Almindelige bemærkninger

For at lette beskatningen af de udbytter, som grønlandske moderselskaber modtager fra danske datterselskaber, indgik det daværende landsstyre den 12. juni 2002 en tillægsaftale til den mellem den danske regering og det grønlandske landsstyre indgåede aftale af 18. oktober 1979 til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskat samt om bistand i skattesager.

Aftalen går ud på, at udbytter, som et grønlandsk moderselskab modtager fra sit datterselskab i Danmark fra 1. januar 2003, kun kan beskattes i Grønland i modsætning til tidligere, hvor et sådant udbytte blev pålagt en dansk udbytteskat på 28 pct. Det er dog en betingelse, at det pågældende udbytte ikke undergives beskatning hos moderselskabet i Grønland, og at der ved udlodning af udbytte fra moderselskabet ikke gives fradrag for den del af moderselskabets udbytteudlodning, der kan henføres til udbytte modtaget fra et datterselskab i Danmark.

Et grønlandsk moderselskab vil herefter kunne hjemtage sit udbytte fra det danske datterselskab uden at skulle betale udbytteskat i Danmark eller selskabsskat i Grønland, og dermed have hele udbyttebeløbet til rådighed for eksempelvis investeringer i Grønland. I det omfang, at moderselskabet efterfølgende udlodder udbytte til dets aktionærer eller anpartshavere, vil selskabet skulle reducere dette fradragsberettigede udbyttebeløb med det fra datterselskabet modtagne skattefrie udbytte, således at selskabet kommer til at betale selskabsskat af det modtagne skattefrie udbytte, når dette udloddes.

Den indgåede tillægsaftale er gensidig, men det er aftalt, at så længe det efter grønlandsk lovgivning er muligt for selskaber fuldt ud at fradrage udbetalte udbytter i den skattepligtige indkomst, kan Grønland beskatte udbytter, som udbetales fra datterselskaber, som er bosat eller registreret i Grønland, til moderselskaber, som er bosat i Danmark.

Landsstyret foreslår denne for Grønland meget tilfredsstillende tillægsaftale implementeret i landstingslov om indkomstskat samtidig med ændringer om fradragstidspunktet for udloddet udbytte, successionsregler samt indførelse af skattepligt for foreninger m.m., som driver hotel- eller restaurationsdrift.

Således foreslås, at et moderselskab ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst ikke skal medregne udbytte fra det udenlandske datterselskab. Det er dog en ufravigelig betingelse, at moderselskabet har ejet mindst 25 pct. af aktiekapitalen i det udenlandske datterselskab i mindst 1 år.

Da et moderselskab efter de gældende regler kan fratrække udloddet udbytte til dets aktionærer, og dermed få fradrag for det udenlandske datterselskabsudbytte, som det har modtaget skattefrit, foreslås det, at moderselskabets fradragsberettigede udbytte for et givet indkomstår skal reduceres med det modtagne skattefrie udbyttebeløb fra det udenlandske datterselskab. Endvidere foreslås der regler, som sikrer, at der sker beskatning af det skattefrie udenlandske datterselskabsudbytte, såfremt dette ikke er reduceret fuldt ud i moderselskabets udloddede udbytte, inden moderselskabet endeligt er likvideret, eller inden moderselskabets fulde skattepligt ophører, eller inden moderselskabet overgår til skattefri virksomhed.

Da et moderselskab efter de gældende regler fuldt ud kan fratrække et tab ved afståelse af aktierne i det udenlandske datterselskab, foreslås det, at reglen ændres, således at der kun gives fradrag for den del af tabet, der overstiger det modtagne skattefrie udbytte, der ikke er anvendt til at reducere det fradragsberettigede udbyttebeløb, idet moderselskabet ellers ville få fradrag for et tab, som det i realiteten ikke har lidt.

