Landstingsforordning nr. 12 af 31. oktober 1996 om orlov, m.v. og dagpenge ved graviditet, barsel og adoption.

I medfør af § 2 i lov nr. 580 af 29. november 1978, om Arbejds- og Socialvæsenet i Grønland fastsættes:

 

Kapitel l.
Almindelige bestemmelser

§ 1. Personer, der har fast bopæl og er tilmeldt folkeregisteret i Grønland, er berettiget til orlov ved graviditet og barsel, jf. reglerne i kapitel 3.
Stk. 2. Personer, der har fast bopæl og er tilmeldt folkeregisteret i Grønland kan bevilges orlov i forbindelse med modtagelse af et barn i pleje med adoption for øje, jf. reglerne i kapitel 4.
Stk. 3. Personer, der i h.t. stk. l og 2 har ret til orlov kan udbetales dagpenge i orlovsperioden, j f. reglerne i kapitel 5.
Stk. 4. Landsstyret kan fastsætte regler om fravigelse af kravet om bopæl og folkeregistertilmelding i Grønland, såfremt det er nødvendigt for at opfylde aftaler med myndigheder indenfor andre dele af Rigsfællesskabet eller med myndigheder i andre lande.

§ 2. Forordningens bestemmelser kan ikke ved aftale fraviges til ugunst for en lønmodtager.

§ 3. Den tid, en lønmodtager holder orlov efter reglerne i denne forordning, skal medregnes ved beregning af anciennitet i arbejdsforholdet.

§ 4. Det er ikke tilladt at afskedige en lønmodtager på grund af graviditet eller barsel, eller fordi lønmodtageren har fremsat krav om orlov i henhold til denne forordning.
Stk. 2. Afskediges en lønmodtager efter hun har underrettet sin arbejdsgiver om, at hun er gravid, skal arbejdsgiveren godtgøre, at afskedigelsen ikke skyldes graviditeten.
Stk. 3. Afskediges en lønmodtager i strid med stk. l, skal arbejdsgiveren betale en godtgørelse, der fastsættes til et beløb, der ikke kan være mindre end lønnen for den opsagte stilling i den periode, lønmodtageren maksimalt har ret til orlov.

 

Kapitel 2.
Underretningspligt

§ 5. En kvindelig lønmodtager skal underrette sin arbejdsgiver om graviditet senest 13 uger før forventet fødsel. Samtidig hermed skal hun underrette arbejdsgiveren om, hvornår hun forventer at påbegynde sin barselsorlov, samt om hun påtænker at udnytte sin orlovsret i minimum 14 uger. Senest 8 uger efter fødslen, skal hun underrette arbejdsgiveren om, hvornår hun påtænker at genoptage arbejdet.

§ 6. En mandlig lønmodtager, der ønsker at holde orlov efter reglerne i denne forordning, skal senest 4 uger før han forventer at afholde orloven underrette sin arbejdsgiver herom. Underretningen skal dog afgives inden 8 uger efter barnets fødsel.
Stk. 2. Indlægges eller beholdes barnet på sygehus ud over den sædvanlige indlæggelsesperiode, kan lønmodtageren ændre det efter stk. l opgivne tidspunkt for orlovens afholdelse, såfremt han uden ugrundet ophold underretter arbejdsgiveren herom.

§ 7. Forlænges en lønmodtagers orlovsret p.g.a. barnets indlæggelse på sygehus, jf. § 13, skal lønmodtageren uden ugrundet ophold underrette sin arbejdsgiver herom. Ligeledes skal lønmodtageren uden ugrundet ophold underrette arbejdsgiveren om barnets udskrivning, samt den periode orloven forlænges med.

§ 8. Indtræder en lønmodtager i den anden forælders orlovsret, j f. § 15, skal lønmodtageren uden ugrundet ophold underrette sin arbejdsgiver om indtrædelsen samt om orlovsperiodens længde.

 

Kapitel 3.
Orlov ved graviditet og barsel

§ 9. En kvinde, der enten har haft lønnet beskæftigelse indenfor de seneste 13 uger inden forventet fødsel, eller i samme periode har virket som selvstændig erhvervsdrivende, som medhjælper for en selvstændig erhvervsdrivende ægtefælle eller samlever, som uddannelsessøgende eller som elev i folkeskolens ældste klasser, har ret til barselsorlov på grund af graviditet og barsel fra det tidspunkt, hvor sundhedsvæsenet skønner, at der er 2 uger til fødslen og indtil 14 uger efter fødslen.
Stk. 2. Er faderskabet til et barn fastslået i h.t. reglerne om Børns Retsstilling, har faderen ret til barselsorlov i 2 uger indenfor de første 14 uger efter barnets fødsel, såfremt han indenfor de seneste 13 uger inden orloven har haft lønnet beskæftigelse, eller i samme periode har virket som selvstændig erhvervsdrivende, som medhjælper for en selvstændig erhvervsdrivende ægtefælle eller samlever, som uddannelsessøgende eller som elev i folkeskolens ældste klasser.
Stk. 3. Retten til barselsorlov efter stk. 1-2 bortfalder ikke ved barnets død, plejeanbringelse eller bortadoption.
Stk. 4. Landsstyret kan fastsætte regler for selvstændige erhvervsdrivendes, medhjælpere for selvstændige erhvervsdrivendes, uddannelsessøgendes og skolesøgendes adgang til orlov.

