ltf_nr_04-2003_bemaerk

Fremlæggelse af forordningsforslaget er et led i den generelle omstrukturering af boligmarkedet, der bl.a. indebærer et ønske om at øge forsyningen af privatejede boliger og om smidiggørelse af reglerne om tilskud til såvel private boliger som kommunale udlejningsboliger.

Efter de gældende regler kan Landskassen yde 60% af en kommunes anlægsomkostninger til 60/40-udlejningsbyggeri. En kommune skal indsende sine projektønsker til Landsstyret, der herefter prioriterer de indkomne ønsker på forslag til Landstingsfinanslov.

Først når de enkelte kommuner har haft deres anlægsopgaver i licitation, kendes den reelle anlægsomkostning på byggeriet. Der er typisk tale om store afvigelser mellem C-, eller B-overslaget for anlægsopgaven og det endelige A-overslag efter licitationsresultatet. Derved bliver der også afvigelser i forhold til de beløb, der er optaget på Landstingsfinansloven, hvilket ofte indebærer, at Landsstyret ikke kan give disponeringsadgang til bevillingen uden Finansudvalgets tilladelse. Dette kan medføre lange forsinkelser på igangsætning af byggeriet.

Forordningsforslaget indebærer, at en kommune modtager et fast tilskud til opførelse af kommunale udlejningsboliger, beregnet på grundlag af antallet kvadratmeter boligareal i de boliger, kommunen ønsker at opføre. Herved gøres tilskuddet uafhængigt af licitationsresultatet for det konkrete projekt. Det vil medføre, at kommunen som bygherre umiddelbart efter licitationen kan søge disponeringsadgang og igangsætte byggeriet.

Landsstyret finder, at der bør stræbes efter at holde anlægsomkostningerne på lavest mulige niveau. Bl.a. derfor støttes andelsboligbyggeri kun op til en kvadratmeterpris på 15.000 kr. og 10/40/50 anlægslån op til en kvadratmeterpris på 13.500 kr. Det er en uholdbar situation, såfremt det offentlige i konkurrence med private bygherrer accepterer kvadratmeterpriser på op til 19.000 kr. ved opførelse af offentlige udlejningsboliger. En sådan situation vil være med til at presse prisniveauet for private byggerier yderligere opad.

På denne baggrund indeholder forordningsforslaget en model, hvorefter tilskuddet ydes som et fast tilskud pr. kvadratmeter boligareal beregnet indenfor forskellige intervaller.

Anlægsomkostning pr. m²	Støtte efter 60/40	Støtte efter nyt forslag
13.500,00	607.500,00	709.500,00
14.500,00	652.500,00	709.500,00
15.750,00	708.750,00	709.500,00
16.500,00	742.500,00	709.500,00
17.500,00	787.500,00	709.500,00

Anlægsomkostning pr. m²	Støtte efter 60/40	Støtte efter nyt forslag
13.500,00	729.000,00	834.500,00
14.500,00	783.000,00	834.500,00
15.450,00	834.300,00	834.500,00
16.500,00	891.000,00	834.500,00
17.500,00	945.000,00	834.500,00

Anlægsomkostning pr. m²	Støtte efter 60/40	Støtte efter nyt forslag
13.500,00	850.500,00	954.500,00
14.500,00	913.500,00	954.500,00
15.150,00	954.450,00	954.500,00
16.500,00	1.039.500,00	954.500,00
17.500,00	1.102.500,00	954.500,00

Som det fremgår af tabel 1, 2 og 3, ligger nulpunktet for støtte efter 60/40-ordningen og støtte efter den foreslåede ordning med fast tilskud ca. i intervallet 15.150 til 15.750 kr. pr. kvadratmeter, afhængig af boligens størrelse.

En kommune, der bygger en bolig med 75 kvadratmeter boligareal, vil have fordel af den foreslåede ordning, såfremt kommunen kan holde anlægsomkostningen under 15.750 kr. pr. kvadratmeter. En kommune, der bygger en bolig med 105 kvadratmeter boligareal, vil have fordel af ordningen, såfremt kommunen kan holde anlægsomkostningen under 15.150 kr. pr. kvadratmeter.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at erfaringerne viser, at det på grund af installationer og vådrum er forholdsvis dyrere at bygge små boliger frem for store. Udgifterne til installationer og vådrum udgør en forholdsmæssig større andel i små boliger end i store boliger.

Forordningsforslaget indeholder desuden forslag om, at de boligstøttehusejere, der har fået eftergivet forfaldne ydelser og restgæld, får mulighed for at søge om tilskud til renovering, udvidelse eller modernisering af deres hus. Disse personer har derfor ikke længere mulighed for at søge reparations- og forbedringslån efter boligstøttereglerne. De fik ganske vist i forbindelse med eftergivelsen mulighed for i stedet at søge lån efter 10/40/50-ordningen, men på flere lokaliteter må det forventes, at de er afskåret fra at rejse den finansiering, der er behov for udover de 40%, der kan opnås i lån fra Hjemmestyret.

