Landstingsforordning nr. 9 af 30. oktober 1998 om socialvæsenets styrelse og organisation
I medfør af lov nr. 580 af 29. november 1978 for Grønland om arbejds- og socialvæsenet fastsættes følgende regler om socialvæsenets styrelse og organisation:
Kapitel 1.
Den centrale ledelse.§ 1. Landsstyret leder og tilrettelægger administrationen af det grønlandske socialvæsen og fører tilsyn med kommunernes forvaltning af det sociale regelsæt.
§ 2. Landsstyret forestår og samordner planlægningen vedrørende udbygning af den sociale anlægsvirksomhed i Grønland og indhenter i den forbindelse forslag fra de enkelte kommuner.
Stk. 2. Udbygningsplaner dækker en periode på mindst fire år. De revideres mindst én gang om året.§ 3. Landsstyret kan afkræve kommunalbestyrelsen oplysninger, som er nødvendige for at varetage de opgaver, der er pålagt efter §§ 1 og 2.
§ 4. Landsstyret fastsætter nærmere regler for den sociale anlægsvirksomhed.
Kapitel 2.
Den lokale administration.§ 5. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelser om alle forhold vedrørende kommunens sociale virksomhed, som ikke ved anden lovgivning eller kommunal vedtægt er henlagt til andre myndigheder.
Stk. 2. I områder uden for kommunal inddeling varetager Direktoratet for Sociale Anliggender de opgaver, som i en kommune varetages af kommunalbestyrelsen.§ 6. Kommunalbestyrelsen udarbejder forslag til en plan for udbygning af kommunens sociale anlægsvirksomhed og sender den til Landsstyret. Landsstyret skal derefter:
1) foretage den nødvendige koordinering og prioritering af kommunernes forslag,
2) påse at kommunernes pligt til at tilvejebringe social service er opfyldt, og
3) påse at de samfundsmæssige hensyn til forbrug af ressourcer i fornødent omfang er tilgodeset.
Stk. 2. Landsstyret fastsætter nærmere regler for fremgangsmåden ved udarbejdelse af forslag til udbygningsplanerne, om omfanget af planerne og om tidsfristen herfor.
Kapitel 3.
Anke.§ 7. Når en kommunalbestyrelse, et kommunalt udvalg eller en bygdebestyrelse træffer en afgørelse i medfør af det sociale regelsæt, kan parten i sagen klage over afgørelsen til Det Sociale Ankenævn inden for fire uger efter modtagelsen af afgørelsen. Det Sociale Ankenævn kan se bort fra, at tidsfristen ikke er overholdt, når der er særlig grund hertil.
Stk. 2. Når Direktoratet for Sociale Anliggender træffer en afgørelse i medfør af det sociale regelsæt, kan parten i sagen klage over afgørelsen til Det Sociale Ankenævn inden for fire uger efter modtagelsen af afgørelsen. Det gælder dog ikke, hvor der i lovgivningen er fastsat særlig bestemmelse om, at afgørelsen ikke kan ankes. Det Sociale Ankenævn kan se bort fra, at tidsfristen ikke er overholdt, når der er særlig grund hertil.
Stk 3. Det Sociale Ankenævns afgørelser om at se bort fra klagefristen kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk 4. Sager om anbringelse udenfor hjemmet af børn og unge under 18 år, uden samtykke fra indehaveren af forældremyndigheden, kan indbringes for Grønlands Landsret inden for en frist af fire uger fra Det Sociale Ankenævns afgørelse. Landsdommeren kan se bort fra, at tidsfristen ikke er overholdt, såfremt overskridelsen skyldes grunde, der ikke kan tilregnes den pågældende.
Det Sociale Ankenævn.
§ 8. Det Sociale Ankenævn består af en formand og fire øvrige medlemmer. Landsstyret udnævner formanden og dennes suppleant samt de fire medlemmer og deres suppleanter for en toårig periode. Formanden skal have bestået en juridiske kandidateksamen og/eller på anden vis have indgående kendskab til socialretlige forhold i Grønland. To medlemmer skal have socialretlig indsigt, og to medlemmer skal have socialpolitisk indsigt. Landsstyret kan ikke udnævne personer, som deltager i sagsbehandling eller afgørelse af sociale sager.
Stk. 2. Det Sociale Ankenævn kan i konkrete tilfælde indkalde sagkyndige personer, som repræsenterer en særlig viden om den sag, der er til behandling. Sådanne personer har ikke stemmeret i Det Sociale Ankenævn.
Stk. 3. Landsstyret fastsætter en forretningsorden for Det Sociale Ankenævn.
Stk. 4. Landsstyret stiller sekretariatsbistand til rådighed for Det Sociale Ankenævn.§ 9. Det Sociale Ankenævn er beslutningsdygtigt, når mindst tre medlemmer er til stede. Det Sociale Ankenævn træffer afgørelse ved simpelt flertal. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende.
