Almindelige bemærkninger

Baggrund for forslaget:

Landsstyret tilsluttede sig i august 2000 "Redegørelse om erhvervsuddannelsesreform". Redegørelsen blev fremsendt til alle landstingsmedlemmerne under EM 2000. I redegørelsen er en af anbefalingerne at "Der skal etableres en ordning, hvor den del af elevernes praktikløn, som finansieres over AEB-midlerne, udbetales af arbejdsgiverne."

Baggrunden for anbefalingen er et ønske om at ændre den gængse opfattelse af, at "skolens elev indimellem er i praktik" til en opfattelse af, at "virksomhedens lærling indimellem skal på skole". Dette vil blandt andet kunne ske ved, at arbejdsgiveren udbetaler lønnen til lærlingen i stedet for den nuværende ordning, hvor eleven får uddannelsesstøtte under hele det første år af sin uddannelse.

Landsstyret har på denne baggrund til hensigt at etablere en ordning, hvor arbejdsgiveren udbetaler løn under hele uddannelsesforløbet, både under praktikken og under skoleopholdene.

Ordningen er udarbejdet under hensyntagen til følgende principper:

- Ordningen skal være let at administrere.
- Ordningen skal være udgiftsneutral for alle parter, dvs. arbejdsgiverne, lærlingene og Landskassen.
- Lærlingene skal ikke som efter den nuværende ordning have en svingende indkomst, hvor de på skoleophold får udbetalt ca. 4.200 kroner pr. måned, og i praktik de sidste år op til ca. 9.000 kroner pr. måned.

Ved etableringen af den nye ordning vil lærlingene få samme indkomst pr. måned, uanset om de er på skoleophold eller i praktik. Deres årsindkomst vil forblive uforandret. Lærlingenes indkomst vil blive lidt mindre under praktik, og til gengæld vil de få en lidt større indkomst under skoleophold.

Som konsekvens af Landstingets vedtagelse af Landstingsforordning nr. 2 af 31. maj 1999 om erhvervsuddannelser og erhvervsuddannelseskurser, hvor begrebet Siamasissumik Tunnga-viusumik Ilinniartitaaneq (STI) blev ophævet, er der behov for tilretning af nærværende lovgivning, således at det ikke er til STI-eleverne, der ydes støtte, men til eleverne inden for de erhvervsmæssige grunduddannelser.

Forslagets indhold:

Forslaget indeholder en ændring af § 2, stk. 1, i Landstingslov nr. 16 af 23. november 1989 om arbejdsgiveres erhvervsuddannelsesbidrag (AEB-loven). Bestemmelsen præciserer, at bidraget skal anvendes som tilskud til arbejdsgivere, der ansætter lærlinge. Efter den nuværende ordning anvendes AEB-bidraget til finansiering af Hjemmestyrets udgifter til praktikstøtte til førsteårselever på STI-uddannelserne.

Endvidere er der indsat et nyt stk. 2 i § 2, der regulerer anvendelsen af bidraget inden for socialhjælper- og sundhedshjælperuddannelsen. Dette er begrundet i, at brancheudvalgene for disse uddannelser i forbindelse med reformen af disse uddannelser er nået til den konklusion, at de ønsker en ordning, hvor der bevilges uddannelsesstøtte under hele uddannelsen.

Desuden foretages en ændring i § 8, så Landsstyret bemyndiges til at fastsætte regler om såvel tilskud til arbejdsgiverne, jf. § 2, stk. 1, tilskud til efter- og videreuddannelseskurser, jf. § 2, stk. 3, og administration og opkrævning af bidrag.

Se i øvrigt bemærkninger til de enkelte bestemmelser.

 

Administrative og personalemæssige konsekvenser:

Vedtagelsen af forslaget vil medføre mindre administration for såvel Uddannelsesstøtte-forvaltningen som for den enkelte arbejdsgiver.

Hjemmestyrets Forhandlingsafdeling skal have tilrettet overenskomsten mellem Grønlands Hjemmestyre, Finansministeriet og Sulinermik Inuussutissarsiuteqartut Kattuffiat for elever på de erhvervsmæssige grunduddannelser, ud fra de principper der allerede er fastsat i den gældende overenskomst. Ligeledes har Grønlands Arbejdsgiverforening og SIK indsat en bestemmelse i overenskomsten, så den kan tilrettes, når loven er vedtaget.

