Landstingsforordning nr. 11 af 30. oktober 1998 om ældreinstitutioner mv.
I medfør af § 2 i lov nr. 580 af 29. november 1978 for Grønland om arbejds- og socialvæsenet fastsættes:
Kapitel 1.
Almindelige betingelser for flytning til ældreinstitution mv.§ 1. Pensionister, der ikke kan klare sig i eget hjem, kan søge om flytning til kommunal ældreinstitution.
Stk. 2. Pensionister med behov for pleje og omsorg i et omfang, der ikke kan opfyldes på kommunal ældreinstitution, kan søge om flytning til institution under sundhedsvæsenet.
Stk. 3. Pensionister kan søge om midlertidigt ophold på kommunal ældreinstitution eller institution under sundhedsvæsenet.§ 2. Ansøgning om flytning til kommunal ældreinstitution eller institution under sundhedsvæsenet skal indgives til kommunalbestyrelsen i hjemkommunen.
Stk. 2. For personer bosat uden for den kommunale inddeling skal ansøgning indgives til Socialdirektoratet, som sender ansøgningen videre til den kommune, pensionisten ønsker flytning til.
Stk. 3. Ansøgning om midlertidigt ophold på kommunal ældreinstitution eller institution under sundhedsvæsenet skal indgives som beskrevet i stk. 1 og stk. 2.§ 3. Ansøgning om flytning til kommunal ældreinstitution eller institution under sundhedsvæsenet behandles af et dertil nedsat tværfagligt visitationsudvalg.
Stk. 2. Ansøgning om midlertidigt ophold på kommunal ældreinstitution eller institution under sundhedsvæsenet behandles som beskrevet i stk. 1.
Stk. 3. Landsstyret fastsætter regler for visitationsudvalgets sammensætning og kompetence. Reglerne udarbejdes i samarbejde med De Grønlandske Kommuners Landsforening.§ 4. Den myndighed, der behandler en ansøgning efter denne landstingsforordning, kan pålægge ansøgeren at medvirke til sagens oplysning.
Stk. 2. Den myndighed, der behandler en ansøgning efter denne landstingsforordning, kan pålægge andre myndigheder at afgive oplysninger, som anses nødvendige for sagens behandling.
Kapitel 2.
Etablering af og ophold på ældreinstitutioner mv.§ 5. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at der findes det fornødne antal pladser i kommunale ældreinstitutioner.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at der findes det fornødne antal pladser ved aktivitetstilbud for pensionister.
Stk. 3. Ældreinstitutioner og aktivitetstilbud oprettes og drives af kommunen.
Stk. 4. Landsstyret fastsætter regler for oprettelse, indretning, ledelse og drift, herunder betalingsregler, for ældreinstitutioner og aktivitetstilbud for pensionister.§ 6. Kommunalbestyrelsen kan træffe aftale med sundhedsvæsenet om, at der stilles plejepladser til rådighed på institutioner under sundhedsvæsenet, for pensionister med særlige plejebehov.
Stk. 2. Sundhedsvæsenet opkræver en takstbetaling pr. døgn for ophold i medfør af stk. 1. Taksten, der beregnes på baggrund af institutionernes årlige driftsbudget, fastsættes for et år ad gangen. Taksten fastsættes ved forhandling mellem Landsstyret og De Grønlandske Kommuners Landsforening.
Kapitel 3.
Klageadgang.§ 7. Afgørelser fra kommunalbestyrelsen og Socialdirektoratets afgørelser kan påklages efter bestemmelserne i landstingsforordningen om socialvæsenets styrelse og organisation.
Kapitel 4.
Finansiering.§ 8. Udgifter til anlæggelse og drift af kommunale ældreinstitutioner mv. afholdes af de enkelte kommuner. Landsstyret fastsætter regler om regnskabsaflæggelse og revision.
§ 9. Landskassen kan yde tilskud til anlæggelse af kommunale ældreinstitutioner mv.
Kapitel 5.
