Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 4 af 19. april 1999 om uddannelse til journalist.

 

I medfør af § 2 stk. 2, § 4 og § 5, stk. 3 i landstingsforordning nr. 6. af 30. oktober 1995 om uddannelse til journalist fastsættes:

 

Kapitel 1.
Styrelsen af uddannelsen.

§ 1. Ved Tusagassiornermik Ilinniarfik nedsættes et uddannelsesråd. Uddannelsesrådet består af 7 medlemmer:
1) Et medlem udpeget af Direktoratet for Uddannelse.
2) Et medlem udpeget af den grønlandske presseforening.
3) Et medlem udpeget af Kalaallit Nunaata Radioa (KNR) og Kalaallit Nunaanni TV- utileqatigiit radioutileqatiigillu (FTV-R).
4) Et medlem udpeget af de landsdækkende trykte medier.
5) Leder af uddannelsen.
6) Et medlem udpeget af lærerrådet på uddannelsen.
7) Et medlem udpeget af og blandt de studerende på uddannelsen.
Stk. 2. Medlemmer af uddannelsesrådet sidder i rådet indtil den, der har udpeget vedkommende trækker denne udpegning tilbage samt udpeger et nyt medlem.
Stk. 3. Der udpeges suppleanter for alle rådsmedlemmer.
Stk. 4. Uddannelsesrådet kan tilforordne personer med viden inden for særlige områder.
Stk. 5. Uddannelsesrådet konstituerer sig selv med formand og næstformand. Uddannelsesrådet fastsætter selv sin forretningsorden, herunder bestemmelser om nedsættelse af et forretningsudvalg og om tilforordnedes stemmeret. Forretningsordenen skal godkendes af Direktoratet for Uddannelse.
Stk. 6. Tusagassiornermik Ilinniarfik er sekretariat for Uddannelsesrådet.

§ 2. Uddannelsesrådet er rådgivende vedrørende Tusagassiornermik Ilinniarfik, og kan afgive indstillinger til Direktoratet for Uddannelse. Rådet har desuden de i §§ 3 og 4 nævnte funktioner.

§ 3. Uddannelsesrådet
1) nedsætter et optagelsesudvalg, jf. § 8,
2) godkender praktikpladser, jf. § 12, stk. 2 og
3) kan efter ansøgning at give tilladelse til, at en studerende kan gå et uddannelsesforløb om, jf. § 49, stk. 3.

§ 4. Uddannelsesrådet er klageinstans for følgende beslutninger truffet af Tusagassiornermik Ilinniarfik eller Optagelsesudvalget:
1) Beslutninger truffet af Optagelsesudvalget i henhold til § 8, stk. 2, nr. 3.
2) Beslutninger om godkendelse af studieaktivitet og om den studerende skal gå et uddan-nelsesår helt eller delvist om, jf. § 17.
3) Beslutninger om bortvisning af studerende, jf. § 18.
4) Beslutninger om genoptagelse af uddannelsen, jf. § 19, stk. 2.
Stk. 2. Uddannelsesrådets afgørelser efter stk. 1 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

§ 5. Uddannelsens leder ansættes af Landsstyret efter indstilling fra Direktoratet for Uddannelse. Faglærere og andet personale ansættes af Landsstyret efter indstilling fra Tusagassiornermik Ilinniarfik.
Stk. 2. Direktoratet for Uddannelse kan fastsætte ændringer i Uddannelsesrådets kompetence, jf. § 3 og § 4 efter indhentet udtalelse fra Uddannelsesrådet og Tusagassiornermik Ilinniarfik.