 

Økonomiske konsekvenser:

Forslaget udarbejdes således, at ordningen er udgiftsneutral for arbejdsgivere, lærlinge og Grønlands Hjemmestyre.

 

Høring:

Forslaget har i perioden 1. juli til 1. august 2002 været til høring hos brancheskolerne, brancheudvalgene, de lokale erhvervsskoler, de lokale erhvervsuddannelsesudvalg, uddannelsesinstitutioner i Grønland, praktikvejledere, KANUKOKA, de uddannelsessøgendes organisationer (KIK og DKIK), KIIIP’s afdeling på Danmarkskontoret, Hjemmestyrets direktorater, Grønlands Arbejdsgiverforening, Arbejdsgiverorganisationen for Handel, Service, Transport og Industri i Grønland (HST) og SIK.

Der er indkommet høringssvar fra KANUKOKA, HST, Grønlands Arbejdsgiverforening, Administrationsdirektoratet, Økonomidirektoratet, Direktoratet for Sundhed, Direktoratet for Boliger og Infrastruktur, Landsstyrets Sekretariat, Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Bygder, Skattedirektoratet, Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk, Ilisimatusarfik, Det grønlandske Hus i Odense, Den lokale erhvervsskole i Maniitsoq.

De indkomne bemærkninger har ikke givet anledning til ændringer i forslaget og tilhørende bemærkninger. Der skal kort redegøres for de væsentligste bemærkninger i høringssvarene.

KANUKOKA har anført, at hvis arbejdsgiverne skal holdes udgiftsneutrale skal bidragene være differentierede i forhold til de enkelte uddannelser. Fordelingen af AEB-midler skal tilpasses den enkelte uddannelse, og ikke tildeles efter beregnet gennemsnit.

KANUKOKA har endvidere anført, at ordningen skal være den samme for alle uddannelser, det vil sige, at Social- og Sundhedsmedhjælperuddannelsen også skal være omfattet.

KANUKOKA har endvidere bemærket, at beløbet, der skal overføres til uddannelsesstøtte- kontoen, for så vidt angår disse uddannelser, skal sættes i relation til praktiklønnen.

KANUKOKA har herudover bemærket, at bidrag bør opgøres i forhold til lærlingens ansættelsesperiode og ikke, som anført i forslaget, i forhold til ansættelse på udbetalings-tidspunktet.

Endelig har KANUKOKA bemærket, at Landsforeningen ikke kan tilslutte sig Landsstyrets forventning om, at tilskuddet udbetales månedsvis bagud og, at der ikke udbetales tilskud med- mindre lærlingen er ansat d. 20. i måneden.

Landsstyret har drøftet KANUKOKA’s bemærkninger med KANUKOKA og Grønlands Arbejdsgiverforening og har på baggrund heraf ikke fundet anledning til at foretage ændringer i forslaget.

Administrationsdirektoratet har anmodet om at få oplyst, hvorledes tilskuddet til enhederne i Grønlands Hjemmestyre til dækning af de forøgede lønudgifter til lærlinge ved de erhvervsmæssige grunduddannelser skal udbetales. Det anføres i denne forbindelse, at de af KIIIP senere fastsatte regler herom kan betyde, at det enkelte direktorat eller den enkelte underliggende institution i Grønlands Hjemmestyre skal foretage sagsbehandling med henblik på udbetaling af tilskuddet. Det kan hertil oplyses, at tilskuddet udbetales til hver enkelt arbejdsgiver ved overførsel til den pågældendes konto, og at der derfor ikke bliver tale om sagsbehandling hos de enkelte arbejdsgivere.

Administrationsdirektoratet har endvidere bemærket, at ikke alene kommunerne og Direktoratet for Sundhed har udgifter til praktikløn for førsteårselever inden for social- og sundhedshjælperuddannelsen, men også Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarkeds institutioner har socialhjælperpraktikanter. Det er korrekt, men det drejer sig om så få, at det ikke er anset signifikant.

