Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 25. januar 1998 om hjælp til personer med vidtgående handicap.

I medfør af § 3 stk. 2, § 5, § 8 stk. 3, § 8a, § 11, § 12, § 15, § 18 stk. 3, § 20 stk. 3, § 22 stk. 3 og § 26 stk. 3 i Landstingsforordning nr. 7 af 3. november 1994 om hjælp til personer med vidtgående handicap samt Landstingsforordning nr. 13 af 31.oktober 1996 om ændring af Landstingsforordning om hjælp til personer med vidtgående handicap fastsættes:

 

Kapitel 1.
Definitioner og indledende bestemmelser.

§ 1. En person har et vidtgående handicap, når personens funktionsniveau er væsentligt nedsat. Den væsentlige funktionsnedsættelse kan opstå som følge af længerevarende eller vedblivende fysiske eller psykiske lidelser, samt lidelser der kan eller vil medføre fejludvikling eller udviklingshæmning.

§ 2. En persons funktionsniveau er væsentligt nedsat, når personen på grund af handicappet enten
1) ikke kan varetage egne personlige behov som for eksempel personlig hygiejne, påklædning, spisning og lignende, eller
2) ikke ved egen hjælp kan færdes inde og ude, herunder tage på indkøb, besøge andre mennesker, deltage i sociale aktiviteter og lignende, eller
3) ikke kan kommunikere med andre mennesker.

§ 3. Ved fysisk lidelse forstås medfødte eller senere opståede skader eller mangler, for eksempel manglende eller nedsat syn eller hørelse, spasticitet eller andre former for lammelse, epilepsi, talebesvær, manglende legemsdele, følgerne af hjerte-, kar-, nyre- og leverlidelser, gigtlidelser og kromosomdefekter.

§ 4. Ved psykisk lidelse forstås tilstande af for eksempel skizofreni og øvrige psykotiske tilstande, autisme eller psykisk udviklingshæmning.

§ 5. Der kan ydes hjælpeforanstaltninger til kompensation for den eller de nedsatte funktioner. Hjælpeforanstaltningerne kan ydes som forskellige former for støtte, pleje eller tildeling af hjælpemidler.
Stk. 2. Hjælpeforanstaltninger kan ikke bevilges, når udgiften dertil årligt ligger under et beløb, som fastsættes én gang om året af Direktoratet for Sociale Anliggender.

§ 6. En person med vidtgående handicap har ret til nødvendig konsulentbistand. Bistanden bevilges af Socialdirektoratets regionalkontorer efter ansøgning fra kommunerne.

 

Kapitel 2.
Hjælpemidler

§ 7. Der kan bevilges hjælpemidler, som vil lette hverdagen for en person med vidtgående handicap.
Stk. 2. Hjælpemidler tildeles så vidt muligt til låns.
Stk. 3. Hjælp til anskaffelse af hjælpemidler kan kun ydes til udgifter, der væsentligt overstiger prisen på, hvad personer uden handicap sædvanligvis anskaffer til personlig brug og husholdning.
Stk. 4. Der kan ikke bevilges hjælpemidler, som er almindelige forbrugsgoder i en sædvanlig husstand.

§ 8. Der kan ikke efter denne bekendtgørelse bevilges hjælpemidler, som støtter, afstiver eller korrigerer defekte eller manglende legemsdele.
Stk. 2. Der kan kun i særlige tilfælde bevilges hjælpemidler til personer, der er indlagt på hospital eller sundhedsvæsenets plejeafdelinger.

§ 9. Der kan ikke efter denne bekendtgørelse bevilges almindelige hjælpemidler, der er beregnet til undervisningsbrug i det offentlige uddannelsessystem.

§ 10. Bevilling af et hjælpemiddel kræver, så vidt muligt, en forudgående indstilling fra en sagkyndig konsulent.

 

Kapitel 3.
Støttepersoner.

