Landstingslov nr. 12 af 30. oktober 1998 om ændring af Landstingslov om selskab til varetagelse af aktiviteter vedrørende mineralske råstoffer.
§ 1
I Landstingslov nr. 10 af 22. november 1984 om etablering af et selskab til varetagelse af kulbrinteaktiviteter i Grønland, som senest ændret ved Landstingslov nr. 12 af 28. oktober 1993, foretages følgende ændringer:
1. Landstingslovens titel affattes således:
"Landstingslov om selskab til varetagelse af kulbrinteaktiviteter."2. § 1 a affattes således:
"§ 1a. Landsstyret bemyndiges til at indgå aftale med Miljø- og energiministeren om, at selskabets virksomhedsområde ændres til kulbrinteaktiviteter samt opgaver, der står i naturlig forbindelse hermed."3. I § 2, indsættes efter stk. 1, som nyt stykke :
"Stk. 2. Hjemmestyret og Miljø- og energiministeren kan hver for sig efter indbyrdes aftale overdrage de i stk. 1 nævnte aktieposter samt adgangen til nytegning af aktier til et aktie- eller anpartsselskab, der direkte eller indirekte fuldt ud ejes af hjemmestyret eller staten."4. § 2, stk. 2, der herefter bliver stk. 3, affattes således:
"Stk. 3. Indtægter, der tilfalder aktionærer i selskabet, er omfattet af § 22 i lov om mineralske råstoffer i Grønland (råstofloven). Dette gælder dog ikke indtægter ved overdragelse af aktieposter. jf. §2, stk 2."5. § 3, stk. 4 affattes således:
"Stk. 4. I sager, der omfattes af stk. 2 og 3, skal drøftelser i landstinget afholdes for lukkede døre, såfremt særlige grunde taler herfor."
§ 2
Landsstyret fastsætter tidspunktet for landstingslovens ikrafttrædelse.
Grønlands Hjemmestyre, den 30. oktober 1998.
Jonathan Motzfeldt/
Kaj Kleist