22-10-2004

EM2004/38

 

BETÆNKNING

Afgivet af Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg

vedrørende

Forslag til Landstingsforordning om radio- og tv-virksomhed

Afgivet til forslagets 2. behandling

 

Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg har under behandlingen bestået af:

Landstingsmedlem Doris Jakobsen, Siumut, formand
Landstingsmedlem Georg Olsen, Inuit Ataqatigiit, næstformand
Landstingsmedlem Ruth Heilmann, Siumut
Landstingsmedlem Ellen Christoffersen, Atassut
Landstingsmedlem Astrid Fleischer Rex, Demokraterne

 

Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg har efter 1. behandlingen under EM2004 gennemgået forslag til Landstingsforordning om radio- og tv-virksomhed og har følgende bemærkninger.

Høringssvar

Udvalget har til brug for udvalgsbehandlingen af nærværende forslag indhentet kopi af afgivne høringssvar.

Forslaget har været sendt i høring fra den 1.–15. juni 2004. Udvalget finder, at det er en kort høringsfrist i forhold til det omfangsrige forordningsforslag og vil kræve, at Landsstyret tager hensyn til dette ved fremtidige høringer.

Møder

Udvalget har under EM2004 besøgt KNR, Nuuk TV og Inuk Media for bl.a. at høre deres holdninger til forordningsforslaget.

Udvalgets bemærkninger til forslaget

Kultur- og Uddannelsesudvalget er klar over, at der har været arbejdet meget længe med denne forordning og ser positivt på de forandringer og forbedringer, der lægges op til i forslaget. Der sker i disse år en rivende udvikling inden for radio- og tv-området og Udvalget finder det vigtigt, at vi her i Grønland også følger med i denne udvikling. Det er dette forordningsforslag et godt eksempel på. Udvalget vil dog indstille til, at Landsstyret, som en naturlig følge af forslaget og af de krav til tv-produktion der stilles i forslaget, genovervejer KNR´s bevilling. Endvidere mener Kultur- og Uddannelsesudvalget, at Landsstyret bør undersøge behovet for en modernisering af det tekniske udstyr hos KNR TV og Radio med henblik på at realisere en digitalisering.

I det følgende vil forslaget blive gennemgået i nedenstående rækkefølge:

1) Public service kontrakt
2) Opprioritering af grønlandsk-sprogede udsendelser og to landsdækkende tv-kanaler
3) Radio- og tv-nævn
4) Programudveksling og samproduktion
5) Bestyrelsen
6) Sendetilladelser

1) Public service kontrakt

I forslaget er der som noget nyt lagt op til, at KNR skal indgå en fireårig resultatkontrakt med Landsstyret. Formålet med denne resultatkontrakt er at styrke kvaliteten af KNR´s public service virksomhed, og kontrakten skal bl.a. indeholde en række resultatkrav for KNR´s virksomhed, der kan bidrage til en fortsat effektivitets- og kvalitetsudvikling i KNR´s opgaveløsning. Konstruktionen bevirker, at KNR kan føre et såkaldt public service regnskab, og derved kan det måles, om KNR opfylder sine givne forpligtelser. Eftersom kontrakten skal fornyes hvert fjerde år, er der mulighed for løbende at justere den, så den til stadighed kan være et udtryk for et realistisk billede af de public service forpligtelser, som det grønlandske samfund forventer, at KNR skal indfri.

Et enigt Kultur- og Uddannelsesudvalg finder det meget positivt, at KNR nu skal indgå en sådan resultatkontrakt med Landsstyret. KNR er en meget vigtig faktor i og for vores samfund og kultur. Igennem KNR får vi udbredt og bibeholdt kendskabet til vores kultur og vores sprog, og gennem public service kontrakten kan såvel KNR som Landsstyret være opmærksomme på, om KNR udfører sine opgaver tilfredsstillende for det grønlandske samfund.

2) Opprioritering af grønlandsk-sprogede udsendelser og to landsdækkende tv-kanaler

Et enigt Udvalg finder, at det er af yderste vigtighed, at grønlandsk-sprogede udsendelser opprioriteres. Dette understøttes af forslagets §24, hvor det er anført at "KNR skal gennem en aktiv sprogpolitik medvirke til at bevare og udvikle det grønlandske sprog".

Udvalget finder dog ikke i dag, at KNR til fulde opfylder sine forpligtelser, som de er beskrevet i forslagets §24, og Udvalget ser frem til, at dette i højere grad vil ske i fremtiden.

KNR anvender ofte udsendelser, som man har fået direkte fra Danmarks Radio. KNR har en favorabel samarbejdsaftale med Danmarks Radio og kan omkostningsfrit anvende de udsendelser, som man ønsker.