§ 6. Tusagassiornermik Ilinniarfik udarbejder en studieordning for uddannelsen, der som minimum skal indeholde
1) indhold, lektionsantal og vejledende pensum for de enkelte fag, projektperioder og praktik samt disses placering i uddannelsesforløbet,
2) regler om aflevering af skriftlige opgaver, herunder om aflevering kan/skal ske individuelt eller gruppevis,
3) beskrivelse af prøver i uddannelsesforløbet samt disses placering i uddannelsesforløbet,
4) beskrivelse af anvendte prøveformer, herunder antallet af deltagere i gruppeprøver,
5) oversigt over ved hvilke prøver der gives karakterer, og ved hvilke prøver der gives bedømmelsen "bestået" eller "ikke-bestået",
6) præcisering af betingelserne for at give bedømmelsen "bestået" eller "ikke-bestået",
7) afholdelse af sygeeksamen og omprøve,
8) regler om deling og sammenlægning af hold efter antal tilmeldte studerende,
9) aflevering af erstatningsopgaver,
10) undervisningsplaner og
11) generelle fremmøderegler.
Stk. 2. Studieordningen kan indeholde hjemmel for Uddannelsesrådet og Tusagassiornermik Ilinniarfik til at dispensere fra studieordningens bestemmelser.
Stk. 3. Studieordningen fremsendes til Direktoratet for Uddannelse til orientering.
Stk. 4. Studieordningen og væsentlige ændringer heraf træder i kraft ved et studieårs begyndelse.

 

Kapitel 2.
Optagelsesbetingelser.

§ 7. Optagelse på Tusagassiornermik Ilinniarfik er betinget af, at ansøgeren
1) har bestået en gymnasial uddannelse,
2) har bestået en optagelsesprøve, jf. § 9,
3) behersker grønlandsk skriftligt og mundtligt på modermålsniveau og
4) taler og forstår dansk og engelsk.
Stk. 2. Ansøgere med en anden uddannelse med relevant bogligt og praktisk indhold kan optages, såfremt betingelserne i stk. 1, nr. 2 - 4 er opfyldt.
Stk. 3. Såfremt der søges om optagelse i henhold til stk. 2, skal Optagelsesudvalget jf. § 8 godkende den enkelte ansøgers kvalifikationer.

§ 8. Uddannelsesrådet nedsætter et optagelsesudvalg med indsigt inden for uddannelsens område. Optagelsesudvalget skal bestå af tre medlemmer.
Stk. 2. Optagelsesudvalget
1) godkender den enkelte ansøgers kvalifikationer, jf. § 7, stk. 3,
2) godkender den af Tusagassiornermik Ilinniarfik udarbejdede opgave til optagelsesprøven jf. § 9, stk. 1 og
3) bedømmer ansøgernes besvarelser af opgaven til optagelsesprøven med "bestået" eller "ikke-bestået".
Stk. 3. Optagelsesudvalgets afgørelser efter stk. 2, nr. 3 kan påklages til Uddannelsesrådet, jf. § 4.

§ 9. Optagelsesprøven udarbejdes af Tusagassiornermik Ilinniarfik og udformes således, at den afdækker de optagelsessøgendes sans for journalistisk tænkning, almene viden om aktuelle samfundsforhold samt sproglige færdigheder.
Stk. 2. Optagelsesprøven foregår samtidigt overalt, hvor der er rettidigt tilmeldte ansøgere, som opfylder de øvrige optagelseskrav, og efter et af Tusagassiornermik Ilinniarfik fastlagt tidsskema. Leder af uddannelsen er ansvarlig for prøvernes afholdelse.

 

Kapitel 3.
Uddannelsens indhold m.v.

Uddannelsens struktur.

§ 10. Uddannelsen er normeret til 3½ år fordelt på 7 semestre, og er opbygget således:
1) 1. del består af 1.- 3. semester og indeholder teori og projektorienteret undervisning.
2) 2. del består af 4.- 6. semester og indeholder ophold på praktiksteder.
3) 3. del består af 7. semester og indeholder teori og projektorienteret undervisning.

 

Tilrettelæggelse af fag og praktikperioder.

§ 11. Undervisningen på 1.- 3. semester omfatter følgende fag:
1) Journalistik.
2) Sprog.
3) Medie- og kommunikationsteori
4) Informationsret.
5) Etik.
6) Samfundsfag.
Stk. 2. Undervisningen på 7. semester omfatter følgende fag:
1) Journalistik.
2) International politik.
3) Sprog.
Stk. 3. Direktoratet for Uddannelse kan, når særlige forhold taler for det, eller som led i udviklingen af uddannelsen dispensere fra bestemmelserne i stk. 1 og 2.