Selskaber har efter gældende regler fradrag for det udbytte, de udbetaler til aktionærerne i udbetalingsåret. Det udbetalte udbytte er imidlertid optjent i året før udbetalingsåret, hvorfor der ikke er identitet mellem optjeningsåret og fradragsåret, og har selskabet en negativ skattepligtig indkomst i udbetalingsåret, vil selskabet ikke i udbetalingsåret opleve en kontant skattebesparelse, men alene en forøgelse af selskabets underskud.

Det foreslås derfor, at selskaber kan søge Skatterådet om tilladelse til at fratrække det udbetalte udbytte i det indkomstår, som udbyttet relaterer sig til, dog således at Skatterådet kan fastsætte betingelser for en sådan tilladelse, såfremt rådet finder, at selskabet spekulerer i en sådan tilladelse, eksempelvis fordi selskabet i nær fremtid agter at likvidere.

Det er Landsstyrets opfattelse, at spørgsmålet om ændring af den skattemæssige behandling af indenlandske datterselskabsudbytter bør sammenkædes med spørgsmålet om en eventuel generel sambeskatning af moder- og datterselskaber, som bør afvente den tidligere annoncerede internationale benchmarking analyse.

For at lette omstruktureringen i det kystnære rejefiskeri foreslås det endeligt, at der indføres adgang for succession, når enkeltpersoner ønsker at indtræde i et aktie- eller anpartsselskab, således at den indtrædende person ikke beskattes af sin fortjeneste ved overdragelsen af kvote og fiskeskib. Kvote og fiskeskib vil efterfølgende blive beskattet i selskabet, som om disse aktiver var anskaffet af selskabet på de tidspunkter og til de beløb, hvortil de i sin tid var anskaffet af indskyderen. Eventuelle skattemæssige afskrivninger, som er foretaget af indskyderen, skal anses som foretaget af selskabet.

Selvejende institutioner som sømandshjem og højskoler, der har været undtaget for skattepligt efter § 3, stk. 2, har i mange år drevet hotel- og restaurationsvirksomhed i konkurrence med hotel- og restaurationsvirksomheder, der drives i aktie- eller anpartsselskabsform eller som enkeltmandsvirksomheder. Det er Landsstyrets opfattelse, at tiden er inde til, at konkurrencen skal foregå på lige vilkår, hvorfor det foreslås, at selvejende institutioner, der driver hotel- eller restaurationsvirksomhed skal beskattes på linie med aktie- og anpartsselskaber. Der er i overgangsreglerne fastsat regler om skattemæssige indgangsværdier.

Lovforslaget har været sendt til høring i Direktoratet for Boliger og Infrastruktur, Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Bygder, Sekretariatets Erhvervsafdeling, Råstofdirektoratet, Økonomidirektoratet, KANUKOKA, Grønlands Erhvervsråd, GrønlandsBanken A/S, Sparbank Vest A/S, Advokat Henrik Hey, Advokatfirmaet Wilhelm Malling & Co., NUNA Advokater, Deloitte & Touche, PricewaterhouseCoopers, SIK, KNAPK, Grønlands Arbejdsgiverforening, HST og APK. Høringssvarene, som generelt støtter op om forslaget, har ikke givet anledning til ændringer i det fremlagte forslag.

Lovforslaget forventes på kort sigt kun at få uvæsentlige og marginale provenumæssige virkninger i forhold til de bestående forhold. På længere sigt vil lovforslaget styrke indkomstdannelsen både i selskaberne og i samfundet, og dermed beskatningsgrundlaget.

Adgangen til "fremrykket" fradrag for udloddet udbytte forventes at medføre en engangs nettoforskydning i selskabsskatten på maksimalt 10 mio. kr. for landskassen og kommunerne under eet i 2003.

Lovforslaget vil kun få uvæsentlige administrative konsekvenser.

 

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

 

Til § 1, nr. 1

Det foreslås, at foreninger, korporationer, stiftelser, legater og selvejende institutioner, der driver hotel- og/eller restaurationsvirksomhed skal betale skat på lige fod med, hvad der allerede gælder for personer og selskaber, der driver tilsvarende erhverv.