Forordningsforslaget har været til høring i KANUKOKA, SIK, Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked Økonomidirektoratet samt A/S Boligselskabet INI. Endvidere har forslaget været til lovteknisk gennemgang. Forslaget er efterfølgende rettet til på baggrund af relevante bemærkninger.

Forordningsforslaget vil medføre betydelig forenkling af administrationen af anlægstilskud til kommunale udlejningsboliger i forhold til gældende regler, idet de enkelte kommuners ansøgninger kun skal behandles en enkelte gang. Ansøgningen er således ikke afhængig af, at der skal fremsendes C-, B- eller A-overslag.

Forslaget indebærer, at personer, der har fået eftergivet forfaldne ydelser og restgæld på deres boligstøttelån, kan ansøge om tilskud til renovering, udvidelse eller modernisering af deres bolig. Tilskuddet kan maksimalt andrage 50.000 kr. Det forventes, at maksimalt 972 personer kan ansøge om tilskud, jf. nedenfor.

På FFL2003 hovedkonto 87.72.23 Boligstøtte, istandsættelse er budgetteret med en bevilling på 5.000.000 kr., hvilket svarer til 100 portioner på maksimaltilskuddet á 50.000 kr.

Det fremgår af tabel 4, at i alt 4.070 personer har et aktivt boligstøttelån. Disse fordeles med 1.096 personer i Diskoregionen, 695 i Midtgrønland, 1.129 i Nordgrønland, 480 i Østgrønland og 670 i Sydgrønland.

Det fremgår af tabel 5, at 972 låntagere har en skattepligtig husstandsindkomst på under 128.000 kr. I dette tal gemmer sig de 386 låntagere, der har objektivt krav på eftergivelse af forfaldne ydelser og restgæld. Netto er det potentielle antal låntagere, der efter den gældende lovgivning kan ansøge om eftergivelse af forfaldne ydelser og restgæld, på 586 låntagere. Disse 972 låntagere kan, såfremt de får eftergivet forfaldne ydelser og restgæld, ansøge om tilskud til renovering, udvidelse eller modernisering af deres bolig. De låntagere der ligger mellem de 1.771 og de 4.070 er de, der har en indkomst over 199.999 kr.

Forslaget indebærer endvidere, at en kommune ikke længere modtager 60% tilskud af den samlede anlægsomkostning på grundlag af licitationsresultatet for anlægsopgaven. Derfor vil en kommune som bygherre blive tilskyndet til at stræbe efter at holde anlægsomkostningerne på lavest mulige niveau, for at det faste tilskud fra Hjemmestyret vil udgøre så stor en procentdel af den samlede omkostning som muligt, jf. ovenstående tabel 1-3.

Det forventes, at Landskassens bevilling til støtte til kommunale udlejningsboliger bliver uændret. Forslaget vil medføre, at bevillingen på Landstingsfinansloven ændres fra en projektopdelt anlægsbevilling til en tilskudsbevilling.

Efter de gældende regler kan Landskassen yde 60% af en kommunes anlægsomkostninger til opførelse af kommunalt udlejningsbyggeri. En kommune har hidtil indsendt sine projektønsker til 60/40-udlejningsbyggeri til Landsstyret, der herefter prioriterer de indkomne ønsker på forslag til Landstingsfinanslov som enkeltstående anlægsprojekter med individuelle projektnumre. Ved Finanslovens vedtagelse overføres projekterne til Anlægs- og Renoveringsfonden. Dette princip er ikke ændret ved forordningsforslaget, jf. nedenfor.

Det er vigtigt at fastholde, at det er de enkelte kommuner, der er bygherrer, og at Landsstyret alene yder støtte til byggerierne. Derfor findes det mest hensigtsmæssigt, at det er de enkelte bygherrer, der løber risikoen for projektmæssige forsinkelser, fordyrelser mv. Den hidtidige praksis har medført en uhensigtsmæssig arbejdsbyrde, og de forventede administrative og budgetmæssige lettelser, der var forventede ved indførelse af Anlægs- og Renoveringsfonden, er udeblevet i disse sager.

Dette skyldes, at kommunerne i for høj grad ikke fremsender tilstrækkelige og nødvendige oplysninger om de enkelte projekter, hvilket bl.a. kan skyldes, at projektet er på et meget foreløbigt stade på tidspunktet for ansøgningens indlevering. Dette har medført, at såvel de bevillingsmæssige forudsætninger for projektet som projektbeskrivelserne ændres, efter at projektet er optaget på bevillingslov.

