Landstingsforordning nr. 10 af 30. oktober 1998 om offentlig pension.

I medfør af § 2 i lov nr. 580 af 29. november 1978 for Grønland om arbejds- og socialvæsenet fastsættes:

 

Kapitel 1.
Almindelige betingelser mv.


Definitioner.

§ 1. Offentlig pension efter denne landstingsforordning er:
1) Alderspension.
2) Førtidspension.
3) Børnetillæg.
4) Personlige tillæg.
5) Pension efter Nordisk Konvention om Social Sikring af 15. juni 1992.
Stk. 2. Ved pensionist forstås en person, der er tilkendt offentlig pension.

 

Indfødsret.

§ 2. Retten til offentlig pension er betinget af, at ansøgeren har dansk indfødsret.
Stk. 2. Dette gælder dog ikke:
1) Personer, som er omfattet af Nordisk Konvention om Social Sikring.
2) Personer, som er omfattet af § 3 eller § 8.

§ 3. Pension kan tilkendes personer, som ikke har dansk indfødsret, når ansøgeren har haft fast bopæl i Grønland mindst tre år umiddelbart forud for ansøgningstidspunktet. Indgives ansøgning efter det fyldte 63. år, skal bopælskravet være opfyldt ved det fyldte 63. år.

Bopæl.

§ 4. Retten til offentlig pension er betinget af, at ansøgeren har fast bopæl i Grønland.
Stk. 2. Dette gælder dog ikke personer, som er omfattet af Nordisk Konvention om Social Sikring eller § 8.

§ 5. Retten til offentlig pension er betinget af mindst tre års fast bopæl i Grønland mellem det fyldte 15. og det fyldte 63. år.

 

Optjening.

§ 6. Retten til fuld alderspension er betinget af mindst 40 års fast bopæl i Grønland eller inden for Rigsfællesskabet mellem det fyldte 15. og det fyldte 63. år. Er betingelsen for fuld pension ikke opfyldt, fastsættes pensionen efter forholdet mellem bopælstiden og 40 år.
Stk. 2. Retten til fuld førtidspension er betinget af, at bopælstiden udgør mindst 5/6 af årene fra det fyldte 15. år til det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes. Er betingelsen for fuld pension ikke opfyldt, fastsættes pensionen efter forholdet mellem bopælstiden og 5/6 af tiden fra det fyldte 15. år til det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes. Den beregnede del af pensionen nedsættes til nærmeste antal fyrretyvendedele af det fulde pensionsbeløb.
Stk. 3. Når en førtidspensionist overgår til alderspension, udbetales pensionen med samme antal fyrretyvendedele som det, hvormed pensionen tidligere har været udbetalt.

 

Opgørelse af bopælstid.

§ 7. Ved opgørelse af bopælstid medregnes kun bopælsperioder mellem det fyldte 15. og det fyldte 63. år. Flere bopælsperioder lægges sammen, og den samlede bopælstid nedsættes til nærmeste hele antal år. Ved beregning i medfør af § 6, stk. 2 nedsættes den samlede bopælstid til nærmeste hele antal måneder.

§ 8. Landsstyret kan fastsætte regler om fravigelse af bestemmelserne om bopæl, indfødsret, optjening og udbetaling, når det sker for at opfylde aftaler med rigsmyndighederne eller med andre stater.
Stk. 2. I særlige tilfælde kan Landsstyret tillade, at en tilkendt pension bevares, når pensionisten tager bopæl i udlandet uden at opfylde bopælskravet efter § 4.

 

Administration mv.

§ 9. Ansøgning om pension efter denne landstingsforordning skal indgives til kommunalbestyrelsen, hvor andet ikke er anført.
Stk. 2. Ansøgning om pension efter Nordisk Konvention om Social Sikring, pension efter § 3 og pension efter § 8 skal indgives til Socialdirektoratet.
Stk. 3. Ansøgning om pension til personer bosat uden for den kommunale inddeling skal indgives til Socialdirektoratet.
Stk.4. Kommunalbestyrelsen og Socialdirektoratet kan rejse og afgøre sager om tilkendelse af pension til en person, der ikke selv har søgt herom.

§ 10. Den myndighed, der behandler en ansøgning efter denne landstingsforordning, kan pålægge ansøgeren at medvirke til sagens oplysning.
Stk. 2. Den myndighed, der behandler en ansøgning efter denne landstingsforordning, kan pålægge andre myndigheder at afgive oplysninger, som anses nødvendige for sagens behandling.

§ 11 Retten til pension efter denne landstingsforordning indtræder den 1. i måneden efter indgivet ansøgning, såfremt betingelserne i øvrigt er opfyldt.

§ 12. Den, der er tilkendt pension efter denne landstingsforordning, har pligt til at underrette kommunalbestyrelsen om ændringer i sine personlige og økonomiske forhold, der kan medføre, at den tilkendte pension skal reguleres eller frakendes.
Stk. 2. Personer bosat uden for den kommunale inddeling skal underrette Socialdirektoratet.
Stk. 3. Er der uberettiget udbetalt pension på grund af urigtige oplysninger om personlige eller økonomiske forhold, kan det uberettigede beløb kræves tilbagebetalt.

§ 13. Personer, der lever fast sammen i et ægteskabslignende forhold, sidestilles med ægtepar, såfremt samlivet har varet et år eller længere.

 

Kapitel 2.
Betingelser for førtidspension.

§ 14. Førtidspension kan tilkendes personer, som er fyldt 18 år, men endnu ikke er fyldt 63 år.
Stk. 2. Førtidspension kan tilkendes personer, som endnu ikke er fyldt 18 år, når ansøgeren har forsørgelsespligt over for ægtefælle eller barn.

§ 15. Førtidspension kan tilkendes personer, hvis erhvervsevne er varigt nedsat af fysiske, psykiske og/eller sociale årsager.
Stk. 2. Inden førtidspension kan tilkendes, skal kommunalbestyrelsen have forsøgt at tilpasse eller gentilpasse ansøgeren i uddannelses- og/eller erhvervsmæssig henseende ved hjælp af en revalideringsplan.
Stk. 3. Revalideringsplanen skal udformes individuelt, og den skal tilpasses ansøgers forudsætninger og behov. Ansøger har pligt til at deltage aktivt i revalideringsplanen.

§ 16. Landsstyret fastsætter regler for tilkendelse af førtidspension.
Stk. 2. Landsstyret fastsætter regler om revaliderings- og skånejobforanstaltninger.

 

Kapitel 3.
Betingelser for alderspension.

§ 17. Alderspension kan tilkendes fra den 1. i måneden efter det fyldte 63. år. Søges der om pension efter det fyldte 63. år, indtræder retten den første i måneden efter ansøgningsdatoen.
Stk. 2. Personer, der oppebærer førtidspension ved det fyldte 63. år, overgår til alderspension uden ansøgning.

 

Kapitel 4.
Betingelser for børnetillæg.

§ 18. Til pensionister, der har forsørgelsespligt over for børn under 18 år, udbetales for hvert barn et børnetillæg. Tillægget udbetales, uanset om forsørgelsespligten opfyldes gennem direkte forsørgelse eller ved betaling af underholdsbidrag. Tillægget udbetales ikke til pensionister, der har fast bopæl uden for Grønland.

§ 19. Børnetillægget bortfalder, når et eller flere af følgende kriterier opfyldes:
1) Barnet er anbragt uden for hjemmet efter landstingsforordningen om hjælp til børn og
unge eller i øvrigt fuldt ud forsørges af det offentlige.
2) Barnet modtager uddannelsesstøtte, herunder praktikstøtte, efter reglerne herom.
3) Barnet har arbejdsindtægter, som svarer til tre gange børnetillægget eller mere.
4) Barnet selv får forsørgelsesforpligtelse over for ægtefælle eller barn.

§ 20. Landsstyret fastsætter regler om børnetillæg.

 

Kapitel 5.
Betingelser for personlige tillæg.

§ 21. Personlige tillæg bevilges efter en individuel vurdering af behovet enten som en løbende ydelse, der fastsættes for højst et år ad gangen, eller som engangshjælp til dækning af særlige behov. Tillægget udbetales ikke til pensionister, der har fast bopæl uden for Grønland.
Stk. 2. Personlige tillæg ydes ikke mod tilbagebetaling. Tilbagebetaling kan dog kræves, såfremt
1) der ydes personlige tillæg på grund af uforsvarlig økonomi eller
2) når en pensionist, der har modtaget personligt tillæg, senere får udbetalt et beløb, der dækker samme tidsrum og samme formål som det personlige tillæg.
Stk. 3. I de i stk. 2, nr. 1-2 nævnte tilfælde kan tilbagebetaling kun kræves, hvis pensionisten i forbindelse med tilkendelsen gøres bekendt med tilbagebetalingspligten.

§ 22. Landsstyret fastsætter regler om personlige tillæg.

 

Kapitel 6.
Offentlige pensioners udbetaling.

§ 23. Offentlige pensioner udbetales normalt med et kontant beløb månedsvis forud.
Stk. 2. Når børnetillægget skal opfylde en bidragsforpligtelse, udbetales det dog halvårsvis forud til den bidragsberettigede.

§ 24. Når kommunalbestyrelsen skønner, at en pensionist ikke kan varetage sin økonomi, kan den træffe beslutning om administration.

§ 25. Når betingelserne for pension ikke længere er opfyldt, stoppes udbetalingen ved udgangen af den efterfølgende måned. Ved flytning fra Grønland stoppes udbetalingen dog ved udgangen af fraflytningsmåneden, jf. stk. 4.
Stk. 2. Pensionsudbetalingen indstilles fra den 1. i måneden efter, at der er forløbet tre måneder fra en pensionist er meldt savnet, og der ikke foreligger dokumentation for, at pågældende er i live. Pensionen bortfalder, hvis der ikke inden et år, fra det tidspunkt hvor pensionen er indstillet, foreligger dokumentation for at pensionisten er i live.
Stk 3. Pensionsudbetalingen fortsætter uændret ved ferieophold uden for Grønland i indtil tre måneder årligt. Kommunalbestyrelsen kan godkende udbetaling ud over tre måneder, når særlige forhold taler herfor.
Stk. 4. Landsstyret kan fastsætte regler om pensionsudbetaling, når pensionen er tilkendt i medfør af Nordisk Konvention, § 3 eller § 8.