§ 11. En person med vidtgående handicap, der har behov for pædagogisk støtte for at kunne klare sig i egen bolig, herunder i et bokollektiv eller en beskyttet boenhed, kan tildeles et antal støttetimer ugentligt.
Stk. 2. En person med vidtgående handicap, der har behov for støtte i et større omfang end forudsat ved personalenormeringen i vuggestue, børnehave eller integreret daginstitution for 0-6 årige børn, kan tildeles op til 40 støttetimer om ugen i institutionen.
Stk. 3. En person med vidtgående handicap, der har behov for støtte i større omfang end forudsat ved personalenormeringen i fritidshjem eller integreret daginstitution for 6-17 årige børn, kan tildeles op til 20 støttetimer om ugen i institutionen.
Stk. 4. Der kan ikke tildeles støttetimer under ophold på døgninstitutioner, alderdomshjem eller plejeafdelinger på sygehuse.
Stk. 5. Der kan dog tildeles støttetimer til personer med vidtgående handicap, som bor på alderdomshjem, når der ikke er andre egnede boligmæssige tilbud i kommunen.

§ 12. En støttepersons opgave er at støtte personen med vidtgående handicap i dennes psykiske, fysiske og sociale udvikling.
Stk. 2. En støtteperson skal endvidere støtte personen med vidtgående handicap i at klare sig selv. Det kan for eksempel ske ved at hjælpe personen til selv at klare sin personlige hygiejne og påklædning, administrere sin økonomi og købe ind. Endvidere kan personen med det vidtgående handicap støttes til selv at medvirke til at gøre rent, vaske tøj og lignende.
Stk. 3. Det stående udvalg til daglig forvaltning af kommunens sociale anliggender skal, sammen med personen med vidtgående handicap, udarbejde en handleplan til brug for støttepersonens aktiviteter. Handleplanen kan udarbejdes i samarbejde med støttepersonen og eventuelle sagkyndige. Indehaveren af forældremyndigheden eller værgen skal deltage i udarbejdelsen, såfremt personen med vidtgående handicap er under 18 år eller umyndig.

§ 13. Støttepersoner ansættes af kommunerne, der fungerer som arbejdsgivere i forhold til støttepersoner.
Stk. 2. Kommunerne skal så vidt muligt ansætte støttepersoner med en socialpædagogisk uddannelse. Såfremt det ikke er muligt, skal kommunerne ansætte personer, der skønnes at have forudsætninger for at udføre arbejdet.
Stk. 3. Aflønning af støttepersoner sker i henhold til overenskomst mellem Grønlands Hjemmestyre og den faglige organisation, der har forhandlingsretten inden for det område, som den enkelte støtteperson uddannelsesmæssigt hører under.
Stk. 4. Socialdirektoratet refunderer en fast takst til kommunerne for hver udført støttetime. Der er en særskilt takst for hver overenskomst. Taksterne udregnes som et tilnærmelsesvist gennemsnit af grundlønnen med sædvanlige overenskomstmæssige tillæg.
Stk. 5. Taksterne for afregning af støttetimer fastsættes én gang om året af Socialdirektoratet.

§ 14. Antallet af støttetimer til hver enkelt person med vidtgående handicap godkendes af Socialdirektoratets regionalkontorer efter indstilling fra kommunerne.
Stk. 2. Socialdirektoratets regionalkontorer kan tildele et samlet antal støttetimer til brug for flere personer med vidtgående handicap i en kommune.
Stk. 3. Socialdirektoratets regionalkontorer kan meddele kommunerne en ramme for støttetimer. Kommunerne fordeler støttetimerne efter behov.
Stk. 4. Støttetimer tildeles normalt for en periode af seks måneder.

§ 15. Socialdirektoratets regionalkontorer kan yde op til 50 procent i tilskud til aflønning af en koordinatorfunktion for støttepersoner.
Stk. 2. Koordinatorfunktionen har til opgave at koordinere støttepersonindsatsen i kommunen. Koordinatorfunktionen skal endvidere give pædagogisk og faglig vejledning til støttepersonerne.

 

Kapitel 4.
Aflastning.

§ 16. Når en person med vidtgående handicap bor i eget hjem, og plejen med-fører væsentligt merarbejde for familien, kan Socialdirektoratets regionalkontorer bevilge aflastning herfor. Aflastningen kan kun bevilges, når den er en forudsætning for, at familien fremover kan varetage plejen af personen med vidtgående handicap.
Stk. 2. Aflastning kan endvidere bevilges, hvis en person med vidtgående handicap har behov for ophold uden for eget hjem.