Stk. 2. Afgørelser truffet af Det Sociale Ankenævn afsiges i en skriftlig, begrundet kendelse. Efter hvert møde offentliggør formanden de principielle kendelser.
Stk. 3 . Formanden kan træffe afgørelse uden afholdelse af møde i Det Sociale Ankenævn i følgende tilfælde:
1) I ankesager, der drejer sig om et mindre beløb. Landsstyret fastsætter regler om beløbets størrelse.
2) i ankesager, hvis afgørelse hverken kræver et skøn eller er af principiel betydning.
Stk. 4. Formanden orienterer de øvrige medlemmer af Det Sociale Ankenævn om afgørelser truffet i henhold til stk. 3 inden disse meddeles til sagens parter. Såfremt mindst to medlemmer inden for en frist af to uger forlanger det, skal afgørelsen forelægges det samlede ankenævn til afgørelse.
Stk. 5. Det Sociale Ankenævn udarbejder hvert år en beretning om sin virksomhed.
Kapitel 4.
Finansiering.§ 10. De sociale foranstaltninger finansieres af kommunerne og Landskassen.
Stk. 2. På finansloven fastsættes de nærmere regler om tilskud og refusioner til sociale foranstaltninger.§ 11. Udgifterne til Det Sociale Ankenævn afholdes af Landstinget.
Kapitel 5.
Sanktionsbestemmelse.§ 12. Enhver, der deltager i administrationen af sociale sager, er ansvarlig efter kriminallovens regler om forbrydelser i offentlig tjeneste eller hverv, selv om hvervet hviler på offentligt valg.
Kapitel 6.
Ikrafttræden.§ 13. Denne forordning træder i kraft den 1. januar 1999. Samtidigt hermed ophæves Landstingsforordning nr. 8 af 10. oktober 1979 om socialvæsenets styrelse og organisation. Administrative forskrifter udstedt i medfør heraf forbliver i kraft, indtil de ophæves af forskrifter udstedt i henhold til denne forordning, i det omfang de ikke strider herimod.
Stk. 2. Det Sociale Ankenævn, der er nedsat i medfør af Landstingsforordning nr. 8 af 10. oktober 1979 om socialvæsnets styrelse og organisation bliver siddende, indtil landsstyret har udnævnt nye medlemmerne af Det Sociale Ankenævn i henhold til denne forordning.
Grønlands Hjemmestyre, den 30. oktober 1998.
Jonathan Motzfeldt/
Mikael Petersen
Almindelige bemærkninger til forslaget.
1. Indledning.
Dette forordningsforslag indeholder en forenkling af det sociale ankesystem samt en ændring af Det Sociale Ankenævns sammensætning. Det er en opfølgning på "Betænkning afgivet af embedsmandsgruppe vedr. Landstingets udvalgsstruktur" fra forårssamlingen 1995 (pkt. 5), og på Socialreformkommissionens betænkning. I forbindelse hermed har Landsstyret tillige foretaget en revision af de øvrige bestemmelser i den gældende Landstingsforordning nr. 8 af 10. oktober 1979 om socialvæsnets styrelse og organisation med senere ændringer. Der har været en del ændringer af landstingsforordningen siden 1979. Det er derfor valgt at sammenskrive landstingsforordningen i dette forslag, således at overskueligheden fremmes.Embedsmandsgruppen anbefalede at:
Det Sociale Ankenævn skulle bestå af embedsmænd, som et særligt sagkyndigt ankenævn.
Socialreformkommissionen har blandt andet anbefalet, at:
1. Det Sociale Ankenævn bliver den eneste administrative ankeinstans i klager over kommunale afgørelser på det sociale område.
2. Bestemmelserne om Det Sociale Ankenævns sammensætning ændres, således at der oprettes et fagligt ankenævn, hvor udgangspunktet bliver en prøvelse af afgørelsens lovlighed. Det Sociale Ankenævn foreslås sammensat af embedsmænd og politikere, således at såvel de faglige og juridiske som de politiske aspekter af en sag tages i betragtning.
3. Det Sociale Ankenævn får adgang til oprette et forretningsudvalg, der kan behandle ukomplicerede sager, hvor der ikke indgår skøn i afgørelsen.
2. Det sociale ankesystem.De gældende regler.
Reglerne om det sociale ankesystem er beskrevet i Landstingsforordning nr. 8 af 10. oktober 1979 om socialvæsnets styrelse og organisation, med senere ændringer. Efter disse regler har enhver borger ret til at få prøvet sin sag ved flere instanser.Landstingsforordningens § 7, stk. 1 fastsætter, at afgørelser der er truffet af et kommunalt udvalg eller et bygderåd kan indbringes for kommunalbestyrelsen inden fire uger. Kommunalbestyrelsens afgørelse kan derpå indbringes for Det Sociale Ankenævn inden fire uger. Afgørelser truffet af Socialdirektoratet kan ligeledes indbringes for Det Sociale Ankenævn inden fire uger. Disse ankemuligheder gælder, med mindre andet er bestemt.