Der henvises i øvrigt til Budgetregulativ 2002, disponeringsregler, hvoraf det bl.a. fremgår, at når et projekt er overført til Anlægs- og Renoveringsfonden, er det normalt også automatisk godkendt, at projektet kan gennemføres uden yderligere godkendelse fra bevillingsmyndigheden eller Landsstyret. Det forudsættes dog, at den godkendte totaludgift, projektbevillingen, kan overholdes, og at projektet gennemføres i overensstemmelse med bevillingsforudsætningerne.

Det har dog i flere tilfælde ikke været muligt at holde merudgifter til projekter inden for de i afsnit 8.5.5.1 i Budgetregulativ 2002 anførte rammer. Dette har medført, at der i flere tilfælde har skullet udarbejdes nye bevillingsforudsætninger og nye projektbeskrivelser, der skal forelægges bevillingsmyndigheden til godkendelse. Derfor er den forventede administrative og budgetmæssige lettelse ved indførelse af Anlægs- og Renoveringsfonden udeblevet i disse sager.

Derfor foreslås nu, at der optages en rammebevilling, der udmøntes i Finanslovsåret på baggrund af veldokumenterede og motiverede projektforslag/ansøgninger fra de enkelte kommuner. I finansåret vil Landsstyret disponere rammebevillingen på baggrund af de indkomne projektforslag og meddele Landstingets Finansudvalg disponeringen opdelt på projekter, hvorefter de enkelte projekter overføres med en fast anlægstilskudsbevilling til Anlægs- og Renoveringsfonden. Eventuelle fordyrelser i projekterne er herefter Hjemmestyret uvedkommende.

Bestemmelsen indebærer, at der alene ydes tilskud efter kapitel 3 til opførelse af kommunale udlejningsboliger, herunder enfamiliehuse. Tidligere kunne der tillige ydes tilskud til kommuner til udvidelse eller forbedring af kommunale udlejningsboliger. Baggrunden for, at denne mulighed afskaffes, er, at mange kommunale udlejningsboliger er opført efter 1982, der er skillelinjen i renoveringsaftalen mellem Hjemmestyret og Den danske Stat. Desuden falder udvidelse og forbedring udenfor definitionen på renovering i renoveringsaftalen.

Samtidig oppebærer kommunerne kapitalafkast af såvel sin egen som Hjemmestyrets andel af opførelsesomkostningerne. Hjemmestyret har ydet tilskud på 60%, og for visse boliger endda 80%, af de samlede anlægsomkostninger, mens den enkelte kommune oppebærer kapitalafkast af den fulde opførelsesomkostning, altså også af den del, som Hjemmestyret har finansieret.

Såfremt opførelsesomkostningerne i et 60/40-byggeri er på 15.000 kr. pr. kvadratmeter, betyder det, at kommunen udover sin egen del af opførelsesomkostningen på 6.000 kr. (40% af 15.000 kr.) foruden at modtage kapitalafkast på 1,5% af 6.000 kr., svarende til 90 kr., også modtager 1,5% af Hjemmestyrets 9.000 kr., svarende til 135 kr. Kommunen modtager således 225 kr. i kapitalafkast pr. kvadratmeter, hvilket i realiteten betyder et kapitalafkast på 3,75% af kommunens investerede kapital.

Bestemmelsen indebærer, at en kommune kan søge om tilskud til opførelse af boliger, såfremt boligarealet i de enkelte boliger som minimum udgør 45 kvadratmeter. Der ydes maksimalt tilskud til 130 kvadratmeter af en boligs boligareal, uanset om boligen er større.

Tilskuddet udgøres af et fast beløb pr. kvadratmeter, hvorefter tilskuddet gradueres efter boligens størrelse. Indtil 60 kvadratmeter boligareal udgør tilskuddet 9.700 kr. pr. kvadratmeter. Derefter udgør tilskuddet i intervallet 60 til 85 kvadratmeter boligareal 8.500 kr. pr. kvadratmeter, hvorefter tilskuddet i intervallet 85 til 110 kvadratmeter boligareal udgør 8.000 kr. pr. kvadratmeter, for endeligt i intervallet 110 til 130 kvadratmeter boligareal at udgøre 7.500 kr. pr. kvadratmeter.

Eksempelvis vil en bolig på 91 kvadratmeter modtage 842.500 kr. i støtte. Beløbet er sammensat af : (60 m² * 9.700 kr.) + (25 m² * 8.500 kr.) + (6 m² * 8.000 kr.) = 842.500 kr.

Fastsættelse af boligstørrelser har ikke tidligere været nedfældet i lovgivningen, men der har været anvendt en uskreven regel. Typisk var en to rums bolig på omkring 45 kvadratmeter, og de største 7 rums familielejligheder var på omkring 120 kvadratmeter. Imidlertid er en families pladsbehov ikke en statisk størrelse, og ikke alle 4 personers familier har samme pladsbehov. I vores nabolande, dvs. Canada og Island, er kravet til en boligs størrelse også steget igennem de sidste 20 år. I dag har folk ofte større og mere indbo, end de havde for blot 20 år siden. Hidtil har det f.eks. været passende med en 80 kvadratmeter bolig for en familie med et par børn.

