Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 17 af 1. juli 2003 om hjælp til børn og unge.

 

I medfør af § 11 stk 3, § 16 stk 3, § 17 stk 5 , § 21 stk 2, § 38 stk 4 i landstingsforordning nr 1. af 15. april 2003 om hjælp til børn og unge fastsættes:

 

Kapitel 1
Bisidderbistand

§ 1. Når forældremyndighedsindehaveren ikke har givet samtykke til, at et barn eller en ung anbringes uden for hjemmet, skal kommunalbestyrelsen vejlede forældremyndighedsindehavere om retten til bisidderbistand, inden beslutningen om anbringelse uden for hjemmet træffes.
Stk. 2. Tilsvarende gælder, når kommunalbestyrelsen påtænker at nægte hjemgivelse på forældremyndighedsindehaverens anmodning, uanset om anbringelsen er sket med eller uden samtykke, og uanset hvor anbringelsen er sket.
Stk. 3. Er barnet eller den unge over 15 år eller må det i øvrigt antages, at barnet eller den unge og forældremyndighedsindehaveren har modstridende interesser, skal kommunalbestyrelsen vejlede barnet om retten til særskilt bisidderbistand.

§ 2. Forældremyndighedsindehaveren og barnet eller den unge vælger selv sin bisidder. Bisidderen kan være en person som forældremyndighedsindehaveren og barnet eller den unge har særlig tillid til, men må ikke være kommunalbestyrelsesmedlem eller ansat af kommunalbestyrelsen.
Stk. 2. Bisidderen har ret til aktindsigt efter aftale med forældremyndighedsindehaveren eller barnet, der er fyldt 15 år. Bisidderen har tavshedspligt om forhold, pågældende bliver bekendt med under hvervet.

§ 3. Bisidderen udpeges af kommunalbestyrelsen, og udpegningen skal ske skriftlig ved anvendelse af en af Landsstyret udarbejdet formular.
Stk. 2. Bisidderen honoreres i henhold til de takster, der bekendtgøres i Familiedirektoratets cirkulære om gældende sociale kontantydelser.
Stk. 3. Honoraret udbetales på baggrund af antal møder med offentlige myndigheder og mødernes varighed. Timetaksten betales alene for det antal timer, der bruges på møder. Der udbetales ikke særskilt honorar for forberedelses- og efterbehandlingstid.
Stk. 4. Honoraret udbetales af kommunalbestyrelsen, og refunderes af Landskassen.

 

Kapitel 2
Personlig rådgiver

§ 4. Når et barn eller en ung har behov for en særlig indsats med hensyn til råd og vejledning, kan der udpeges en personlig rådgiver.
Stk. 2. Et barn eller en ung, som har begået kriminallovsovertrædelser og har fået tiltalefrafald eller betinget dom mod at undergive sig hjælpeforanstaltninger efter Landstingsforordning om hjælp til børn og unge, skal have udpeget en personlig rådgiver.

§ 5. Som personlig rådgiver kan udpeges myndige personer, der har særlige forudsætninger for at bistå barnet eller den unge og dennes familie med råd og vejledning. Den personlige rådgiver udpeges af kommunalbestyrelsen.
Stk. 2. Der kan ikke udpeges en personlig rådgiver, som har tætte familierelationer til barnet eller den unge, med mindre barnet eller den unge utvetydigt giver udtryk for at et bestemt familiemedlem ønskes som rådgiver, og rådgiveren ikke er udpeget i medfør af § 4, stk. 2.
Stk. 3. Barnet eller den unges mening skal tillægges passende vægt efter alder og modenhed, når der beskikkes en personlig rådgiver.
Stk. 4. Samme person kan højst udpeges som personlig rådgiver for 3 børn eller unge samtidig.
Stk. 5. Udpegning sker skriftligt ved anvendelse af en af Landsstyret udarbejdet formular. Sammen med udpegningen skal der udleveres en generel vejledning om den personlige rådgivers rettigheder og pligter.

§ 6. Den personlige rådgiver skal have udleveret den udarbejdede handleplan og medvirke til, at planen revideres så den altid svarer til barnets eller den unges aktuelle situation. Er formålet med handleplanen ikke opfyldt, når barnet eller den unge bliver 18 år, kan den personlige rådgiver fortsætte, indtil handleplanens formål er opfyldt
Stk. 2. Hvervet skal udøves i nært samarbejde med den, der udøver omsorgen for barnet eller den unge. Desuden skal den personlige rådgiver samarbejde med skole, sundhedsvæsen, kriminalforsorg, politi og andre relevante instanser.
Stk. 3. Den personlige rådgiver har ret til at blive bekendt med alle forhold omkring barnet eller den unge, og pågældende har tavshedspligt om de forhold, som vedkommende bliver bekendt med i forbindelse med hvervet.