Der kan ofte gå lang tid fra en borger indgiver en ansøgning, eller et problem er bragt op i en kommune, til Det Sociale Ankenævns kendelse foreligger. Borgerne kan føle, at deres retssikkerhed, som netop skulle sikres ved flerinstansprincippet, derved bliver udhulet. Den lange sagsbehandlingstid gør, at en afgørelse måske er af mindre betydning for borgeren på det tidspunkt, hvor den endelige afgørelse foreligger. Endvidere viser erfaringen i Det Sociale Ankenævns sekretariat, at kommunalbestyrelsen meget sjældent omgør en udvalgsbeslutning. Det sker normalt kun, såfremt der kommer nye oplysninger i sagen.
De foreslåede regler.Dette forslag til landstingsforordning medfører, at en kommunal afgørelse kan ankes direkte til Det Sociale Ankenævn - uden at kommunalbestyrelsen fungerer som første ankeinstans. Derved opnås, at sagsbehandlingstiden bliver kortere.
3. Det Sociale Ankenævns sammensætning.De gældende regler.
Ankenævnet består af fem medlemmer, hvoraf tre udpeges af Landstinget, og to af disse skal være medlemmer af Landstinget, mens to medlemmer udpeges af KANUKOKA.Socialreformkommissionen udtalte, at den fandt det problematisk, at Det Sociale Ankenævns medlemmer som udgangspunkt ikke har juridisk indsigt i den socialretlige problemstilling, der indbringes for Ankenævnet. Dette kan ifølge Kommissionen medføre, at enkelte sager bliver afgjort ud fra socialpolitiske hensyn, snarere end efter reglernes ordlyd.
Endvidere fandt Kommissionen det problematisk, at flertallet af Ankenævnets medlemmer gennem de seneste år har været kommunalbestyrelsesmedlemmer, og derfor i vid udstrækning er inhabile i behandlingen af sager fra egen kommune.
Overvægten af kommunalbestyrelsesmedlemmer anså Kommissionen for at være uheldig, både i tilfælde hvor Ankenævnet alene skal afgøre, om en foranstaltning skal betales af en kommune eller af Hjemmestyret, og i forhold til borgernes retsstilling, da medlemmerne kan være tilbøjelige til at se en sag fra kommunens synsvinkel, snarere end fra borgerens.
De foreslåede regler.
Nærværende forslag til ændring af sammensætningen af Det Sociale Ankenævn indebærer for det første, at inhabilitet undgås. Det sker ved, at landsstyret ikke kan udnævne personer, som deltager i sagsbehandling eller afgørelse af sociale sager. For det andet tilgodeser det en fordeling mellem juridisk, socialfaglig samt socialpolitisk ekspertise, dog således at den faglige ekspertise vægtes højest.
4. Det Sociale Ankenævns forretningsgang.De gældende regler.
Efter de gældende regler holder Det Sociale Ankenævn møde, så ofte formanden bestemmer det. Når særlige forhold taler for det, kan formanden bestemme, at en anke afgøres, uden at der afholdes møde, men efter at samtlige medlemmer skriftligt har givet deres motiverede mening til kende.Socialreformkommissionen foreslog, at forretningsgangen i Det Sociale Ankenævn ændres, således, at Ankenævnet får adgang til at oprette et forretningsudvalg, der kan behandle ukomplicerede sager, hvor der ikke indgår skøn i afgørelsen.
De foreslåede regler.
Dette forslag til ændring af socialvæsnets styrelse og organisation indebærer, at formanden kan afsige kendelser på vegne af Det Sociale Ankenævn i ankesager, der drejer sig om et mindre beløb, og sager, hvis afgørelse hverken kræver et skøn eller er af principiel betydning. Dog får de øvrige medlemmer to uger til at kræve forslaget sat til afstemning under et møde, hvis de ikke er enige i kendelsen.
5. Øvrige ændringer.Landstingets udvalgsarbejde reguleres i Landstingslov om Landstinget og landsstyret, i Landstingets forretningsorden og i de enkelte udvalgs forretningsordner. Bestemmelserne i den gældende Landstingsforordning om et Landstingsudvalg for sociale anliggender foreslås derfor ophævet.
Dette forslag til ændring af socialvæsnets styrelse og organisation indeholder endvidere et forslag om at ophæve bestemmelsen om, at der kan fastsættes andre ankefrister i de enkelte sociale regelsæt end den generelle ankefrist på fire uger. Denne ændring vil være en forenkling af de gældende regler, og medføre en større overskuelighed i det sociale regelsæt.
Hvor der i den gældende forordning står "landsstyremedlemmet for sociale anliggender" er dette i forordningsforslaget ændret til "landsstyret", således at bestemmelserne er i overensstemmelse med hjemmestyreloven og landstingsloven om Landstinget og landsstyret, hvorefter Landsstyreformanden bestemmer opgavernes fordeling i landsstyret. Det drejer sig om forordningsforslagets § 1-3.
