Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 39 af 29. december 1998 om ansættelse af medhjælp ved Kirken.
I medfør af § 11, stk. 2, i Landstingsforordning nr. 8 af 30. oktober 1998 om ansættelser i Kirken fastsættes:
Bekendtgørelsens anvendelsesområde.
§ 1. Reglerne i denne bekendtgørelse anvendes ved ansættelse af medhjælp ved Kirken så som præstegældskarl, rengøringsmedhjælp m.v.
Stk. 2. Medhjælp ved kirkegårdene er ikke omfattet af denne bekendtgørelse.§ 2. Den institutionsledende præst i præstegældet foretager indstilling om ansættelse og afskedigelse af medhjælp ved Kirken.
§ 3. Præsten sender gennem provsten indstilling til provstiudvalget, som træffer endelig beslutning om ansættelse og afskedigelse.
Stk. 2. Provstiudvalget kan delegere sin kompetence vedrørende endelig beslutning om ansættelse og afskedigelse til provsten.§ 4. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 1999.
Grønlands Hjemmestyre, den 18. januar 1999.
Konrad Steenholdt/
Karl Kristian Olsen