§ 10. En gravid, der er berettiget til barselsorlov efter § 9, er berettiget til orlov forud for barselsorloven, hvis graviditeten, efter lægeligt skøn, har et sygeligt forløb, der ved fortsat beskæftigelse vil medføre risiko for kvindens helbred, eller for fosteret.
Stk. 2. En gravid, der er berettiget til barselsorlov efter § 9, er endvidere berettiget til orlov forud for barselsorloven, såfremt hendes arbejdes karakter, efter lægeligt skøn, medfører risiko for fosteret, eller såfremt offentligt fastsatte bestemmelser forhindrer hende i at udføre sit arbejde, og arbejdsgiveren ikke har tilbudt hende anden passende beskæftigelse.
Stk. 3. Landsstyret kan fastsætte regler for kvinders adgang til at afslå tilbudt anden passende beskæftigelse under graviditet, samt for eventuel deltidsorlov i forbindelse med tilbudt beskæftigelse i mindre omfang end kvindens hidtidige beskæftigelsesniveau.

§ 11. Ud over den i § 9 nævnte barselsorlov, har forældrene til et barn, efter samme betingelser som nævnt i § 9 stk. 1-2, tilsammen ret til orlov i indtil 6 uger i umiddelbar tilknytning til udløbet af moderens ret til barselsorlov. Stk. 2. Retten til orlov efter stk. l, kan kun udnyttes af en af forældrene ad gangen.
Stk. 3. Retten til orlov efter stk. l bortfalder ved barnets død, plejeanbringelse eller bortadoption.

§ 12. Afbrydes en påbegyndt orlov efter barnets fødsel, uden at den anden forælder begynder på orlov i umiddelbar tilknytning hermed, bortfalder den resterende orlovsperiode, med mindre betingelserne i §§ 13-14 er opfyldt. Orloven betragtes som afbrudt såfremt arbejde, ferie, undervisning eller uddannelse genoptages eller påbegyndes helt eller delvist, j f. dog § 14.
Stk. 2. Deltagelse i almindelig fritidsundervisning, i indtil 4 timer ugentligt, betragtes ikke som afbrydelse af orloven.

§ 13. Indlægges barnet på sygehus indenfor den periode, hvor forældrene har ret til orlov, forlænges orlovsperioden med indlæggelsesperioden, bortset fra faderens ret til orlov efter § 9 stk. 2, dog maksimalt med indtil 13 uger. Samme gælder såfremt barnet ikke, af lægelige årsager, kan udskrives efter den periode, der er normal indlæggelsesperiode efter fødslen.
Stk. 2. Afbryder den af forældrene, der udnytter orlovsretten, orloven som følge af barnets indlæggelse, kan den resterende orlovsperiode afholdes i umiddelbar tilknytning til barnets udskrivelse, såfremt udskrivelsen sker inden for 7 måneder efter fødslen.

§ 14. Afbrydes en orlovsperiode på grund af begrænset varetagelse af borgerligt ombud eller deltagelse i ganske kortvarige kompetencegivende kurser, kan orloven genoptages umiddelbart efter ombudets eller kursets afslutning. Orlovsretten forlænges ikke med afbrudsperioden.
Stk. 2. Landsstyret kan fastsætte regler for hvornår en orlov anses for afbrudt.

§ 15. Afgår en af forældrene ved døden, eller kan den forælder, der holder orlov ikke passe barnet på grund af sygdom, kan det sociale udvalg tillade den anden forælder at indtræde i orlovsretten.
Stk. 2. Landsstyret kan fastsætte regler for forældrenes indtrædelsesadgang.

 

Kapitel 4.
Orlov ved adoption, m. v.

§ 16. Beslutter det sociale udvalg, at en af plejeforældrene eller adoptanterne skal holde orlov i forbindelse med et barns modtagelse i hjemmet med henblik på pleje eller adoption, kan udvalget bevilge plejeforældrene eller adoptanterne orlov i maksimalt samme periode som barselsorlovsperioden. Reglerne i §§ 9-15 finder i dette tilfælde tilsvarende anvendelse, dog således, at plejeforældrene eller adoptanterne frit kan fordele hele orlovsperioden mellem sig.
Stk. 2. Hvis plejeforældre eller adoptanter henter barnet udenfor hjemkommunen, herunder i Danmark eller i udlandet, kan det sociale udvalg beslutte, at orlovsperioden påbegyndes på det tidspunkt, hvor plejeforældrene eller adoptanterne reelt modtager barnet.