De øvrige ændringsforslag til Landstingsforordning nr. 8 af 10. oktober 1979 om socialvæsnets styrelse og organisation med senere ændringer består af en tilføjelse, der giver Ankenævnet mulighed for at indhente ekspertbistand, af sproglige justeringer, samt revision af de bestemmelser, som ikke er i overensstemmelse med senere lovgivning.
Forslaget forventes ikke at have nogen økonomiske konsekvenser.
Bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser.
§ 1.Bestemmelsen indeholder landsstyrets kompetence til at lede og tilrettelægge socialvæsenet, samt til at føre tilsyn med kommunernes forvaltning af det sociale regelsæt. Ved det sociale regelsæt forstås blandt andet alle de forskellige retskildetyper. Således er praksis, retssædvane og forholdets natur også en del af regelsættet på det sociale område. Reelt er det dét landsstyremedlem, der til enhver tid varetager de sociale anliggender, som har ansvaret for tilsynet.
Tilsynet indebærer, at dét landsstyremedlem som varetager de sociale anliggender, kan vurdere kvaliteten af kommunernes sagsbehandling. Det kan eksempelvis dreje sig om vurdering af, hvorvidt en kommune overholder sin tavshedspligt, pligt til klagevejledning m.v., eller om kommunen ved et skøn inddrager alle de lovmæssige hensyn.
Såfremt landsstyremedlemmet finder, at en kommune for eksempel overtræder sagsbehandlingsloven i forbindelse med varetagelsen af det sociale område, kan forholdet påtales og efterfølgende eventuelt indbringes for Kommunernes Tilsynsråd. Påtalen kan kun indeholde henstillinger, men ikke pålæg eller sanktioner. Tilsynet indebærer også en vis vejledningsforpligtelse over for kommunerne. Derved højnes kvaliteten af sagsbehandlingen.
Første sætningsled i § 1 i den gældende landstingsforordning foreslås udeladt, da det er overflødigt. Bestemmelsens første led drejede sig om landsstyremedlemmets ansvarlighed, der nu følger af Landstingslov nr. 6 af 13. maj 1993 om landsstyremedlemmers ansvarlighed.
§ 2Stk. 1.
§ 1a, stk. 1 i gældende landstingsforordning. Landsstyret indhenter oplysninger vedrørende kommunernes planlægning af anlægsvirksomhed. Det sker med henblik på en prioritering blandt de anlægsaktiviteter, som der søges tilskud til over Finansloven. Landsstyret pålægges med bestemmelsen at forestå prioriteringen.Stk. 2.
§ 1a, stk. 2 i gældende landstingsforordning. Bestemmelsen fastsætter, at udbygningsplanerne skal dække en fireårig periode. Den fireårige periode dækker indeværende finansår og budgetoverslagsårene. De udbygningsplaner som udarbejdes, udgør landsstyreområdet for sociale anliggenders bidrag til hjemmestyrets overordnede fireårige anlægsplaner. Disse anlægsplaner danner grundlag for de samlede forslag til anlægsinvesteringer, der indarbejdes på de årlige bevillingslove. Bestemmelsen er omformuleret af hensyn til forståeligheden.
§ 3.§ 1b i gældende landstingsforordning. Bestemmelsen indeholder en præcisering af landsstyrets ret til at afkræve kommunerne alle relevante oplysninger til varetagelse af de i §§ 1 og 2 nævnte opgaver.
I § 1b henvises der til § 1a. Der henvises nu til § 2, så henvisningen passer til den nye nummerering. Endvidere er bestemmelsen omformuleret af hensyn til forståeligheden.
§ 4.Denne bestemmelse er ny. I den gældende forordning findes ikke en generel hjemmel til at fastlægge de nærmere regler for den sociale anlægsvirksomhed. Da der er udstedt et cirkulære om social udbygning i medfør af den gældende forordning, anses det for hensigtsmæssigt at indsætte en formel hjemmelsbestemmelse i forordningen.
§ 5.§ 5 i den gældende landstingsforordning. Bestemmelsen hjemler det kommunale selvstyre på det sociale område. Den er omformuleret i forhold til den gældende landstingsforordning, og i øvrigt tilpasset gældende lovgivning om kommunalbestyrelser og bygdebestyrelser.
En kommunalbestyrelse kan ved kommunalvedtægt uddelegere kompetencen til at træffe afgørelse i medfør af det sociale regelsæt til en bygdebestyrelse. Bestemmelsen giver endvidere mulighed for ved lovregulering at henlægge visse afgørelser til en myndighed uden for kommunernes regi. Det kan eksempelvis være en landsdækkende foranstaltning, der skal træffes af en central myndighed.
Stk. 2.