 

Kapitel 7.
Udlæg og modregning.

§ 26. Offentlig pension kan ikke gøres til genstand for udlæg eller andre former for retsforfølgning. Aftaler herom er ugyldige.

§ 27. Der kan modregnes i for meget udbetalt offentlig pension, såfremt
1) der er tale om væsentlige beløb, og merudbetalingen er sket på baggrund af urigtige oplysninger fra pensionisten jf. § 12 stk. 3 eller
2) der er tale om for meget udbetalt pension i henhold til Nordisk Konvention om Social Sikring.
Stk. 2. Landsstyret fastsætter regler om modregning i offentlig pension.

 

Kapitel 8.
Pensionsbeløb og indkomstregulering.

§ 28. Offentlig pension udbetales med beløb, der årligt fastsættes i landstingsfinansloven.
Stk. 2. Socialdirektoratet bekendtgør størrelsen af de beløb, der fastsættes i landstingsfinansloven.

§ 29. Pensionsudbetalingen indkomstreguleres hver 1. januar på grundlag af den skattepligtige biindkomst for det senest kendte indkomstår. Den skattepligtige biindkomst opgøres som skattepligtig indkomst reduceret med offentlig pension i henhold til denne forordning, samt pension i henhold til Nordisk Konvention om Social Sikring. Den skattepligtige biindkomst afrundes til nærmeste hele 1000 kroner.
Stk. 2. Pensionsudbetalingen reguleres i løbet af året ved væsentlig og varig ændring i pensionistens personlige eller økonomiske forhold. Reguleringen sker med virkning fra den 1. i måneden efter ændringens indtræden. Når pensionsbeløbet skal forhøjes med tilbagevirkende kraft, kan reguleringen højst omfatte et år, fra tidspunktet for modtagelsen af oplysningerne.
Stk. 3. Når en pensionist mister sin skattepligtige biindkomst i forbindelse med barselsorlov, reguleres pensionsudbetalingen i orlovsperioden. Pensionsudbetalingen reguleres efter bestemmelserne om dagpenge ved graviditet og barsel. Pensionsudbetalingen i orlovsperioden må ikke overstige det fulde pensionsbeløb, jf. § 28 stk. 1.
Stk. 4. Landsstyret kan fastsætte regler for indkomstregulering i forbindelse med indtægter, der ikke er skattepligtige i Grønland.

§ 30. Reguleringen af pensionsudbetalingen starter ved skattepligtig biindkomst på et beløb, der fastsættes i landstingsfinansloven.
Stk. 2. Førtidspensionister, som har fast bopæl i Grønland, samt førtidspensionister, som er omfattet af Nordisk Konvention om Social Sikring, er berettiget til at få udbetalt 20% af beløbet for alders- og førtidspension, uanset størrelsen af skattepligtig biindkomst.
Stk. 3. Landsstyret fastsætter regler om indkomstreguleringen.

§ 31. Når en pensionist flytter til en social døgninstitution, hvor det offentlige afholder udgifterne til opholdet, udbetales pensionen uændret i flyttemåneden og den efterfølgende måned. Derefter udbetales pensionen med 20% af beløbet for alders- og førtidspension, jf. § 27 stk. 1.
Stk. 2. Såfremt pensionisten har forsørgelsespligt over for ægtefælle eller børn, udbetales pensionen uændret, som før flytning til social døgninstitution.
Stk. 3. Har pensionisten skattepligtig biindkomst opkræves hel eller delvis betaling for opholdet på social døgninstitution. Betalingen må aldrig overstige 60% af indkomsten efter skat, og pensionisten skal kunne råde over et beløb på mindst 20% af beløbet for alders- og førtidspension, jf. § 28 stk. 1.
Stk. 4. Landsstyret fastsætter bestemmelser om udbetaling af pension i forbindelse med optagelse på anden institution hvor det offentlige afholder opholdsudgifter mv., herunder ved langvarig hospitalsindlæggelse eller ved indsættelse til afsoning af domme i Grønland eller i Danmark.

 

Kapitel 9.
Klageadgang.

§ 32. Kommunalbestyrelsens og Socialdirektoratets afgørelser kan påklages efter bestemmelserne i landstingsforordningen om socialvæsenets styrelse og organisation.

 

Kapitel 10.
Finansiering.

§ 33. Udgifter til førtidspension, alderspension og børnetillæg afholdes af Landskassen.
Stk. 2. Udgifter til personlige tillæg afholdes af de enkelte kommuner.
Stk. 3. Øvrige udgifter afholdes af de enkelte kommuner.
Stk. 4. Landsstyret fastsætter regler om refusion, regnskabsaflæggelse og revision.

 

Kapitel 11.
Forsøgsbestemmelser.

§ 34. Landsstyret kan fastsætte regler om kommunale forsøgsordninger om offentlig pension.
Stk. 2. En kommunal forsøgsordning må højst gælde tre år.
Stk. 3. Resultaterne af en kommunal forsøgsordning skal offentliggøres i en redegørelse.

§ 35. Landsstyret kan fastsætte regler om forsøgsordninger, som beskrevet i § 34, som omfatter områderne uden for den kommunale inddeling.

 

Kapitel 12.
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser.

§ 36. Denne landstingsforordning træder i kraft den 1. marts 1999. Samtidig ophæves landstingsforordning nr. 8 af 22. oktober 1990 om sociale pensioner og ældreinstitutioner m.v., for så vidt angår bestemmelserne om sociale pensioner mv.
Stk. 2. Bestemmelser fastsat i medfør af landstingsforordning nr. 8 af 22. oktober 1990 om sociale pensioner og ældreinstitutioner m.v. forbliver i kraft efter den 1. marts 1999.

§ 37. Den anførte aldersgrænse 63 år gælder fra den 1. januar år 2000. Til og med den 31. december 1999 gælder aldersgrænsen 60 år.

§ 38. Personer, der ved denne landstingsforordnings ikrafttræden oppebærer tillægsydelse, fordi de har opsat begæringen om aldersrente til det fyldte 65. år, bevarer retten til tillægsydelsen.
Stk. 2. Landsstyret fastsætter regler om tillægsydelsen.




Grønlands Hjemmestyre, den 30. oktober 1998




Jonathan Motzfeldt

/

Mikael Petersen

Almindelige bemærkninger til forslaget

Indledning.
Det gældende regelsæt består af den oprindelige landstingsforordning fra 1990, tre ændringer af denne, to bekendtgørelser og et cirkulære.

Det foreliggende forslag til en ny landstingsforordning om offentlig pension indebærer en omfattende revision af de gældende bestemmelser.

Forslaget har til formål at gøre regelsættet mere tidssvarende, mere enkelt og mere overskueligt. Dette sker via en sammenskrivning af landstingsforordningen fra 1990 og de senere ændringer, og en revision af struktur, ordlyd og sætningskonstruktioner i bestemmelserne.

Forslaget indeholder væsentlige ændringer i forhold til de gældende bestemmelser, blandt andet som et led i opfølgningsarbejdet på Socialreformkommissionens betænkning fra 1997.

Forslaget til landstingsforordningen vil senere blive suppleret af en vejledning. Arbejdet med vejledningen er iværksat.


Indholdsmæssige ændringer.
Indholdsmæssigt viderefører forslaget hovedparten af bestemmelserne i det gældende regelsæt, men det indeholder dog visse ændringer, herunder nye bestemmelser. De væsentligste ændringer er:

Væsentlig praksisændring.
Det fremgår af den gældende pensionsforordnings § 1 stk. 4, at retten til fuld alderspension er betinget af mindst 40 års bopæl i Grønland mellem det 15. og det fyldte 60. år. Det fremgår endvidere af § 1 stk. 5, at retten til fuld førtidspension er betinget af, at bopælstiden udgør mindst 4/5 af årene fra det fyldte 15. år til det tidspunkt, hvor pensionen ydes. Disse bestemmelser er videreført i forordningsforslagets § 6.

Det har ikke været praksis at lægge vægt på disse kriterier om bopælstid i forbindelse med pensionsansøgninger. Der vil blive udarbejdet en vejledning til kommunerne, så praksis i fremtiden kommer i overensstemmelse med den gældende lovgivning.


Væsentlige omformuleringer.

Forslaget til landstingsforordningen indeholder en del forslag til omformuleringer af hidtil anvendte fagudtryk, begreber mv. De nye formuleringer præsenteres og forklares nedenfor, og vil ikke blive omtalt i bemærkningerne til de enkelte bestemmelser.


1. Social pension/offentlig pension.
I 1992 blev det vedtaget at ændre den oprindelige betegnelse "social pension" til pension ("isumaginninnikkut pensionit" blev erstattet af "pensionit") for at rette op på den grønlandske terminologi, hvor der før havde været anvendt flere forskellige ord jf. Landstingets forhandlinger den 30. marts 1992 (FM 1992/20). Den oprindelige formulering "sociale" pensioner blev således afskaffet med landstingsforordning nr. 3 af 9. april 1992.

Med dette forslag til landstingsforordning anbefales formuleringen "offentlig" pension indført, da det bør fremgå, at reglerne ikke omhandler alle typer pension. Med formuleringen "offentlig" pension markeres det tydeligt, at diverse former for privat pension ikke indgår i forordningen.

Formuleringen "offentlig" pension anbefales, da den fremkommer væsentligt mere neutral end formuleringen "social" pensioner, der kan opfattes med en negativ klang.

2. Socialudvalget/kommunalbestyrelsen.
Formuleringen "socialudvalget" er erstattet med "kommunalbestyrelsen".

I henhold til Landstingslov nr. 20 af 3. november 1994 om kommunalbestyrelser og bygdebestyrelser m.v. § 7 og § 18 stk. 1 er kommunalbestyrelsen kun forpligtet til at oprette ét udvalg; Økonomiudvalget. I medfør af § 18, stk. 5 i ovenstående lov kan kommunalbestyrelsen helt undlade at oprette et socialudvalg, og således selv påtage sig den kompetence, som socialudvalget er tillagt i henhold til speciallovgivningen.

Formuleringen "kommunalbestyrelsen" dækker også de organer, kommunalbestyrelsen eventuelt uddelegerer kompetencen til, eksempelvis et socialudvalg eller en bygdebestyrelse.