§ 12. 4. - 6. semester udgør en praktikperiode på 18 måneder. Praktikopholdet skal foregå på et radio- og fjernsynsforetagende og en trykt presse. Praktikperioden skal opdeles således, at den studerende skal være på samme praktiksted i højst et år. Praktikken skal almindeligvis foregå i Grønland.
Stk. 2. Praktikstedet skal være godkendt af Uddannelsesrådet. Et praktiksted kan kun godkendes, hvis der er mindst én uddannet journalist beskæftiget på praktikstedet.
Stk. 3. De studerende gennemfører praktikperioderne på følgende vilkår:
1) Den studerende ansøger selv om en praktikplads på et godkendt praktiksted.
2) Tusagassiornermik Ilinniarfik og praktikinstitutionen indgår en praktikaftale. Den studerende har pligt til at deltage i arbejdet på praktikstedet i overensstemmelse med praktikaftalen.
3) Tusagassiornermik Ilinniarfik sikrer, at den studerende tildeles en ansvarlig vejleder på praktikinstitutionen, og at der foregår en regelmæssig evaluering af praktikforløbet.
Stk. 4. Dele af praktikopholdet kan afholdes som et studieophold af maksimalt 6 måneders varighed på en journalistisk arbejdsplads, en forskningsinstitution, eller en offentlig anerkendt uddannelsesinstitution i eller uden for Grønland. Tusagassiornermik Ilinniarfik skal godkende studieopholdet og skal tilrettelægge forløbet i samarbejde med den studerende og studiestedet. Studieophold kan gennemføres individuelt for én studerende eller kollektivt for flere studerende.

 

Semesteropgaver og hovedopgave.

§ 13. I slutningen af 2. semester udarbejder den studerende en skriftlig semesteropgave. Den studerende arbejder selvstændigt og har frit emnevalg.

§ 14. I slutningen af 3. semester udarbejder den studerende en semesteropgave. Den studerende arbejder selvstændigt indenfor angivne journalistiske genrer, som vælges af Tusagassiornermik Ilinniarfik, og har frit medievalg.

§ 15. Som afslutning på uddannelsen udarbejder den studerende på 7. semester en hovedopgave. Den studerende arbejder selvstændigt, men med forudgående vejledning. Der er frit emne- og medievalg.

 

Studieaktivitet, oprykning, bortvisning og afbrydelse.

§ 16. Den studerende har pligt til at være studieaktiv.
Stk. 2. Studieaktivitet registreres som deltagelse i den skemalagte undervisning og aflevering af opgaver.

§ 17. Studieaktivitet, jf. § 16, stk. 2 skal godkendes af leder af uddannelsen, før den studerende kan oprykke fra et semester til et andet jf. dog stk. 5. Denne afgørelse kan påklages til Uddannelsesrådet, jf. § 4. Hvis den studerendes studieaktivitet ikke kan godkendes kan leder af uddannelsen give tilladelse til, at den studerende går et uddannelsesår om helt eller delvis.
Stk. 2. For at kunne påbegynde 3. semester skal den studerende mindst have opnået karakteren 6 i den mundtlige prøve i semesteropgaven på 2. semester, jf. § 13, og studieaktiviteten, jf. stk. 1 skal være godkendt.
Stk. 3. Praktikperioden kan kun påbegyndes, såfremt den studerende ved prøver med ekstern censur på 1. del har opnået karakteren 6 eller derover, og studieaktiviteten, jf. stk. 1 er godkendt.
Stk. 4. For at kunne påbegynde 7. semester skal den studerendes deltagelse i praktikopholdene på 4.- 6. semester være godkendt. Leder af uddannelsen kan dog, når særlige omstændigheder taler herfor, give tilladelse til, at 7. semester kan påbegyndes, selvom et eller flere praktikophold ikke er godkendt.
Stk. 5. Studerende hvis studieaktivitet ikke er blevet godkendt jf. stk. 1, kan anmode leder af uddannelsen om tilladelse til, at oprykning kan ske, selvom studieaktiviteten ikke er godkendt. Dispensation kan meddeles, såfremt den studerende udarbejder og afleverer en skriftlig erstatningsopgave, som er stillet af uddannelsen. Opgaven skal være bedømt som tilfredsstillende inden fortsættelsen af uddannelsen.