§ 17. Aflastning kan ske ved ophold hos en aflastningsfamilie, på døgninstitution eller et andet egnet sted.

§ 18. Kommunerne indgår en skriftlig aftale med aflastningsstedet om vilkårene for opholdet, herunder betaling for forsørgelse.
Stk. 2. Socialdirektoratets regionalkontorer kan bevilge et vederlag til aflastningsfamilien. Vederlaget omfatter ikke betaling for personens forsørgelse under aflastningsperioden. Forsørgelsesudgifterne betales af den eller dem, der har forsørgelsespligten.
Stk. 3. Personen med vidtgående handicap og aflastningsfamilien aftaler i samarbejde med pågældendes hjemkommune, hvordan betalingen for forsørgelse foregår.
Stk. 4. Socialdirektoratet fastsætter én gang om året takster for vederlag og betaling for forsørgelse.

§ 19. Egenbetaling for aflastningsophold på døgninstitution omfatter alene forsørgelsesudgifter, der afholdes efter de i § 18 stk. 2,3 og 4 beskrevne regler.

 

Kapitel 5.
Boligindretning.

§ 20. Når en person med vidtgående handicap har behov for specialindretning af sin bolig, kan der ydes hjælp dertil. Hjælp til boligindretning kan bevilges, når personen bor i eget hjem, herunder bokollektiv eller beskyttet boenhed, hvis personen herved bliver i stand til at klare sig i boligen.
Stk. 2. Der kan ikke bevilges hjælp til udstyr, der normalt findes i en lejebolig.

§ 21. Hjælp til boligindretning kan omfatte etablering af adgangsforhold til boligen, herunder udendørs ramper og lignende.
Stk. 2. Hjælpen kan tillige omfatte opførelse af et skur eller lignende i tilknytning til boligen, hvis personen med vidtgående handicap har specielt behov for opbevaring af et hjælpemiddel, for eksempel et motordrevet køretøj.

§ 22. Forinden ansøgning om hjælp til boligindretning sendes til Socialdirektoratets regionalkontor, skal det stående udvalg til daglig forvaltning af kommunens sociale anliggender vurdere, hvilke ændringer der er nødvendige, og opgøre udgifterne ved ændringerne. Kommunen skal indhente godkendelse af de påtænkte ændringer fra bygnings- og brandmyndighederne, samt fra boligens ejer.
Stk. 2. Når Socialdirektoratets regionalkontorer har bevilget ændringer af en bolig, skal det stående udvalg til daglig forvaltning af kommunens sociale anliggender indgå aftaler om arbejdets udførelse og føre tilsyn med udførelsen.

 

Kapitel 6.
Motordrevne køretøjer.

§ 23. Socialdirektoratets regionalkontorer kan bevilge et motordrevet køretøj, undtagen en bil, hvis en person med vidtgående handicap bor eller dagligt færdes i områder, hvor der ikke kan benyttes offentlige transportmidler, herunder taxa.
Stk. 2. I særlige tilfælde kan der bevilges et motordrevet køretøj, undtagen en bil, selvom betingelserne i stk. 1 ikke er opfyldt.

§ 24. Motordrevne køretøjer forsikres af Socialdirektoratets regionalkontorer. Personen med vidtgående handicap registreres som fast bruger af køretøjet.

§ 25. Hjælp til særlig indretning af et motordrevet køretøj, herunder en bil, kan bevilges, hvis en person med vidtgående handicap ikke kan benytte køretøjet uden ændringer af dette.

§ 26. Der kan ydes tilskud til motordrevne køretøjer, undtagen biler, til hel eller delvis dækning af driftsomkostninger såsom forsikringspræmie, reparation og vedligeholdelse.

§ 27. Der kan ydes tilskud til biler, hvortil der er ydet handicapindretning, til hel eller delvis dækning af driftsomkostninger, såsom forsikringspræmie, reparation og vedligeholdelse op til et beløb, der fastsættes én gang om året af Socialdirektoratet.

 

Kapitel 7.
Kursusvirksomhed.