Det er de enkelte kommuner som bygherre, der vedtager, hvilken udformning deres boliger skal have, herunder teknisk standard, installationsniveau og størrelse.

Landsstyret foreslår, at en to rums bolig ikke må overstige 60 kvadratmeter boligareal, at en tre rums bolig ikke må overstige 85 kvadratmeter boligareal, at en fire rums bolig ikke må overstige 110 kvadratmeter, og at en bolig, der har flere end 4 rum som minimum skal være 110 kvadratmeter.

For at sikre, at det er Landstinget, der foretager anlægsprioriteringen på Landstingsfinansloven er der indføjet en bestemmelse om, at såfremt en kommune igangsætter byggeri, eller der indgås bindende kontrakter inden den har modtaget endelig frigivelse af tilskudsmidler, bortfalder Landskassens tilskud til byggeriet.

Tidligere bestemmelse om, at en tvist om opgørelse af husets værdi ved tilbagelevering kan indbringes for Grønlands Landsret, ophæves. Herved skal en eventuel tvist rejses ved den Kredsret, som er det rette værneting.

Bestemmelsen indebærer, at personer, der har fået eftergivet forfaldne ydelser og restgæld, fordi deres skattepligtige husstandsindkomst har været under 128.000 kr. i 2 år, kan søge om tilskud til renovering, udvidelse eller modernisering af deres bolig. Der er tale om ansøgere, hvis skattepligtige husstandsindkomst fortsat ligger under 128.000 kr. årligt, reguleret opad med 4.000 kr. for hvert hjemmeboende barn under 18 år.

Ved bedømmelse af en ansøgning skal der tages hensyn til renovering, udvidelse eller modernisering i relation til ansøgerens formueforhold og forventede evne til selv at forestå arbejdet samt husets alder og markedsmæssige værdi.

Dette indebærer, at kun ansøgninger vedrørende huse, der har en reel boligværdi vil blive fremmet. Er huset saneringsmodent eller i så dårligt stand, at det ikke er hensigtsmæssigt at sætte det i stand, vil ansøgningen blive afslået.

Endvidere vil ansøgninger fra personer, der i det væsentlige selv kan forestå arbejdet, blive prioriteret. Er huset beliggende på en lokalitet, hvor der kan opnås andre former for lån, f.eks. lån efter 10/40/50-ordningen, bank- eller realkreditlån, vil der ikke kunne opnås støtte.

Bestemmelsen indebærer, at der kan meddeles en selvbygger en frist fra byggesættets levering til at opføre selvbyggerhuset. Overskrides fristen, mister selvbyggeren retten til byggesættet, og lånet annulleres. Landsstyret kan dispensere fra fristen.

Fristens længde skal tilpasses de lokale forhold, således at der bl.a. tages hensyn til islægsperioder, storis, permafrost, besejlingsforhold m.v. Fristen kan f.eks. være 2-3 år.

Bestemmelsen indebærer, at forordningsforslaget træder i kraft den 1. juni 2003.

Kommune	Under 128.000	128.000- 139.999	140.000- 149.999	150.000- 159.999	160.000- 169.999	170.000- 179.999	180.000- 189.999	190.000- 199.999	Total
Ammassalik	138	13	11	17	13	8	7	8	215
Ilulissat	45	6	7	7	6	1	6	7	85
Ittoqqortoormitt	22	3	1	6	2	4	4	-	42
Ivittuut	-	-	-	-	-	-	-	-	0
Kangaatsiaq	89	11	7	12	11	13	10	4	157
Maniitsoq	48	7	9	5	4	7	4	3	87
Nanortalik	109	12	12	10	7	10	9	14	183
Narsaq	53	10	3	6	3	4	2	8	89
Nuuk	29	2	2	2	3	3	2	5	48
Paamiut	20	5	3	2	3	5	2	4	44
Qaqortoq	35	3	3	7	2	4	3	3	60
Qasigiannguit	24	2	4	5	4	2	3	5	49
Qeqertarsuaq	23	-	2	2	2	3	1	6	39
Qaanaaq	31	7	3	2	8	2	4	7	64
Sisimiut	46	5	7	5	8	7	8	7	93
Upernavik	94	15	19	7	18	16	15	17	201
Uummannaq	100	17	18	13	15	17	14	9	203
Aasiaat	59	5	4	8	11	7	4	5	103
(tom)	7	-	-	1	-	-	1	-	9
Hovedtotal	972	123	115	117	120	113	99	112	1771