§ 18. Leder af uddannelsen kan beslutte, at en studerende skal bortvises fra uddannelsen såfremt den studerende
1) gentagne gange eller gennem længere tid har undladt at opfylde sine forpligtelser efter § 16 trods skriftlig påmindelse og efterfølgende skriftlig advarsel eller
2) groft har tilsidesat institutionens almindelige regler for samvær med andre studerende eller med uddannelsens medarbejdere eller
3) på grund af vedvarende sygdom, medicin- eller rusmiddelmisbrug eller lignende frembyder en væsentlig risiko for andres helbred eller sikkerhed eller
4) i øvrigt har gjort sig skyldig i et forhold, der er åbenbart uforenelig med, at den studerende fortsætter uddannelsen.
Stk. 2. Den studerende kan påklage afgørelser efter stk. 1 til Uddannelsesrådet, jf. § 4.

§ 19. En afbrudt uddannelse kan kun genoptages efter ansøgning om optagelse, jf. § 7.
Stk. 2. En uddannelse, som er midlertidig afbrudt på grund af manglende praktikplads, orlov, herunder barselsorlov og fravær på grund af dokomenteret sygdom, kan dog genoptages efter godkendelse fra leder af uddannelsen, når særlige forhold taler for det.
Stk. 3. Den studerende kan påklage en afgørelser efter stk. 2 til Uddannelsesrådet, jf. § 4.

 

Formålet med de enkelte fag.

1. del.

§ 20. Formålet med faget journalistik er, at de studerende opnår
1) viden om elementære journalistiske emner som nyhedsreferat, nyhedsreportage, interview, feature, research, baggrundsartikel og retsreferat,
2) øvelse i at anvende den journalistiske metode,
3) kendskab til begrebet nyhedskriterium,
4) kendskab til notatteknik og øvelse i at organisere researchmateriale,
5) kendskab til begrebet journalistisk integritet og til de presseetiske regler og
6) øvelse i at redigere færdige produkter.

§ 21. Formålet med faget samfundsfag er, at de studerende opnår kendskab til samfundets struktur og processer, således at de er i stand til at analysere, problematisere og formidle information om
1) grønlandsk politik,
2) økonomi og
3) retsvæsen.

§ 22. Formålet med faget sprog er, at de studerende opnår viden om
1) det grønlandske sprogs syntaks og morfologi,
2) kendskab til journalistikkens fortælleteknik,
3) mediesprogets normer for læsbarhed og
4) sproglige redskaber, der danner baggrund for en forståelig og vedkommende journalistik.

§ 23. Formålet med faget medie- og kommunikationsteori er at give de studerende kendskab til
1) hovedtrækkene af massekommunikationens og journalistikkens historie i og udenfor Grønland og herunder en forståelse af pressens rolle og
2) journalistiske arbejdsforhold, principper for redaktionel organisation og forståelse af forholdet mellem medierne og deres brugere.

§ 24. Formålet med faget informationsret er, at de studerende opnår kendskab til
1) den grundlovshjemlede ytringsfrihed og ytringsfrihedens retlige grænser, herunder kriminallovens bestemmelser om krænkelse af privatlivets fred og om ærekrænkelser, samt de vigtigste ophavsretlige principper,
2) medieansvarslovens regler om medieansvar, god presseskik, genmæle og Pressenævnet og
3) offentlighedsprincipperne inden for lovgivning, forvaltning og retspleje.

§ 25. Formålet med faget etik er, at give de studerende kendskab til
1) skrevne og uskrevne regler om god presseskik og
2) de etiske problemer og overvejelser, der er forbundet med forskellige researchmetoder.

 

2.del.

§ 26. Formålet med praktikken er at give de studerende indsigt i fagets arbejdsfunktioner, rutiner og tilrettelæggelse i praksis samt evne til at arbejde selvstændigt.

 

3. del.

§ 27. Formålet med faget journalistik er at give de studerende yderligere indsigt og øvelse i de journalistiske discipliner og arbejdsfunktioner, der er introduceret på uddannelsens 1. del, herunder øvelse i planlægning af medieprodukter.