3. Tildele/tilkende.
Begrebet at "tildele" (pension) er erstattet af "tilkende", da denne formulering er mere objektiv i den forstand, at en "tildeling" kan opfattes, som om der uddeles en almisse eller en fortjeneste, hvorimod en "tilkendelse" er en afgørelse truffet på baggrund af et retskrav.

4. Grundbeløb/pensionsbeløb.
Definitionen "grundbeløb" (herunder højeste, mindste og reduceret) foreslås afskaffet, fordi der reelt kun er tale om ét (pensions-)beløb. Førtids- og alderspensionsudbetalinger er ikke sammensat af flere dele, som for eksempel et fast grundbeløb, pensionstillæg, invaliditetsbeløb, erhvervsudygtighedsbeløb mv. Systemet er bygget op omkring én pension, det vil sige som udgangspunkt ét beløb, og eventuelt personlige tillæg, som dog ikke er en integreret del af hverken førtidspension eller alderspension. Personlige tillæg søges, behandles, afgøres og udbetales som en selvstændig pension.

At pensionsbeløbet udbetales med forskellige størrelser alt efter pensionistens øvrige indtægter nødvendiggør ikke en anvendelse af betegnelser for hver enkelt beløbsstørrelse.


Strukturændringer.
Dette landstingsforordningsforslag regulerer de økonomiske rammer for pensionistgruppen. Bestemmelserne om ældreinstitutioner er således udskilt, og istedet indsat i en særskilt landstings-forordning. Det er hensigten, at reguleringen af institutioner for ældre, vidtgående handicappede, børn og unge samt øvrige målgrupper for institutioner fremover foretages i særlige landstings-forordninger.

Strukturmæssigt indeholder forslaget en væsentlig ændring i sammensætning og rækkefølge af landstingsforordningens øvrige bestemmelser, for at gøre reglerne mere overskuelige, og for at landstingsforordningen som helhed fremstår som mere brugervenlig.

Endvidere er de almindelige betingelser, det vil sige de bestemmelser, der som udgangspunkt gælder for alle landstingsforordningens pensionstyper, samlet i et indledende kapitel.

Som følge af ovenstående strukturændringer, og da der foreslås nye bestemmelser, som ikke findes i den gældende landstingsforordning, forekommer der ændrede og nye kapiteloverskrifter. Ændringen i kapiteloverskrifterne er også en følge af bestræbelserne på at forenkle og modernisere sproget i landsstingsforordningen.


Økonomiske konsekvenser.
I beregningerne af de økonomiske konsekvenser ved at hæve 60 års aldersgrænsen for tilkendelse af pension til 63 år indgår følgende forudsætninger:

Der er taget højde for den demografiske udvikling.

En forhøjelse af pensionsalderen vil betyde en tilgang i arbejdsstyrken på ca. 1400 personer i perioden 2000-2007. Arbejdsstyrken forventes at blive forøget yderligere med ca. 1400 personer i perioden 1997-2007 på grund af store ungdomsårgange. Det betyder, at for at undgå en stigning i arbejdsløsheden, skal der skabes ca. 2800 nye jobs. Hvis ledigheden skal fjernes skal der skabes 5-6000 nye jobmuligheder. De økonomiske konsekvenser af ændringen af pensionsalderen vil være afhængig af jobskabelsen i samme periode.

På trods af de stramninger, som fandt sted ved årsskiftet 1997/98 er antallet af førtidspensionister stadigt stigende. Dette tyder på, at den forbedring i sundhedstilstanden der forventedes, ikke er slået igennem endnu, og at det er sandsynligt, at en stor del af de ældre er så nedslidte, at de ikke er i stand til at fortsætte deres arbejdsliv efter de 60 år.

Det er forudsat at mellem 40 og 60 % af de mellem 60-62 årige vil blive førtidspensionister. Begrundelsen herfor er, at førtidspensionister blandt alle 50-59 årige i dag udgør 20%, og der er en stigende tendens ved højere alder. Med den nuværende ledighed er det derfor sandsynligt at en stor del af den gruppe af de 60-62 årige som i dag får fuldt pensionsbeløb vil være berettiget til at få tilkendt førtidspension.

Førtidspension kan blandt andet tildeles personer, der ikke er sikret dækning af rimelige og nødvendige leveomkostninger, når de ikke kan tilbydes passende arbejde på grund af sociale årsager, såsom alder, helbredstilstand og de lokale beskæftigelsesmuligheder. Langvarig arbejdsløshed skal tillægges betydning.

Det er forudsat, at godt halvdelen af restgruppen i stedet vil modtage offentlig eller takstmæssig hjælp.

Under de opstillede forudsætninger viser de vedlagte beregninger de samfundsøkonomiske konsekvenser ved at hæve pensionsalderen fra 60 til 63 år.

Konklusionen er, at såfremt pensionsalderen hæves til 63 år og det forudsættes at i alt 40 % i alderen 60-62 år får tilkendt førtidspension, så vil hævelsen af pensionsalderen give en samfundsmæssig besparelse på 8,5 mio. kr. i år 2000 og på 11,4 mio. kr. i år 2008. Hvis det i stedet forudsættes at i alt 60 % i alderen 60-62 år får tilkendt førtidspension betyder det en samfundsmæssig besparelse på i alt 4,1 mio. kr. i år 2000 og på 5,6 mio. kr. i år 2008.

I forbindelse med revisionen af den gældende landstingsforordning er det konstateret, at også førtidspensionister omfattet af Nordisk Konvention om Social Sikring er berettiget til 20 % af det fulde pensionsbeløb, uanset størrelsen af skattepligtig biindkomst. Begrundelsen herfor er, at disse personer ifølge konventionen skal behandles på lige fod med landets egne statsborgere.

Da beløbet på 20% af det fulde pensionsbeløb ikke tidligere er udbetalt til førtidspensionister i relation til Nordisk Konvention om Social Sikring, skal der foretages en økonomisk beregning af, hvor meget denne ændring vil koste. De økonomiske konsekvensberegninger er under udarbejdelse.


Administrative konsekvenser.
Der forventes følgende tre administrative konsekvenser af forordningsforslaget:

Det forventes, at forordningsforslaget vil medføre væsentligt flere ansøgninger om førtidspension på grund af hævelsen af aldersgrænsen til 63 år.

Forslaget lægger tillige op til en ny og forenklet administrativ praksis vedrørende indstilling og bortfald af pension til personer, som er blevet meldt savnet. Den nye praksis er nærmere beskrevet i de specifikke bemærkninger til § 25 stk. 2.

I § 29, stk. 2 er der i forhold til den gældende bestemmelse fastsat et tidspunkt for regulering af pensionsudbetaling i løbet af året, og der er indsat en begrænsning på et år for forhøjelse af pensionbeløb med tilbagevirkende kraft. Begge nyskabelser forventes at medføre en forenkling for administrationen.

 

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Kapitel 1.

Almindelige betingelser mv.

Definitioner.

§ 1.

Bestemmelsen er ny. Den foreslås indført, så brugere af landstingsforordningen allerede i § 1 får oplyst, hvad offentlig pension består af, og hvor i landstingsforordningen ydelserne er nærmere defineret. Samtidig defineres begrebet pensionist.

Stk. 1.

Af hensyn til overskuelighed og systematik foreslås, at alle ydelser efter den gældende landstingsforordning betegnes pension. Dette vil medføre forenkling af både lovgivningsproces, regelgrundlag og administration af de bestemmelser, som omfatter alle ydelserne.

Udgangspunktet er således, at reglerne gælder alle typer pension, og hvor der er tale om en undtagelse eller en særlig regulering vil det fremgå af teksten, at bestemmelsen kun angår for eksempel alderspension eller børnetillæg.

Stk. 2.

Bestemmelsen fastlægger og forklarer betegnelsen pensionist. En person betegnes pensionist, når vedkommende er tilkendt offentlig pension. Pension efter Nordisk Konvention, børnetillæg og personlige tillæg forudsætter, at betingelserne for tilkendelse af førtids- eller alderspension opfyldes, så i praksis vil betegnelsen knytte sig til disse to pensionstyper.

Også når personen ikke får udbetalt det fulde pensionsbeløb, anvendes betegnelsen pensionist, og personen er dermed berettiget til børnetillæg og personlige tillæg, såfremt betingelserne herfor i øvrigt opfyldes.

Indfødsret.

§ 2.

Stk. 1.

Bestemmelsen er en del af § 1, stk. 1 i den gældende landstingsforordning. Den berettigede personkreds fastlægges.

Stk. 2.

Bestemmelsen angiver undtagelser til kravet om dansk indfødsret i stk. 1. I den gældende forordning findes disse undtagelser i § 1, stk. 1, 1. pkt. og i § 1, stk. 2, samt i § 1, stk. 9.


§ 3.

§ 1, stk. 8 i den gældende landstingsforordning. Bestemmelsen angiver, at ansøgere som ikke har dansk indfødsret skal have haft fast bopæl i Grønland mindst tre år umiddelbart forud for ansøgningstidspunktet, for at pension kan tilkendes.

I den gældende landstingsforordning forordning findes tillige en betingelse om, at ansøgere der "er eller senest har været gift med en person, der har dansk indfødsret" kan tilkendes offentlig pension (§ 1, stk. 1, 1. pkt., 2. led). Betingelsen fremstår meget diffus, den er vanskelig at administrere, og endelig kan den opfattes som diskriminerende. Derfor foreslås det, at ansøgere uden dansk indfødsret fremover skal kunne tilkendes pension uafhængigt af ægteskabelige forhold efter tre års fast bopæl i grønland.

Bestemmelsens sidste led svarer til den gældende § 1, stk. 8. Ansøgere til alderspension, som ikke har dansk indfødsret, skal have opfyldt kravet om tre års bopæl ved det fyldte 63. år, for at pension kan tilkendes. I praksis medfører bestemmelsen, at en person uden dansk indfødsret, som flytter til Grønland efter det fyldte 60. år ikke kan tilkendes alderspension, med mindre personen er omfattet af § 8, stk. 1.

 

Bopæl.

§ 4.

Stk. 1.

Bestemmelsen er en del af § 1, stk. 1 i den gældende landstingsforordning. Som udgangspunkt kan kun ansøgere med fast bopæl i Grønland tilkendes offentlig pension.

