1. april 2003

FM 2003/19

 

BETÆNKNING

Afgivet af Landstingets Skatte- og Afgiftsudvalg

vedrørende

Forslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov om indkomstskat

Afgivet til lovforslagets 2. behandling

 

Landstingets Skatte- og Afgiftsudvalg har under behandlingen bestået af:

 

Landstingsmedlem Ole Thorleifsen, Siumut, Formand
Landstingsmedlem Jensine Berthelsen, Atassut, Næstformand
Landstingsmedlem Per Rosing-Petersen, Siumut
Landstingsmedlem Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit
Landstingsmedlem Per Skaaning, Demokraterne

 

Udvalget har efter 1. behandlingen under FM2003 gennemgået ovennævnte forslag med bemærkninger.

Høringssvar

Udvalget har til brug for udvalgsbehandlingen af nærværende forslag indhentet kopi af afgivne høringssvar. KANUKOKA anslår i deres høringssvar, at kommunernes manglende indtægter, som følge af den engangs nettoforskydning der fremkommer af adgangen til "fremrykket" fradrag for udloddet udbytte, vil udgøre 2-3 mio. kr. KANUKOKA forventer, at der efterfølgende laves en samlet opgørelse over dette, og at denne indgår i en senere vurdering af, hvorvidt kommunerne skal kompenseres for dette tab. Skatte- og Afgiftsudvalget forventer, at Landsstyret tager dette til efterretning.

Teknisk gennemgang

Udvalget har i forbindelse med behandling af sagen fået en teknisk gennemgang af lovforslaget af Skattedirektoratet.

Forslagets indhold.

Landsstyret og den danske regering har i juni 2002 indgået en tillægsaftale til den dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsaftale, der betyder, at grønlandske selskaber fremover ikke skal betale skat af danske udbytter, som de hjemtager fra deres danske datterselskaber under forudsætning af, at de har ejet mindst 25% af aktiekapitalen i datterselskabet i mindst 1 år.

For at implementere tillægsaftalen foreslås det, at der indføres særlige beskatningsregler for udenlandske udbytter i Landstingslov om indkomstskat, således at selskaber ikke skal medregne de udenlandske datterselskabsudbytter ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Beskatningen af disse udbytter vil først ske, når moderselskabet udlodder udbytte, og beskatningen vil ske indirekte ved, at det modtagne skattefrie datterselskabsudbytte skal fragå i det moderselskabsudbytte, som moderselskabet kan fratrække ved opgørelsen af dets skattepligtige indkomst.

Dette vil give selskabet det fulde udbytte fra det udenlandske datterselskab til rådighed til nyinvesteringer i Grønland, da dette udbytte først beskattes ved udlodning fra moderselskabet til aktionærerne.

Yderligere omfatter forslaget, at

1) moderselskabet skal kunne fratrække udbytte udloddet i optjeningsåret. For at forhindre at der kan spekuleres i en sådan regel, foreslås det, at selskabet skal søge Skatterådet om tilladelse til at fratrække udbyttet i optjeningsåret.

2) der indføres adgang for succession ved overdragelse af kvote og fiskeskib, såfremt en person ønsker at sammenlægge sit rederi med et rederiselskab, således at den indtrædende person ikke beskattes af en eventuel fortjeneste ved overdragelse af kvote og fiskeskibet til rederiselskabet. Beskatningen af den overdragne kvote og fiskeskib vil herefter først finde sted, når rederiselskabet sælger den indskudte kvote og fiskeskib.

3) selvejende institutioner og foreninger som sømandshjem og højskoler gøres skattepligtige, men kun af deres overskud ved at drive hotel- og restaurationsvirksomhed. Dette for at sikre lige vilkår på konkurrencen ved at drive hotel- og restaurationsvirksomhed.

Udvalget bemærker, at det af bemærkningerne til den danske del af dobbeltbeskatningsaftalen, Lov nr. 970 af 4. december 2002, fremgår, at Danmark forventer at skattefritagelsen for udbytte hjemtaget fra datterselskaber til grønlandske moderselskaber, vil medføre "et statsligt provenutab i størrelsesordenen 1 mill. kr. årligt ved skattefritagelsen af udbytte til grønlandske moderselskaber". Da den danske selskabsskat er lavere end den grønlandske, vil dette mere end modsvare det beløb, som Hjemmestyret kan forvente at "tjene" i yderligere skatteindtægter i forbindelse med den indirekte beskatning af udbytter modtaget af moderselskabet fra det udenlandske datterselskab.