Forsøgsbestemmelser.§ 10. Landsstyret kan fastsætte regler om kommunale forsøgsordninger om ældreinstitutioner mv. efter denne landstingsforordning.
Stk. 2. En kommunal forsøgsordning må højst gælde tre år.
Stk. 3. Resultaterne af en kommunal forsøgsordning skal offentliggøres i en redegørelse.§ 11. Landsstyret kan fastsætte regler om forsøgsordninger, som beskrevet i § 10, som omfatter områderne uden for den kommunale inddeling.
Kapitel 6.
Ikrafttrædelse.§ 12. Denne landstingsforordning træder i kraft den 1. marts 1999.
Stk. 2. Samtidig ophæves landstingsforordning nr. 8 af 22. oktober 1990 om sociale pensioner og ældreinstitutioner mv., for så vidt angår bestemmelserne om ældreinstitutioner mv.
Stk. 3. Bestemmelser om ældreinstitutioner mv. fastsat i medfør af landstingsforordning nr. 8 af 22. oktober 1990 om sociale pensioner og ældreinstitutioner mv. forbliver i kraft, indtil de afløses eller ophæves ved regler fastsat med hjemmel i denne eller andre landstings-forordninger.
Grønlands Hjemmestyre, den 30. oktober 1998
Jonathan Motzfeldt/
Mikael Petersen
Almindelige bemærkninger til forslaget
Indledning:
Dette landstingsforordningsforslag indeholder bestemmelser vedrørende ældreinstitutioner mv., som hermed udskilles i én landstingsforordning fra den gældende landstingsforordning om pensioner og ældreinstitutioner mv.Formålet med at indsætte bestemmelserne om ældreinstitutioner mv. i en separat landstings-forordning er at gøre lovgivningen mere overskuelig. Således findes det hensigtsmæssigt, at en landstingsforordning kun regulerer ét område. Fremover vil landstingsforordningen om offentlig pension regulere de økonomiske rammer for pensionistgruppen, mens landstingsforordningen om ældreinstitutioner mv. regulerer pensionisternes fysiske rammer.
Det fremgår af overskriften, at forslaget indeholder bestemmelser om andet end ældreinstitutioner, jf. tilføjelsen "mv." Forslaget regulerer for eksempel også pensionisters flytning til institutioner under sundhedsvæsenet, samt kommunale aktivitetstilbud til pensionister.
Den politiske baggrund:Landsstyrets målsætninger på ældreområdet er, at de ældre skal sikres fysiske og omsorgsmæssige rammer for en aktiv og tryg alderdom, samt at boligtilbuddene for de ældre skal afpasses de ældres behov. Herunder er det et mål, at ældre skal kunne forblive i eget hjem længst muligt.
Socialreformkommissionen anbefaler i betænkningen fra 1997 at prioritere udbygningen af ældreinstitutioner på baggrund af det stigende antal ældre, samt at der i en kommende bekendtgørelse om ældreinstitutioner tilføjes bestemmelser om indretningskrav.
Socialreformkommissionen er opmærksom på det stigende antal ældre psykisk syge eller demente, og anbefaler blandt andet, at der oprettes skærmede afdelinger, enten i tilknytning til ældreinstitu-tionen eller som separate enheder, for at give denne gruppe et tilbud om bolig under trygge og stabile forhold, hvor deres specielle behov for pleje og omsorg kan blive opfyldt.
Generelle justeringer:Der er foretaget sproglige justeringer og ændringer af bestemmelserne for at fremme overblik, læsevenlighed og forståelse. Det har endvidere været nødvendigt at foretage visse ændringer, fordi bestemmelserne tidligere udgjorde en del af en helhed i ét regelsæt, hvorimod bestemmelserne nu fremstår som en selvstændig enhed i et andet regelsæt. Eksempelvis fremkommer bestemmelserne under nye kapiteloverskrifter og nye paragrafnumre, ligesom rækkefølgen af stykkerne i de enkelte bestemmelser er ændret nogle steder.
