26. september 2003

EM 2003/167

 

Forslag til Landstingsforordning nr. xx af xx. november 2003 om ændring af Landstingsforordning om søtransport af gods til, fra og i Grønland.

 

§ 1

I Landstingsforordning nr. 16 af 30. oktober 1992 om søtransport af gods til, fra og i Grønland, som senest ændret ved Landstingsforordning nr. 16 af 12. november 2001, foretages følgende ændringer:


1.
§ 6 ophæves.

2. § 8 affattes således:
"§ 8. For overtrædelse af § 1 idømmes bøde.
Stk. 2. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab, en forening, en selvejende institution, en fond eller lignende, kan der idømmes den juridiske person som sådan bøde. Er overtrædelsen begået af Hjemmestyret, en kommune eller et kommunalt fællesskab, kan Hjemmestyret, kommunen eller det kommunale fællesskab idømmes bøde.
Stk. 3. For overtrædelse af bestemmelser i forskrifter fastsat i medfør i denne forordning, kan der idømmes bøde."

 

§ 2

Landstingsforordningen træder i kraft den 1. januar 2004.
Stk. 2. De hidtil gældende regler i § 6 og § 8 vil fortsat finde anvendelse på afgiftsmæssige forhold, der vedrører perioden fra og med 1. januar 1991 til og med 31. december 2003.




Grønlands Hjemmestyre, den xx. november 2003




Hans Enoksen

/

Mikael Petersen