De omhandlede foreninger m.m., der hidtil har været skattefri af erhvervsmæssige indtægter ved at drive hotel- og/eller restaurationsvirksomhed i medfør af § 3, stk. 2, vil fra 1. januar 2004 være skattepligtig af disse indtægter.

Skattepligten omfatter alene indtægten ved hotel- og/eller restaurationsvirksomhed samt fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til disse aktiviteter.

I det omfang en forening m.v. er skattepligtig af indtægter fra hotel- og/eller restaurationsvirksomhed, men samtidig driver andet erhverv, hvor den fortsat er skattefri i medfør af § 3, stk. 2, hvilket eksempelvis vil være tilfældet med højskoler, skal foreningen alene beskattes af indtægterne ved hotel- og/eller restaurationsvirksomheden, idet andre indtægter ikke omfattes af skattepligten. Renteindtægt af obligationer, pantebreve og lignende samt renter af bankindestående henregnes ikke til indtægter fra hotel- og/eller restaurationsvirksomheden, medmindre disse har en direkte tilknytning til eller anvendes som driftskapital til hotel- og/eller restaurationsvirksomheden.

Sådanne foreninger kan vælge at fordele de samlede fradragsberettigede fællesudgifter, herunder ordinære afskrivninger efter forholdet mellem bruttoindtægter fra hotel- og restaurationsvirksomhed og foreningens samlede bruttoindtægter.

Der er i overgangsreglerne til lovforslaget fastsat regler om de skattemæssige indgangsværdier, når foreninger m.v. overgår fra skattefri erhvervsvirksomhed til skattepligtig erhvervsvirksomhed.

 

Til § 1, nr. 2

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslagets § 1, nr. 1, hvor det foreslås, at foreninger m.v., der driver restaurationsvirksomhed, fremover skal beskattes af foreningens m.v. overskud, idet det ikke findes rimeligt at pålægge foreninger m.v., der driver et cafeteria i en idrætshal, at skulle betale skat af overskuddet heraf, idet et sådant cafeteria ikke drives i konkurrence med private restaurationer.

Det skal bemærkes, at såfremt foreningen m.v. har bortforpagtet cafeteriaet i en idrætshal, omfatter skattefriheden ikke forpagterens overskud ved forpagtningen af et sådant cafeteria, ligesom der fortsat skal indeholdes A-skat i udbetalte lønninger til ansatte.

 

Til § 1, nr. 3

For at undgå, at et moderselskab m.v. skal kunne opnå fradrag for et tab på aktier eller anparter i et udenlandsk, herunder dansk eller færøsk, datterselskab, som moderselskabet i realiteten ikke har lidt, fordi det modsvares af et skattefrit udbytte, foreslås det, at et moderselskab m.v. kun kan fradrage et tab ved salg af aktier eller anparter i et udenlandsk datterselskab omfattet af § 24, nr. 11a i det omfang, tabet overstiger udbytter, som moderselskabet har modtaget fra det pågældende udenlandske datterselskab.

I det omfang det modtagne skattefrie datterselskabsudbytte er anvendt til at reducere det fradragsberettigede udbyttebeløb efter § 19, stk. 1 og 2, skal udbyttet dog ikke tillige fragå ved opgørelsen af tabet ved afståelse af aktier eller anparter i datterselskabet.

 

Til § 1, nr. 4

Det foreslås, at selskaber m.v. får adgang til at søge Skatterådet om tilladelse til, at det udbetalte udbytte kan fratrækkes i det indkomstår, som udbyttet relaterer sig til. På denne måde sikres der identitet mellem optjeningsåret og fradragsåret samt, at selskabet opnår et skattemæssigt fradrag, der svarer til det udbetalte udbyttebeløb, selv om selskabets skattepligtige indkomst udviser et underskud i det indkomstår, hvor udbyttet udloddes og udbetales til aktionærer, anpartshavere, andelshavere eller medlemmer.

