Bemærkninger til forordningsforslaget

 

Almindelige bemærkninger

Fremsættelse af forordningsforslaget sker både som led i den generelle omstrukturering af det grønlandske boligmarked og som følge af ændringer indtruffet på realkreditmarkederne. Hidtil har der kunnet opnås realkreditlån med 15 års løbetid. Disse er nu erstattet af realkreditlån med 20 års løbetid.

Forordningsforslaget åbner mulighed for at strække finansieringstiden for nye boliger op til 35 år, idet de første 20 år er et 50% realkreditlån, og de sidste 15 år er 40% offentlige lån. Herved åbnes mulighed for, at væsentligt flere kan finansiere deres egen bolig, idet den månedlige bruttoydelse på et lån på 0,6 mio. kr. falder fra ca. 4.780 kr. til 4.180 kr.

Som noget nyt fremskrives de offentlige lån i den rente- og afdragsfrie periode med omkost-ningsindekset for bygge- og anlægsopgaver. Dette gøres for at sikre, at lånene bevarer deres værdi.

Omkostningsindekset for bygge- og anlægsopgaver er opdelt i et indeks for enfamilie- og dobbelthuse og et indeks for flerfamiliehuse. Indekserne indeholder de prisændringer, der har været på mere end 600 enkeltkomponenter og lønudgifter i et hypotetisk byggeri. Priserne på de enkelte komponenter indhentes løbende, ligesom der indhentes oplysninger om lønudgifter til de forskellige faggrupper, der er involveret i byggeriet.

To gange årligt, 1. januar og 1. juli, offentliggøres indekset. Siden 1990, hvor indekset var på 100, er det steget til 121 i juli 2002. Dette betyder med andre ord, at det er blevet 21% dyrere at bygge i 2002 end i 1990. I nogle perioder har indekset stået stille, og et par gange er det faldet.

For at sikre at lånetilsagn enten aktiveres eller aflyses og fjernes fra Anlægs- og Renoveringsfonden indføjes en bestemmelse om, at udstedte tilsagn har en begrænset løbetid.

Endvidere indeholder forordningsforslaget en teknisk rettelse af bestemmelsen omkring forfald af de offentlige lån.

Forordningsforslaget har i høring hos KANUKOKA og Økonomidirektoratet samt til lovteknisk gennemgang i Hjemmestyrets Lovkontor. Forslaget er tilrettet under skyldig hensyntagen til de indkomne svar.

Administrative konsekvenser af forordningsforslaget

Forordningsforslaget vil ikke indebære en øget arbejdsbyrde i kommunerne eller i Hjemmestyret.

Økonomiske konsekvenser af forordningsforslaget

Forordningsforslaget vil medføre, at den rente- og afdragsfrie periode på de offentlige lån forlænges fra 15 til 20 år, hvilket svarer til 1/3. Dette ville isoleret set medføre et rentetab for långiverne. Imidlertid foreslås, at lånene i den rente- og afdragsfrie periode skal fremskrives med byggeomkostningsindekset.

Det kan bemærkes, at de langsigtede økonomiske konsekvenser heraf er meget vanskelige at vurdere, fordi man af sagens natur ikke kender udviklingen på hhv. rente- og byggeomkost-ningsindekset for bygge- og anlægsopgaver.

 

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

 

Til § 1, nr. 1

Bestemmelsen indebærer, at de offentlige lån er rente- og afdragsfrie i 20 år fra tidspunktet for ibrugtagningstilladelsen. I denne periode skal lånene fremskrives med omkostningsindekset for bygge- og anlægsopgaver, der offentliggøres to gange årligt. Enfamilie- og dobbelthuse skal fremskrives efter indekset for enfamiliehuse. Kæde- og rækkehuse og etagebyggeri skal fremskrives efter indekset for flerfamiliehuse.

Der anvendes begrebet fremskrives og ikke reguleres, idet alene stigninger i omkostningsindekset for bygge- og anlægsopgaver skal anvendes til fremskrivning af lånet. Såfremt omkostningsindekset for bygge- og anlægsopgaver falder, skal der ses bort fra sådanne ændringer.

Eksempel: Et lån er fremskrevet med omkostningsindekset for bygge- og anlægsopgaver således, at det nu står på indeks 121 med en fremskreven hovedstol på 343.035 kr. Hvis omkostningsindekset for bygge- og anlægsopgaver falder fra 121 til 119, skal lånet forblive med en hovedstol på 343.035 kr., mens indekstallet skal sænkes til 119.

 

Til § 1, nr. 2

Bestemmelsen omfatter alene en teknisk rettelse, idet en del af bestemmelsens tekst var faldet ud ved landstingsforordning nr. 1 af 21. Maj 2002. Bestemmelsen regulerer, under hvilke forhold lånet forfalder til betaling.

 

Til § 1, nr. 3

Bestemmelsen har til formål at sikre, at udstedte tilsagn enten anvendes, eller annulleres. Ved udstedelse af et tilsagn overføres bevillingen til Anlægs- og Renoveringsfonden. Bevillingen udbetales herefter fra fonden efter byggeriets færdiggørelse. Såfremt et byggeri ikke gennemføres, er det vigtigt, at bevillingen fjernes fra fonden og kan prioriteres til andre formål.

Bestemmelsen indebærer, at Landsstyret i særlige tilfælde kan dispensere fra anførte tidsgrænser. Her tænkes primært på forhold, hvor byggeriet er godt igang samt tilfælde, hvor der alene ventes på udstedelse af ibrugtagningstilladelsen.

Hovedhensynet bag dispensationsbestemmelsen er, at på de ene side, at de midler der er overførte til Anlægs- og Renoveringsfonden kommer i arbejde, og på den anden side, at byggeri der i mindre grad afviger fra tidsplanen gennemføres.

Formålet er fortsat at få opført flere private boliger. Det skal blot sikres at tilsagnsskrivelser ikke mugner i Anlægs- og Renoveringsfonden.

 

Til § 2

Bestemmelsen foreslår, at forordningsforslaget træder i kraft den 1. juni 2003. Forordningsforslaget får dermed virkning for lånetilsagn meddelt efter denne dato.