§ 6 stk. 3 i den gældende forordning. Bestemmelsen er omformuleret, så den er i overensstemmelse med landstingslov om kommunalbestyrelser og bygdebestyrelser m.v.
§ 6.
Stk. 1.
§ 5a, stk. 1 i den gældende landstingsforordning. Bestemmelsen fastsætter kommunernes opgaver ved udarbejdelse af de sociale udbygningsplaner. De af kommunerne udarbejdede forslag til delplaner danner herefter grundlag for den landsdækkende planlægning.Der er alene ændret i ordlyden af bestemmelsen af hensyn til forståeligheden. Endvidere er "landsstyreområdet" ændret til "landsstyret".
Stk. 2.§ 5a, stk 2 i den gældende landstingsforordning. Landsstyret bemyndiges til at fastsætte regler for fremgangsmåden ved udarbejdelse af de kommunale forslag til udbygningsplaner. Disse administrative forskrifter skal lette kommunernes arbejde og skabe et ensartet grundlag for den videre bearbejdelse i landsstyret.
Der er alene ændret i ordlyden af bestemmelsen, af hensyn til forståeligheden. Endvidere er "landsstyreområdet" ændret til "landsstyret".
Efter § 6 i den gældende Landstingsforordning om socialvæsnets styrelse og organisation, skal kommunalbestyrelsen vælge et stående udvalg for sociale anliggender. Efterfølgende er der imidlertid vedtaget en ændring af landstingslov om kommunalbestyrelser og bygdebestyrelser m.v. (ved lov nr. 20 af 3. november 1994), hvorefter økonomiudvalget er det eneste lovpligtige kommunale udvalg. Bestemmelsen om lovpligtige kommunale socialudvalg foreslås ophævet, for derved at undgå regelkonflikt.
Hvor der i det sociale regelsæt er bestemmelser om, at et socialudvalg eller en socialudvalgsformand træffer afgørelser, ligger kompetencen herefter hos dén kommunalbestyrelse, dét udvalg eller dén bygdebestyrelse, der behandler sager på det sociale område.
§ 7.Stk. 1.
§ 7, stk. 1 i den gældende landstingsforordning. Bestemmelsen fastsætter for det første, at der skal være truffet en afgørelse af en kommunalbestyrelse, et kommunalt udvalg eller en bygdebestyrelse, før Det Sociale Ankenævn kan tage stilling til en klage. For det andet skal afgørelsen være truffet efter det sociale regelsæt, og for det tredje har parten i sagen en frist på fire uger til at klage til Det Sociale Ankenævn.Hvor der i det sociale regelsæt er bestemmelser om, at et socialudvalg eller en socialudvalgsformand træffer afgørelser, ligger kompetencen hos dén kommunalbestyrelse, dét udvalg eller dén bygdebestyrelse, der behandler sager på det sociale område. Der vil således udelukkende være én afgørelse i en social sag inden for en kommunes grænser. En bygdebestyrelses afgørelse skal derfor ankes direkte til Det Sociale Ankenævn.
Det Sociale Ankenævn kan dispensere for klagefristen på fire uger, når der er særlig grund dertil. Det drejer sig navnlig om afgørelser, hvor der ikke er givet behørig klagevejledning.
I den gældende landstingsforordning bestemmes det, at når der gælder særlige ankefrister i det sociale regelsæt, da har de forrang i forhold til den generelle ankefrist i denne landstingsforordning.
I det sociale regelsæt er der alene fastsat en særlig ankefrist til Det Sociale Ankenævn på én uge i § 18 i Landstingsforordning om hjælp til børn og unge. Ankefristen gælder i de situationer, hvor en person under 18 år akut tvangsfjernes fra hjemmet som en foreløbig foranstaltning. Sagen skal derefter forelægges for det sociale udvalg til afgørelse inden 14 dage. I disse tilfælde kan afgørelsen indbringes for Det Sociale Ankenævn inden en uge efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.
Det giver en større overskuelighed i det sociale regelsæt, hvis ankefristen er ens på alle områder. Bestemmelsen om særlige ankefristers forrang foreslås derfor ophævet. Heraf følger, at det ikke vil være muligt at indsætte andre ankefrister i de enkelte sociale regelsæt end den generelle fire ugers frist.
Som en konsekvens heraf, bliver et uges fristen i tvangsanbringelsessager ophævet. En ophævelse skønnes ikke at være i væsentlig modstrid med barnets tarv.
Derudover er der kun tale om sproglige ændringer af stk. 1. De er foretaget af hensyn til overskueligheden.
Stk. 2.
§ 6, stk. 2 er § 7a i den gældende landstingsforordning. Bestemmelsen indeholder ankeregler for afgørelser truffet af Direktoratet for Sociale Anliggender. Det er for det første fastsat, at der skal være truffet en afgørelse af Direktoratet for Sociale Anliggender, førend Det Sociale Ankenævn kan tage stilling til en klage. For det andet skal afgørelsen være truffet efter det sociale regelsæt; og for det tredje har parten i sagen en frist på fire uger til at klage til Det Sociale Ankenævn.Det Sociale Ankenævn kan dispensere for klagefristen på fire uger, når der er særlig grund hertil. Det drejer sig navnlig om afgørelser, hvor der ikke er givet behørig klagevejledning.