Reglen omfatter såvel udbytte, der er indtjent i det sidste indkomstår som udbytte, der er indtjent i tidligere indkomstår.

Reglen kan første gang anvendes for det udbytte selskabet udlodder i indkomståret 2003, således at Skatterådet kan tillade, at det udloddede udbytte i indkomståret 2003 fratrækkes i selskabets skattepligtige indkomst for indkomståret 2002, dog kun i det omfang selskabets skattepligtige indkomst for indkomståret 2002 forbliver positiv eller 0.

Den del af det udloddede udbytte, der i så fald ikke kan tillades fratrukket i indkomståret 2002, vil dog altid kunne fratrækkes fuldt ud i indkomståret 2003, og dette gælder uanset at selskabets indkomst for dette indkomstår er negativ.

For at undgå at selskaber m.v. opnår utilsigtede fordele ved en sådan tilladelse, foreslås det, at Skatterådet skal kunne fastsætte særlige vilkår, der kan neutralisere utilsigtede skattemæssige fordele, hvis hovedformålet eller et af hovedformålene er spekulation i reglen.

Som spekulation i reglen kan eksempelvis nævnes, at selskabets indkomst er negativ, hvorved selskabet vil øge underskuddet for dette indkomstår, at selskabet i nær fremtid agter at flytte hjemsted til udlandet, herunder Danmark og Færøerne, at selskabet i nær fremtid agter at likvidere, at selskabet i nær fremtid agter at overgå til skattefri virksomhed, at selskabet i nær fremtid agter at fusionere med et andet selskab, eller at selskabet i nær fremtid agter at skifte ejerkreds eller aktivitet. De nævnte eksempler er ikke udtømmende.

Selskabet skal indgive skriftlig ansøgning til Skatterådet samtidig med indgivelse af selvangivelsen. Skatterådet kan give en sådan tilladelse for et enkelt år ad gangen eller som en stående tilladelse med vilkår.

For selskaber, der ikke ønsker at benytte sig af adgangen til at søge om tilladelse til at kunne fratrække udbyttet i det indkomstår, som udbyttet relaterer sig til, opretholdes de bestående regler, om at udbyttet kan fratrækkes fuldt ud i den skattepligtige indkomst, i det indkomstår udbyttet udloddes, uanset om selskabet herved opnår en negativ skattepligtig indkomst.

Det foreslås endvidere, at et moderselskab, der har modtaget udbytte fra et udenlandsk datterselskab, herunder et dansk og færøsk datterselskab, som er skattefrit efter § 24, nr. 11a, skal reducere det fradragsberettigede udbyttebeløb efter stk. 1 med det modtagne skattefrie udbyttebeløb, således at moderselskabet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst ikke får fradrag for et udbytte, som moderselskabet har modtaget skattefrit.

Der skal foretages reduktion, uanset om det modtagne skattefrie datterselskabsudbytte udloddes eller ej. Det er således uden betydning, at moderselskabet kan dokumentere, at det modtagne datterselskabsudbytte er anvendt til andre formål end udbytte.

Moderselskabet skal foretage reduktionen i det indkomstår, hvor datterselskabets udbytte modtages, og reduktionen skal foretages i det udbytte, som moderselskabet udbetaler i dette indkomstår. Der skal foretages reduktion i moderselskabets udbytte for dette indkomstår, selv om moderselskabet måtte opnå Skatterådets tilladelse til at fratrække dette udbytte, jf. stk. 2, i moderselskabets skattepligtige indkomst for det forrige indkomstår.

Er det af moderselskabet fra datterselskabet modtagne udbyttebeløb større end det udbyttebeløb, som moderselskabet udbetaler i det indkomstår, reduceres det fradragsberettigede udbyttebeløb efter stk. 1 til 0 kr. Det overskydende datterselskabsudbytte overføres herefter til reduktion i moderselskabets udbyttebeløb i efterfølgende indkomstår. Det overskydende datterselskabsudbytte kan kun overføres til et senere indkomstår, såfremt det ikke kan rummes i et tidligere indkomstårs udbetalte moderselskabsudbytte. Der er ikke nogen åremålsbegrænsning i overførselsadgangen.