Formuleringen "socialudvalget" er erstattet med "kommunalbestyrelsen".
I henhold til Landstingslov nr. 20 af 3. november 1994 om kommunalbestyrelser og bygdebestyrelser m.v. § 7 og § 18 stk. 1 er kommunalbestyrelsen kun forpligtet til at oprette ét udvalg: Økonomiudvalget. I medfør af § 18, stk. 5 i ovenstående lov kan kommunalbestyrelsen helt undlade at oprette et socialudvalg, og således selv påtage sig den kompetence, som socialudvalget er pålagt i henhold til speciallovgivningen.
Formuleringen "kommunalbestyrelsen" dækker også de organer, kommunalbestyrelsen eventuelt uddelegerer kompetencen til, eksempelvis et socialudvalg eller en bydgebestyrelse.
Forslaget indeholder ikke nogen sanktionsbestemmelse for de ansatte i administrationen, eksempelvis i forbindelse med brud på tavshedspligten eller andre pligter for offentligt ansatte. Årsagen er, at med indførelsen af den generelle sanktionsbestemmelse i forslag til "Landstingsforordning om Socialvæsenets styrelse og organisation" (§ 11) overflødiggøres sanktionsbestemmelser i andre sociale regelsæt.
Ændringer:Nærværende forslag indeholder følgende ændringer i forhold til det hidtidige regelgrundlag.
1. I forslaget præciseres det, at pensionister midlertidigt kan tage ophold på kommunale ældreinstitutioner eller institutioner under sundhedsvæsenet. Fordi opholdet er midlertidigt og det således er intentionen, at pensionisten vender tilbage til sin egen bolig, er den hidtidige bestemmelse, om at pensionistens hidtidige bolig kan opretholdes i en periode på normalt indtil tre måneder efter flytning til institution, ikke medtaget.
2. Forslaget indeholder en bestemmelse i § 2, stk. 2 om, at for personer bosat uden for kommunal inddeling, videreformidler Socialdirektoratet ansøgning om optagelse på kommunal ældreinstitution eller institution under sundhedsvæsenet til dén kommune, som pensionisten søger om flytning til. Efter flytningen er Socialdirektoratet som anbringende kommune fortsat hjemkommune, og dermed betalingskommune, jf. Landstingsforordning nr. 2 af 12. juni 1995 om kommunernes indbyrdes betalingsforpligtelser, § 7, stk. 1 og § 14, stk. 1.
3. Der indsættes bestemmelser om kommunale forsøgsordninger i kapitel 5. Det findes hensigtsmæssigt at fastsætte sådanne bestemmelser i de enkelte sociale regelsæt, da det giver mulighed for en hurtig og smidig proces i forbindelse med iværksættelsen af forsøgsordninger.
Opfølgningsarbejdet på dette forordningsforslag:Der er udarbejdet forslag til bekendtgørelse om ældreinstitutioner indeholdende detaljerede bestemmelser om blandt andet oprettelse af ældreinstitutioner mv., indretningskrav, personale-mæssige forhold samt beboerindflydelse. Eksempelvis foreslås bestemmelser om visitations-udvalgets sammensætning og kompetence. Bekendtgørelse om ældreinstitutioner mv. vil forholdsvis hurtigt kunne færdigbehandles, efter landstingsforordningen om ældreinstitutioner mv. er vedtaget.
Økonomiske konsekvenser:Forslaget forventes ikke at få økonomiske konsekvenser.
Administrative konsekvenser:Forslaget forventes ikke at få administrative konsekvenser.
Bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser
Kapitel 1.
Almindelige betingelser for flytning til ældreinstitution mv.
§ 1.
Stk. 1.
§ 23, stk. 1 i den gældende landstingsforordning. Bestemmelsen er uændret. Bestemmelsen åbner mulighed for at pensionister, som ikke kan klare sig i eget hjem, kan søge om flytning til en kommunal ældreinstitution.