§ 28. Der kan ydes hjælp til deltagelse i kurser til en person med vidtgående handicap, dennes pårørende, støttepersoner og andre, såfremt Socialdirektoratets regionalkontorer skønner, at kurset vil forbedre hverdagen for personen med vidtgående handicap.

§ 29. Hjælp til kursusvirksomhed kan omfatte kursusafgift, rejse- og opholdsudgifter, samt hel eller delvis erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.
Stk. 2. Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste ydes som fuld dækning af den dokumenterede bruttogrundløn, hvis der ikke samtidig ydes kostgodtgørelse.
Stk. 3. Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste ydes med 90 procent af den dokumenterede bruttogrundløn, hvis der samtidig ydes kostgodtgørelse.

 

Kapitel 8.
Bokollektiv.

§ 30. Det stående udvalg til daglig forvaltning af kommunens sociale anliggender vurderer størrelsen af det samlede behov for bokollektiver i kommunen. Kommunen er forpligtet til at oprette bokollektiver, når:
1) den er hjemkommune for to eller flere personer over 18 år med vidtgående handicap,
2) de pågældende ikke kan klare sig i egen bolig uden støtte i dagtimerne, og
3) de pågældende kan fungere sammen.

§ 31. Beboerne bør være selvhjulpne i en sådan grad, at pædagogisk og praktisk bistand kun er nødvendig i begrænset omfang.
Stk. 2. Formålet med bistanden er at udvikle beboernes selvstændighed og evne til at tage ansvar for egen tilværelse.

§ 32. Et bokollektiv betragtes som beboernes private bolig. Bokollektivet skal indrettes således, at hver enkelt beboer har sit eget værelse.
Stk. 2. Beboerne skal have adgang til opholdsstue, toilet, bad og køkken.

§ 33. Socialdirektoratets regionalkontorer kan give et engangstilskud til indretning og møblering af egnede og istandsatte fællesrum i bokollektiver. Fællesrum-mene skal så vidt muligt kunne benyttes af personer med vidtgående fysiske handicap. Engangstilskuddets størrelse fastsættes én gang om året af Socialdirektoratet.

 

Kapitel 9.
Beskyttet boenhed.

§ 34. Der skal tilbydes en bolig i en beskyttet boenhed til personer over 18 år med vidtgående handicap, som har behov for pleje og støtte, udover hvad der kan tilbydes i et bokollektiv.
Stk. 2. Formålet med plejen og støtten er at udvikle beboernes selvstændighed og evne til at tage ansvar for egen tilværelse.

§ 35. En beskyttet boenhed betragtes som beboernes private bolig. Boligen skal indrettes således, at hver enkelt beboer har sit eget værelse.
Stk. 2. Beboerne skal have adgang til opholdsstue, toilet, bad og køkken.

§ 36. Landsstyret kan pålægge en kommune at oprette en beskyttet boenhed, når den er hjemkommune for to eller flere personer med vidtgående handicap, der i henhold til § 34 skal tilbydes bolig i en beskyttet boenhed.
Stk. 2. Socialdirektoratet kan oprette en landsdækkende beskyttet boenhed, når to eller flere personer i Grønland kan fungere i samme beskyttede boenhed.
Stk. 3. Landsdækkende beskyttede boenheder drives af Socialdirektoratet. Øvrige boenheder drives af den kommune, der har oprettet dem.

§ 37. Socialdirektoratets regionalkontorer kan give et engangstilskud til indretning og møblering af egnede og istandsatte fællesrum i kommunale beskyttede boenheder. Engangstilskuddets størrelse fastsættes én gang om året af Socialdirektoratet.
Stk. 2. Der kan ydes hjælp til de ændringer af en beskyttet boenhed, som er nødvendige, for at en person med vidtgående fysiske handicap kan anvende den.
Stk. 3. Der kan gives tilskud til drift af personalerum og til administrationen.
Stk. 4. Socialdirektoratets regionalkontorer kan indgå samarbejds- og driftsaftaler med kommunerne om beskyttede boenheder.

 

Kapitel 10.
Beskæftigelse.

§ 38. Kommunerne bør sørge for passende aktiveringstilbud til en person med vidtgående handicap, der ikke kan tilbydes beskæftigelse på arbejdsmarkedet.
Stk. 2. Socialdirektoratet skal så vidt muligt sørge for passende aktiveringstilbud, når en person med vidtgående handicap opholder sig på døgninstitution.

