1. april 2003

FM 2003/33

 

BETÆNKNING

Afgivet af Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg

vedrørende

Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om boligfinansiering

Afgivet til forslagets 2. behandling

 

Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg har under behandlingen bestået af:

 

Landstingsmedlem Isak Davidsen, Atassut, formand
Landstingsmedlem Kalistat Lund, Siumut, næstformand
Landstingsmedlem Jens Napaattooq, Siumut
Landstingsmedlem Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit
Landstingsmedlem Palle Christiansen, Demokraterne

 

Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg har efter 1. behandlingen under forårssamlingen 2003 gennemgået Landsstyrets Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om boligfinansiering med bemærkninger.


Spørgsmål

Udvalget har til brug for udvalgets behandling af forslaget anmodet Landsstyremedlemmet for Infrastruktur, Miljø og Boliger om at besvare en række spørgsmål. Kopi af udvalgets spørgsmål og Landsstyremedlemmets besvarelse er vedlagt nærværende betænkning som bilag.


Forslagets indhold.

Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg finder det positivt, at det med forslaget gøres muligt at opnå realkreditlån med 20 års lånetid i stedet for som i dag 15 år. Dette vil formindske den månedlige ydelse for låntagerne og dermed gøre det billigere at låne penge til et hus.

Et enigt udvalg ser med tilfredshed på, at den rente- og afdragsfrie periode for de offentlige lån fra Landsstyret eller kommunalbestyrelsen ligeledes forlænges med fem år.

Udvalget har ligeledes drøftet mulighederne for boligfinansiering de steder på kysten, hvor realkreditinstitutionerne ikke opererer.

Et mindretal i udvalget bestående af Inuit Ataqatigiit og Demokraterne henstiller til, at Landsstyret i forbindelse med efterårssamlingen fremkommer med forslag til indførelse af en realkreditlignende finansieringsordning de steder, hvor realkreditbelåning i dag ikke er mulig, således at husejere i fremtiden får ensartede lånevilkår, uanset hvor de ønsker at søge boligfinansiering.

Landsstyrets forslag indebærer oprettelsen af en indeksregulering af de offentlige lån. Der er tale om et byggeomkostningsindeks, hvis langsigtede økonomiske konsekvenser ifølge forslagets bemærkninger er meget vanskelige at vurdere.

Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg finder det betænkeligt at påføre låntagerne denne betydelige usikkerhedsfaktor, der indeholder en stor risiko, da ingen kender udviklingen på området. Da byggeomkostningsindekset udgør en forringelse af de nuværende lånemuligheder, finder udvalget det ikke rimeligt at lade indekset have virkning i de første 15 år af lånets løbetid. En løsning med virkning fra det 15. til det 20. år ville indebære en mængde uhensigtsmæssig administration.

Et enigt udvalg opfordrer derfor Landsstyret til at fremsætte ændringsforslag, der lader omkostningsindekset udgå af forordningsforslaget.

Under forudsætning af at Landsstyret fremkommer med ovennævnte ændringsforslag kan et enigt Infrastruktur- og Boligudvalg godkende Landsstyrets Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om boligfinansiering.

Med disse bemærkninger overgives forslaget til 2. behandling.

Isak Davidsen
Formand
 

Kalistat Lund
Næstformand

  

Jens Napaattooq
 

Johan Lund Olsen

  

Palle Christiansen

 

1. Udvalget vil gerne have oplyst, om der er mulighed for udelukkende at lade fremskrivningen af omkostningsindekset gælde fra det 15. til det 20. år, således at ordningen ikke forringer den nuværende låneordning. Da denne løsning administrativt set ville være besværlig, kunne det måske også overvejes helt at lade omkostningsindekset udgå af forordningsforslaget?

Landsstyret har på baggrund af debatten i Landstinget under forordningsforslagets 1. behandling overvejet det hensigtsmæssige i, at en låntager ved lånets optagelse kender lånets endelige nominelle beløb. Det kan afskrække låntagere, at den fremskrevne værdi af det lån, de optager, ikke kendes, og at dette forhold kan virke hæmmende på anlægsaktiviteten.

