30. april 1998

FM 1998/11

 

Bemærkninger til landstingslov nr.## af## 1998 om tjenestemænd ansat ved Landstingets institutioner.

 

Almindelige bemærkninger.

Lovforslaget fremsættes, for at skabe lovmæssig overensstemmelse med bestemmelsen i Forretningsorden for Grønlands Landsting § 45, som i stk.1 kræver, at tjenestemænd og øvrige ansatte i Landstingets administration ansættes og afskediges af Landstingets formand eller den, formanden bemyndiger hertil.

Loven tilsigter derudover, at tjenestemændenes rettigheder og pligter efter gældende lov, opretholdes uændret.

Lovens indhold er afstemt efter Landstingslov om Grønlands Hjemmestyres og kommunernes tjenestemænd af 14.maj 1990, med de ændringer, som selve ændring af den ansættende myndighed, nødvendiggør.

Forslaget forudsættes derfor ikke at medføre merudgifter for landskassen.

 

Særlige bemærkninger.

Bestemmelserne i kapitler 1-8 (incl.) er identiske med kapitlerne 1-8 (incl.) i den ovennævnte landstingslov om tjenestemænd, dog at "Landstingets formandskab" er indsat overalt hvor den nugældende lov nævner "Landsstyret".

Udtrykket "Formandskab" er anvendt for også at kunne rumme bestemmelsen i Forretningsordenens § 45, stk.1, sidste punktum.

Lovens kapitler 9-14 (incl.) er identiske med kapitlerne 12-17 (incl.) i den gældende lov om tjenestemænd, med det allerede nævnte forbehold, samt nedsættelse af et lønningsråd, lovens §§ 48 og 49.

Ikrafttrædelses- og overgangbestemmelserne i §§ 56-59 er nye, men afledt af de ændringer der naturligt følger af vedtagelsen af denne lov.

Denne landstingslovs paragrafhenvisninger er konsekvensændret i forhold til den nugældende landstingslov om tjenestemænd under Grønlands Hjemmestyre og kommunerne.