I den gældende forordning bestemmes det, at når der gælder særlige ankefrister i det sociale regelsæt, da har de forrang i forhold til den generelle ankefrist i denne landstingsforordning. Denne forrangsbestemmelse foreslås ophævet, se ovenfor under § 7 stk. 1.
I den gældende landstingsforordning fremgår det ligeledes af § 7a, at det er muligt at indbringe Direktoratet for Sociale Anliggenders afgørelser for Det Sociale Ankenævn med mindre andet er bestemt. Denne bestemmelse forstås sådan, at der i det sociale regelsæt kan findes bestemmelser om, at Direktoratet for Sociale Anliggender træffer den endelige administrative afgørelse. Eksempler på sådanne afgørelser er: anbringelse af børn og unge uden for Grønland i henhold til Landstingsforordningen om hjælp til børn og unge, samt klager over afgørelser truffet af et visitationsudvalg i henhold til Landstingsforordningen om hjælp til personer med vidtgående handicap.
Forordningsforslaget indebærer, at der i det sociale regelsæt fortsat kan findes bestemmelser om, at Direktoratet for Sociale Anliggender træffer den endelige administrative afgørelse.
Derudover er der kun tale om sproglige ændringer. De er foretaget af hensyn til overskueligheden. Der er tillige foretaget en opdatering af direktoratets navn.
Stk. 3.
Denne bestemmelse er ny. Bestemmelsen er indsat for at præcisere overfor borgerne, at denne type afgørelse ikke kan ankes.Stk 4.
§ 6 stk. 3 er § 7, stk. 2 i den gældende forordning. Klager over administrative afgørelser skal normalt indbringes for kredsretten. I denne bestemmelse er der tale om, at der sker en udpegning af Landsretten som første domstolsinstans, og Østre Landsret bliver derfor anden domstolsinstans.Bestemmelsen indeholder en indskrænkning i sagspartens adgang til at indbringe en forvaltningsafgørelse om tvangsfjernelse for domstolene. Indskrænkningen er todelt. Dels er der en fire ugers frist for indbringelse af sagen til Landsretten, og dels skal det administrative rekurssystem have været udnyttet, det vil sige, indbringelsen af sagen kan først ske efter Det Sociale Ankenævn har truffet en afgørelse. Indskrænkningen skal ses i forhold til den meget brede mulighed for domstolsprøvelse i Grundlovens § 63.
I forordningsforslaget er det gjort tydeligt, at det administrative rekurssystem skal være udnyttet I dag fremgår dette udelukkende af Socialdirektoratets vejledning om hjælp til børn og unge. Derudover er der kun tale om sproglige ændringer.
§ 7b i den gældende landstingsforordning foreslås ophævet, da obligatorisk klagevejledning følger af Sagsbehandlingsloven, og dobbeltregulering bør undgås.
§ 8.§ 8, stk. 1 i den gældende landstingsforordning. Efter indstilling fra Socialreformkommissionen er der foretaget en gennemgribende ændring af Det Sociale Ankenævns sammensætning og arbejdsform. Nærværende forslag til ændring af sammensætningen af Det Sociale Ankenævn indebærer for det første, at inhabilitet så vidt muligt undgås, ved at medlemmerne ikke deltager i behandling eller afgørelse af sociale sager. For det andet tilgodeser det en fordeling mellem juridisk, socialfaglig samt socialpolitisk ekspertise, dog således at den faglige ekspertise vægtes højest.
Stk. 1.
Bestemmelsen indeholder reglerne for udnævnelse af medlemmer af Det Sociale Ankenævn. Det foreslås, at landsstyret udnævner medlemmerne af Det Sociale Ankenævn. Det er en følge af en embedsmandsbetænkning vedrørende Landstingets udvalgsstruktur, som Landstinget tog til efterretning under forårssamlingen 1995, pkt. 5. I betænkningen indstillede embedsmandsgruppen, at udnævnelser til nævn, fonde m.v. overføres til landsstyret, for at Landstinget kan koncentrere sig om det egentlige lovgivningsarbejde.Formanden for Det Sociale Ankenævn skal have bestået den juridiske kandidateksamen og/eller på anden vis have indgående kendskab til socialretlige forhold i Grønland. Der stilles ingen krav om formandens arbejdsmæssige tilhørsforhold, men det må anses for at være af betydning, at personen opfattes som værende objektiv og uafhængig.
