NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT

Kalaallit Nunaanni Inatsisartut
Inatsisartut Allattoqarfiat

 

 

GRØNLANDS HJEMMESTYRE


Grønlands Landsting
Landstingets Bureau

 

Landsstyremedlemmet for Familier og Sundhed

Ulloq/Dato:
J.nr.

14. marts 2003
01.33.04.03-1

 

Samråd i Landstingets Familie- og Sundhedsudvalg den 20. marts 2003 kl. 10 i Landstingets mødelokale 2

 

Landstingets Familie- og Sundhedsudvalg ønsker Landsstyremedlemmet for Familier og Sund- hed Ruth Heilmann til samråd i udvalget.

Udvalget ønsker at drøfte følgende punkter vedr. FM 2003/26 Forslag til Landstingsforordning om hjælp til børn og unge:

1. Udvalget bemærker, at efterskoler i følge § 9, stk. 9 bliver betragtet som et anbringel- sessted. Før i tiden har man sendt unge grønlændere med behov for hjælp på efterskole i Danmark, og dette har afstedkommet problemer både for de unge selv, der ikke har fået den hjælp og støtte, som de har haft behov for, og for efterskolerne, som ikke har kunnet yde den sociale og pædagogiske bistand, som de unge har haft brug for.

Udvalget ønsker at få præciseret, hvordan de unge, der sendes på efterskole i Danmark i henhold til § 9 stk. 9, bliver hjulpet under deres ophold på en efterskole.

2. Mht. § 14 står der, at hvis kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om anbringelse af et barn uden for hjemmet, skal der udarbejdes en handleplan. Hvordan vil Landsstyremed- lemmet sikre, at disse handleplaner udarbejdes, og at forordningens intentioner således bliver efterlevet?

3. Hvordan vil Landsstyremedlemmet sikre, at de professionelle plejefamilier bliver vejledt grundigt og kontinuerligt, at de bliver aflastet og får løbende kurser og supervi- sion? Da de professionelle plejefamilier står over for nogle tunge arbejdsopgaver, finder udvalget det yderst vigtigt, at de er sikret hjælp. Endvidere ønskes en udredning om, hvilke tanker og planer man har for, at de professionelle plejefamilier får et netværk, som de kan trække på, så de ikke står alene med deres problemer.

4. Hvorledes vil Landsstyremedlemmet sikre, at de professionelle plejefamilier også kommer til at indgå i arbejdet om hjemtagningsdelen af børnene?

5. Hvordan vil Landsstyremedlemmet sikre, at de almindelige plejefamilier, som også i dag står med tunge arbejdeopgaver, får løbende rådgivning, opbakning og supervision?

6. Udvalget ønsker en uddybning af de økonomiske forhold for de professionelle plejefa- milier. Udvalget finder umiddelbart vederlaget til de professionelle plejefamilier som et urealistisk og lille beløb.

7. Udvalget ønsker en uddybende redegørelse/definition af, hvilke slags børn de profes- sionelle plejefamilier må tage i pleje. Udvalget finder ordlyden "svært psykisk skadede og omsorgssvigtede børn og unge eller børn og unge med vidtgående fysiske og psyki- ske handicap" (jf. § 18. stk. 1) alt for bredt formuleret.

8. I § 21 står der, at plejefamilierne har krav på at blive sat grundigt ind i plejeopgaven, og at de skal have et eksemplar af handleplanen. Hvordan sikrer Landsstyremedlemmet, at der bliver afsat tid og penge til dette inden den 1. juli 2003, hvor forordningen foreslås sat i kraft, da socialrådgivernes arbejdsbyrde i forvejen er stor?

9. Udvalget finder det vigtigt, at der er en jurist repræsenteret i det børnesagkyndige udvalg. I Rigsombudsmandens høringssvar fremgår det ikke klart, om Rigsombuds- manden har tolket forslaget som om, at han i egen person skulle deltage i det børnesag- kyndige udvalg, eller at det skulle være en jurist fra Rigsombudsmandens institution. Kan Landsstyremedlemmet svare på dette?

10. Da dette ændringsforslag indeholder en række nye tiltag, som indebærer merudgifter for kommunerne til personlig rådgivning, professionelle plejefamilier, løbende kurser og supervision til disse, udmåling af forsørgelse af alle børn mm. ønsker udvalget en detaljeret redegørelse over, hvordan disse udgifter dækkes med de 15,9 mio. kr, som der er afsat.

11. Udvalget ønsker en detaljeret redegørelse over, hvordan drift og ansvar omkring døgninstitutionerne skal deles mellem kommunerne og Hjemmestyret.

12. I bemærkningerne til § 38 står der, at "kommunen kan fritage den ene eller begge forældre for betaling, såfremt betalingsforpligtelsen betyder, at pågældende efter en konkret vurdering vil få vanskeligheder ved at sikre sig og sin familie det nødvendige til opretholdelse af et rimeligt leveniveau". Udvalget finder ordlyden ‘et rimeligt leveni- veau’ ukonkret. Udvalget ønsker en bekendtgørelse fra Landsstyrets side med et krystal- klart regelsæt for, hvornår forældre kan fritages for betaling.

 

Udvalgssekretæren ønsker kopi af Landsstyremedlemmets talepapir ved mødets start.

Den grønlandske oversættelse af dette brev følger snarest.

 

 

Med venlig hilsen
på vegne af Landstingets Familie- og Sundhedsudvalg

Ellen Christoffersen, formand