§ 17. Lønmodtagere, der afholder orlov i henhold til § 16, skal uden ugrundet ophold underrette sin arbejdsgiver om barnets modtagelse, tidspunktet samt længden af orlovsperioden.
Stk. 2. Forlænges orlovsperioden eller indtræder en plejeforælder eller adoptant i den anden plejeforælders eller adoptants ret til orlov, skal en lønmodtager uden ugrundet ophold underrette arbejdsgiveren herom, j f. reglerne i §§ 7-8.

§ 18. Landsstyret kan fastsætte regler for bevilling af orlov i forbindelse med adoption eller pleje.

 

Kapitel 5.
Ret til dagpenge under orlov

§ 19. Dagpenge under orlov i henhold til reglerne i denne forordning ydes som almindelig skattepligtig indtægt til orlovshaveren, efter ansøgning herom, j f. § 22.
Stk. 2. Der optjenes ikke ret til feriepenge af dagpenge udbetalt under barselsorlov.
Stk. 3. Der kan ikke ydes dagpenge i henhold til denne forordning til personer, der er modtager pension fra offentlige myndigheder, bortset fra børnepension. Dagpenge kan endvidere ikke ydes til personer, der samtidig modtager uddannelsesstøtte, praktikstøtte, praktikløn eller tilskud til elever i folkeskolens ældste klasser. Endelig kan dagpenge ikke ydes til personer, der har ophold på en institution under Kriminalforsorgen eller på en af Hjemmestyrets døgninstitutioner, plejeafdelinger el.lign.

§ 20. Retten til dagpenge nedsættes eller bortfalder i det omfang orlovshaveren modtager, eller er berettiget til at modtage, løn, erstatning eller lignende under orloven.
Stk. 2. Landsstyret kan fastsætte regler om nedsættelse eller bortfald af dagpengeretten.

§ 21. Dagpenge ydes med en fast takst pr. time, der svarer til den til enhver tid gældende mindsteløn for en ikke-faglært arbejder over 18 år, i henhold til overenskomst mellem SIK og de offentlige arbejdsgivere. Beløbet reguleres hver andet år, med virkning fra den første mandag efter overenskomst mellem SIK og de offentlige arbejdsgivere er underskrevet.
Stk. 2. Antallet af ugentlige timer, der kan gives dagpenge for, beregnes ud fra den enkeltes lønnede beskæftigelse, herunder uddannelse med praktikløn, inden for de seneste 13 uger forud for orlovens begyndelse, dog således at der maksimalt kan ydes dagpenge for 40 timer ugentligt. Har orlovshaveren p.g.a. fagligt kursus el.lign. været fraværende fra sit arbejde indenfor de seneste 13 uger forud for orlovsperioden, kan der bortses fra fraværsperioden.
Stk. 3. Uddannelsessøgende, der holder orlov fra en uddannelse hvortil der ydes uddannelsesstøtte, praktikstøtte eller praktikløn, og som følge af orloven ikke er berettiget hertil, vil være berettiget til dagpenge med et beløb svarende til uddannelsesstøtte, praktikstøtte eller praktikløn, incl. børnetillæg, herunder børnetillæg til hvert nyfødt barn.
Stk. 4. Skolesøgende, der holder orlov fra folkeskolen, og som indenfor de seneste 13 uger inden orlovens påbegyndelse har modtaget tilskud til elever i folkeskolens ældste klasser, har ret til dagpenge med et beløb svarende til det hidtil modtagne tilskud, med et tillæg pr. nyfødt barn svarende til det til enhver tid gældende normalbidrag, fastsat i henhold til reglerne om udbetaling af underholdsbidrag m.v. til børn.
Stk. 5. For selvstændige erhvervsdrivende, eller medhjælper til en selvstændig erhvervsdrivende ægtefælle eller samlever, der ikke har haft lønnet beskæftigelse inden for de seneste 13 uger inden orlovens begyndelse, fastsættes antallet af ugentlige timer, der kan gives dagpenge for, til 180 timer over 13 uger, med mindre orlovshaveren sandsynliggør, at indtægtsnedgangen under orloven vil afvige betydeligt fra dagpengebeløbet. Samme ugentlige timetal fastsættes for personer, der har været tilknyttet arbejdsmarkedet mindre end 180 timer over de seneste 13 uger.
Stk. 6. Landsstyret kan fastsætte regler om udregning af dagpengenes størrelse.

 

Kapitel 6.
Udbetaling af dagpenge, administration, m.v.