Derudover udnævner landsstyret fire øvrige medlemmer, hvoraf to skal have en socialretlig indsigt, og to skal have socialpolitisk indsigt. Som medlemmer kan landsstyret ikke udnævne personer, der deltager i behandling eller afgørelse af sociale sager. Medlemmer kunne f.eks. være tidligere kommunalpolitikere, personer med stort socialpolitisk engagement, undervisere i socialret, personer der arbejder med socialretlige spørgsmål uden for kommunalt eller direktoralt regi, eller personer der tidligere har deltaget i sagsbehandling eller afgørelse af sociale sager.
Der vil dermed være en overvægt af fagkyndige i forhold til politikere, således som Socialreformkommissionen har foreslået.
Landsstyret udnævner suppleanter til alle fem medlemmer af Det Sociale Ankenævn.
Det foreslås, at medlemmerne af Det Sociale Ankenævn udnævnes for en toårig periode. Det er ikke længere nødvendigt at lade Nævnets valgperiode følge Landstingets, idet medlemmerne nu foreslås udnævnt af landsstyret. Der er stor mobilitet i samfundet, hvorfor en kort valgperiode forekommer mere hensigtsmæssig.
Der er intet til hinder for, at et medlem udnævnes flere gange. Dette kan være hensigtsmæssigt ud fra et kontinuitetssynspunkt.
Den toårige valgperiode kombineret med muligheden for genudnævnelse kan fremme en sammensætning af Det Sociale Ankenævn, hvor der er medlemmer med såvel kortere som længere tids erfaring i Nævnet.
Stk. 2.
§ 7, stk. 2 er en ny bestemmelse, som medfører at Det Sociale Ankenævn får mulighed for eksempelvis at indkalde en lægefaglig konsulent. Det kan være nødvendigt i sager med komplicerede medicinske forhold.Stk. 3.
§ 8, stk. 3 i den gældende landstingsforordning, der omhandler Nævnets forretningsorden. Bestemmelsen pålægger landsstyret at udarbejde en forretningsorden for Det Sociale Ankenævn.I den gældende landstingsforordning fastsætter Det Sociale Ankenævn sin forretningsorden. Når landsstyret udnævner medlemmerne af Det Sociale Ankenævn, forekommer det mere hensigtsmæssigt at landsstyret også fastsætter rammerne for Nævnets arbejde.
§ 8, stk. 3 i den gældende Landstingsforordning er ændret for så vidt angår bestemmelserne om udpegelsen af en formand og næstformand. I nærværende forordningsforslag udnævner Landsstyret en formand samt en suppleant for denne. Der er således ikke behov for udnævnelse af en næstformand.
Bestemmelsen i den gældende Landstingsforordning om mødeaktivitet og indkaldelse til møder er udeladt, da dette kan fastsættes i Ankenævnets forretningsorden.
Stk. 4.
§ 8, stk. 6 i den gældende Landstingsforordning. Bestemmelsen fastsætter, at landsstyret stiller sekretariatsbistand til rådighed for Det Sociale Ankenævn. Denne brede formulering er valgt, således at landsstyret har mulighed for eventuelt at omplacere sekretariatsfunktionen, hvis det skønnes hensigtsmæssigt. En flytning af sekretariatsfunktionen vil naturligvis ske under hensyntagen til inhabilitets problematikken.
§ 9.Stk. 1.
Bestemmelsen er ny. Den indeholder reglerne for, hvornår Det Sociale Ankenævn er beslutningsdygtigt, og hvordan det træffer afgørelser. Den gældende forordning sætter ingen rammer for indholdet af forretningsordenen. Det vil i princippet give landsstyret meget vide beføjelser for Ankenævnets afgørelser og arbejdsform, såfremt der ikke fastsættes visse krav til beslutningsdygtighed og beslutningsform.Det foreslås, at Ankenævnet er beslutningsdygtigt, når mindst tre medlemmer er til stede. Endvidere foreslås det, at Ankenævnet træffer afgørelser ved simpelt flertal, og at formandens stemme er afgørende, såfremt der er stemmelighed.
Stk. 2.
§ 8, stk. 2 i den gældende forordning. Bestemmelsen fastsætter at Ankenævnet afsiger afgørelserne i form af skriftlige, begrundede kendelser. Bestemmelsen er omformuleret af hensyn til forståelsen.Det bestemmes endvidere, at formanden sørger for at offentliggøre principielle kendelser efter hvert møde. Dette fremgår af § 8a i den gældende Landstingsforordning. Efter de almindelige sagsbehandlingsregler har forvaltningen tavshedspligt. Inden offentliggørelsen fjerner formanden følgeligt person- og stednavne, således at kendelsen er anonymiseret og eventuelle fortrolige oplysninger ikke fremgår. En kendelse er principiel, for eksempel når den udstikker retningslinier for et bestemt område, når den strider imod Direktoratet for Sociale Anliggenders praksis eller vejledninger, når den belyser almindelig praksis eller når den på grund af samfundsudviklingen ændrer Det Sociale Ankenævns tidligere praksis.