Afgørelsen træffes af kommunalbestyrelsen, efter at sagen er blevet behandlet i et tværfagligt sammensat visitationsudvalg, som foretager indstilling i sagen, jf. § 2.
Inden der indstilles til flytning til kommunal ældreinstitution skal visitationsudvalget foretage en nøje vurdering af, om pensionisten kan blive boende i eget hjem, eller i en anden hensigtsmæssig indrettet bolig, for eksempel ældrebolig, beskyttet bolig, bo-fællesskab eller lignende. I vurderingen skal indgå, at pensionisten såfremt vedkommende bliver boende i eget hjem eller i en anden hensigtsmæssig indrettet bolig, har mulighed for hjælpeforanstaltninger som for eksempel hjælp til boligændringer, hjælpemidler, hjemmehjælp og deltagelse i kommunale aktivitetstilbud.
Ved pensionist forstås en person, der modtager pension eller har nået aldersgrænsen for modtagelse af alderspension.
Bestemmelsen er primært rettet mod alderspensionister, men den omfatter både alders- og førtidspensionister.
Hensigten med anvendelsen af ordet "pensionister" er, at optagelse af førtidspensionister på kommunale ældreinstitutioner ikke udelukkes. Der bor i dag førtidspensionister på flere ældreinstitutioner, og der vil fremover fortsat være behov for denne mulighed.
Pensionister med vidtgående handicap kan søge indskrivelse på døgninstitution i medfør af Landstingsforordning nr. 7 af 3. november 1994 om hjælp til personer med vidtgående handicap.
Såfremt en pensionist ønsker at flytte til kommunal ældreinstitution i en anden kommune end hjemkommunen, for eksempel af familiemæssige årsager, forudsættes det, at der kan træffes aftale herom kommunerne imellem. Den anbringende kommune er fortsat pensionistens hjemkommune, og dermed betalingskommune jf. Landstingsforordning nr. 2 af 12. juni 1995 om kommunernes indbyrdes betalingsforpligtelser, § 7, stk. 1 og § 14, stk. 1.
Hjemkommune er defineret i § 3 i Landstingsforordning nr. 2 af 12. juni 1995 om kommunernes indbyrdes betalingsforpligtelser.
Stk. 2.
§ 23, stk. 2 i den gældende landstingsforordning. Bestemmelsen åbner mulighed for, at plejekrævende pensionister kan søge om flytning til institution under sundhedsvæsenet.
Det tidligere ord "plejeafdeling" foreslås erstattet med det bredere og mere omfattende begreb "institution", som dækker plejeafdelingerne på sygehusene og sundhedscentrene.
En plejekrævende pensionist kan søge om flytning til en institution under sundhedsvæsenet andetsteds, for eksempel i nærheden af pensionistens familie. Det forudsættes, som ved flytning til kommunal ældreinstitution i en anden kommune end hjemkommunen, at der kan træffes aftale om flytningen kommunerne imellem. Den anbringende kommune er fortsat pensionistens hjemkommune, og dermed betalingskommune jf. Landstingsforordning nr. 2 af 12. juni 1995 om kommunernes indbyrdes betalingsforpligtelser, § 7, stk. 1 og § 14, stk. 1.
Stk. 3.
Bestemmelsen viderefører en del af ordningen efter den gældende § 24. Forslaget præciserer, at ophold på kommunal ældreinstitution og institution under sundhedsvæsenet kan være midlertidigt.
Bestemmelsen relaterer sig til de situationer, hvor en pensionist har behov for ophold på sådanne institutioner i en kortere periode, for eksempel på grund af tilskadekomst, forbigående sygdomstilfælde, ægtefællens død eller af andre personlige årsager, hvorefter pensionisten kan vende tilbage til egen bolig.
Det findes hensigtsmæssigt at undlade en generel tidsfrist for varigheden af midlertidigt ophold, da der er tale om et individuelt behov. Visitationsudvalget skal i dets indstilling til kommunalbestyrelsen angive en opholdsperiode, som eventuelt kan forlænges ved ny ansøgning, på baggrund af en konkret vurdering i hver enkelt tilfælde.