Forslaget har tillige været til lovteknisk høring i Lovkontoret, hvis bemærkninger er indarbejdet, bl. a. ved at den i det udsendte forslag indeholdte bestemmelse om nedsættelse af et AEB-nævn er taget ud af forslaget, idet Lovkontoret har bemærket, at nedsættelse af AEB-nævnet mere hensigtsmæssigt vil kunne nedsættes administrativt ved landsstyrets beslutning herom.

 

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

 

Til § 1

Til nr. 1:

Bestemmelsen fastslår, at bidraget skal anvendes som tilskud til de arbejdsgivere, der ansætter lærlinge i henhold til Landstingsforordning om erhvervsuddannelser og erhvervsuddannelseskurser. Endvidere er de lærlinge, der ansættes ved arbejdsgivere her i landet, men hvor skoleopholdene foregår i Danmark, omfattet af ordningen. Det drejer sig specielt om servicefagene såsom frisører, grafikere, film og tv-medarbejdere m.fl. Alle erhvervs-uddannelser i Danmark er omfattet af ordningen, i det omfang lærlingen har læreplads i Grønland.

Det nye i bestemmelsen er, at bidraget ikke længere anvendes til finansiering af Hjemmestyrets udgifter til praktikstøtte. Ved vedtagelsen af loven skal bidraget anvendes som tilskud til dækning af arbejdsgiverens omkostninger ved ansættelse af lærlinge. Bidraget skal udbetales direkte til arbejdsgiveren. Tilskuddets størrelse fastsættes af Landsstyret i henhold til § 8, nr. 1, jf. bemærkningerne herom til forslagets § 1, nr. 3.

Det er hensigten, at Uddannelsesstøtteforvaltningen skal varetage administrationen og udbetalingen af tilskuddet til arbejdsgiverne.

I henhold til Landstingslov nr. 5 af 23. april 1988 om opkrævning af midler til finansiering af praktikstøtte fastsatte man udskrivningsprocenten på baggrund af forventet praktikstøtteudbetaling + administrationsomkostninger +/- overskud fra tidligere år, sat i forhold til den samlede lønudbetaling fra offentlige og private arbejdsgivere i det foregående kalenderår.

I forbindelse med revisionen i 1989 ændredes praksis for fastsættelse af udskrivningsprocenten, idet Landstinget vedtog regler om tilskud til efter- og videreuddannelse for faglærte og ikke-faglærte. Udvidelse af landstingslovens anvendelsesområde til også at dække tilskud til kursusvirksomhed ville betyde øgede omkostninger. Hvor meget kunne der ikke gives noget fast svar på, idet det ville afhænge af reglerne omkring tilskuddet. Det blev opfattet som om, der ville være et umætteligt behov for efter- og videreuddannelse, hvorfor det måtte være op til Landstinget at beslutte en rimelig udskrivningsprocent, og at reglerne for tilskud til efter- og videreuddannelse herefter måtte tilpasses bevillingen.

Den ordning, som forslaget lægger op til, medfører ikke at udskrivningsprocenten skal stige, idet forslaget er udgiftsneutralt. I det omfang, der sker stigning af stipendiesatserne inden for reglerne om uddannelsesstøtte, og arbejdsgiverne ønsker en større refusion, vil der kunne blive behov for en revurdering af udskrivningsprocenten.

 

Til nr. 2:

Baggrunden for en selvstændig bestemmelse om social- og sundhedshjælperuddannelsen er, at brancheudvalgene inden for disse områder har ønsket, at uddannelserne deles i to selvstændige uddannelser, hvor udvalgene har indstillet, at der bevilges uddannelsesstøtte under hele uddannelsen. Hvis dette skal kunne lade sig gøre og nærværende lovforslag skal være udgiftsneutralt, skal AEB-midlerne fortsat finansiere stipendium til førsteårseleverne. Endvidere forudsætter det at kommunernes udgifter til praktikløn reduceres i bloktilskuddet til kommunerne og Direktoratet for Sundheds udgifter til praktikløn overføres til finanslovskonto 40.13.50 Stipendium og børnetillæg.