§ 28. Formålet med faget international politik er, at de studerende
1) får forståelse for en række internationale begreber, som sætter de studerende i stand til at analysere, problematisere og formidle internationale begivenheder, deres baggrund og konsekvenser.
2) med udgangspunkt i et udvalgt fagområde får en faglig indsigt, der bygger på fagområdets egne fagtraditioner, får kendskab til journalistiske tilgange til området samt får det teoretiske grundlag for at gennemføre analyser af begivenheder på området og udøve journalistisk kildekritik.

§ 29. Formålet med faget sprog er, at de studerende
1) får indgående kendskab til fortællemodellerne,
2) fordyber sig fagligt i teoretiske og praktiske undersøgelser af sproget som redskab herunder journalistisk, dramadokumentarisk og kreativ sprogbehandling,
3) videreudvikler de analytiske færdigheder, som blev introduceret på 1. del og
4) bliver i stand til at skrive naturligt, enkelt og forståeligt i og uden for journalistikkens traditionelle genrer.

§ 30. Formålet med hovedopgaven er at påvise, at den studerende har tilegnet sig fagets metoder og kan arbejde selvstændigt.

 

Kapitel 4.
Uddannelsens prøver m.v.

Formål med uddannelsens prøver.

§ 31. Formålet med uddannelsens prøver er at bedømme om, og i hvilken grad den studerendes kvalifikationer er i overensstemmelse med de mål og krav, som er fastsat for uddannelsen i forordningen, denne bekendtgørelse og studieordningen. Beståelse af prøver giver grundlag for udstedelse af eksamensbevis.

 

Definition af interne og eksterne prøver.

§ 32. Prøverne er interne eller eksterne.
Stk. 2. Ved interne prøver forstås prøver, som bedømmes af en eller flere eksaminatorer.
Stk. 3. Ved eksterne prøver forstås prøver, som bedømmes af en eller flere eksaminatorer og en censor, der er beskikket af Direktoratet for Uddannelse.

 

Skriftlige prøver.

§ 33. Skriftlige prøver stilles af Tusagassionermik Ilinniarfik.
Stk. 2. Prøverne er fælles for alle eksaminander.
Stk. 3. Der er tilsyn ved prøverne.
Stk. 4. Efter afsluttet uddannelsesforløb kan studerende forlange at få sine skriftlige besvarelser udleveret.

 

Mundtlige prøver.

§ 34. Eksaminationen forestås af den eller de lærere, der har undervist i faget, således at læreren er eksaminator. Den former sig så vidt mulig som en samtale mellem eksaminator og eksaminand, hvori censor kan deltage. Materiale, der kan tjene som yderligere dokumentation for den studerendes arbejde med faget, kan medinddrages i eksaminationen.
Stk. 2. Censor og eksaminator er alene under karaktergivningen. Eksaminanden kan efter voteringen få en kort mundtlig begrundelse for den fastlagte karakter.
Stk. 3. Såfremt den studerende har forberedelsestid, sker dette under tilsyn.
Stk. 4. De mundtlige prøver er offentlige.

 

Prøver og bedømmelser.

§ 35. Uddannelsens 1. del indeholder følgende prøver og bedømmelser:
1) Journalistik: Den studerende deltagelse i hvert projektforløb bedømmes "bestået" eller "ikke-bestået". I slutningen af 2. semester og i slutningen af 3. semester afholdes eksterne mundtlige prøver på baggrund af medieprodukter udarbejdet af den studerende.
2) Samfundsfag: Den studerende deltagelse i undervisningsmodulerne grønlandsk politik, økonomi og retsvæsen bedømmes som "bestået" eller "ikke-bestået". Faget afsluttes med en ekstern mundtlig prøve i samfundsfag på 3. semester.
3) Sprog: Den studerendes deltagelse i undervisningsmoduler i fortælleteknik bedømmes som "bestået" eller "ikke-bestået". Faget indeholder eksterne mundtlige prøver i grønlandsk sproglære i slutningen af 1. semester og i slutningen af 3. semester.
4) Medie- og kommunikationsteori samt informationsret og etik: Den studerendes deltagelse i fagene bedømmes hver for sig som "bestået" eller "ikke-bestået". Fagene afsluttes med eksterne mundtlig prøver i slutningen af 2. semester.
Stk. 2. Semesteropgaverne i slutningen af 2. og 3. semester vurderes på almene journalistiske færdigheder, herunder research, sprog og formidling.
Stk.3. Direktoratet for Uddannelse kan, når særlige forhold taler for det, eller som led i udviklingen af uddannelsen dispensere fra bestemmelserne i stk. 1 og 2.