Bestemmelsen om, at udgifterne til boligens opretholdelse afholdes som personligt tillæg, foreslås medtaget i bestemmelserne om personligt tillæg i forslag til landstingsforordningen om offentlig pension.
§ 2.
§ 26 i den gældende landstingsforordning. Bestemmelsen er opdelt i flere stykker af hensyn til læsevenligheden, og den er flyttet til første kapitel for at fremme brugervenligheden.
Stk. 1.
Bestemmelsen anfører, at ansøgning om flytning til kommunal ældreinstitution eller institution under sundhedsvæsenet skal indgives til kommunalbestyrelsen i hjemkommunen. I praksis indgives ansøgningen til socialforvaltningen eller den myndighed, som kommunalbestyrelsen har uddelegeret forvaltning og kompetence til, for eksempel bygdebestyrelser.
Stk. 2.
Bestemmelsen anfører at personer, som bor i områder uden for den kommunale inddeling, skal indgive ansøgning til Socialdirektoratet. Socialdirektoratet formidler ansøgningen videre til den kommune, hvor pensionisten ønsker at flytte til. Hér foretages sagsbehandlingen på samme måde, som ved ansøgning fra en pensionist, som allerede bor i kommunen.
Efter flytningen er Socialdirektoratet som anbringende kommune fortsat hjemkommune og dermed også betalingskommune, jf. Landstingsforordning nr. 2 af 12. juni 1995 om kommunernes indbyrdes betalingsforpligtelser, § 7, stk. 1 og § 14, stk. 1.
Stk. 3.
Bestemmelsen, som er ny, angiver retningslinjer for ansøgning om midlertidigt ophold på institution, jf. § 1, stk. 3.
Ansøgning om midlertidigt ophold skal indgives på samme måde, som beskrevet i bestemmelsen stk. 1 og stk. 2.
§ 3.
Stk. 1.
§ 23, stk. 3 i den gældende landstingsforordning, hvorefter et tværfagligt sammensat visitationsudvalg skal behandle ansøgningen, herunder foretage indstilling, inden kommunalbestyrelsen træffer afgørelse. Bestemmelsen er ændret af sproglige hensyn.
Stk. 2.
Bestemmelsen angiver retningslinjer for behandling af ansøgning om midlertidigt ophold på institution jf. § 1, stk. 3.
Ansøgning om midlertidigt ophold skal behandles på samme måde, som beskrevet i bestemmelsens stk. 1.
Stk. 3.
Bestemmelsen er ændret væsentligt, men en del af den indgår i § 25 i den gældende landstingsforordning.
I praksis træffer visitationsudvalget afgørelsen, idet dets indstilling til kommunalbestyrelsen sjældent eller aldrig tilsidesættes. Det anses at være en fordel, at visitationsudvalget træffer afgørelsen, idet medlemmerne af visitationsudvalget (eksempelvis læger, sygeplejersker, hjemmehjælpere m.fl.) formodes at have et stort kendskab til, hvornår en pensionist kan forventes at kunne klare sig i eget hjem.
Det findes derfor mest hensigtsmæssigt, at kompetencen overføres fra kommunalbestyrelsen til visitationsudvalget, hvorfor bestemmelsen foreslås udvidet til også at omfatte regler om visitationsudvalgets kompetance. I den forbindelse indsættes en bestemmelse om, at reglerne udarbejdes i samarbejde med De Grønlandske Kommuners Landsforening.
§ 4.
§ 2 i den gældende landstingsforordning. Bestemmelsen udspringer af det grundlæggende princip om, at den enkelte forvaltningsmyndighed selv skal forestå sagens oplysning, eventuelt i samarbejde med andre myndigheder, og om nødvendigt ved at pålægge ansøger at medvirke.
