Landstingets Familie- og Sundhedsudvalg
/HER
Nuuk den 27. marts 2003
j.nr.: 01.31+2003+01
Familie- og Sundhedsudvalget har anmodet om yderligere informationer om, hvordan drift og ansvar omkring døgninstitutionerne skal deles mellem kommunerne og Hjemmestyret.
Jeg kan oplyse, at det er landsstyret ved landsstyreområdet for Familie og Sundhed, som driver døgninstitutionerne, mens det er kommunerne, der betaler udgifterne ved driften. Der er en fast arbejdsgruppe med repræsentanter for KANUKOKA og Familiedirektoratet, som mødes løbende for at planlægge udviklingen af børne- og ungedøgninstitutionerne herunder også budgetterne for disse, samt hvilke institutioner der kan betegnes som almindelige, og hvilke der har en særlig pædagogik.
Landsstyret har ikke planer om at ændre på fordelingen af ansvar og drift på døgninstitutionerne. I henhold til den nuværende byrde og opgavefordeling mellem kommunerne og hjemmestyret er børne- og ungeområdet kommunernes ansvar. Dermed er det også kommunerne, der finansierer de støtteforanstaltninger, der er til familierne i form af f.eks. psykolog bistand, midlertidig anbringelse i aflastningsfamilier m.v.
Det vil ikke være hensigtsmæssigt, hvis hjemmestyret helt eller delvist finansierer døgninstitutionerne, mens kommunerne selv skal finansiere de øvrige tiltag som kan afhjælpe problemerne i familierne. Dels er deling af økonomisk ansvar kilden til dårlig udgiftsstyring, dels kunne det give kommunerne et økonomisk incitament til blot "at lade stå til" indtil situationen er så tilspidset, at der ikke er anden udvej end at lade barnet anbringe på institution. Dette vil ikke være i barnets tarv, og landsstyret kan derfor ikke anbefale at der ændres ved at kommunerne har det fulde økonomiske ansvar på børne- og ungeområdet.
Den nuværende ordning tager derfor principielt udgangspunkt i at kommunerne betaler driften af institutionerne. Det er dog ikke den anbringende kommune der betaler hele udgiften ved anbringelsen. I den nuværende ordning finansieres halvdelen af driften via en reduktion af bloktilskuddet. Dermed er alle kommuner med til at finansiere en del af driften i forhold til deres bloktilskud og dermed i forhold til kommunens størrelse. Dette er den såkaldte solidariske del af ordningen.
Den anden halvdel af driften betaler kommunerne efter forbrug via en døgntakst, som betales af de kommuner som har børn/unge anbragt på døgninstitutionerne. I 2003 er der mellem KANUKOKA og Landsstyret aftalt, at der skal opkræves to á conto takster: En på 607 kr. pr. døgn på de almindelige institutioner og en på 819 kr. på institutionerne med en særlig pædagogik.
Hvis man ønsker en ordning hvor de mindrebemidlede kommuner kan sikres bedre støtte, er det det mest nærliggende at forøge det solidariske element i finansieringsordningen. Hvis f.eks. 60 procent af udgiften blev finansieret via reduktion af bloktilskuddet, mens de resterende 40 procent blev finansieret via taksterne, så ville taksterne kunne falde med 20 procent i forhold til i dag, men samtidig ville det fortsat være kommunerne der under et finansieret området.
Landsstyret har ved flere lejligheder meddelt KANUKOKA, at Landsstyret er indstillet på at indgå i en forhandling om dette. KANUKOKA har dog indtil videre ikke været indstillet på en sådan forhandling.
Familie- og Sundhedsudvalget har endvidere ønsket information om, hvad Landsstyret har til hensigt at tage op til genforhandling i forbindelse med delingen af drift og ansvar omkring institutionerne.
Landsstyret og KANUKOKA har den 21. marts 2003 indgået en tillægsaftale til aftalen om bloktilskud for budgetåret 2003. I denne aftale indgår blandt andet en aftale om tilskud til takstbetaling på døgninstitutionerne.
Aftalen har baggrund i den takstforhøjelse, der blev godkendt i Finansudvalget i juni 2002. Kommunerne havde ikke mulighed for at indarbejde denne forhøjelse i deres i budgetter i 2002, og derfor kom visse kommuner i økonomiske problemer i 2002.
Taksten blev forhøjet med 201 kr. pr. døgn, herfra blev trukket et tilskud til takstbetalingen på 125 kr. pr. døgn som Finansudvalget ligeledes godkendte i juni 2002. Sammenlagt blev kommunerne således pålagt en uforudset merudgift på 76 kr. pr. døgn.
Det tidligere Landsstyre og KANUKOKA blev derfor i oktober 2002 enige om at der skulle findes en løsning, så de mindrebemidlede kommuner fik tildelt et tilskud som kompensation for denne merudgift. Men landsstyret nåede ikke at udarbejde forslag til en ordning før landstingsvalget blev udskrevet i oktober 2002.
I tillægsaftalen til bloktilskudsaftalen for 2003 er der derfor indarbejdet en ordning, hvor mindrebemidlede kommuner kompenseres for denne merudgift i 2002. KANUKOKA og landsstyret er blevet enige om, at mindrebemidlede kommuner defineres som kommuner, der har en skattepligtigindkomst pr. indbygger på under landsgennemsnittet. Der er desuden enighed om, at tilskuddet skal være på det beløb som de kommuner har haft som merudgift i 2002, det vil sige på 76 kr. pr. anbringelsesdøgn.
Tilskuddet ydes kun i 2003, som kompensation for de særlige omstændigheder i 2002 og er således ikke en permanent støtte til mindrebemidlede kommuner. Tilskuddet er fastsat til 2.026.000 kr. sammenlagt og tildeles til følgende kommuner:
Kommune Kr.
Narsaq 180.000
Paamiut 69.000
Maniitsoq 170.000
Aasiaat 221.000
Qasigiannguit 107.000
Qeqertarsuaq 74.000
Uummannaq 245.000
Upernavik 280.000
Qaanaaq 12.000
Ammassalik 538.000
Ittoqqortoormiit 130.000
De økonomiske konsekvenser af tillægsaftalen indgår i landsstyrets ændringsforslag til 2. behandlingen af Forslag til Finanslov 2003.
Aftalen vedlægges dette brev på dansk og på grønlandsk til orientering. Den grønlandske udgave af brevet eftersendes snarest.
Med venlig hilsen
Augusta Salling