§ 36. På uddannelsens 2. del foretages ved afslutning af hver praktikperiode en praktikbedømmelse, hvor den studerendes deltagelse i praktikperioden bedømmes som "godkendt" eller "ikke-godkendt". Ansvarlig leder på praktikstedet foretager sammen med praktikant og Tusagassiornermik Ilinniarfik praktikvurderingen, der som minimum indeholder en bedømmelse af den studerendes fremmøde og aktive indsats i praktikperioden.
Stk. 2. Ved afslutningen af en supplerende praktikperiode jf. § 41 foretages bedømmelsen som beskrevet i stk. 1.
Stk. 3. Direktoratet for Uddannelse kan, når særlige forhold taler for det, eller som led i udviklingen af uddannelsen dispensere fra bestemmelserne i stk. 1 og 2.

§ 37. På uddannelsens 3. del bedømmes de studerendes deltagelse i fagene, journalistik, samfundsfag og sprog hver for sig som "bestået" eller "ikke-bestået".
Stk. 2. Hovedopgaven bedømmes ved en mundtlig ekstern prøve, hvor den studerende skal redegøre for emnevalg, arbejdsmetode og research. Bedømmelsen foretages af eksaminator, én censor samt en tilforordnet sagkyndig, jf. § 46.
Stk. 3. Direktoratet for Uddannelse kan, når særlige forhold taler for det, eller som led i udviklingen af uddannelsen dispensere fra bestemmelserne i stk. 1 og 2.

 

Tilmelding til og betingelser for deltagelse i uddannelsens prøver.

§ 38. Den studerende tilmelder sig uddannelsens prøver i kraft af optagelse til uddannelsen.

§ 39. Studieaktivitet, jf. § 16, skal være godkendt, før den studerende kan deltage i prøver i de enkelte fag.

 

Genindstilling.

§ 40. En studerende kan genindstille sig til prøve i hvert enkelt fag, hvor karakteren er under 6.
Stk. 2. En studerende kan kun genindstille sig 2 gange til prøve i samme fag.
Stk. 3. Genindstilling giver den studerende ret til at deltage i en omprøve i faget.
Stk. 4. Direktoratet for Uddannelse kan i særlige tilfælde dispensere fra bestemmelserne i stk. 1 - 3.

§ 41. Studerende, hvis praktik bedømmes som ikke-godkendt, har ret til at gå ikke-godkendte dele om én gang.
Stk. 2. Afbryder en studerende praktik i utide, og kan praktikken ikke umiddelbart fortsættes på et andet praktiksted, foretages en praktikvurdering, hvis uddannelsesinstitutionen og praktikstedet er enige om, at der er tilstrækkelig grundlag for en vurdering. I modsat fald må den studerende gå praktikperioden om.

§ 42. For studerende, der på grund af sygdom, der er dokumenteret ved lægeattest, eller dermed ligestillet fravær, ikke har gennemført prøver, holdes prøve efter Direktoratet for Uddannelse's beslutning i hvert enkelt tilfælde, dog således at denne prøve senest finder sted, næste gang der afholdes prøver i faget.

§ 43. Hvis den studerende ikke møder op til prøven, jf. § 42, og ikke har frameldt sig prøven, betragtes prøven som ikke-bestået.

 

Eksamensstof og eksamensspørgsmål.