Et mindretal i Udvalget bestående af Demokraterne pålægger Landsstyret at etablere en landsdækkende kanal, hvor DR’s programmer udsendes direkte. Dette ville give mulighed for, at KNR i højere grad kunne koncentrere sig om de grønlandsk producerede og grønlandsk-sprogede programmer.

3) Radio- og tv-nævn

Det foreslås i forordningen, at der oprettes et radio- og tv-nævn, der skal administrere, føre tilsyn og rådgive. Nævnet skal bl.a. udstede og inddrage sendetilladelser. Der skal være tre medlemmer i nævnet, og de skal tilsammen repræsentere forvaltningsmæssig, erhvervsmæssig, mediemæssig og kulturel indsigt, hvilket skal sikre uafhængighed af politisk indflydelse, når der gives tilladelser. Formålet med oprettelsen af nævnet er primært at få forenklet og smidiggjort arbejdsgangen vedr. sendetilladelser.

Oprettelsen af dette radio- og tv-nævn bevirker, at det eksisterende radio- og tv-klagenævn nedlægges. Besparelsen for nedlæggelsen af det eksisterende nævn angives i forslaget til at være nul kroner, hvorimod der anslås følgende udgifter til det nyoprettede nævn:

Honorering af nævnets medlemmer: 10.000 kr.
Rejse- og opholdsudgifter forbundet med nævnets møder: 20.000 kr.
Rejse- og opholdsudgifter vedr. tilsynsbesøg: 120.000 kr.
Sekretariatsbistand: 70.000 kr.
Udgifter til uvildige lytter- og seerundersøgelser: 280.000 kr.

Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg undrer sig over, at der ikke er nogen besparelse ved at nedlægge det nuværende nævn. Radio- og tv-nævnet får tilført flere opgaver end det eksisterende radio- og tv-klagenævn, men det eksisterende nævn har haft et ressourceforbrug på mødeaktiviteter og sekretærbistand og ved at nedlægge nævnet, må der efter Udvalgets overbevisning være en besparelse.

Derudover skønner Udvalget, at der er afsat et ualmindeligt højt beløb til uvildige lytter- og seerundersøgelser, eftersom KNR som en naturlig del af sit arbejde også vil have et behov for at foretage sådanne undersøgelser.

Et enigt Udvalg indstiller til Landsstyret, at man genovervejer bevillingsstørrelsen til oprettelsen af et radio- og tv-nævn.

4) Programudveksling og samproduktion

Et af hovedformålene med forordningen er at skabe større indbyrdes samarbejde mellem KNR, lokale radio- og tv-stationer samt eksterne producenter i øvrigt om produktion og udsendelse af radio- og tv-programmer.

Udvalget anser det for at være et meget vigtigt tiltag, at der nu i højere grad end tidligere skal samarbejdes mellem KNR og de lokale stationer. Dette medfører nemlig, at KNR - i højere grad end det nu er tilfældet - vil kunne betragtes som hele Grønlands station og ikke kun hovedstadens. Ved at samarbejde med de lokale stationer på kysten kan hele landet få nyheder og reportager fra bygder og yderdistrikter, og man får mulighed for at høre vores sprogs forskellige dialekter på landsdækkende tv.

Udvalget finder det yderst vigtigt, at KNR bruger og derved støtter de leverandører, vi har i landet, når stationen har behov for forskellige ydelser. KNR skal i denne sammenhæng ikke kunne virke og opfattes som en konkurrent. Derfor skal KNR ikke have mulighed for selv at oprette nye selskaber.

Et enigt Udvalg indstiller til Landsstyret, at §29 stk. 3 udgår.

Det er også meget positivt, at der nu åbnes op for muligheden for, at der med en særlig tilladelse vil kunne sendes til tilstødende kommuner. Vores land er vidtstrakt, og samsending mellem kommunerne kan i højere grad knytte de enkelte regioner sammen.

Dog er det Udvalgets opfattelse, at man skal være opmærksom på, at resultatet ikke bliver kvantitet frem for kvalitet. Derfor er det glædeligt for Udvalget at erfare, at der i forordningen er fastsat regler om tilskud til de lokale radio- og tv-stationer, herunder at det specifikt er nævnt, at der skal ydes et tilskud til fremme af de lokale radio- og tv-stationers efter- og videreuddannelse af medarbejderne.