Begrebet "fast bopæl" defineres som "det sted (bolig), hvor man regelmæssigt sover, når man ikke er midlertidigt fraværende på grund af ferie, forretningsrejse, sygdom eller lignende, og hvor man har sine ejendele" jf. Landstingsforordning nr. 2 af 12. juni 1995 om kommunernes indbyrdes betalingforpligtelser.

Stk. 2.

Bestemmelsen angiver undtagelser til kravet i stk. 1. om fast bopæl i Grønland. I den gældende forordning findes disse undtagelser i § 1, i stk. 3, og i § 1, stk. 9, samt i § 1, stk. 10.

Personer omfattet af Nordisk Konvention eller forslagets § 8 behøver ikke have fast bopæl i Grønland på ansøgningstidspunktet, ligesom en tilkendt pension fortsat skal udbetales efter flytning fra Grønland. Hvad angår personer omfattet af Nordisk Konvention, bevares retten til offentlig pension hvis pågældende har bopæl i et af de nordiske lande, eller i et land som har tiltrådt EØS-aftalen.

§ 5.

§ 1, stk. 2 i den gældende landstingsforordning. Kravet om mindst tre års bopæl i grønland mellem det fyldte 15. og det fyldte 63. år gælder alle ansøgere. Hér angives alene et minimumskrav, som følges op af reglerne om optjening og opgørelse af bopælstid nedenfor.

Optjening.

§ 6.

Bestemmelsen følger systematikken i de andre nordiske landes regelsæt, og den tilgodeser pro-rata-temporis-princippet, som relaterer sig til pension set som en forsikringsydelse, der optjenes på baggrund af i dette tilfælde bopælstid.

Ved Grønlands tiltrædelse af Nordisk Konvention om Social Sikring den 1. januar 1994 var det ikke hensigten, at pro-rata-temporis-princippet og konventionens regler om opgørelse og beregning af brøkpension skulle finde anvendelse på personer, der flytter inden for Rigsfællesskabets grænser.

Således kan personer med dansk indfødsret flytte mellem Danmark, Færøerne og Grønland, og opholde sig et ubegrænset antal år i de enkelte dele af Rigsfællesskabet, og alligevel have ret til fuld pension i bopælslandet/selvstyreområdet, når pensionskriterierne i øvrigt opfyldes.

For en person med dansk indfødsret sammenlægges bopælsperioderne i Grønland, i Danmark og på Færøerne, når den samlede bopælstid skal beregnes ved pensionsansøgning inden for Rigsfællesskabet.

Søger en person med dansk indfødsret pension i henhold til Nordisk Konvention om Social Sikring, når pågældende har fast bopæl i et nordisk land uden for Rigsfællesskabet, skal der indgives ansøgning til hver enkelt land/selvstyreområde i Rigsfællesskabet for den periode, pågældende har haft fast bopæl i landet/selvstyreområdet.

Stk. 1.

§ 1, stk. 4 i den gældende landstingsforordning. Hvis betingelsen om 40 års bopæl i Grønland eller inden for Rigsfællesskabet mellem det fyldte 15. og det fyldte 63. år ikke opfyldes, er der ret til en brøkpension. Brøkpensionen fastsættes efter forholdet mellem den faktiske bopælstid mellem det 15. og det 63. år og 40 år. Den samlede bopælstid nedsættes til nærmeste hele antal år, jf. § 7, 2. punktum.

Eksempel 1: En person har boet sammenlagt 20 år i Grønland. Bopælstiden sættes i forhold til den maksimale bopælstid på 40 år. Pensionen udgør 20/40 eller ½ af en fuld grønlandsk alderspension.

Eksempel 2: En person har boet sammenlagt otte år, to måneder og ni dage i Grønland. Bopælstiden nedsættes til otte år, og sættes i forhold til den maksimale bopælstid på 40 år. Brøkpensionen udgør 8/40 eller 1/5 af en fuld grønlandsk alderspension.

Stk. 2.

§ 1, stk. 5 i den gældende landstingsforordning. Bestemmelsen har gennemgået en mindre sproglig justering, og brøkdelskravet er ændret fra 4/5 til 5/6, som er den korrekte brøkdel ved en hævelse af aldersgrænsen til 63 år.

Optjeningen for førtidspensionister baseres, som for alderspensionister, på den faktiske bopælstid her i landet. Den nedre aldersgrænse for optjening af pensionsrettigheder er 15 år, og den øvre grænse svarer til alderspensionsgrænsen på 63 år. Det betyder, at den længste teoretiske optjeningsperiode er 48 år.

Da retten til fuld alderspension opnås efter en bopælstid på 40 år, betyder det, at en person kun behøver at have boet i Grønland i 40 af de 48 mulige år. 5/6 af den teoretisk mulige bopælstid er således tilstrækkelig for at opnå ret til fuld alderspension.

Optjeningsprincippet for førtidspension er på baggrund heraf udformet således, at der er ret til fuld pension for personer under 63 år, hvis den faktiske bopælstid ved pensionstilkendelsen udgør mindst 5/6 af perioden fra det fyldte 15. år til det tidspunkt, hvorfra der ydes pension.

Hvis der ikke er ret til fuld pension fastsættes pensionen efter forholdet mellem den faktiske bopælstid og 5/6 af den teoretisk mulige bopælstid.

Faktisk bopælstid = den opgjorte bopælsperiode.

Teoretisk mulig bopælstid = Den tid, der er forløbet fra ansøgeren fyldte 15 år til det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes.

Ved beregningen nedrundes bopælstiden til nærmeste hele antal måneder, jf. § 7, 3. punktum.

Når det antal fyrretyvendedele, der er ret til, skal beregnes, anvendes en brøk, der ser således ud:

Faktisk bopælstid i måneder x 48

Teoretisk mulig bopælstid

Altså ganges den faktiske bopælstid med 48 og herefter divideres med den teoretisk mulige bopælstid.

Eksempel 1: En person på 50 år har ret til førtidspension. Pågældende har boet i Grønland i 30 år. Den faktiske bopælstid er 30 år (360 måneder). Den teoretisk mulige bopælstid er tiden fra det fyldte 15. år til det 50. år (50 - 15) = 35 år (420 måneder).

Antallet af fyrretyvendedele, der er ret til, beregnes således:

360 x 48 = 17280

17280 : 420 = 41,4

Der er ret til 41/40 af en fuld førtidspension, altså en brøk, der er større end en hel. Dermed udbetales fuld pension.

Eksempel 2: En person på 40 år har ret til førtidspension. Pågældende har boet i Grønland i 5 år (60 måneder) mellem det fyldte 15. og tilkendelsen af pension. Teoretisk mulige bopælstid efter det er 25 år (300 måneder).

Antallet af fyrretyvendedele beregnes således:

60 x 48 = 2880

2880 : 300 = 9,6

Der er ret til 10/40 eller 1/4 af en fuld pension.

Stk. 3.

§ 1, stk. 6 i den gældende landstingsforordning. Bestemmelsen er den logiske konsekvens af de ovenstående regler, som begge bygger på princippet om 40 års bopælstid, eller forholdsmæssigt 5/6 af dette tidsrum, før retten til fuld pension opnås.

 

Opgørelse af bopælstid.

§ 7.

§ 1, stk. 7 i den gældende landstingsforordning. Bestemmelsen angiver princippet om sammenlægning af bopælsperioder. Det præciseres, at der nedrundes til nærmeste antal år. Hvad angår førtidspension nedrundes dog til nærmeste antal hele måneder.

Begrebet "bopælsperiode" dækker det tidsrum, hvor en person har fast bopæl i et givent land/selvstyreområde.

En person med dansk indfødsret skal sammenlægge sine bopælsperioder i Grønland, i Danmark og på Færøerne, når den samlede bopælstid skal beregnes ved pensionsansøgning inden for Rigsfællesskabet.

Søger en person med dansk indfødsret derimod pension fra et andet nordisk land, skal der indgives ansøgning til hver enkelt land/selvstyreområde i Rigsfællesskabet for den pågældende bopælsperiode, jf. også bemærkningerne til § 6.

 

§ 8.

Stk. 1.

§ 1, stk. 9 i den gældende landstingsforordning. På nuværende tidspunkt er der ikke indgået aftaler eller fastsat regler herom, så bestemmelsen sikrer kompetence til en fremtidig regulering af forholdene.

Stk. 2.

§ 1, stk. 10 i den gældende landstingsforordning. Der er tale om en opsamlingsbestemmelse, for de i forslagets § 3 nævnte ikke-nordiske statsborgere, som har fået tilkendt pension, og som ved fraflytning kan ydes en særlig beskyttelse på grund af en særlig tilknytning til Grønland.

En særlig tilknytning til Grønland kan tænkes at være et længerevarende ophold, hvor pågældende for eksempel har uddannet sig og senere har arbejdet i Grønland. En grønlandsk ægtefælle, eller mindreårige børn, som tager ophold i udlandet sammen med pensionisten, kan også udgøre en særlig tilknytning.

Bestemmelsen er omformuleret, så den fremstår mere enkel og læservenlig.

 

Administration mv.

Det findes hensigtsmæssigt at samle bestemmelserne om ansøgning og tilkendelse i kapitel 1 om almindelige betingelser mv.

§ 9.

Som særskilt paragraf er bestemmelsen ny, men en stor del af indholdet svarer til den gældende landstingsforordning § 26 og § 4, stk. 3. Bestemmelsen om ansøgning om flytning til kommunal ældreinstitution indgår i forslaget til landstingsforordning om ældreinstitutioner mv.

Stk. 1.

Bestemmelsen anfører, at ansøgning om offentlig pension skal indgives til kommunalbestyrelsen i hjemkommunen.

Hjemkommune er defineret i § 3 i Landstingsforordning nr. 2 af 12. juni 1995 om kommunernes indbyrdes betalingsforpligtelser.

Tilføjelsen "hvor andet ikke er anført" relaterer sig til bestemmelsen stk. 2 og stk. 3.

Stk. 2.

Både personer bosiddende i og uden for Grønland, som søger om pension efter reglerne i Nordisk Konvention, skal indgive ansøgning til Socialdirektoratet.