§ 44. Eksamensstoffet er det stof, som de studerende eksamineres i ved prøverne i de enkelte fag. Eksamensstoffet udvælges af pensum af den eller de lærere, der har undervist i faget, efter drøftelse med de studerende.
Stk. 2. Eksamensspørgsmål er de spørgsmål, som danner baggrund for eksaminationen. Eksamensspørgsmål udarbejdes af den eller de lærere, der har undervist i faget.
Stk. 3. Såfremt der skal eksamineres i et af eksaminanden udarbejdet medieprodukt, danner medieproduktet dog baggrund for eksaminationen.

§ 45. Eksamensstof og -spørgsmål forelægges censor til godkendelse senest 4 uger før prøvens afholdelse.
Stk. 2. Bemærkninger til eksamensstof og -spørgsmål skal fremsættes senest 7 dage efter modtagelsen. Har Tusagassiornermik Ilinniarfik ikke herefter modtaget bemærkninger, anses censor for at have godkendt eksamensstof og -spørgsmål.
Stk. 3. Skal en af eksaminanden udarbejdet opgave danne baggrund for en eksamination, fremsendes opgaven til censor til gennemsyn senest 1 uge før prøvens afholdelse.
Stk. 4. Skal et af eksaminanden udarbejdet medieprodukt danne baggrund for en eksamination fremsendes medieproduktet til censor til gennemsyn senest 1 uge før prøvens afholdelse. Endvidere fremsendes Tusagassiornermik Ilinniarfiks generelle kriterier for bedømmelse af medieprodukter.

 

Censorer og sagkyndige.

§ 46. Censorer beskikkes af Direktoratet for Uddannelse. Censorer medvirker i alle fag, hvori der afholdes eksterne prøver.
Stk. 2. Ved bedømmelse af hovedopgaven, jf. § 37, stk. 2 udpeger Tusagassiornermik Ilinniarfik en tilforordnet sagkyndig, som besidder specialviden inden for det emne, som hovedopgaven omhandler. Den sagkyndige modtager honorar efter samme regler som en beskikket censor.

§ 47. Censorerne skal påse
1) at kravene ved uddannelsens prøver herunder de skriftlige opgaver, er i overensstemmelse med de mål, som er fastlagt i forordningen, bekendtgørelser og studieordning,
2) at prøverne gennemføres i overensstemmelse med de for uddannelsen gældende regler og
3) at de studerende får en ensartet og retfærdig behandling, og at deres præstationer får en pålidelig bedømmelse, der er i overensstemmelse med reglerne om karaktergivning.
Stk. 2. Den tilforordnede sagkyndige skal vejlede censor og eksaminator i vurderingen af om den studerendes redegørelse for faktuelle oplysninger om hovedopgavens emne er korrekte. Den tilforordnede sagkyndige deltager ikke i voteringen.

 

Uregelmæssigheder ved afholdelse af prøver.

§ 48. Leder af uddannelsen er ansvarlig for, at afholdelse af uddannelsens prøver sker i overensstemmelse med denne bekendtgørelse.
Stk. 2. Uregelmæssigheder ved prøvers afholdelse indberettes straks til Direktoratet for Uddannelse.

§ 49. Leder af uddannelsen kan bortvise en eksaminand fra en prøve, såfremt
1) en eksaminand uretmæssigt har skaffet sig hjælp fra andre, anvendt ikke-tilladte hjælpemidler eller udgivet en andens arbejde for sit, eller
2) en eksaminand uretmæssigt har hjulpet eller forsøgt at hjælpe andre under en prøve.
Stk. 2. Hvis der under en prøves afholdelse opstår formodning om, at der er grundlag for bortvisning, kan Tusagassiornermik Ilinniarfik dog lade eksaminanden fortsætte prøven. Umiddelbart efter prøvens afholdelse træffer leder af uddannelsen afgørelse om en eventuel bortvisning fra prøven. Tilsvarende gælder, hvis der først efter prøvens afholdelse eller ved bedømmelse af en besvarelse, opstår formodning for, at der er grundlag for bortvisning.
Stk. 3. Bortvisning fra en prøve medfører, at eksaminanden afskæres fra at deltage i de resterende prøver i den pågældende eksamenstermin, og at karakteren i de allerede aflagte prøver i eksamensterminen bortfalder. Den studerende kan ansøge Uddannelsesrådet om tilladelse til at gå et uddannelsesforløb om.