 

Til nr. 3:

I den eksisterende bestemmelse er der hjemmel til at fastsætte regler om gennemførelse af loven, herunder om tilskud til efter- og videreuddannelseskurser, jf. § 2, stk. 2.

Forslaget lægger op til, at der kan fastsættes regler om formålet med tilskud til arbejdsgivere, der ansætter lærlinge. Et af de væsentligste formål er, at alle arbejdsgivere deltager aktivt i at få uddannet et tilstrækkeligt antal svende på et kvalificeret niveau, således at arbejdsmarkedets behov for uddannet arbejdskraft kan dækkes.

Landsstyret kan endvidere fastsætte regler om administration af tilskuddet. Landsstyret har til hensigt at fastsætte regler, der sikrer, at arbejdsgivere, der ansætter lærlinge, får tilskud, og at tilskuddet ophører, når lærlingekontrakten bortfalder. Endvidere kan der fastsættes regler om, hvem der administrerer, og hvorledes tilskuddet skal administreres.

Der kan fastsættes betingelser for at modtage tilskud. Det kunne være regler om, at lærlingene skal være ansat på fuld tid eller andre betingelser, som arbejdsgiveren eller lærlingen skal leve op til, før der kan bevilges tilskud.

Reglerne om omfang og udbetaling af tilskud vil hovedsageligt omfatte størrelsen af tilskuddet og den periodevise udbetaling, eksempelvis om der skal udbetales 2.000 kr. pr. måned, eller om der skal udbetales 6.000 kr. pr. kvartal. Der skal fastsættes regler om, hvorledes beregningen og størrelsen af udbetaling til arbejdsgivere opgøres, om det opgøres i forhold til lærlingens ansættelsesperiode, eller om arbejdsgiver kun får tilskud, hvis lærlingen er ansat på udbetalingstidspunktet.

Landsstyret forventer, at der på nuværende tidspunkt skal fastsættes regler om, at tilskuddet udbetales månedsvis bagud, og at der ikke udbetales tilskud, medmindre lærlingen er ansat den 20. i måneden.

§ 8, stk. 1, nr. 2, giver Landsstyret hjemmel til at fastsætte regler svarende til de regler, som er fastsat i bekendtgørelse nr. 18 af 20. maj 1998 om erhvervsuddannelseskurser finansieret af arbejdsgiveres erhvervsuddannelsesbidrag (AEB).

§ 8, stk. 1, nr. 3, giver blandt andet Landsstyret mulighed for at fastsætte regler om beregningen af hvilken lønindkomst, der skal medregnes, og hvilken der skal friholdes, jf. § 1, stk. 3. Desuden kan der være behov for uddybende regler i forhold til §§ 3-6.

 

Til § 2.

Tidspunktet for ikrafttrædelse er ud fra administrative hensyn fastsat til den 1. januar 2004 og vil være gældende fra 1. januar 2004 for de erhvervsmæssige grunduddannelser inden for bygge og anlæg, levnedsmiddel, jern og metal samt handel og kontor. Inden for socialhjælper- og sundhedshjælperuddannelserne er der behov for at indsætte en overgangsbestemmelse, idet brancheudvalgene for disse uddannelser i forbindelse med reformen for disse uddannelser har ønsket at overgå til uddannelsesstøtte under hele uddannelsen. Forudsætningerne herfor, såfremt en sådan omlægning skal være udgiftsneutral, er

- at bidraget i henhold til landstingslov om arbejdsgiveres erhvervsuddannelsesbidrag fortsat skal finansiere stipendium til førsteårseleverne på disse uddannelser,
- at Direktoratet for Sundhed overfører de midler Direktoratet har anvendt til praktikløn til sunhedshjælpereleverne til uddannelsesstøttekontoen og
- at bloktilskuddet til kommunerne reduceres med et beløb svarende til den lønudgift kommunerne har haft til eleverne på disse uddannelser og at dette beløb overføres til uddannelsesstøttekontoen.

Landstingsloven forventes at kunne træde i kraft fra 1. januar 2004 for socialhjælper- og sundhedshjælperelever. Der vil i givet fald være behov for en efterregulering af bloktilskuddet, da bloktilskudsforhandlingerne på tidspunktet for lovens vedtagelse er afsluttet.