Bilag 2.

Satser for stipendium, særydelser og studielån.

 

Stipendiesatser, jf. bkg. § 29.

I hendhold til § 7, stk. 2 i Landstingsforordning nr. 3 af 2. maj 1996 om uddannelsesstøtte fastsættes det månedlige stipendium således: - 4.000 kr. til udeboende.

- 1.650 kr. til udeboende, der i tilknytning til uddannelsen modtager fri kost og logi.
- 2.000 kr. til hjemmeboende GU-studerende og FSA/FSUA-studerende.
- 2.300 kr. til øvrige hjemmeboende, herunder STI-elever.
- 4.500 kr. til udeboende, der er studerende uden for Grønland og Danmark.

Satserne for fri kost og logi udgør: Kost 1.500 kr. Logi 850 kr.

Direktoratet for Kultur, Uddannelse og Kirke kan forhøje det månedlige stipendium for uddannelsessøgende, der gennem Grønlands Hjemmestyre er optaget på uddannelse uden for Grønland og Danmark, når forhøjelsen er nødvendig på grund af
1) udlændingeretlige krav fra de lokale myndigheder,
2) krav fra vedkommende uddannelsesinstitution,
3) meget høje leveomkostninger i uddannelsesbyen eller
4) særlige omkostninger i forbindelse med eliteidrætsudøvelse .

Direktoratet for Kultur, Uddannelse og Kirke kan derudover fastsætte, at uddannelsesstøtte ydes på andre vilkår i forbindelse med særligt tilrettelagte uddannelser og deraf opståede særlige behov for uddannelsesstøtte, herunder uddannelser uden for Grønland og Danmark.

Satser for børnetillæg, jf bkg. § 31, stk. l.

Børnetillæg udgør:

- 758 kr. pr. barn pr. måned hvis barnet opholder sig i Grønland,
- 723 kr. pr. barn pr. måned hvis barnet opholder sig i Danmark og
- 758 kr. pr. barn pr. måned hvis barnet hverken opholder sig i Grønland eller Danmark.

Tilskud til bus- og togkort, jf. § 57

Det maksimale tilskud udgør 400 kr. pr. måned.

 

Lånesatser, jf. bkg. §58, stk. 1.

I henhold til § 3, stk. 2 i Landstingsforordning nr. 3 af 2. maj 1996 om uddannelsesstøtte fastsættes de maksimale studielånssatser fra 1. januar 1997 således:

- Det årlige lån udgør 6.000 kr.
- Éngangslån udgør maksimalt 10.000 kr.