§ 39. Aktiveringen foregår på dagcentre, væresteder, beskyttede værksteder eller på beskyttede arbejdspladser.

§ 40. Dagcentre, væresteder og beskyttede værksteder for personer med vidtgående handicap kan oprettes af kommunerne, Socialdirektoratet, eller af disse i forening. Hvis et dagcenter, et værested eller et beskyttet værksted oprettes af Socialdirektoratet og en kommune i forening, skal der udarbejdes en driftsoverenskomst om ansvars- og betalingsforhold.
Stk. 2. Dagcentre, væresteder og beskyttede værksteder skal tilbyde udviklende og terapeutiske aktiviteter.
Stk. 3. Beskyttede værksteder og beskyttede arbejdspladser skal være indrettede således, at personer med vidtgående handicap ikke har adgang til farlige maskiner, farlige stoffer, eller andre ting der kan forvolde skade, uden tilladelse fra det tilsynsførende personale.
Stk. 4. Takstbetaling for deltagelse i aktiviteter på dagcentre eller væresteder kan opkræves hos hjemkommunen eller Socialdirektoratet efter forudgående aftale.
Stk. 5. Der kan udbetales et beskæftigelsesvederlag til personer med vidtgående handicap, som deltager i aktiviteter på et beskyttet værksted, eller som arbejder på en beskyttet arbejdsplads. Vederlagets størrelse fastsættes én gang om året af Socialdirektoratet.

§ 41. Socialdirektoratet kan give tilskud til oprettelse, indretning og møblering af egnede og istandsatte lokaler i kommunale dagcentre, på væresteder, beskyttede værksteder og lignende. Lokalerne skal så vidt muligt kunne benyttes af personer med vidtgående fysiske handicap.
Stk. 2. Socialdirektoratet kan i særlige tilfælde give tilskud til ændringer af lokalerne, så disse kan benyttes af personer med vidtgående fysiske handicap.

 

Kapitel 11.
Kørselsordninger.

§ 42. Socialdirektoratets regionalkontorer kan yde hjælp til etablering af en kørselsordning for personer med vidtgående handicap, såfremt der er særligt behov for det i kommunerne.
Stk. 2. Socialdirektoratets regionalkontorer kan stille en bil til rådighed for en sådan kørselsordning. Det kan ske i samarbejde med kommunerne, sundhedsvæsenet eller, efter aftale med kommunerne, en privat organisation.
Stk. 3. Socialdirektoratets regionalkontorer kan derudover tildele en person med vidtgående handicap økonomisk hjælp til taxa-kørsel.
Stk. 4. Socialdirektoratet kan indgå aftaler i forbindelse med etablering og drift af kørselsordninger.

 

Kapitel 12.
Pleje i eget hjem.

§ 43. Når en person med vidtgående handicap bor i eget hjem, kan der ydes et vederlag til den, der forestår den daglige omsorg. Det forudsætter dog, at vedkommende herved helt eller delvist mister sin mulighed for at erhverve en almindelig indtægt.
Stk. 2. Der kan kun ydes vederlag for pleje af eget barn, når pasning i en daginstitution ikke er en egnet mulighed.
Stk. 3. Socialdirektoratets regionalkontorer vurderer, hvor mange timer der kan ydes vederlag for.
Stk. 4. Socialdirektoratet fastsætter timetaksten for vederlaget én gang om året. Taksten kan maksimalt udgøre mindstesatsen for en ufaglært SIK overenskomstansat.

 

Kapitel 13.
Ophold uden for Grønland.

§ 44. Socialdirektoratet kan kun yde hjælp til behandlingsophold uden for Grønland, når behandlingsmulighederne i Grønland er udtømte, eller såfremt Grønlands Hjemmestyre ved internationale aftaler er forpligtet til at medvirke til en flytning.

 

Kapitel 14.
Ferierejser og rejser i forbindelse med særlige anledninger m. v.