Forholdet omfatter både ansøgninger om udenlandsk og grønlandsk pension. I de tilfælde hvor ansøger bor i udlandet, vejleder den myndighed, som er bemyndiget hertil, om forholdene. Pågældende myndighed formidler også ansøgningen videre til Socialdirektoratet. Dette er et led i samarbejdet mellem de nordiske lande, som koordineres af de nordiske forbindelsesorganer.

Stk. 3.

§ 26, 2. led i den gældende landstingsforordning. Bestemmelsen anfører, at ansøgning for en person, som bor i områderne uden for den kommunale inddeling, skal indgives til Social-direktoratet, som også behandler og træffer afgørelse i sagen.

Stk. 4.

Bestemmelsen er ny. Den foreslås indført af hensyn til de personer, som ikke selv er i stand til at indgive ansøgning om pension, for eksempel senildemente (personlige tillæg) eller udviklings-hæmmede unge (førtidspension når de fylder 18 år).

Kommunalbestyrelsen får hermed kompetence til selv at rejse sådanne sager (i praksis ved at støttepersoner, socialrådgiver mv. indgiver ansøgning på vegne af pågældende), ligesom bestemmelsen skaber hjemmel til at afgøre sager, som er rejst af andre end udvalget eller ansøgeren selv (for eksempel af forældre, ægtefælle, værge eller andre).

§ 10.

§ 2 i den gældende landstingsforordning. Bestemmelsen udspringer af det grundlæggende princip om, at den enkelte forvaltningsmyndighed selv skal forestå sagens oplysning, eventuelt i samarbejde med andre myndigheder, og om nødvendigt ved at pålægge ansøger at medvirke.

Bestemmelsen er omformuleret af hensyn til overskueligheden, bl.a. er bestemmelsen delt op i to stykker, så der tydeligt sondres mellem forholdet til ansøgeren og forholdet til andre myndigheder.

I den gældende bestemmelse nævnes skattevæsenet specifikt, men dette er undladt i forslaget, da alle offentlige myndigheder er omfattet. Bestemmelsen omfatter for eksempel også sundhedsvæsen, Nævnet for Arbejdsskadeforsikring, folkeregister og andre offentlige myndigheder, som kan tænkes at være relevante myndigheder i forbindelse med indhentning af yderligere oplysninger.

Bestemmelsen om indhentning af oplysninger fra andre myndigheder (stk. 2) er i overens-stemmelse med § 30 i Landstingslov nr. 8. af 13. juni 1994 om sagsbehandling i den offentlige forvaltning. Den generelle hjemmel i forslagets § 10, stk. 2 suppleres i praksis af en fuldmagt fra ansøger. Fuldmagten giver også forvaltningsmyndigheden tilladelse til at indhente oplysninger hos ansøgers arbejdsgiver.

§ 11.

§ 4, stk. 3 i den gældende landstingsforordning. Bestemmelsen anfører, at retten til offentlig pension indtræder den 1. i måneden efter der er indgivet ansøgning.

Ved fastsættelsen af ansøgningstidspunktet i relation til førtidspension skal dog ikke medregnes en eventuel forudgående revalideringsperiode (herunder et uddannelsesforløb), selv om denne er iværksat på baggrund af en ansøgning om førtidspension. Ansøgningstidspunktet beregnes således fra det tidspunkt, hvor alle revalideringsmuligheder anses for udtømte.

Tilføjelsen "såfremt betingelserne i øvrigt er opfyldt" foreslås for at tydeliggøre, at pensions-tilkendelse ikke alene afhænger af en ansøgning.

§ 12.

Stk. 1.

§ 3, stk.1, 1. punktum i den gældende landstingsforordning. Heri fastslås princippet om, at pensionisten har pligt til at give meddelelse om ændringer i sine personlige og økonomiske forhold.

Bestemmelsen er omformuleret af sproglige hensyn.

Formuleringen "og eventuelle tillæg" er udtaget, da det fremgår af § 1, at tillæggene defineres som pension.

Ordet "ophøre" er ændret til "frakende", da der ligger en forvaltningsretlig afgørelse, en frakendelse, til grund for et eventuelt pensionsophør.

Stk. 2.

§ 3, stk. 1, 2. punktum i den gældende landstingsforordning. Af hensyn til overskueligheden, og da bestemmelsen gælder særlige forhold, foreslås den indsat særskilt i stk. 2, hvorefter stk. 2 bliver stk. 3.

Stk. 3.

§ 3, stk. 2 i den gældende landstingsforordning. Hermed fastslås, at uberettiget modtaget offentlig pension kan kræves tilbagebetalt, når udbetalingen er sket på baggrund af urigtige oplysninger.

Bestemmelsen er omformuleret, så den med en mere smidig formulering omfatter både de tilfælde hvor alders- eller førtidspension er udbetalt med for stort beløb, og samtidig de tilfælde hvor betingelserne for pensionen (herunder børnetillæg og personlige tillæg jf definitionen i § 1) ikke opfyldes. Forholdet reguleres yderligere i forslagets § 27 (gældende § 20) og i Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 34 af 22. december 1997 om blandt andet modregning i pensioner.

I Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 34 af 22. december 1997 er der fastsat nærmere regler for tilbagebetaling. Blandt andet fremgår det af § 10, stk. 2, at modregning forudsætter, at det beløb som er udbetalt for meget er "væsentligt", det vil sige mindst 10 % mere end det beløb, som pensionisten var berettiget til. Tilbagebetaling kan altid kræves, uanset beløbets størrelse, når betingelsen om urigtige oplysninger opfyldes.

§ 13.

Bestemmelsen svarer til § 1, stk. 1, 2. pkt. og § 9 i den gældende landstingsforordning. Bestemmelsen er omformuleret, så den fremstår i en mere tidssvarende form.

Kapitel 2.

Betingelser for førtidspension.

§ 14.

Stk. 1.

§ 4, stk. 1 i den gældende landstingsforordning. Som et led i opfølgningsarbejdet på Social-reformkommissionens betænkning fra 1997 foreslås aldersgrænsen forhøjet fra 60 til 63 år. Indtil den 1. januar år 2000 gælder dog den nuværende aldersgrænse (60 år) jf. § 37.

Stk. 2.

§ 4, stk. 2 i den gældende landstingsforordning. Bestemmelsen om forsørgere under 18 år medtages, fordi forældrenes forsørgerforpligtelse ophører, når personen under 18 år selv bliver forsørger ved ægteskab eller barnefødsel.

§ 15.

Stk. 1.

§ 5, stk. 1 i den gældende landstingsforordning. Bestemmelsen er præciseret i Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 34 af 22. december 1997 § 1, stk. 2, hvorefter en person under 50 år kun kan tilkendes førtidspension udelukkende på social indikation, når ganske særlige forhold taler herfor.

Stk. 2.

§ 5, stk. 2 i den gældende landstingsforordning. Bestemmelsen er omformuleret af hensyn til læsevenligheden. Som noget nyt anføres det i forordningsforslaget, at forsøget på at tilpasse eller gentilpasse ansøger i uddannelses og/eller erhvervsmæssig henseende skal omfatte en revalideringsplan.

I dag fremgår det af § 2 stk. 2 i Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 34 af 22. december 1997 om social førtidspension, personlige tillæg og modregning i pensioner, at der skal lægges en realistisk revalideringsplan, under hensyntagen til ansøgerens helbred og de efterfølgende beskæftigelsesmuligheder.

Stk. 3.

Som særskilt afsnit er bestemmelsen ny, men den svarer i hovedtræk til den gældende § 5, stk. 2, sidste led.

Det anføres, at der skal udformes en individuel revalideringsplan for hver enkelt ansøger, og at planen skal tilpasses ansøgers forudsætninger og behov. Hermed er det muligt at udelade den gældende uhensigtsmæssige formulering om, at ansøger "på rimelig måde" skal medvirke. Dén formulering efterlader et meget stort skøn, hvorimod det i forslaget præciseres, at der skal tages hensyn til ansøgers forudsætninger og behov, og samtidig forpligtes ansøger til at deltage aktivt (sidste punktum).

Om den individuelle revalideringsplan på tilstrækkelig vis er tilpasset ansøgers forudsætninger og behov, og om ansøger har deltaget tilstrækkeligt aktivt i revalideringsplanen vurderes i første omgang af kommunalbestyrelsen. I tilfælde af afslag på førtidspensionsansøgningen har ankeinstansen mulighed for at ændre afgørelsen med den begrundelse, at der ikke er taget de fornødne hensyn, eller at ansøger vitterligt har deltaget så aktivt som muligt i revalideringsplanen.

På nuværende tidspunkt er kravene til revalideringsforløbet angivet i Hjemmestyrets bekendt-gørelse nr. 34 af 22. december 1997, men det er hensigten at revidere kravene i forbindelse med udviklingen på arbejdsmarkedet. Således er de anvendte formuleringer "revalideringsplan" og ansøgers "aktive deltagelse" overordnede rammeangivelser, som vil blive nærmere defineret i fremtidig lovgivning på området.

§16.

Stk. 1.

§ 6 i den gældende landstingsforordning. De nærmere betingelser for tilkendelse er angivet i Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 34 af 22. december 1997.

Formuleringen "herunder om samarbejde med arbejdsmarkedskontoret, sundhedsvæsenet mv." foreslås udeladt af bestemmelsen. Reglerne om samarbejdet mv. er angivet i ovennævnte bekendtgørelse, og det findes uhensigtsmæssigt at detailregulere i den grad på forordningsniveau.

Stk. 2.

Bestemmelsen er ny. Det er nærliggende at tilføje en sådan bestemmelse i forlængelse af stk. 1. for at præcisere, at kompetencen til fastsættelse af regler for tilkendelse af førtidspension også omfatter regelfastsættelse vedrørende revalidering og skånejob.

Revalideringsprocessen er en forudsætning for tilkendelse af førtidspension, og skånejob kan eventuelt komme på tale efter endt revalidering, i stedet for eller sammen med førtidspension.

Revalidering er nærmere reguleret i Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 34 af 22. december 1997 og i Socialdirektoratets cirkulære nr. 198 om sociale pensioner. Udviklingen på arbejdsmarkedet kan medføre behov for ændring af disse revalideringsregler. For eksempel hvis det overvejes at indføre en tidsbegrænset revalideringsperiode, for at ansøgninger om førtidspension kan behandles hurtigere.