Bestemmelsen er omformuleret af hensyn til overskueligheden, bl.a. er bestemmelsen delt op i to stykker, så der tydeligt sondres mellem forholdet til ansøgeren og forholdet til andre myndigheder.
I den gældende bestemmelse nævnes skattevæsenet specifikt, men dette er undladt i forslaget, da alle offentlige myndigheder er omfattet. Bestemmelsen omfatter for eksempel også sundheds-væsen, folkeregister og andre offentlige myndigheder, som kan tænkes at være relevante myndigheder i forbindelse med indhentning af yderligere oplysninger.
Bestemmelsen om indhentning af oplysninger fra andre myndigheder (stk. 2) er i overens-stemmelse med § 30 i Landstingslov nr. 8. af 13. juni 1994 om sagsbehandling i den offentlige forvaltning.
Kapitel 2.
Etablering af og ophold på ældreinstitutioner mv.
§ 5.
Stk. 1.
§ 21 stk. 1, 1. punktum i den gældende landstingsforordning. Bestemmelsen er ændret af sproglige hensyn. Bestemmelsen om aktivitetstilbud er indsat separat i stk. 2, ligesom bestemmelsen om oprettelse og drift indsættes separat i stk. 3, for at fremme overskueligheden. Det gældende stk. 2 bliver herefter forslagets stk. 4.
Det er kommunalbestyrelsens ansvar, at der findes det fornødne antal pladser i kommunale ældreinstitutioner.
Stk. 2.
Det er kommunalbestyrelsens ansvar, at der findes det fornødne antal pladser ved kommunens aktivitetstilbud for pensionister.
Det er vigtigt, at pensionisterne ikke isoleres, og at aktivitetstilbudene omfatter aktiviteter, som alle aldersgrupper kan deltage i.
Landsstyret kan fastsætte regler for betaling af pensionisternes deltagelse i aktivitetstilbudene i medfør af stk. 4.
Stk. 3.
Bestemmelsen indeholder ikke noget nyt. Det er fortsat kommunen, som opretter og driver ældreinstitutioner og aktivitetstilbud.
Stk. 4.
§ 21 stk. 2 i den gældende landstingsforordning. Bestemmelsen indeholder ikke noget nyt, men det præciseres, hvad bestemmelsen omfatter.
Landsstyret fastsætter nærmere retningslinier, hvori indgår krav om særlig indretning og om pædagogiske målsætninger for ledelse og drift.
Socialreformkommissionen har anbefalet oprettelse af skærmede afdelinger for at give et stigende antal ældre psykisk syge eller demente et tilbud om bolig under trygge og stabile forhold, hvor deres specielle behov for pleje og omsorg kan blive opfyldt.
§ 6.
Stk. 1.
§ 22, stk. 1 i den gældende landstingsforordning. Bemærkningen "der ikke har behov for vedvarende lægelig bistand" er ikke medtaget, da pensionisten skal indlægges på sygehuset, i stedet for at søge om flytning til en institution under sundhedsvæsenet, såfremt der er behov for vedvarende lægelig bistand.
Som beskrevet ovenfor i bemærkningerne til § 1, stk. 2, er en plejekrævende pensionist ikke nødvendigvis afhængig af en plads på det lokale eller nærmeste sygehus. Således kan der søges om flytning til en institution under sundhedsvæsenet andetsteds, hvorfor formuleringen "på det lokale sygehus" ikke medtages.
Efter bestemmelsen kan kommunalbestyrelsen træffe aftale med sundhedsvæsenet om, at der stilles plejepladser til rådighed på institutioner under sundhedsvæsenet, såfremt der findes plejeafsnit eller ledige senge- eller personalemæssig kapacitet, så kommunen på den måde kan sørge for behandling af særligt plejekrævende pensionister.
Stk. 2.
Takstbetalingen for anvendelsen af pladser i plejeafdeling under sundhedsvæsenet foreslås fastsat som hidtil, ved forhandling mellem Landsstyreområdet for Sundhed, Landsstyreområdet for Sociale anliggender, og De Grønlandske Kommuners Landsforening.
