Almindelige bemærkninger

Forslaget til ændring af § 1 har til formål at skabe klar og entydig hjemmel til, at Landsstyret kan afholde en række udgifter i 2003, der skønnes nødvendige udfra samfundsøkonomiske hensyn.

 

Bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser


Til § 1

Nr. 1

Forslaget til ændring af § 1 har til formål at skabe hjemmel til, at Landsstyret kan afholde en række udgifter, der skønnes nødvendige udfra samfundsøkonomiske hensyn.

Udgifterne til forsikringer afholdes i henhold til det regelgrundlag og de bevillingsforudsætninger, der er gældende i 2002 under hovedkonto 25.02.06 Forsikringer.

Udgifterne til strukturtilpasning i fiskeriet afholdes i henhold til det regelgrundlag og de bevillingsforudsætninger, der er gældende i 2002 under hovedkonto 50.06.01 Strukturtilpasning i fiskeriet.

Udgifterne til indhandlingstilskud til rejer afholdes under hovedkonto 50.06.02 Midlertidige mindstepriser efter godkendelse af Landstingets Finansudvalg til en tidsbegrænset tilskudsordning, således at udgifterne svarer til et årligt udgiftsniveau på 10,0 mio. kr.

Udgifterne til tilskud til drift af produktionsanlæg afholdes efter godkendelse af Landstingets Finansudvalg i henhold til kommende aftale mellem Grønlands Hjemmestyre og henholdsvis Royal Greenland A/S og NUKA A/S om tilskud til drift af produktionsanlæg i 2003, således at udgifterne svarer til et samlet, årligt udgiftsniveau på 18,0 mio. kr.

Merudgifterne i forbindelse med nye overenskomster afholdes efter godkendelse af Landstingets Finansudvalg på de relevante hovedkonti i henhold til nye overenskomster.

Merudgifterne på handicapområdet afholdes efter godkendelse af Landstingets Finansudvalg i henhold til det regelgrundlag og de bevillingsforudsætninger, der er gældende i 2002 under hovedkonto 30.13.06 Tilskud til beskyttede boenheder og kørselsordninger, hovedkonto 30.13.08 Handicapforsorg i Grønland og hovedkonto 30.13.09 Forsøgsordninger om udlægning af bevillingskompetence til kommuner.

Udgifterne til påbegyndelse af projekteringer på anlægsområdet afholdes på hovedkonto 80.00.80 Dispositionsbeløb til påbegyndelse af projekteringer efter godkendelse af Landstingets Finansudvalg.

Udgifter til påbegyndelse af projekteringer på renoveringsområdet afholdes på hovedkonto 90.00.80 Dispositionsbeløb til påbegyndelse af projektering af renoveringsprojekter efter godkendelse af Landstingets Finansudvalg.

Bevillingen til merudgifter til igangværende anlægsprojekter og bevillingen til merudgifter til igangværende renoveringsprojekter gives på hovedkonto 80.00.01 Omrokeringsreserve og udmøntes efter godkendelse af Landstingets Finansudvalg.

Bevillingerne til påbegyndelse af nye anlægsprojekter gives på hovedkonto 80.00.00 Udisponerede anlægsreserver, og bevillingerne udmøntes efter godkendelse af Landstingets Finansudvalg.

Bevillingerne til påbegyndelse af nye renoveringsprojekter gives på hovedkonto 90.00.00 Udisponerede renoveringsreserver, og bevillingerne udmøntes efter godkendelse af Landstingets Finansudvalg.

 

Nr. 2

I henhold til Landstingslov nr. 16 af 23. november 1989 om arbejdsgiveres erhvervsuddannelsesbidrag (AEB) § 4, stk.1 fastsættes udskrivningsprocenten til 0,9 %. Formålet med bestemmelsen er at fastsætte udskrivningsprocenten for AEB-bidrag. Provenuet anvendes på erhvervsuddannelsesområdet.

 

 

Til § 2

Landstingsloven træder i kraft 1. januar 2003.