 

Kapitel 5.
Karaktergivning.

§ 50. I fag, hvor der afholdes prøve, samt i fag, hvor der gives en standpunktskarakter anvendes 13-skalaen.
Stk. 2. 13 skalaens indhold:
1) Karakteren 13 gives for den usædvanligt selvstændige og udmærkede præstation.
2) Karakteren 11 gives for den udmærkede og selvstændige præstation.
3) Karakteren 10 gives for den udmærkede, men noget rutineprægede præstation.
4) Karakteren 9 gives for den gode præstation, der ligger lidt over middel.
5) Karakteren 8 gives for den middelgode præstation.
6) Karakteren 7 gives for den ret jævne præstation, der ligger lidt under middel.
7) Karakteren 6 gives for den noget usikre, men nogenlunde tilfredsstillende præstation.
8) Karakteren 5 gives for den usikre og ikke tilfredsstillende præstation.
9) Karakteren 03 gives for den meget usikre, meget mangelfulde og utilfredsstillende præstation.
10) Karakteren 00 gives for den helt uantagelige præstation.
Stk. 3. Karakterer fastsættes af censor og eksaminator. Disse giver først hver en karakter, idet censors karakter oplyses først, og forhandler sig derefter til enighed om den endelige karakter. Kan censor og eksaminator ikke nå til enighed, fastsættes karakteren som gennemsnitstallet mellem de to givne karakterer. Svarer gennemsnitstallet ikke til en karakter i karakterskalaen, bliver karakteren den nærmeste højere karakter i skalaen, hvis censor har givet den højeste karakter, og den nærmeste lavere karakter, hvis censor har givet den laveste karakter.
Stk. 4. Skal en karakter fremkomme ved sammenregning af flere karakterer, og svarer det beregnede tal ikke til en karakter i karakterskalaen, afrundes tallet til den nærmeste højere karakter, hvis det beregnede tal ligger nærmest på denne eller midt imellem den nærmeste højere og den nærmeste lavere karakter. I andre tilfælde afrundes tallet til den nærmeste lavere karakter.

 

Kapitel 6.
Betingelser for at bestå.

§ 51. For at bestå journalistuddannelsen kræves at:
1) alle kurser og uddannelsesforløb der indgår i uddannelsen, herunder praktik, er bestået eller godkendt og
2) alle afgivne karakterer er på 6 eller derover.

 

Kapitel 7.
Protokol og eksamensbevis.

§ 52. Leder af uddannelsen fører en protokol, hvor hver studerende har sit blad. På protokolbladet indføres den studerendes personlige data, valg af fag, attestationer, fritagelser og andre dispensationer efter bekendtgørelsen, bedømmelsen i praktik, samt prøve- og standpunktskarakterer.

§ 53. Studerende, der har bestået Tusagassiornermik Ilinniarfik får et eksamensbevis. Beviset har en individuel tekst og en standardtekst.
Stk. 2. I den individuelle tekst oplyses
1) den studerendes personlige data og dato for uddannelsens afslutning,
2) bedømmelsen i praktik og
3) bedømmelsen i hvert enkelt fag, semesteropgaver og hovedopgave.
Stk. 3. I standardteksten optages bekendtgørelsens §§ 10, 11 og 51.
Stk. 4. Eksamensbeviset udfærdiges af leder af uddannelsen på grundlag af den studerendes protokolblad. Leder af uddannelsen underskriver beviset.
Stk. 5. Studerende, der afbryder uddannelsen uden at have gennemført den, kan efter anmodning få en attest for aflagte prøver, godkendt praktik, samt i fag, der afsluttes med en standpunktskarakter, den afgivne standpunktskarakter.

 

Kapitel 8.
Ikrafttræden.

§ 54. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juni 1999. Studerende, der er påbegyndt normal praktikperiode før 1. december 1997, færdiggør uddannelsen efter hidtil gældende regler.
Stk. 2. Samtidig ophæves Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 43 af 22. december 1993 om uddannelse af journalister.

Grønlands Hjemmestyre, den 19. april 1999.

Lise Lennert

/

Karl Kristian Olsen.