag er skabt interesse herfor.
Med disse bemærkninger indstiller Landsstyret forslaget til vedtagelse i den ved det fremsatte ændringsforslag nu foreliggende form.