6. maj 1998 FM 1998/10
BETÆNKNING
Afgivet af Landstingets Skatteudvalg
vedrørende
Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om stempelafgift.
Afgivet til 2. behandlingen af forslaget.
Landstingets Skatteudvalg har under behandlingen bestået af
landstingsmedlem Knud Sørensen (A), fungerende formand
landstingsmedlem Lãnnguak Lynge (S)
landstingsmedlem Siverth K Heilmann (A)
landstingsmedlem Ruth Heilmann (S)
landstingsmedlem Manasse Berthelsen (IA)
Landstingets Skatteudvalg har efter Landstingets 1. behandling gennemgået lovforslaget med bemærkninger.Lovforslaget er en naturlig konsekvens af Landstingets vedtagelse af landstingslov om financieringsstøtte til turisterhvervet, der trådte i kraft 1. januar 1997.
Et enigt udvalg tilslutter sig således denne ændring i Landstingslov om stempelafgift, hvorved pantebreve m.m. fritages for stempelpligt, såfremt de udstedes til fonden for financieringsstøtte til etablering af overnatningsfaciliteter til turister, eller til udvalget for financieringsstøtte til iværksættere inden for turisterhvervet.
Skatteudvalget skal endvidere udtrykke sin støtte til tiltag, der kan lette generationsskiftet i erhvervslivet.
Et enigt udvalg kan således tilslutte sig, at dokumenter oprettet i anledning af fusion mellem aktie- og anpartsselskaber gøres stempelfri, såfremt Skatterådet har godkendt fusionen som skattefri.
Landstingets Skatteudvalg skal derfor indstille Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om stempelafgift til 2. behandling i sin foreliggende form.
Knud Sørensen (A)
fungerende udvalgsformandLãnnguak Lynge (S)
Siverth K. Heilmann (A)
Ruth Heilmann (S)
Manasse Berthelsen (IA)