Ikke mindst af hensyn til ansøgeren er det vigtigt at sagsbehandlingen fremmes, så vedkommende hurtigst muligt enten erklæres fuld erhvervsdygtig, eller tilkendes førtidspension, eventuelt i tilknytning til et skånejob.

Det er vigtigt, at der er mulighed for at anvise et skånejob efter revalideringsprocessen, derfor er det også vigtigt, at landsstyret har mulighed for at fastsætte regler på området.

Kapitel 3.

Betingelser for alderspension.

§ 17.

§ 7 i den gældende landstingsforordning. Bestemmelsen har gennemgået ændringer af sproglig karakter. Aldersgrænsen er forhøjet til 63 år, jf. de almindelige bemærkninger.

Kapitel 4.

Betingelser for børnetillæg.

§ 18.

§ 12 i den gældende landstingsforordning. Eneste ændring er sproglige justeringer.

Bestemmelsen anfører, at der ydes børnetillæg til pensionister, som har en selvstændig forsørgerforpligtelse for børn under 18 år. Tillægget ydes kun til pensionistens egne børn, herunder adoptivbørn. Der ydes ikke børnetillæg til en ægtefælles særbarn, idet der i så fald er ret til bidrag fra en bidragspligtig, eller ret til bidrag som tilskud. Ligeledes ydes der ikke børnetillæg til plejebørn. Eventuel ret til børnetilskud bevares, selv om der udbetales børnetillæg.

§ 19.

§ 13 i den gældende landstingsforordning. Bestemmelsen anfører uændret, hvornår udbetaling af børnetillæg skal ophøre. Af hensyn til brugervenligheden indsættes formuleringen (når)"et eller flere af følgende kriterier opfyldes:"

§ 20.

Bestemmelsen er ny. Den præciserer landsstyrets kompetence til at fastsætte nærmere regler, som ved de andre pensionstyper. Reglerne om børnetillæg er nærmere beskrevet i Socialdirektoratets cirkulære nr. 198 om sociale pensioner.

Kapitel 5.

Betingelser for personlige tillæg.

Bestemmelsen i den gældende landstingsforordning § 24, 2. punktum, om at udgifter til opretholdelse af pensionistens bolig i forbindelse med midlertidigt ophold på alderdomshjem (nu = kommunal ældreinstitution) eller plejeafdeling (nu = institution under sundhedsvæsenet), er ikke medtaget i forslaget.

Det fremgår af forslagets § 21, stk. 1, at der kan ydes løbende personlige tillæg efter en individuel behovsvurdering. Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 34 af 22. december 1997 om blandt andet personlige tillæg anfører i § 6, stk. 2, at personlige tillæg kan bevilges eksempelvis "som hjælp til rimelige faste udgifter til husleje".

I forbindelse med regelsaneringen af den gældende landstingsforordning findes det derfor hensigtsmæssigt at undlade den pågældende bestemmelse i forslaget til en ny landstingsforordning. Praksis videreføres uændret.

§ 21.

§ 15 i den gældende landstingsforordning. Bestemmelsen er omformuleret af sproglige hensyn, og af hensyn til strukturen i forslagets bestemmelser.

Stk. 1.

Kommunalbestyrelsen har kompetencen, jf. § 9. Heraf fremgår af stk. 4, at kommunalbestyrelsen ligeledes har kompetence til selv at rejse sager, også om personlige tillæg.

Den gældende landstingsforordnings § 15, stk. 1 og stk. 2 sammenskrives i forslagets stk. 1. Undtaget er de formuleringer, som overlapper forslagets § 9, eksempelvis om ansøgning og kompetente myndighed.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

Stk. 2.

Bestemmelsen er ny. At der som udgangspunkt ikke kan ydes personlige tillæg mod tilbagebetaling er et udtryk for, at ordningen ikke skal udgøre en offentlig låneordning. Der er dog mulighed for midlertidig hjælp mod tilbagebetaling i særlige tilfælde efter reglerne i landstingsforordning nr. 10 af 1. november 1982 om hjælp fra det offentlige.

Som opfølgning på Socialreformkommissionens anbefalinger indføres som noget nyt i landstingsforordning om offentlig pension en bestemmelse, som åbner mulighed for at yde personlige tillæg mod tilbagebetaling i særlige tilfælde.

Bestemmelsen i § 21 stk. 2, nr. 1 er indsat således, at et personligt tillæg kan kræves tilbagebetalt, når det er udbetalt på grund af, at pensionisten har handlet økonomisk uforsvarligt.

Som eksempler på økonomisk uforsvarlighed kan nævnes, at en pensionist undlader at betale faste udgifter så som husleje, varme og el. I sådanne tilfælde kan der ydes et personligt tillæg mod tilbagebetaling. Udbetalingen sker for at hindre, at pensionisten bliver sat ud af sin bolig eller lignende. Samtidig indicerer tilbagebetalingspligten, at det er pensionisten selv - og ikke det offentlige - som har ansvaret for sin privatøkonomi.

Bestemmelsen er derimod ikke møntet på situationer, hvor en pensionist bringer sig i gæld ved at købe eksempelvis hårde hvidevarer eller andre varer på afbetaling. Denne type dispositioner må afklares mellem pensionisten og sælgeren efter de obligationsretlige regler.

Bestemmelsen i § 21 stk. 2, nr. 2 omhandler det eksempel, hvor der der ydes personligt tillæg i det tidsrum der går, fra en pensionist søger om brøkdelspension fra et andet nordisk land, til pensionen tilkendes og udbetalingen begynder. Når pensionisten begynder at modtage pensionen for det tidsrum, hvori der er ydet personligt tillæg, skal tillægget betales tilbage.

I forbindelse med tilbagebetalingen af personlige tillæg forudsættes det, at der kan udarbejdes en rimelig afdragsordning mellem pensionisten og kommunen, dette kan eventuelt indgå som en betingelse for ydelsen af tillægget, i forbindelse med at pensionisten gøres bekendt med tilbagebetalingsforpligtelsen, jf. stk. 3.

Stk. 3.

Bestemmelsen er ny. Den sikrer, at der i de undtagelsestilfælde, hvor personlige tillæg kan ydes mod tilbagebetaling, sker en behørig information af pensionisten angående tilbagebetalings-pligten. Det er op til kommunalbestyrelsen at sikre dokumentation for, at informationspligten er opfyldt.

§ 22.

§ 16 i den gældende landstingsforordning. Bestemmelsen fastsætter en kompetence for Lands-styret til at fastsætte regler på området inden for rammerne af § 21.

Personlige tillæg er nærmere beskrevet og reguleret i Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 34 af 22. december 1997 og i Socialdirektoratets cirkulære nr. 198 om sociale pensioner.

Kapitel 6.

Offentlig pensions udbetaling.

§ 23.

Stk. 1.

§ 17 i den gældende landstingsforordning. Formuleringen "og eventuelle tillæg" er ikke medtaget i forslaget, da tillæggene udgør en offentlig pension jf. § 1.

I anvendelsen af ordet "normalt" ligger blandt andet, at en pensionist kan indgå aftale om at få sin pension udbetalt i flere rater, for eksempel ugevis eller pr. 14. dag. Endelig er der konkrete undtagelser til hovedreglen om udbetaling månedsvis forud, eksempelvis i stk. 2 om børnetillægget, § 21, stk. 2 om personlige tillæg, samt bestemmelsen om administration, § 24.

Stk. 2.

§ 14, 3. punktum i den gældende landstingsforordning. En undtagelse til hovedreglen i stk. 1 som uændret sikrer, at børnetillægget bliver omkonteret til dækning af bidragspligten, i stedet for at blive udbetalt til pensionisten.

§ 24.

§ 18 i den gældende landstingsforordning. Formuleringen "Bliver opmærksom på" er ændret til ordet "skønner" for at tydeliggøre, at der er tale om et alvorligt indgreb, som kræver grundige overvejelser. Der er yderligere krav om en nærmere undersøgelse som dokumenterer, at pensionisten gentagne gange har vist sig ude af stand til at varetage sine løbende forpligtelser, således at der er blevet søgt om supplerende hjælp.

Bestemmelsen kan anvendes til blandt andet at sikre, at der ikke opstår restancer i forbindelse med huslejebetaling og forbrugsafgifter, ligesom den hjemler ret til at dele udbetalingen af pensionsbeløbet op i flere rater, sådan at det udbetales for eksempel ugevis eller pr. 14. dag.

§ 25.

Stk.1.

§ 19, stk.1 i den gældende landstingsforordning. Bestemmelsen er ændret af sproglige hensyn. Bestemmelsen anfører, at pensionsudbetalingen ophører, når betingelserne for offentlig pension ikke længere er til stede. Ophør sker først og fremmest ved dødsfald eller flytning fra Grønland.

Der kan dog være tale om ophør, fordi kriterierne for tilkendelse ikke længere opfyldes. Dette må dog antages at ske sjældent, da en af betingelserne for tilkendelse netop er en varig nedsættelse af erhvervsevnen.

Stk. 2.

Bestemmelsen er ny. Bestemmelsen foreslås indført for at forhindre de tilfælde, hvor en kommune fortsat administrerer og udbetaler pension til en person, der har været forsvundet i en årrække. Ofte fortsætter udbetalingen kun, fordi der ikke kan afsiges en dødsformodningsdom.

Bestemmelsen fastsætter således, hvornår en pension kan stilles i bero eller bortfalder i forbindelse med savnede personer. Bestemmelsen fastsætter, at pensionen kan stilles i bero, når en person er meldt savnet, og der ikke foreligger dokumentation for at pågældende er i live. Dette kan for eksempel være tilfældet, hvor en person er forsvundet på havet og eftersøgningen er opgivet.

Ud fra hensynet til eventuelle efterladte, som skal have mulighed for at indrette sig efter en ny økonomisk situation, foreslås det at lade tre måneder gå fra pensionisten meldes savnet, til pensionen indstilles.

Bestemmelsen fastsætter, at pensionen bortfalder, hvis der ikke foreligger dokumentation for at personen er i live inden udløbet af et år, fra det tidspunkt hvor pensionsudbetalingen blev indstillet. Det betyder, at hvis den forsvundne person findes i live efter dette tidspunkt, skal vedkommende på ny søge om pension. Hvis personen findes i live inden dette tidspunkt, genoptages pensionsudbetalingen uden fornyet ansøgning, ligesom personens eventuelle pensionstilgodehavende udbetales.