Kapitel 3.
Klageadgang.
§ 7.
§ 29 i den gældende landstingsforordning. Der er foretaget en lille sproglig justering. Bestemmelsen fastslår, at den almindelige klageadgang for sociale sager gælder.
Kapitel 4.
Finansiering.
§ 8.
Bestemmelsen er indeholdt i § 27 i den gældende landstingsforordning. Bestemmelsen om refusion er ikke relevant for ældreinstitutionernes vedkommende, og er derfor ikke medtaget i forslaget. Reglerne om regnskabsaflæggelse og revision fremgår af Konteringsvejledningen vedr. kommunebalancen fra Grønlands Hjemmestyre for det aktuelle år.
§ 9.
§ 28 i den gældende landstingsforordning. Bestemmelsen åbner mulighed for, at Landskassen kan yde tilskud til anlæggelse af kommunale ældreinstitutioner.
Anlægstilskuddet ydes i henhold til Socialdirektoratets cirkulære nr. 213 om social udbygning, og størrelsen fastsættes endeligt i den årlige landstingsfinanslov, hvorefter der normalt ydes tilskud på 50%.
Kapitel 5.
Forsøgsbestemmelser.
Bestemmelserne er nye.
§ 10.
Stk. 1.
Bestemmelsen hjemler forsøgsordninger i en eller flere kommuner om for eksempel ældre-institutioner, aktivitetstilbud mv.
En ny ordning om for eksempel visitationsudvalgets sammensætning og kompetance kunne tænkes afprøvet forsøgsvis i en periode, inden almene regler som omfatter hele landet eventuelt fastsættes.
Forsøgsbestemmlserne giver også mulighed for at afprøve og indhente erfaringer med ændringer og nyskabelser vedrørende pensionisternes fysiske rammer, for eksempel i forbindelse med skærmede enheder for senil demente og bo-fællesskaber. Også de kommunale aktivitetstilbud kan indgå i en forsøgsordning.
Stk. 2.
En tidsbegrænsning på tre år formodes at være nok til, at der kan drages konklusioner af forsøgsordningen.
Stk. 3.
Der skal offentliggøres en redegørelse om forsøgsresultaterne.
Redegørelsen skal indeholde en kort beskrivelse af forsøgets formål, metoder og resultater, herunder en angivelse af de økonomiske og administrative konsekvenser. Redegørelsen skal afslutningsvis konkludere, om forsøget kan anbefales med henblik på en permanent ordning.
§ 11.
Se bemærkningerne om kommunale forsøgsordninger i § 10 ovenfor.
Kapitel 6.
Ikrafttrædelse.
§ 12.
Stk. 1.
§ 31 i den gældende landstingsforordning. Ikrafttrædelsesdatoen foreslås at være den 1. marts 1999. Det giver tid til at udarbejde vejledning til kommunerne, og eventuelt oplysningsmateriale til borgerne.
Stk. 2.
Bestemmelsen er ny. Den sikrer, at det er bestemmelserne i dette forslag til landstingsforordning om ældreinstitutioner mv., som gælder, selv om den gældende landstingsforordning først ophæves i forbindelse med vedtagelsen af en ny landstingsforordning til regulering af pensionsområdet.
Stk. 3.
Bestemmelsen er ny. Den anfører, at de regler, som er udarbejdet med hjemmel i den gældende landstingsforordning, fortsat gælder efter ikrafttrædelsesdatoen for dette forslag til en ny landsstingsforordning. Hjemlen overføres således fra den gældende landtingsforordning til forslaget, så der ikke efter ophævelsen af den gældende landstingsforordning fremtræder en række uhjemlede bestemmelser på området.
Efter ikrafttrædelsesdatoen kan de pågældende bestemmelser ændres og ophæves på normal vis, det vil sige via regelfastsættelse på højere eller samme niveau i regelhierarkiet, som den pågældende bestemmelse er placeret.