Endvidere foreslås det, at moderselskaber, der har modtaget datterselskabsudbytte, der er skattefrit efter § 24, nr. 11a, skal vedlægge selvangivelsen en opgørelse, som udviser størrelsen af det modtagne datterselskabsudbytte, samt hvor stor en del af udbyttet, der er anvendt til reduktion af moderselskabets fradragsberettigede udbetalte udbytte til aktionærerne eller anvendt til begrænsning af tab på aktier, jf. § 14, stk. 3 litra a.

Endelig foreslås det, at modtaget skattefrit datterselskabsudbytte, som ikke er blevet anvendt til at reducere moderselskabets fradragsberettigede udbyttebeløb efter stk. 1 eller til begrænsning af tab på aktier, jf. § 14, stk. 3 litra a., skal medregnes ved opgørelsen af moderselskabets skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvor moderselskabet endeligt likvideres.

For selskaber finder likvidationens afslutning og selskabets endelige opløsning normalt sted ved aktionærernes eller anpartshavernes godkendelse af et endeligt likvidationsregnskab på en afsluttende generalforsamling. Foreninger m.m. anses i almindelighed for opløst, når beslutningen herom er truffet af den kompetente forsamling, ligesom der normalt til brug for beslutningen herom vil foreligge et udarbejdet regnskab med forslag til fordeling af foreningens midler.

Det foreslås endvidere, at overført skattefrit datterselskabsudbytte også skal medregnes i moderselskabets skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvor moderselskabets fulde skattepligt ophører eller i det indkomstår, hvor foreningen overgår til skattefri virksomhed.

 

Til § 1, nr. 5

Det foreslås, at udbytte fra et udenlandsk datterselskab, herunder et dansk eller færøsk datterselskab, til et moderselskab skal være skattefrit, når moderselskabet ejer mindst 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen i en sammenhængende periode på mindst 1 år, inden for hvilken periode udlodningstidspunktet skal ligge. Udbyttet skal derfor ikke medregnes til moderselskabets skattepligtige indkomst, hvis moderselskabet opfylder ovennævnte betingelser.

Kravet om ejerskab af mindst 25 pct. af aktierne eller anparterne i det udenlandske datterselskab og en ejerperiode på mindst 12 måneder er identisk med kravet i den dansk-grønlandske tillægsaftale af 12. juni 2002 til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskat samt om bistand i skattesager og i EU’s moder-/datterselskabsdirektiv.

Ved opgørelsen af datterselskabets aktie- eller anpartskapital og moderselskabets aktie- eller anpartspost i datterselskabet bortses fra eventuelle konvertible obligationer, udstedt af datterselskabet, så længe obligationerne ikke er ombyttet med aktier eller anparter i selskabet, idet obligationerne indtil dette tidspunkt alene indgår i datterselskabets fremmedkapital.

Kravet om 25 pct. ejerskab af aktie- eller anpartskapitalen vedrører alene direkte det datterselskab, der rent faktisk udlodder udbytte til moderselskabet. Det er derfor uden betydning for skattefriheden, at datterselskabet videreudlodder udbyttet fra et datter-datterselskab, hvori datterselskabet ejer mindre end 25 pct. af aktierne.

Moderselskabet skal have ejet mindst 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen i en sammenhængende periode på mindst 1 år. Herved forstås ikke et indkomstår eller et kalenderår, men en fortløbende periode på 12 måneder.

