21. oktober 1998

EM 1998/8

 

BETÆNKNING

Afgivet af Landstingets Lovudvalg

vedrørende

Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om Grønlands inddeling i

landsdele og kommuner.


afgivet til 2. behandlingen af forslaget.


Landstingets Lovudvalg har under behandlingen bestået af


landstingsmedlem Otto Steenholdt (A), formand
landstingsmedlem Laannguaq Lynge (S)
landstingsmedlem Anders Nilsson (A)
landstingsmedlem Niels MatâK (S)
landstingsmedlem Johan Lund Olsen (IA)


Landstingets Lovudvalg har til brug for behandlingen indhentet supplerende oplysninger fra Landsstyret.


Lovudvalget skal indledningsvis tilslutte sig Landsstyrets tilkendegivelse om, at en mere omfattende ændring af Grønlands inddeling må afvente en grundig debat med inddragelse af kommunerne.

Et enigt udvalg skal udtrykke sin tilslutning til ændringen af kommunegrænsen mellem Illoqqor-toormiut og Ammassalik kommuner.

Et enigt udvalg skal endvidere tilslutte sig den foretagne revision af stednavne. Under Tingets 1. behandling fremkom landstingsmedlem Anthon Frederiksen med kritik af den foretagne revision af stednavne. Lovudvalget har ikke fundet anledning til nærmere at gå ind i en vurdering heraf, idet Grønlands Stednavnenævn har forestået revisionen.

Landstingets Lovudvalg er under sin behandling blevet opmærksom på, at der ikke er indgået nogen formel aftale med Canada angående status for Hans´s Ø. Et enigt udvalg skal henstille til Landsstyret, at der tages initiativ til, gennem den danske regering, at indlede forhandlinger med Canada herom.

Landstingets Lovudvalg skal hermed indstille, at forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om Grønlands inddeling i landsdele og kommuner går videre til 2. behandling i sin foreliggende form.

 

Otto Steenholdt (A)
udvalgsformand

 

Laannguaq Lynge (S)

 

Niels MatâK (S)

 

Anders Nilsson (A)

 

Johan Lund Olsen (IA)