2. april 1996

FM 1996/24

 

Forslag tillandstingslov om landbrug.
(Landsstyremedlemmet for fiskeri, fangst og landbrug)

 

Forelæggelsesnotat

1. behandling

 

På Landsstyrets vegne skal jeg herved fremlægge forslag til landstingslov om landbrug.

Forslagets hovedsigte er at muliggøre en regulering af landbrugserhvervene, såvel nu eksisterende som fremtidige.

I dag findes alene en lov om fåreavl. Man har for eksempel ikke haft egentlige muligheder for at regulere driften inden for andre former for landbrug som for eksempel tmmenhold. Erfaringerne viser, at dette er uholdbart.

Det foreliggende udkast, som er et forslag til en rammelov, vil afløse lov om fåreavl. Da der delvis er tale om at lovgive på et nyt felt, har man gennemført en ganske omfattende høringsprocedure.

Forslaget har været til udtalelse i KANUKOKA, kommuner med landbrugs aktivitet, Landbrugsrådet, fåreholderforeningen SPS, Konsulenttjenesten for Fåreavl, Fåreholderskolen, tamrenbedrifterne og Veterinærdirektoratet under Landbrugsministeriet samt Grønlands Naturinstitut.

Arbejdet med at udarbejde de nødvendige følgebekendtgørelser vil ligeledes indebære inddragelse af en række instanser med udgangspunkt i førnævnte.

Forarbejderne er for nyligt påbegyndt med henblik på, at lovens intentioner kan blive ført ud i livet så hurtigt som muligt.

Lovens hovedindhold kan groft sagt bygges op i fire hovedafsnit: Uddannelseskrav, regulering af husdyrenes græsning i det åbne land, regulering af dyrkningsformer samt registrering og tilsyn med landbrugsdriften.

For det første er det lovens hensigt at sikre, at landbrugserhvervets udøvere har de nødvendige kvalifikationer. Erfaringen fra fåre- og renavlen viser, at en forsvarlig og effektiv drift er meget afhængig af den enkelte landbrugers driftslederegenskaber. Man har derfor ved uddannelses-, kursus- og rådgivningsvirksomhed skabt forudsætningerne for en effektiv og bæredygtig produktion inden for fåreavlen. Tilsvarende er det eksempelvis hensigten at søge at få aftaler i stand om uddannelse og praktikophold i Norge for unge med interesse i at gå ind i renavlen, så man også kan give dette erhvervet løft.

Et andet centralt punkt i forslaget er bestemmelserne om forvaltning af anvendelsen af det åbne land til afgræsning samt om mærkning af husdyr.

En forvaltning af området har været praktiseret i fåreavlen gennem længere tid, men ikke i renavlen. Det er Landsstyrets opfattelse, at man her har savnet sådanne regler.

Det er en forudsætning for en forsvarlig forvaltning, at den grundlæggende viden er i orden omkring vegetationsressourcen og udnyttelsen heraf.

Landsstyrets holdning er, at landbrugsproduktionen skal foregå på et bæredygtigt grundlag i lighed med andre erhverv, der baseres på udnyttelse af de levende ressourcer, som fiskeri og fangst.

Samme holdning ligger til grund for det tredje hovedelement i forslaget, regulering af den dyrkningsmæssige udnyttelse af vore jorde.

I fåreavlen er der efterhånden opdyrket store arealer, og nyopdyrkning pågår stadig. Ud over dyrkning af foder til husdyr er der i et vist omfang anlagt marker, hvor der dyrkes grønsager til konsum. Mulighederne på området er næppe udtømt endnu.

Landsstyret ønsker derfor også adgang til at kunne regulere dyrkningen. Formålet er blandt andet at kunne beskytte vore elve og søer mod forurening fra eventuel overskydende gødning samt sikre, at jordbearbejdningsmetoderne ikke skader jordenes frugtbarhed og forårsager erosion.

Endeligt indeholder forslaget bestemmelser, der muliggør registrering og tilsyn med overholdelsen af de i medfør af loven fastsatte reguleringer af landbruget. Bestemmelserne tager udgangspunkt i opbygningen af det tilsyn, man kender fra lov om fåreavl, som i øvrigt har fungeret på nogenlunde samme vis helt tilbage fra 1979. Det vil i princippet sige, at de eksisterende tilsynsudvalg vedrørende fåreavl fremover også får til opgave at føre tilsyn med andre former for landbrug.

Landsstyrets har med nærværende lovforslag til hensigt at skabe grundlaget for en forvaltning af landbruget, ikke alene som det ser ud i dag, men også så der er taget højde for en eventuel udbredelse af nye driftsgrene.

Der synes nemlig at være visse muligheder for at opstarte nye produktioner. Her bør man søge at være forberedt lovgivningsmæssigt. Landsstyret ønsker således, at kravet om, at landbrugserhvervene skal være konkurrencedygtige og foregå ud fra princippet om bæredygtig udnyttelse af ressourcerne, skal være integreret i vores lovgivning og forvaltning på området.

Med disse bemærkninger skal jeg på Landsstyrets vegne overlade forslaget til Landstingets videre behandling, idet jeg skal foreslå, at forslaget henvises til Fiskeriudvalget inden 2. behandling i Landstinget.