23. oktober 1998 EM 1998/23
TILLÆGSBETÆNKNING
Afgivet af Landstingets Skatteudvalg
vedrørende
Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om afgift på rejer
Afgivet til 2. behandlingen
Landstingets Skatteudvalg har under behandlingen bestået af
landstingsmedlem Karl Lyberth (S), formand
landstingsmedlem Lars Karl Jensen (S) som suppleant for Laannguaq Lynge
landstingsmedlem Siverth K. Heilmann (A)
landstingsmedlem Otto Storch (A) som suppleant for Knud Sørensen
landstingsmedlem Manasse Berthelsen (IA)
Landstingets Skatteudvalg har på sine møder den 7., den 18. og den 23. oktober 1998 behandlet forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om afgift på rejer. Til brug for sin behandling af forslaget har udvalget indhentet oplysninger fra Landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender og Boliger.Et flertal i Skatteudvalget bestående af Siumut og Inuit Ataqatigiit indstiller hermed det forelagte forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om afgift på rejer til vedtagelse af Landstinget.
Det er flertallets opfattelse, at de foretagne undersøgelser har vist, at det havgående rejefiskeri i dag må betragtes som velkonsolideret, hvorfor det er flertallets vurdering, at dette rejefiskeri kan bære en forhøjelse af rejeafgiften til 3 %, hvorved flertallet skal bemærke, at der kun er pålagt afgift på rejer, der produceres til havs.
Et mindretal i Skatteudvalget bestående af Siverth K. Heilmann, Atassut, og Otto Storch, Atassut, kan ikke acceptere, at der lægges yderligere hindringer i vejen for Grønlands vigtigste erhverv i en tid, hvor den økonomiske nedtur i verden har ramt eksporten af rejer.
Dette mindretal skal derfor foreslå, at Landsstyret pålægges at trække forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om afgift på rejer tilbage.
Karl Lyberth
udvalgsformandLars Karl Jensen (S)
Siverth K. Heilmann (A)
Otto Storch (A)
Manasse Berthelsen (IA)