Det er ikke en betingelse for skattefriheden, at moderselskabet har ejet mindst 25 pct. af aktierne eller anparterne i datterselskabet i 1 år på det tidspunkt, hvor udbyttet udloddes. Skattefriheden gælder således også for udbytter, der udloddes på et hvilket som helst tidspunkt efter aktie- eller anpartserhvervelsen, under forudsætning af at moderselskabet beholder aktierne eller anparterne i mindst 12 måneder. Udbyttet skal udloddes, dvs. vedtages på datterselskabets generalforsamling, inden for den periode, hvor moderselskabet har ejet aktierne.

Ved udbytte forstås her det almindelige udbyttebegreb, således som det er bestemt i § 70, stk. 2, dvs. at også udlodning af provenu fra en kapitalnedsættelse samt ved salg af aktier eller anparter til det udstedende selskab er omfattet af udbyttebegrebet.

 

Til § 1, nr. 6

For at lette omstruktureringen i det kystnære rejefiskeri foreslås det, at Skatterådet kan tillade, at reglerne om succession i kapitel 3 A anvendes for personer, når disse indskyder deres rejekvote og fiskeskib samt eventuelle lån, der har sikkerhed i disse aktiver i et eksisterende eller nyoprettet aktie- eller anpartsselskab, der har flere aktionærer eller anpartshavere.

Det er en ufravigelig betingelse, at både indskyderen og selskabet er fuld skattepligtig til Grønland, og at hele vederlaget ydes i form af aktier eller anparter i det modtagende selskab.

Rejekvoten og fiskeskibet, der indskydes i det modtagende selskab, behandles ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst, som om de var erhvervet af dette på de tidspunkter, hvor de er erhvervet af den hidtidige ejer, og for de anskaffelsessummer, som den hidtidige ejer har erhvervet dem til. Eventuelle skattemæssige afskrivninger, som den hidtidige ejer har foretaget, anses for foretaget af selskabet i de pågældende indkomstår.

 

Til § 2

Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 22. april 2003 og at § 1, nr. 1 og 2 skal have virkning fra og med indkomståret 2004, mens § 1, nr. 3 til 5 skal have virkning fra og med indkomståret 2003.

Endelig foreslås det at bestemmelsen i § 1, nr. 6 skal have virkning fra og med indkomståret 2002. Dette har sammenhæng med, at det daværende landsstyre den 7. marts 2002 bestemte, at rederier, der ville foretage en sammenlægning, kunne opnå produktionstilladelse i det kystnære rejefiskeri. I tillid til, at forslaget blev vedtaget på efterårssamlingen 2002, fandt der sammenslutning sted i 2002, og for ikke at sætte personer, der er gået med i en sådan sammenslutning i en økonomisk uholdbar situation foreslås det, at bestemmelsen, som er begunstigende for de omhandlede personer, skal have virkning fra og med indkomståret 2002. Personer, der er gået med i sammenlægninger i det kystnære rejefiskeri uden at have søgt om produktionstilladelse, vil være i samme uholdbare økonomiske situation, hvorfor også disse personer vil være omfattet af den begunstigende ikrafttrædelsesbestemmelse.

 

Til § 3

For de selvejende institutioner m.v., der ikke tidligere har været undergivet skattepligt af deres hotel- og restaurationsvirksomhed, er det nødvendigt at fastsætte indgangsværdier, der skal anvendes ved opgørelsen af institutionens m.v. afskrivningsgrundlag og opgørelsen af eventuelle fortjenester og tab.

Det skattemæssige afskrivningsgrundlag for bygninger, installationer og driftsmidler, som institutionen ejer forud for overgang til skattepligt, skal opgøres til værdien i handel og vandel pr. 1. januar 2004. Værdiansættelsen heraf foretages af den enkelte institution m.m., og vil blive undergivet ligningsmæssig kontrol.

De omhandlede indgangsværdier anvendes også til brug for avanceopgørelse af aktiver, der er erhvervet før overgangen til skattepligt. Ved opgørelsen af fortjeneste eller tab på aktier, fordringer og gæld træder kursværdien pr. 1. januar 2004 i stedet for den faktiske anskaffelsessum.