§ 45. En person med vidtgående handicap, der på grund af handicappet opholder sig uden for sit hjemsted, kan én gang om året bevilges hjælp til en ferierejse hjem. Det er en betingelse, at den pågældende opholder sig uden for hjemstedet, fordi der ikke er et egnet bomæssigt tilbud der, og at de sociale myndigheder i Grønland har truffet beslutning om opholdet.
Stk. 2. Hjælpen ydes til hel eller delvis betaling af rejse- og opholdsudgifter.

§ 46. Hjælpen kan tillige omfatte udgifter til det nødvendige antal ledsageres rejse- og opholdsudgifter, dagpenge, ledsagehonorar og eventuelt tabt arbejdsfor-tjeneste.
Stk. 2. Hvis personen med vidtgående handicap ledsages af en medarbejder fra personens opholdssted uden for Grønland, kan der ydes vikardækning for medarbejderen.
Stk. 3. En person med vidtgående handicap skal så vidt muligt selv afgøre, hvem der skal ledsage pågældende på ferierejsen. Såfremt pågældende ikke selv kan træffe denne afgørelse, træffes afgørelsen af Socialdirektoratets regionalkontor. Det skal ske i samarbejde med personen selv, indehaveren af forældremyndigheden eller den personlige værge, samt eventuelt institutionspersonale.

§ 47. Personer med vidtgående handicap skal så vidt muligt selv tilrettelægge rejsen, herunder afgøre på hvilket tidspunkt af året rejsen skal finde sted. Der skal tages hensyn til familiebegivenheder, som personen med vidtgående handicap måtte ønske at deltage i.
Stk. 2. Hvis personen ikke selv kan tilrettelægge rejsen, fastlægger Socialdirektoratets regionalkontor rejsetidspunkterne i samarbejde med personen selv, eventuelt institutionspersonale, samt de pårørende personen skal besøge i sin ferie.

§ 48. Såfremt en person med vidtgående handicap har behov for særlige støtteforanstaltninger i forbindelse med en ferierejse, herunder tolkebistand, skal hjemkommunen ansøge herom senest to måneder inden afrejsen. Ansøgningen skal sendes til Socialdirektoratets regionalkontor.
Stk 2. For personer med vidtgående handicap, der opholder sig i Danmark, er det personen selv eller personalet på opholdsstedet, der skal søge om særlige støtteforanstaltninger. Ansøgningen skal sendes til Grønlands Hjemmestyres Danmarkskontor.

§ 49. Såfremt en person med vidtgående handicap ikke er i stand til at benytte muligheden for støtte til ferierejse, i henhold til § 45, kan en af pågældendes nære pårørende i stedet bevilges hjælp til rejseudgifter i forbindelse med besøg hos personen.
Stk. 2. En myndig person med vidtgående handicap skal så vidt muligt selv beslutte, hvem af de nære pårørende vedkommende ønsker besøg af.
Stk. 3. Er personen under 18 år, træffer indehaveren af forældremyndigheden afgørelsen. Er personen umyndiggjort, træffer værgen afgørelsen i samarbejde med Socialdirektoratets regionalkontor. Personen med vidtgående handicap deltager så vidt muligt selv i beslutningen.

§ 50. Personer under 18 år med vidtgående handicap kan tildeles yderligere en årlig ferierejse, når den er nødvendig for at opretholde kontakten til indehaveren af forældremyndigheden. Rejsen skal dog være forenelig med barnets behandlingsbehov.
Stk. 2. Såfremt en person under 18 år med vidtgående handicap selv ønsker det, kan ferierejsen bevilges til besøg hos en anden nær pårørende end indehaveren af forældremyndigheden. Det forudsætter dog, at indehaveren af forældremyndigheden er indforstået hermed.
Stk. 3. Såfremt en person under 18 år med vidtgående handicap selv ønsker det, kan indehaveren af forældremyndigheden eller en anden nær pårørende i stedet tildeles en ferierejse til besøg hos personen. Det forudsætter dog, at indehaveren af forældremyndigheden er indforstået med det.

§ 51. Hvis en person under 18 år med vidtgående handicap flytter til en anden institution, kan den ene af de to mulige ferierejser i stedet ydes til indehaveren af forældremyndighedens besøg på den nye institution.