§ 7. Den personlige rådgiver modtager månedsvis bagud et honorar, der udgør 15 % af det til enhver tid gældende plejevederlag. Honorarets størrelse bekendtgøres i Familiedirektoratets cirkulære om gældende sociale kontantydelser.
Stk. 2. Når der stilles krav om en ekstraordinær eller særlig byrdefuld indsats, kan honoraret forhøjes med 50 eller 100 %.
Stk. 3. Dokumenterede ekstraordinære udgifter i forbindelse med varetagelse af hvervet kan honoreres efter forudgående aftale med kommunalbestyrelsen.
Stk. 4. Den personlige rådgiver skal mindst hvert halve år aflevere en skriftlig indberetning om sit hverv til kommunalbestyrelsen.

 

Kapitel 3
Visitation

§ 8. Den udarbejdede handleplan skal forholde sig til, hvor det er mest hensigtsmæssigt at placere barnet.
Stk. 2. Ud fra den udarbejdede handleplan skal det tværfaglige udvalg indstille til kommunalbestyrelsen, om formålet med anbringelsen for barnet bedst opfyldes i almindelig plejefamilie, professionel plejefamilie eller på døgninstitution.

 

Kapitel 4
Godkendelse af plejefamilie

§ 9. Før kommunalbestyrelsen kan anbringe et barn eller ung i familiepleje, skal plejefamilien godkendes af kommunalbestyrelsen, og der skal foreligge en skriftlig plejetilladelse for hvert barn, der ønskes anbragt.
Stk. 2. Inden en plejefamilie kan godkendes, skal der foretages en grundig vurdering af om forholdene i hjemmet er opdragelses- og sundhedsmæssigt forsvarlige.
Stk. 3. Samtlige medlemmer af plejefamilien skal fremlægge en ikke over tre måneder gammel helbredserklæring, og der må ikke forefindes smitsomme sygdomme i hjemmet ved godkendelsen.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal afkræve samtlige medlemmer af plejefamilien en udskrift fra kriminalregistret, og der kan ikke ske godkendelse, hvis nogen i plejefamilien er dømt for personfarlig kriminalitet.
Stk. 5. Er nogen i plejefamilien dømt for andre former for kriminalitet skal der være forløbet mindst fem år fra dommen inden familien kan godkendes som plejefamilie.

§ 10. For at blive godkendt, som professionel plejefamilie skal den ene af plejeforældrene kunne dokumentere en socialfaglig baggrund eller anden relevant erfaring, som kan sidestilles med en socialfaglig uddannelse.
Stk. 2. Den af plejeforældrene, som har socialfaglig uddannelse eller indsigt, må ikke have anden erhvervsbeskæftigelse.
Stk. 3. Der kan dispenseres fra kravet om erhvervsbeskæftigelse i de timer hvor barnet passes i daginstitution eller skole.
Stk. 4. Udover ovennævnte betingelser skal betingelserne i § 9 stk.1 – 5 ligeledes være opfyldt før en familie kan godkendes som professionel plejefamilie.

§ 11. Anbringes et barn eller ung i privat arrangeret familiepleje ud over 3 måneder skal der søges plejetilladelse.
Stk. 2. Forældremyndighedsindehaveren har ansvaret for, at der foreligger gyldig plejetilladelse.

§ 12. Finder kommunalbestyrelsen, at forudsætningerne for godkendelsen ikke længere er til stede, skal godkendelsen straks ophæves.

 

Kapitel 5
Støtte til plejefamilien

§ 13. Når et barn eller en ung anbringes i familiepleje, skal der udarbejdes en plejekontrakt, hvoraf de aftalte betingelser for plejeforholdet fremgår. Endvidere skal der til plejefamilien udleveres en skriftlig udarbejdet handleplan, som angiver formålet med barnet eller den unges ophold i plejefamilien.

§ 14. Vederlag og øvrige ansættelsesforhold for den professionelle plejefamilie fastsættes efter overenskomst med relevant forhandlingsberettiget organisation.
Stk. 2. Til den almindelige plejefamilie udbetales plejevederlaget månedsvis bagud. Plejevederlaget er alene tænkt som en aflønning af plejefamilien og skal ikke anvendes til barnet eller den unges forsørgelse. Plejevederlagets størrelse bekendtgøres i Familiedirektoratets cirkulære om gældende sociale kontantydelser.

§ 15. Kommunalbestyrelsen kan forhøje plejevederlaget med 50 eller 100%, når der kræves en ekstraordinær indsats, som stiller særlige krav til plejefamilien med hensyn til pædagogik og omsorg.
Stk. 2. Ved akutte, kortvarige anbringelser skal der udbetales forhøjet plejevederlag. Taksten for det akutte vederlag bekendtgøres i Familiedirektoratets cirkulære om gældende sociale kontantydelser.
Stk. 3. Vederlaget for akut anbringelse kan maksimalt udbetales i 30 døgn for det samme barn, derefter reduceres taksten til almindeligt plejevederlag.