Det gældende stk. 2 bliver herefter stk. 3, og stk. 3 bliver stk. 4.

Stk. 3.

§ 19, stk. 2 i den gældende landstingsforordning. Bestemmelsen er justeret sprogligt. Forlængelse af pensionsudbetaling i forbindelse med ferieophold uden for Grønland kan ske for eksempel når særlige familiemæssige, helbredsmæssige eller andre personlige årsager taler for det.

 

Stk. 4.

§ 19, stk. 2 i den gældende landstingsforordning. Der er foretaget sproglige ændringer.

Der er tale om brøkdelspensioner, hvor "delene" afhænger af bopælstiden. "Delene" svarer således til resultatet af beregningen. Der er ikke tale om pensioner, der er sammensat af forskellige pensionstyper. Der er heller ikke tale om dele eller enkelte moduler af én pensions-type. Brøkdelene udgør tilsammen en pension, hvorfor formuleringen "pensionsdele" ikke anvendes.

Kapitel 7.

Udlæg og modregning.

§ 26.

§ 20, stk. 1 i den gældende landstingsforordning. Bestemmelsen forhindrer tilbageholdelse eller udlæg for ældre restancer, i den aktuelle pension.

Bestemmelsen har gennemgået en ændring, hvor "krav på" og "om sådanne krav" er udeladt, og der er indsat "herom", så bestemmelsen fremstår mere enkel og ligetil.

§ 27.

Stk. 1.

§ 20, stk. 2 i den gældende landstingsforordning. Bestemmelsen relaterer sig til § 12 om pensionistens underretningspligt, særligt stk. 3 om tilbagebetaling. Landsstyret har fastsat nærmere regler i Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 34 af 22. december 1997 om social pension, personlige tillæg og modregning i pensioner. Heraf fremgår af § 10, stk. 2, at modregning forudsætter, at det beløb som er udbetalt for meget er "væsentligt", det vil sige mindst 10 % mere end det som pensionisten var berettiget til. Personlige tillæg kan modregnes fuldt ud, hvis tillægget er tilkendt uberettiget på grund af urigtige oplysninger.

I nr. 2 er indsat en ny bestemmelse som sikrer, at der også kan foretages modregning i for meget udbetalt pension i henhold til Nordisk Konvention om Social Sikring. De nærmere betingelser findes i gennemførelsesforordning nr. 574/72, artikel 111.

Stk. 2.

Som nævnt i stk. 1, er der fastsat nærmere regler om modregning i offentlig pension i Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 34 af 22. december 1997 om social pension, personlige tillæg og modregning i pensioner.

Kapitel 8.

Pensionsbeløb og indkomstregulering.

I dette kapitel benyttes begreberne, "indtægt" "skattepligtig biindkomst" og "skattepligtig indkomst".

Definitionen af "skattepligtig indkomst" fremgår af Landstingslov om indkomstskat, kapitel 3. Skattepligtig biindkomst opgøres som skattepligtig indkomst reduceret med offentlig pension/pension i henhold til Nordisk Konvention om Social Sikring.

I nogle tilfælde vil biindkomsten være højere end pensionsudbetalingen.

Betydningen af begreberne kan illustreres med følgende eksempel:

En enlig pensionist har følgende indkomstforhold i 1997:

Offentlig pension 82.812 kr.*
Indtægt ved fangst 50.000 kr.
Udgifter ved fangst 10.000 kr.
Renteindtægter 500 kr.
Honorar indtægt 2.000 kr.

* Den offentlige pension fastsættes den 1 januar 1997 på grundlag af pensionistens årsopgørelse i 1995.

Den skattepligtige indkomst opgøres i henhold til skattelovens bestemmelser således:

A-indkomst
Offentlig pension 82.812 kr.
Honorar                       2.000 kr.
           I alt     84.812 kr.


B-indkomst
Indtægt ved fangst 50.000 kr.
Renteindtægter             500 kr.
                   I alt 50.500 kr.
Skattefri B-indkomst   5.000 kr.
                               45.500 kr.

I alt (A og B indkomst før fradrag) 130.312 kr.

Fradrag

Udgifter ved fangst 10.000 kr.
Skattepligtig indkomst 120.312 kr.

Den skattepligtige biindkomst, der anvendes ved regulering af pensionsudbetalingen opgøres således:

Skattepligtig indkomst 120.312 kr.
- Offentlig pension 82.812 kr.
Skattepligtig biindkomst 37.500 kr.

Den skattepligtige biindkomst afrundes til 38.000 kr. Biindkomsten for 1997 vil i eksemplet være 38.000 kr. Dette beløb bruges, når pensionistens pension skal beregnes den 1. januar 1999.

 

§ 28.

Stk. 1.

Bestemmelsen svarer i hovedtræk til den gældende § 8, stk.1. Dog omtales ikke højeste og mindste grundbeløb. Bestemmelsen omfatter også beløbet for børnetillæg.

Stk. 2.

Bestemmelsen er ny. Den sikrer en videreformidling af landstingsfinanslovens bestemmelser om pensionsbeløb på et mere brugervenligt plan, for eksempel i et årligt takstcirkulære.

§ 29.

Stk. 1.

§ 8, stk. 2 i den gældende landstingsforordning. Bestemmelsen er gjort mere læservenlig, og det fremgår nu, at indkomstreguleringen skal foretages hver den 1. januar.

Eksempel: Når pensionsudbetalingen skal indtægtsreguleres den 1. januar 1999, sker det på grundlag af den skattepligtige indkomst ud over pension for det senest kendte indkomstår. Det seneste kendte indkomstår, er det seneste år, der foreligger en årsopgørelse for. I dette tilfælde vil det normalt være 1997.

2. punktum svarer til den gældende § 8, stk. 2, næstsidste punktum, som fastlægger kompetencen til at runde op eller ned til nærmeste 1000 kroner i forbindelse med indkomstreguleringen.

Stk. 2.

Bestemmelsen svarer i hovedtræk til § 8, stk. 4, 1. og 2. punktum i den gældende landstings-forordning. Bestemmelsen i forslaget er dog mere detaljeret end den gældende bestemmelse, således angives det, fra hvilket tidspunkt reguleringen skal gælde.

Ved væsentlig og varig ændring i pensionistens personlige eller økonomiske forhold forstås for eksempel ændringer i andre indtægter end offentlig pension, ændringer i den civile status (ægteskab, samliv, dødsfald) mv. Midlertidig sygdom og arbejdsløshed er ikke varige ændringer.

En væsentlig ændring af pensionistens økonomiske forhold er en indkomstændring på 12.000 kroner eller mere på årsbasis, jf. Socialdirektoratets cirkulære nr. 198 om sociale pensioner.

Begrænsningen i forbindelse med forhøjelse af pensionsbeløbet med tilbagevirkende kraft er ny. I § 12, stk. 1 angives en pligt for pensionister til at give underretning om ændringer i personlige og økonomiske forhold, der kan medføre en regulering af pensionen. Af hensyn til den administrative og økonomiske planlægning af pensionsudbetalingen foreslås en tidsbegrænsning, i de tilfælde hvor der sker forhøjelse med tilbagevirkende kraft. Det er ikke hensigtsmæssigt, at kommunerne påføres administrative og økonomiske byrder to eller tre år, eller længere tid, efter de væsentlige ændringer i pensionistens forhold er indtrådt. Af hensyn til pensionisterne, herunder især de, som er bosiddende i bygder og yderdistrikter, hvor kommunikationsmidlerne ikke er optimale, anbefales dog en tidsbegrænsning på et år.

Stk. 3.

§ 8, stk. 5 i den gældende landstingsforordning. Bestemmelsen er justeret af sproglige hensyn. Bestemmelsen angiver, at der i forbindelse med graviditet sker regulering af pensions-udbetalingen. Reguleringen skal foretages efter udregningsmetoden i landstingsforordning nr. 12 af 31. oktober 1996 om orlov, m.v. og dagpenge ved graviditet, barsel og adoption.

Når reguleringen af pensionsudbetalingen sker efter reglerne om dagpengeudbetaling, vil pensionisten i orlovsperioden økonomisk blive sidestillet med andre lønmodtagere, som modtager barselsdagpenge. Pensionsudbetalingen må ikke overstige det fulde pensionsbeløb, som pensionister uden anden skattepligtig indkomst får udbetalt.

Stk. 4.

§ 8, stk. 4, sidste punktum i den gældende landstingsforordning. Bestemmelsen giver landsstyret kompetence til at fastsætte nærmere regler for indkomstregulering af pensioner på baggrund af indtægter fra udlandet, som ikke er skattepligtige i Grønland. Formålet er, at der ikke skal udbetales pension til personer, som ikke har behov for det.

Problemstillingen med udenlandske indtægter, som ikke er skattepligtige efter Grønlandsk skatte-lovgivning er hypotetisk. Kompetencen er da også uudnyttet, idet landsstyret ikke har fastsat sådanne regler. Der er således tale om en bestemmelse som sikrer, at der kan ske regulering af området, såfremt det skulle vise sig nødvendigt. Derfor indsættes ordet "kan".

§ 30.

Stk. 1.

Bestemmelsen anfører de samme overordnede rammer som den gældende § 8, stk. 2. Den beregningsformel, som den gældende bestemmelse indeholder, er ikke medtaget i forslaget, da de relevante beløb fastsættes i landstingsfinansloven, og den nærmere regulering fremgår af det årlige takstcirkulære, jf. § 27, stk. 2, og stk. 3 nedenfor.

Stk. 2.

§ 8, stk. 3 i den gældende landstingsforordning. Bestemmelsen tager udgangspunkt i et ønske om at yde de yngre pensionister en minimumsydelse alene på grund af erhvervsudygtigheden, uden hensyn til størrelsen af anden indtægt.

De førtidspensionister, som på grund af for høj lønindtægt ikke ville være berettiget til at få udbetalt pensionsbeløb uden denne minimumsydelse, er dermed sikret en kompensation for den ekstra indsats de yder, for at kunne varetage deres arbejde.

Af hensyn til forudsætningen om ligebehandling i Nordisk Konvention om Social Sikring (artikel 4), er der indsat en bemærkning i bestemmelsen, konkret møntet på førtidspensionister i relation til konventionen.