§ 52. Når vanskelige adgangsforhold, manglende hjælpemuligheder eller faciliteter på hjemstedet forhindrer personer med vidtgående handicap i at besøge familien, kan der i stedet bevilges ferierejse til en by i nærheden af hjemstedet for vedkommende, ledsagere og en nær pårørende.
Stk. 2. Hjælpen ydes til hel eller delvis betaling af rejse- og opholdsudgifter. For ledsagere, der ikke er pårørende, dækker hjælpen desuden dagpenge samt eventuelt ledsagehonorar og tabt arbejdsfortjeneste.

§ 53. Personer der er omfattet af § 45, kan i særlige tilfælde ydes hjælp til rejse til eller i Grønland i forbindelse med for eksempel en nær pårørendes alvorlige sygdom, død eller begravelse.
Stk. 2. Der kan i særlige tilfælde bevilges hjælp til en rejse for en nær pårørende, når personer, som er omfattet af § 45, for eksempel har en større mærkedag eller lider af en alvorlig sygdom.
Stk. 3. Der kan bevilges hjælp til hel eller delvis dækning af udgifter til båretransport, når personer, som er omfattet af § 45, dør under deres ophold uden for hjemstedet.

§ 54. Såfremt en person med vidtgående handicap, der bor i Grønland og ikke er omfattet af § 45 og § 50, afholder ferie for egen regning og på eget initiativ, og ikke er i stand til afholde ferien uden ledsagelse, kan der ydes hjælp til ledsagelse.
Stk. 2. Hjælpen ydes til hel eller delvis betaling af følgende udgifter til ledsagelse: rejse- og opholdsudgifter, dagpenge, ledsagehonorar og tabt arbejdsfortjeneste.

 

Kapitel 15
Administration.

§ 55. Socialdirektoratets regionalkontorer skal være kommunerne behjælpelig med at yde personer med vidtgående handicap rådgivning, vejledning og støtte samt med at oplyse, hvilke hjælpeforanstaltninger der kan tilbydes.
Stk. 2. Socialdirektoratets regionalkontorer vurderer efter indstilling fra hjem-kommunen, hvilke hjælpeforanstaltninger der bør iværksættes, for at en person med vidtgående handicap kan leve en tilværelse så nær det normale som muligt.

§ 56. Enhver ansøgning til Socialdirektoratets regionalkontorer fra kommunerne om hjælp til en person med vidtgående handicap, skal indeholde oplysning om pågældendes navn, adresse og cpr-nummer.
Stk. 2. Det skal fremgå tydeligt, hvilken form for hjælp der søges om. Er hjælpen et led i et behandlingsforløb, skal den udarbejdede handleplan vedlægges.
Stk. 3. Ansøgningen skal endvidere indeholde udførlige oplysninger om personens handicap, funktionsniveau, uddannelse, erhverv, samt personlige og sociale forhold.

§ 57. Hjemkommunerne afholder forskudsvis alle udgifter til hjælpeforanstaltninger, som er bevilget af Socialdirektoratet.
Stk. 2. Kommunernes anmodning om refusion skal være Socialdirektoratet i hænde senest en måned efter udgiftens afholdelse.
Stk. 3. Anmodningen om refusion skal indeholde følgende oplysninger om pågældende person: navn, cpr- nummer, samt hvilken form for hjælp anmodningen vedrører.
Stk. 4. Refusion af afholdte udgifter skal være kommunerne i hænde senest en måned efter, at Socialdirektoratet har modtaget anmodningen.
Stk. 5. Der kan kun refunderes udgifter, der er afholdt efter forudgående bevilling.

 

Kapitel 16.
Ikrafttræden.

§ 58. Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. februar 1998.
Stk. 2. Samtidigt ophæves Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 62 af 29. december 1994 om hjælp til personer med vidtgående handicap og Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 63 af 29. december 1994 om hjælpeforanstaltninger til personer med vidtgående handicap.

§ 59. Bestemmelserne i kapitel 14 om ferierejser og rejser i forbindelse med særlige anledninger m.v. gælder tillige for personer, der inden denne bekendtgørelses ikrafttræden har været anbragt under handicapforsorg i Danmark af grønlandske sociale myndigheder og efterfølgende er tilkendt dansk førtidspension.

Grønlands Hjemmestyre, den 25. januar 1998.

Mikael Petersen

/

Kjeld Stigsen