§ 16. Der udbetales ikke vederlag til privat arrangeret familiepleje.

 

Kapitel 6
Lomme- og tøjpenge

§ 17. Lomme- og tøjpenge udbetales af plejefamilien efter en fast døgntakst, fastsat af Familiedirektoratet.
Stk. 2. Taksten for lomme- og tøjpenge fastsættes ud fra plejebarnets alder, og offentliggøres i Familiedirektoratets cirkulære om gældende sociale kontantydelser.
Stk. 3. Lomme- og tøjpenge udbetales selvom plejebarnet har egen indtægt fra fritidsarbejde.

§ 18. Med mindre andet følger af plejebarnets handleplan, beslutter plejefamilien, i samarbejde med plejebarnet, hvor stort et beløb plejebarnet skal have til fri rådighed, hvor ofte der skal ske udbetaling samt hvilke udgifter plejebarnet selv skal afholde. Rådighedsbeløb skal dog udbetales minimum en gang månedligt.
Stk. 2. Hvis plejefamilien skønner, at et plejebarn under 18 år, af pædagogiske årsager, ikke skal have udbetalt fuldt rådighedsbeløb i en periode, som plejefamilien fastsætter ud fra det pædagogiske sigte, indbetales det tilbageholdte beløb på en konto oprettet i barnets eller den unges navn.
Stk. 3. Lomme- og tøjpenge, der ikke udbetales til plejebarnet, som rådighedsbeløb skal anvendes til indkøb af beklædning eller lignende til plejebarnet. Eventuelle restbeløb indsættes på en konto oprettet i plejebarnets navn.
Stk. 4. Beløb indestående på de i stk. 2 og 3 nævnte konti, kan kun hæves af plejefamilien så vidt muligt i forening med plejebarnet og skal anvendes til indkøb til plejebarnet.
Stk. 5. Når et barn eller en ung anbringes i familiepleje skal kommunalbestyrelsen sørge for, at plejebarnet medbringer det nødvendige tøj og øvrigt udstyr. Kommunalbestyrelsen skal maksimalt udbetale et beløb svarende til indskrivningsbeløbet fastsat i Familiedirektoratets cirkulære om gældende sociale kontantydelser, til dækning af udgifter hertil.

 

Kapitel 7
Forældrebetaling

§ 19. Når det er nødvendigt at anbringe et barn eller en ung uden for hjemmet, skal forældrene betale til barnets eller den unges underhold. Taksten, som forældrene skal betale, udgør samme beløb, som normalbidrag offentliggjort i Familiedirektoratets cirkulære om gældende sociale kontantydelser og betales af begge forældrene.
Stk. 2. Selvom barnet er anbragt i familiepleje, har forældremyndighedsindehaveren stadig forsørgerpligten og må derfor ud over den almindelige forsørgelse afholde de udgifter, der er forbundet med, at barnet eller den unge tilbringer weekender og ferier hos forældremyndighedsindehaveren

§ 20. Dækkes den ene eller eventuelt begge forældrenes forsørgerforpligtelse ved betaling af bidrag ifølge bidragsresolution, skal bidraget udbetales til plejefamilien til dækning af de forsørgelsesudgifter, der er forbundet med barnet.

§ 21. Kommunalbestyrelsen kan fritage den ene eller begge forældrene for betaling, såfremt betalingsforpligtelsen betyder, at pågældende efter en konkret vurdering vil få svært ved at sikre sig selv og sin familie det nødvendige til opretholdelse af et rimeligt leveniveau.
Stk. 2. Beslutningen om betaling kan tages op til fornyet vurdering, hvis der sker væsentlige ændringer i forældrenes indkomstforhold eller forsørgerbyrde.

§ 22. Kommunalbestyrelsen udbetaler et beløb svarende til 2 x normalbidraget til plejefamilien til dækning af udgifter til kost, tøj og lommepenge til barnet eller den unge.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan herefter kræve bidraget betalt af forældremyndighedsindehaveren og beløbet kan inddrives efter bestemmelserne i Landstingsforordningen om udbetaling af underholdbidrag, m. v. til børn, samt adoptionstilskud.

 

Kapitel 8
Klageadgang

§ 23. Bestemmelser, der er truffet efter kapitel 4 og kapitel 7 kan påklages til Det Sociale Ankenævn.

 

Kapitel 9
Ikrafttræden

§ 24. Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. juli 2003.
Stk. 2. Samtidig ophæves Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 18. januar 1993 om hjælp til børn og unge.

Grønlands Hjemmestyre den 7. juli 2003

Ruth Heilmann

/

Martha S. Abelsen