Almindelige bemærkninger
Baggrund for forslaget:
Landsstyret har anmeldt forslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov om arbejdsgiveres erhvervsuddannelsesbidrag til Landstingets efterårssamling 2003.
Hvis Landstinget vedtager ændringsforslag til Landstingslov om arbejdsgiveres erhvervsuddannelsesbidrag skal nærværende konsekvensrettelser foretages i Landstingsforordning om erhvervsuddannelser og erhvervsuddannelseskurser, da der ellers vil opstå modsætning mellem de to lovgivninger.
Baggrunden herfor er, at den gældende § 36, stk.1, henviser til praktikophold, der er omfattet af Landstingslov om arbejdsgiveres erhvervsuddannelsesbidrag, og § 36, stk. 2, henviser til skoleophold, der er omfattet af samme landstingslov.
Ved vedtagelsen af ændringsforslaget til Landstingslov om arbejdsgiveres erhvervsuddannelsesbidrag bidrager arbejdsgiverne ikke længere til bestemte praktik- og skoleophold. Arbejdsgiverbidraget vil blive udbetalt til de arbejdsgivere, der ansætter lærlinge og fordelt over hele uddannelsesforløbet både under praktikophold og under skoleophold.
Der henvises i øvrigt til forslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov om arbejdsgiveres erhvervsuddannelsesbidrag med tilhørende bemærkninger.
Økonomiske og administrative konsekvenser:
Forslagets vedtagelse har ingen økonomiske og administrative konsekvenser.
Høring:
Forslaget har været til høring i perioden 1. juli til 1. august 2002 hos brancheskolerne, brancheudvalgene, de lokale erhvervsskoler, de lokale erhvervsuddannelsesudvalg, uddannelsesinstitutioner i Grønland, praktikvejledere, KANUKOKA, de uddannelsessøgendes organisationer (KIK og DKIK), KIIIP’s afdeling på Danmarkskontoret, Hjemmestyrets direktorater, Grønlands Arbejdsgiverforening, Arbejdsgiverorganisationen for Handel, Service, Transport og Industri i Grønland (HST) og SIK.
Der er indkommet høringssvar fra KANUKOKA, Hjemmestyrets direktorater med undtagelse af Erhvervsafdelingen i Landsstyrets Sekretariat og Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, Grønlands Arbejdsgiverforening og HST.
De indkomne høringssvar og bemærkninger har ikke givet anledning til ændringer i forslaget og tilhørende bemærkninger. Der skal kort redegøres for de væsentligste bemærkninger i høringssvarene.
KANUKOKA har anført, at hvis arbejdsgiverne skal holdes udgiftsneutrale skal bidragene være differentierede i forhold til de enkelte uddannelser. Fordelingen af AEB-midler skal tilpasses den enkelte uddannelse, og ikke tildeles efter beregnet gennemsnit.
KANUKOKA har endvidere anført, at ordningen skal være den samme for alle uddannelser, det vil sige, at Social- og Sundhedsmedhjælperuddannelsen også skal være omfattet.
KANUKOKA har endvidere bemærket, at beløbet der skal overføres til uddannelsesstøtte- kontoen, for så vidt angår disse uddannelser, skal sættes i relation til praktiklønnen.
KANUKOKA har herudover bemærket, at bidrag bør opgøres i forhold til lærlingens ansættelsesperiode og ikke, som anført i forslaget, i forhold til ansættelse på udbetalingstidspunktet.
Endelig har KANUKOKA bemærket, at Landsforeningen ikke kan tilslutte sig Landsstyrets forventning om, at tilskuddet udbetales månedsvis bagud og, at der ikke udbetales tilskud med mindre lærlingen er ansat d. 20. i måneden.
Landsstyret har drøftet KANUKOKA’s bemærkninger med KANUKOKA og Grønlands Arbejdsgiverforening og har på baggrund heraf ikke fundet anledning til at foretage ændringer i forslaget.
Forslaget har endvidere været til lovteknisk gennemgang i Lovkontoret. Bemærkninger herfra er indarbejdet i forslaget, herunder ved præciseringer i forslaget og bemærkningerne.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Udgangspunktet i bestemmelsen er, at der er indgået overenskomst mellem parterne. Mellem Grønlands Arbejdsgiverforening og SIK samt mellem Landsstyret og SIK er der indgået overenskomst vedrørende elever på de erhvervsmæssige grunduddannelser. De private arbejdsgivere, der ikke er medlem af Grønlands Arbejdsgiverforening, har ingen overenskomst på nuværende tidspunkt. For at sikre tilfredsstillende løn og ansættelsesvilkår for elever ansat ved arbejdsgivere, der ikke har overenskomst, indsættes en bestemmelse, der fastsætter, at eleverne har krav på mindst samme løn- og ansættelsesvilkår som en elev ansat ved en offentlig arbejdsgiver. Elever på en erhvervsuddannelse er berettiget til særydelser i henhold til reglerne om uddannelsesstøtte under hele uddannelsen.
Bestemmelsens anvendelsesområde omfatter alle erhvervsuddannelser.
Til § 2
Landstingsforordningen skal træde i kraft samtidig med forslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov om arbejdsgiveres erhvervsuddannelsesbidrag og vil være gældende fra 1. januar 2004 for de erhvervsmæssige grunduddannelser inden for bygge og anlæg, levnedsmiddel, jern og metal samt handel og kontor. Inden for socialhjælper- og sundhedshjælperuddannelserne er der behov for at indsætte en overgangsbestemmelse, idet brancheudvalgene for disse uddannelser i forbindelse med reformen af uddannelserne har ønsket at overgå til uddannelsesstøtte under hele uddannelsen. Forudsætningerne herfor, såfremt en sådan omlægning skal være udgiftsneutral, er
- at bidraget i henhold til landstingslov om arbejdsgiveres erhvervsuddannelsesbidrag fortsat skal finansiere stipendium til førsteårseleverne på disse uddannelser,
- at Direktoratet for Sundhed overfører de midler Direktoratet har anvendt til praktikløn til sundhedshjælpereleverne til uddannelsesstøttekontoen, og
- at bloktilskuddet til kommunerne reduceres med et beløb svarende til den lønudgift kommunerne har haft til elever på disse uddannelser, og at dette beløb overføres til uddannelsesstøttekontoen.
Landstingsforordningen forventes at kunne træde i kraft fra 1. januar 2004 for social- og sundhedshjælperelever. Da bloktilskudsforhandlingerne for 2004 er afsluttet på tidspunktet for lovens vedtagelse, vil der skulle ske en efterregulering af bloktilskuddet til kommunerne.