Kendelserne bør som minimum udsendes til kommunerne, Kommunernes Tilsynsråd, De Grønlandske Kommuners Landsforening, Direktoratet for Sociale Anliggender, Rigsombudsmanden, Landstingets Ombudsmand, Socialrådgiveruddannelsen og Socialchefforeningen i Grønland. Sekretariatet for Det Sociale Ankenævn udleverer derudover kendelserne efter anmodning.
Stk. 3.
§ 8, stk. 3 er en ny bestemmelse, der indebærer, at formanden kan afsige kendelser på vegne af Det Sociale Ankenævn. Det vil dog kun være i ankesager, der drejer sig om et mindre beløb, eller i ankesager, hvor afgørelsen hverken kræver et skøn eller er af principiel betydning.Ved et mindre beløb forstås ca. 500 kroner. Landsstyret fastsætter dette beløb administrativt, og regulerer det løbende, når den økonomiske udvikling giver anledning hertil.
En kendelse kræver eksempelvis ikke et skøn, når der alene er tale om udregninger af boligsikring, fastsættelse af daginstitutionsbetaling og fastsættelse af pensionsydelser i forhold til pensionistens egen indtægt.
En kendelse er principiel, for eksempel når den udstikker retningslinier for et bestemt område, når den strider imod Direktoratet for Sociale Anliggenders praksis eller vejledninger, når den belyser almindelig praksis eller når den på grund af samfundsudviklingen ændrer Det Sociale Ankenævns tidligere praksis.
Stk 4.
§ 8 stk. 4 er en ny bestemmelse. Af hensyn til borgerens retssikkerhed er der indbygget en mulighed for, at to medlemmer af Det Sociale Ankenævn kan kræve formandens forslag til kendelse fremlagt til afstemning under et møde. Dette skal dog ske inden for en frist af to uger efter fremsendelsen af forslaget. Det vil sige, at såfremt der ikke er modstand mod formandens forslag til kendelse, vil dette blive den endelige kendelse, som fremsendes til sagens parter.Stk. 5.
§ 8, stk. 4 indeholder bestemmelser om Det Sociale Ankenævns årsberetning, som tidligere var indeholdt i § 8a. Ankenævnet skal udarbejde en årsberetning i henhold til denne bestemmelse. Beretningen bør som minimum indeholde de principielle kendelser, som følger af stk. 2. Beretningen følger kalenderåret.
§ 10.Stk 1.
Bestemmelsen er ny. Den præciserer, at det er kommunerne og Landskassen, som finansierer de sociale foranstaltninger.Stk. 2.
§ 9, stk. 1 i den gældende Landstingsforordning. Den foreslåede bestemmelse præciserer, at de nærmere regler om tilskud og refusioner til sociale foranstaltninger fastsættes på Finansloven. Forud for fastsættelsen er det praksis, at Landsstyret og De grønlandske kommuners Landsforening forhandler om opgave- og byrdefordelingen samt regler om afregning m.v.
§ 11.§ 9, stk. 2 i den gældende Landstingsforordning. Bestemmelsen fastsætter, hvordan Det Sociale Ankenævn finansieres. Medlemmerne af Det Sociale Ankenævn modtager vederlag, dagpenge og dækning af rejse- og opholdsudgifter efter Landstingslov om vederlag m.v. til medlemmer af Landstinget og landsstyret m.v. Udgifterne i henhold til vederlagsloven til Det Sociale Ankenævns medlemmer forventes overført til landsstyret.
§ 12.§ 9a i den gældende forordning. Bestemmelsen fastsætter, at enhver der deltager i administration eller afgørelse af sociale sager, er ansvarlig efter kriminallovens regler om forbrydelser i offentlig tjeneste eller hverv. Det gælder også, selvom hvervet hviler på et offentligt valg. Det vil sige, at bestemmelsen omfatter medlemmer af bygdebestyrelser, kommunalbestyrelser, Det Sociale Ankenævn, råd og nævn med flere.
§ 13.Stk. 1.
Bestemmelsen fastsætter ikrafttrædelsesdatoen for, og overgangsbestemmelserne ved denne forordning.Datoen for ikrafttræden foreslås at være 1. januar 1999. Det giver administrationen tid til at udarbejde vejledning til kommunerne og oplysningsmateriale til borgerne, særligt med henblik på klageadgangen.
Den administrative forskrift som fortsat vil være i kraft med denne forordning er cirkulære nr. 213 om social udbygning.
Den eksisterende vejledning om klage i sociale sager vil bortfalde og blive erstattet af en ny vejledning om klageadgangen efter denne forordning.
Stk. 2.
Indtil landsstyret har udnævnt de nye medlemmer af Det Sociale Ankenævn efter denne forordning, fortsætter det siddende Sociale Ankenævn sit arbejde. Dét er nødvendigt, for at borgerne og kommunerne i overgangsperioden fortsat har mulighed for at klage over forvaltningsafgørelser på det sociale område.