I denne sammenhæng ønsker Udvalget, at udtrykke sin støtte til KNR’s planer omkring oprettelsen af et medietræningsværksted, der vil kunne give de ansatte mulighed for at videreuddanne sig, og samtidig give unge mennesker en mulighed for at få et indblik i, hvordan man arbejder inden for radio- og tv-verdenen. Et enigt Udvalg vil indstille til Landsstyret, at man også herfra støtter disse tanker.

Udvalget finder det endvidere af stor vigtighed, at Landsstyret arbejder på at styrke samarbejdet samt udvekslingen af programmer med vores stammefrænder. Vi har så meget tilfælles med vores stammefrænder, at vi i højere grad bør få mulighed for at få en større indsigt i hinandens liv og levned. En oplagt mulighed for dette ligger i et øget samarbejde inden for tv- og medieverdenen.

5) Bestyrelsen

Et flertal i Udvalget bestående af Siumut, Inuit Ataqatigiit og Atassut støtter de nye tanker omkring en øget professionalisering af bestyrelsen. I den nye bestyrelse skal der være syv medlemmer. Formanden og yderligere et medlem skal udpeges af Landsstyret. De øvrige fem bestyrelsesmedlemmer skal udpeges af Landsstyret efter indstilling fra forskellige landsdækkende interesseorganisationer og uddannelsessteder.

Ét af medlemmerne skal udpeges af de landsdækkende seer- og lytterorganisationer. Der er i øjeblikket ingen landsdækkende seer- og lytterorganisationer, hvorfor indstillingskompetencen overgår til KANUKOKA, såfremt dette stadig er tilfældet ved forordningens ikrafttræden.

Et enigt Udvalg støtter oprettelsen af sådanne landsdækkende seer- og lytterorganisationer og indstiller til Landsstyret, at man gør det samme.

Et mindretal i Udvalget bestående af Demokraterne kan ikke støtte det nye forslag til opbygning af en bestyrelse. I forslaget er det anført, at formålet med, at ingen medlemmer af bestyrelsen skal udpeges af Landstinget, er ønsket om i højere grad at få en professionel bestyrelse frem for en politisk bestyrelse. Demokraterne mener, at en bestyrelse, hvor to af medlemmerne direkte er udpeget af Landsstyret, og resten udpeges af Landsstyret efter indstilling, næppe kan kaldes en upolitisk bestyrelse.

Da det til enhver tid siddende Landsstyre skal udpege bestyrelsen, afskærer man oppositionspartierne fra at gøre deres indflydelse gældende. Modsat særinteresseorganisationer og institutioner, så har partierne en stor opbakning i befolkningen, og dette bør tillægges en væsentlig vægt, specielt når det drejer sig om en så folkelig virksomhed som KNR. Derfor mener Demokraterne, at Landsstyret skal ændre opbygningen af bestyrelsen, således at partierne stadigvæk har mulighed for at udpege medlemmer til denne. De resterende medlemmer i bestyrelsen kunne dog godt udpeges ud fra ideen om en mere professionel bestyrelse, hvor der bliver lagt vægt på særlige kompetencer inden for det pågældende ressortområde.

6) Sendetilladelser

Udvalget har drøftet, hvorvidt ordlyden i forslagets kapitel 3, §15-§18: "KNR og tilladelsens indehaver" bør ændres, da formuleringen kan give indtryk af, at bestemte opgaver mv. påhviler begge parter i fællesskab.

Udvalget har imidlertid vurderet, at det er nødvendigt at ordlyden forbliver uændret, for at det ikke kan misforstås, at de pågældende paragraffer er gældende for såvel KNR som indehaverne af de administrative sendetilladelser.

 

Et flertal i udvalget bestående af Siumut, Inuit Ataqatigiit og Atassut indstiller forslaget til Landstingets vedtagelse, i den form forslaget har, når Landsstyret har fremsat ændringsforslag i overensstemmelse med Udvalgets indstilling mht. begrænsning af KNR’s muligheder for selv at oprette selskaber.

Et mindretal i udvalget bestående af Demokraterne indstiller forslaget til vedtagelse i den form forslaget har, når Landsstyret har fremsat ændringsforslag i overensstemmelse med Udvalgets indstilling mht. begrænsning af KNR’s muligheder for selv at oprette selskaber, samt når Landsstyret har fremsat ændringsforslag i overensstemmelse med mindretallets indstilling vedrørende udpegning til bestyrelsesposter og etablering af en landsdækkende kanal, hvor DR’s programmer udsendes direkte.

Med disse bemærkninger skal Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg overgive Forslag til Landstingsforordning om radio- og tv-virksomhed til 2. behandling.

 

	Doris Jakobsen, Formand
Georg Olsen		Ruth Heilmann
Ellen Christoffersen		Astrid Fleischer Rex