2. november 2003

EM 2003/164

 

Ændringsforslag

til

 

Forslag til landstingslov om ændring af Landstingslov om Landstinget og Landsstyret
(Mulighed for op til 7 Landsstyremedlemmer ud over Landsstyreformanden og konsekvensrettelse vedrørende frist for vedtagelse af finanslov)

 

Fremsat af et flertal i Landstingets Lovudvalg bestående af Siumut og Inuit Ataqatigiit til anden behandlingen.

 

Til § 1

1. I nr. 1 affattes § 3, stk. 1 således:
" Landstinget vælger et landsstyre til at varetage forvaltningen af hjemmestyrets anliggender. "

 

 

Bemærkninger

Til nr. 1

Ændringsforslaget indebærer, at antallet af landsstyremedlemmer ikke længere reguleres i landstingsloven om landstinget og landsstyret.

Ændringsforslaget er i overensstemmelse med anbefalingerne i Selvstyrekommissionens betænkning, hvortil der henvises.

Landsstyreformanden bør sikres en tilpas grad af frihed til at kunne fordele de foreliggende opgaver mellem landsstyremedlemmerne så hensigtsmæssigt som muligt. Det forekommer derfor ikke hensigtsmæssigt at regulere antallet af landsstyremedlemmer i landstingsloven om landstinget og landsstyret. En sådan regulering er i bedste fald overflødig, idet Landsstyreformandens forslag til sammensætning af Landsstyret sættes til afstemning i Landstinget, og idet de økonomiske rammer for Landsstyrets virksomhed reguleres særskilt i bevillingslovgivningen.