§ 22. Ansøgning om udbetaling af dagpenge i henhold til denne forordning indgives til den kommune, hvor orlovshaveren har fast bopæl og er tilmeldt folkeregisteret.
Stk. 2. Har orlovshaveren fast bopæl i et område udenfor kommunal inddeling, indgives ansøgning til Direktoratet for Sociale Anliggender, der i forbindelse med administrationen af denne forordning ligestilles med såvel kommunalbestyrelse som kommunernes sociale udvalg.
Stk 3. Indgives ansøgning om dagpenge ikke inden 3 måneder efter dagpen-gerettens indtræden, bortfalder dagpengeretten.

§ 23. Det sociale udvalg kan beslutte, at udbetaling af dagpenge skal ske ugentligt eller for 2 uger ad gangen.
Stk. 2. Når særlige forhold taler herfor, kan kommunens sociale udvalg beslutte, at dagpengene helt eller delvist skal udbetales i naturalier. Endvidere kan kommunens sociale udvalg, i ganske særlige tilfælde beslutte at dagpengene helt eller delvist skal administreres af kommunen.
Stk. 3. Landsstyret kan fastsætte regler om udbetaling af dagpenge i henhold til denne forordning.

§ 24. Den myndighed, der behandler en ansøgning om dagpenge under graviditet kan pålægge ansøgeren at lade sig undersøge af en læge.
Stk. 2. Myndigheden kan endvidere pålægge ansøgeren at dokumentere forhold af økonomisk og arbejdsmæssig karakter i forbindelse med sagens oplysning. Endvidere kan myndigheden afkræve andre, der har kendskab til forholdene, oplysninger af betydning for sagens afgørelse.

§ 25. Den der modtager dagpenge efter denne forordning er forpligtet til at meddele den udbetalende myndighed om alle ændringer i sine egne eller barnets forhold, der kan medføre nedsættelse eller bortfald af dagpengeretten.
Stk. 2. Modtages dagpenge med urette på grund af manglende meddelelse af oplysning om ændring i de i stk. l nævnte forhold, eller afgiver en ansøger urigtige oplysninger til sagens behandling, skal det med urette oppebårne beløb tilbagebetales.

§ 26. Modtager en dagpengemodtager erstatning el.lign. til hel eller delvis dækning af vedkommendes forsørgelse i samme periode, hvori der er modtaget dagpenge, kan den myndighed, der har udbetalt dagpengene, kræve disse tilbagebetalt.

 

Kapitel 7.
Finansiering

§ 27. Landskassen afholder udgifter til dagpenge efter denne Landstingsforordning. Landsstyret fastsætter regler om refusion, regnskabsaflæggelse, revision og kontrol.

 

Kapitel 8.
Klageadgang og sanktionsbestemmelser

§ 28. Afgørelser truffet i henhold til kapitel 3-6 kan påklages efter reglerne om Socialvæsenets styrelse og organisation.

§ 29. Enhver, der deltager i administrationen af denne Landstingsforordning, er ansvarlig efter Kriminallovens regler om forbrydelser i offentlig tjeneste eller hverv, selv om hvervet hviler på offentlige valg.

 

Kapitel 9.
Ikræfttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 30. Landstingsforordningen træder ikraft den l. januar 1997, jf. dog stk. 2 q 3.
Stk. 2. Indtil 1. januar 1998 fastsættes orlovsperioden i § 9 stk. 2 til l uge.
Stk. 3. Indtil 1. januar 1999 fastsættes orlovsperioden i § 11 stk. l til 5 uger.
Stk. 4. Samtidig ophæves Landstingsforordning nr. 7 af 22. oktober 1990, om orlov og dagpenge ved graviditet, barsel og adoption.

§ 31. Landstingsforordningen har virkning for tilfælde, hvor fødslen finder sted efter den 31. december 1996 , således at personer der allerede har begyndt orlov efter de hidtil gældende regler, men hvor fødslen finder sted d. l. januar 1997 eller senere, opnår ret til orlov og dagpenge efter denne forordning. Personer, der ikke er berettiget til orlov efter de regler, der er gældende indtil denne forordnings ikrafttræden, opnår ikke ret til orlov og dagpenge efter disse regler, selvom de er forældre til et barn født indenfor de seneste 19 uger før denne forordnings ikrafttræden.
Stk. 2. Den i § 9 stk. 2 nævnte orlovsret på 2 uger har virkning for tilfælde, hvor fødslen, der udløser orlovsretten finder sted efter 31. december 1997.
Stk. 3. Personer, der pr. l. januar 1999 har ret til orlov efter denne forordning, opnår ret til orlov i henhold til § 11 stk. l, uanset om orloven er påbegyndt inden 1. januar 1999.




Grønlands Hjemmestyre, den 31. oktober 1996




Lars Emil Johansen

/

Benedikte Thorsteinsson