Stk. 3.

Bestemmelsen er ny. Da den hidtidige beregningsformel ikke angives i stk. 1 tilføjes en bestemmelse om kompetence til landsstyret, så reguleringen af indkomst og pensionsbeløb kan fastlægges i det årlige takstcirkulære.

§ 31.

§ 10 i den gældende landstingsforordning. Der er foretaget sproglige og strukturmæssige ændringer, blandt andet er stk. 1 opdelt i to stykker, hvormed stk. 2 bliver stk. 3, og stk. 3 bliver stk. 4.

Stk. 1.

Bestemmelsen anfører uændret, at den offentlige pension som hovedregel reduceres til 20 % af pensionsbeløbet jf. § 27, stk. 1, når en pensionist flytter til en social døgninstitution, hvor det offentlige betaler udgifterne til kost og logi mv. Med social døgninstitution forstås her kommunale ældreinstitutioner og institutioner under sundhedsvæsenet, men pensionsbeløbet reduceres også ved flytning til for eksempel en særlig handicapdøgninstitution, og ved anbringelse på anstalt. Derimod reduceres pensionsbeløbet ikke ved midlertidigt ophold på kommunal ældreinstitution eller institution under sundhedsvæsenet i medfør af landstingsforordningen om ældreinstitutioner mv. Det reducerede pensionsbeløb udbetales til dækning af forskellige personlige fornødenheder, og i særlige tilfælde kan der suppleres med personlige tillæg jf. § 21.

Stk. 2.

Pensionsudbetalingen fortsætter på det hidtidige grundlag, såfremt en pensionist som flytter til social døgninstitution har forsørgelsespligt over for ægtefælle, fast samlever eller egne børn, som bliver boende i den hidtidige bolig.

Stk. 3.

I stk. 3 anføres uændret, at en pensionist skal betale for at bo på social døgninstitution, når pågældende har andre indtægter end offentlig pension. Der kan være tale om løbende udbetalinger gennem en privat pensionsordning, formueafkast eller anden løbende indtægt af en vis størrelse. Egenbetalingen kan højst udgøre 60% af indkomsten efter skat , og den kan aldrig udgøre mere end den beregnede driftsudgift pr. døgn. Ved beregningen af pensionistens egenbetaling skal det sikres, at der er et beløb tilbage, der mindst svarer til 20% af det fulde pensionsbeløb. Ved beregningen skal der endvidere tages hensyn til eventuelle udgifter til opretholdelse af bolig af hensyn til ægtefælle eller børn, som pensionisten har forsørgelsespligt over for.

Stk. 4.

Bestemmelsen giver landsstyret kompetence til at fastsætte regler om pensionsudbetaling ved optagelse på anden institution end de ovenfor omtalte, herunder regler angående langvarig hospitalsindlæggelse og afsoning af domme. Sådanne regler er fastsat i Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 45 af 21. december 1992 om udbetaling af pension ved ophold i offentlige døgninstitutioner m.v.

Kapitel 9.

Klageadgang.

§ 32.

§ 29 i den gældende landstingsforordning. Der er foretaget en lille sproglig justering. Bestemmelsen fastslår, at den almindelige klageadgang for sociale sager gælder.

Kapitel 10.

Finansiering.

§ 33.

§ 27 i den gældende landstingsforordning. Bestemmelsen foreslås opdelt i 4 stykker af hensyn til overskueligheden og for nemmere at kunne definere hver enkelt bestemmelse i bemærkningerne.

Stk. 1.

§ 27, 1. punktum i den gældende landstingsforordning. "Grundbeløb" er erstattet af "førtids-pension, alderspension".

Stk. 2.

§ 27, 2. punktum i den gældende landstingsforordning. Bestemmelsen om "øvrige udgifter" er udtaget og indsat i et selvstændigt stk. 3 nedenfor.

Stk. 3.

§ 27, 2. punktum i den gældende landstingsforordning. I begrebet "øvrige udgifter" ligger blandt andet administrationsomkostninger i forbindelse med sagsbehandlingen af pensionsansøgninger. Også udgifter til revalideringsforanstaltninger i forbindelse med ansøgning om førtidspension skal afholdes af de enkelte kommuner (via landstingsforordningen om hjælp fra det offentlige).

Stk. 4.

§ 27, 3. punktum i den gældende landstingsforordning. Reglerne om refusion er anføres i landstingsfinansloven, efter bloktilskudsforhandlingerne, herunder aftaler om kommunernes byrde- og opgavefordeling samt om budgetsamarbejdet, mellem landsstyret og De Grønlandske Kommuners Landsforening. Reglerne om regnskabsaflæggelse og revision fremgår af Konteringsvejledningen vedr. kommunebalancen fra Grønlands Hjemmestyre for det aktuelle år.

Kapitel 11.

Forsøgsbestemmelser.

Bestemmelserne er nye.

§ 34.

Stk. 1.

Bestemmelsen hjemler forsøgsordninger i en eller flere kommuner, som omhandler en eller flere af pensionstyperne efter landstingsforordningen.

Der åbnes mulighed for flere typer forsøgsordninger. Bestemmelsen kan således anvendes til forsøg om bestemmelserne for en bestemt pensionstype, det vil sige indholdet og konsekvenserne af en pensionsordningen, men også selve kompetencen og administrationen vedrørende en ordning kan være omfattet af forsøget.

Bestemmelsen giver eksempelvis mulighed for forsøgsvis at flytte kompetence fra Socialdirektoratet til en kommune og omvendt.

En ny ordning om for eksempel personlige tillæg eller revalideringsforanstaltninger kunne tænkes afprøvet i en eller flere kommuner i en periode, inden almene regler, som omfatter hele landet, eventuelt fastsættes.

Stk. 2.

En tidsbegrænsning på tre år formodes at være nok til, at der kan drages konklusioner af forsøgsordningen.

Stk. 3.

Der skal offentliggøres en redegørelse om forsøgsresultaterne.

Redegørelsen skal indeholde en kort beskrivelse af forsøgets formål, metoder og resultater, herunder en angivelse af de økonomiske og administrative konsekvenser. Redegørelsen skal afslutningsvis konkludere, om forsøget kan anbefales med henblik på en generel ordning.

§ 35.

Se bemærkningerne om kommunale forsøgsordninger i § 34 ovenfor. Bestemmelsen om områderne uden for den kommunale inddeling i Kangerlussuaq og Pituffik kunne eksempelvis anvendes i forbindelse med en kompetenceoverdragelse fra Socialdirektoratet til Borgerrådene i de pågældende byer, således at Borgerrådene varetager administrationen af pensionerne efter denne landstingsforordning, på samme vilkår som kommunerne.

Kapitel 12.

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser.

§ 36.

Stk. 1.

Svarer til § 31 i den gældende landstingsforordning. Ikrafttrædelsesdatoen foreslås at være den 1. marts 1999. Det giver tid til at udarbejde vejledning til kommunerne, og eventuelt oplysningsmateriale til borgerne.

Forslag til landstingsforordningen om ældreinstitutioner mv. ophæver den gældende landstingsforordnings bestemmelser om ældreinstitutioner mv. Såfremt både dét forslag og nærværende forslag bliver vedtaget, vil samtlige bestemmelser i den gældende landstings-forordning således være ophævet. Proceduren med at ophæve den gældende landstingsforordning i to tempi er nødvendig, fordi reglerne foreslås udskilt til to landstingsforordninger; der foreligger en mulighed for at kun det ene af de to forslag bliver vedtaget, hvorefter den gældende landstingsforordning fortsat skal regulere området for det forslag, der ikke vedtages.

Stk. 2.

Bestemmelsen er ny. Den anfører, at de regler, som er udarbejdet med hjemmel i den gældende landstingsforordning, fortsat gælder efter ikrafttrædelsesdatoen for dette forslag til en ny landstingsforordning. Hjemlen overføres således fra den gældende landtingsforordning til forslaget, så der ikke efter ophævelsen af den gældende landstingsforordning fremtræder en række uhjemlede bestemmelser på området.

Efter ikrafttrædelsesdatoen kan de pågældende bestemmelser ændres og ophæves på normal vis, det vil sige via regelfastsættelse på højere eller samme niveau i regelhierarkiet, som den pågældende bestemmelse er placeret.

§ 37.

Bestemmelsen, som er ny, indeholder et senere ikrafttrædelsestidspunkt for forhøjelsen af alders-grænsen fra 60 til 63 år. Bestemmelsen regulerer samtlige øvrige bestemmelser i forslaget, hvor aldersgrænsen 63 år indgår.

Til og med forhøjelsen af pensionsalderen anvendes ved beregning af pension i henhold til Nordisk Konvention om Social Sikring brøken 4/5 og multiplikationsfaktor 48, jf. § 6, og bemærkningerne hertil.

§ 38.

§ 32 i den gældende landstingsforordning. Bestemmelsen anfører, at personer, som modtager tillægsydelse efter bestemmelsen herom i Landsrådsvedtægt af 25. marts 1975, fortsat er berettiget til at modtage denne ydelse. Tillæggets størrelse blev fastfrosset med virkning fra den 1. april 1988. Bestemmelsen omfatter personer, som enten allerede oppebar tillægsydelsen, eller som var fyldt 60 år og ikke havde søgt aldersrente, da nævnte landsrådsvedtægt trådte i kraft den 1. april 1975.

I forbindelse med udarbejdelsen af dette forslag til landstingsforordning iværksattes en undersøgelse til afklaring af bestemmelsens fortsatte berettigelse. Resultatet af undersøgelsen viste, at i to kommuner udbetales der stadig tillægsydelse i medfør af § 32. Bestemmelsen er derfor fortsat aktuel, og den videreføres således i forslagets § 38.

Bestemmelsen er forenklet. Blandt andet er anvisningen af beløbsstørrelserne ikke medtaget, da det er uhensigtsmæssigt at anføre disse på forordningsniveau.

Der indsættes et stk. 2 om landsstyrets kompetence til regulering af området. Reglerne findes i Socialdirektoratets cirkulære nr. 198 om sociale pensioner, som blandt andet indeholder samme retningslinjer om beløb og udbetalingsform, som § 32 i den gældende landstingsforordning.