Derfor overvejer Landsstyret under 2. behandlingen af forordningsforslaget at fremsætte et ændringsforslag, således at retstilstanden bliver uændret, for så vidt angår fremskrivningen. Dette betyder, at lånet i den rente- og afdragsfri periode ikke fremskrives.

I og med at byggeomkostningsindekset fremtidige værdi ikke kendes, er det svært at opgøre den økonomiske konsekvens af forordningsforslaget. Det kan dog oplyses, at såfremt indekset i de 5 år fra det 15. til det 20. år ville være steget med 7 point, f.eks. fra indeks 131 til indeks 138, vil det medføre, at et lån på 283.500 kr. ville være fremskrevet med 15.149 kr. til 298.649 kr.


2. Herudover ønsker udvalget at høre om Landsstyrets erfaring med optagelse af realkreditlån i de byer, hvor realkreditinstitutionerne ikke opererer.

Det kan oplyses, at de fleste byer i Grønland kan opnå realkreditfinansiering i en eller anden form. Finansieringen eller mangel på samme er således ikke knyttet til en bestemt geografisk lokalitet, men afhænger i højere grad af målet med lånet, lånets samlede løbetid, låntagers egenopsparing og økonomiske forhold i øvrigt. Hertil kommer forhold som lokalitetens samlede kreditværdighed til den påtænkte anlægsinvestering og herunder naturligvis en senere omsætningsmulighed for det påtænkte byggeri.


Tillægsspørgsmål.

Det er udvalget klare indtryk, at der i dag kun er mulighed for at optage realkreditlån til boligfinansiering, hvis man er bosat i Ilulissat, Qaqortoq, Sisimiut, Aasiaat eller Nuuk. Udvalget ønsker derfor en uddybning af Landsstyrets oplysning om, at "de fleste byer i Grønland kan opnå realkreditfinansiering i en eller anden form", for så vidt angår definitionen af "de fleste byer" og "i en eller anden form".

Indledningsvis skal det bemærkes, at de realkreditinstitutter der opererer i Grønland, er omfattet af en række regler og restriktioner omkring deres almindelige udlånsvirksomhed. Dette er forhold, som ligger udenfor Landsstyrets kompetence for at øve indflydelse på.

Det fremgår bl.a. af § 2 i Bekendtgørelse om realkreditinstitutters værdiansættelse og låneudmåling nr. 647 af 5. august 1999, at ansættelsen af pantets værdi ikke må overstige ejendommens rimelige kontante handelsværdi, der er opnåelig inden for en salgsperiode på 6 måneder, uanset om ejendommen netop er handlet til et højere beløb. Ved ejendommens rimelige kontante handelsværdi forstås det beløb, som flere kyndige erhververe med kendskab til de stedlige pris- og markedsforhold for ejendomme af den pågældende art og med lignende størrelse, kvalitet og udstyr, må skønnes kontant at ville betale for ejendommen. Skønnes forholdene at betinge en særlig knaphedspris, skal der ved værdiansættelsen ses bort herfra. Ved værdiansættelsen skal der tages hensyn til en aktuel risiko for ændringer i markedsforhold eller strukturændringer.

Det er vigtigt at erindre, at de midler realkreditinstitutterne råder over, er midler fremskaffet ved salg af obligationer. Det er således en forudsætning for realkreditinstitutternes udlånsvirksomhed, at der er stor tillid til, at lånene bliver tilbagebetalt. Det er simpelthen en forudsætning, idet realkreditinstitutterne i modsat fald ville gå konkurs.

Disse spilleregler gælder naturligvis også på det grønlandske marked. Det er samtidig vigtigt at understrege, at Landsstyret er bibragt den forståelse, at ingen by som sådan er udelukket fra at opnå realkredit blot på grund af byen.

Realkreditlån ydes på baggrund af ansøgning fra en lånsøger. Ved vurderingen af, om der kan ydes lån til den pågældende, er der flere faktorer, der har indflydelse. Her skal blot nævnes få af dem:

Som det fremgår af ovenstående liste, er der en række forhold, der tages i betragtning ved kreditvurdering og långivning.

Landsstyret skal derfor fastholde, at i de fleste byer i Grønland kan der opnås realkreditfinansiering i en eller anden form såfremt ovenstående kan opfyldes.

Det er vigtigt at erkende,