På baggrund af debatten ved 1. behandlingen af forslaget bemærker Udvalget endvidere, at

• tilføjelsen til § 14, stk. 3, litra a, vil medføre, at et moderselskab m.v. kun kan fradrage et tab ved salg af   aktier eller anparter i det omfang, tabet overstiger udbytter, som moderselskabet har modtaget fra det pågældende udenlandske datterselskab.

• Har modtagne udbytter fra udenlandske datterselskaber allerede været anvendt til at reducere moderselskabets fradragsberettigede beløb, vil udbyttet dog ikke blive modregnet i moderselskabets tab på aktier eller anparter i datterselskabet, således at udbytter fra datterselskabet under ingen omstændigheder beskattes eller fradrages to gange i Grønland.

Det anføres i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, at adgangen til "fremrykket" fradrag for udloddet udbytte forventes at medføre en engangs nettoforskydning i selskabsskatten på maksimalt 10 mio. kr. for Landskassen og kommunerne under et i 2003.

• Tilføjelsen til § 19, stk. 2-5, vil betyde, at fradraget for udlodning fra et selskab fremover vil kunne benyttes i optjeningsåret, d.v.s. det år hvor det udloddede udbytte er optjent. Under den nuværende lovgivning kan fradraget for udlodning først foretages året efter optjeningen. Endvidere sikres det, at det modtagne skattefri datterselskabsudbytte beskattes indirekte ved, at der i det beløb, som moderselskabet kan trække fra i sin indkomst grundet udlodning af udbytte, foretages en reduktion modsvarende modtaget udbytte fra det udenlandske datterselskab.

Det overskydende datterselskabsudbytte kan kun overføres til et senere indkomstår, såfremt det ikke kan rummes i et tidligere indkomstårs udbetalte moderselskabsudbytte. Der er ikke nogen åremålsbegrænsning i overførselsadgangen.

• Vedrørende den ny § 24, stk. 11a, ifølge hvilken der i den skattepligtige indkomst skal bortses fra udbytter modtaget af aktier eller anparter i selskaber hjemmehørende i udlandet, herunder Danmark og Færøerne, finder Udvalget, at denne formulering er nødvendig for at leve op til betingelserne i den danske del af dobbeltbeskatningsaftalen, hvoraf det fremgår, at: "ved udlodning af udbytte fra et datterselskab, som er bosat eller registreret i Danmark, til et moderselskab, som er bosat i Grønland, er det en betingelse for anvendelsen af stk. 3, at det pågældende udbytte ikke undergives beskatning hos moderselskabet i Grønland, og at der ved udlodning af udbytte fra moderselskabet ikke gives fradrag for den del af moderselskabets udbytteudlodning, der kan henføres til udbytte modtaget fra datterselskaber i Danmark." Udvalget noterer sig, at udbyttet modtaget fra det udenlandske datterselskab vil blive beskattet indirekte i forbindelse med moderselskabets udbytteudlodning.

Samlet konkluderer Udvalget, at forslaget vil indebære, at udbytte modtaget fra danske datterselskaber først vil blive beskattet ved moderselskabets udlodning af udbytte i Grønland. I den nuværende lovgivning beskattes udbyttet af de danske skattemyndigheder inden det udbetales til moderselskabet i Grønland. På denne måde vil udbytter fra datterselskaberne først komme til beskatning efter, at de er hjemtaget til Grønland, hvis disse ellers udloddes. Udloddes udbytterne ikke, vil der være flere midler til rådighed til investeringer for det grønlandske moderselskab. På denne baggrund vurderer Udvalget, at forslaget under alle omstændigheder vil medføre en økonomisk gevinst for Grønland i forhold til den nuværende lovgivning. Udvalget støtter derfor forslaget, men skal insistere på, at loven efter 2 år evalueres på baggrund af en redegørelse om virkninger af loven erhvervet i den mellemliggende periode.

Et enigt Udvalg skal på denne baggrund indstille forslaget til Landstingets vedtagelse.

Med disse bemærkninger skal Landstingets Skatte- og Afgiftsudvalg overgive forslaget til 2. behandling.

 

	Ole Thorleifsen, Formand
Jensine Berthelsen, Næstformand		Per Rosing-Petersen
Agathe Fontain		Per Skaaning