Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 23 af 25. oktober 1996 om afgiftsfri indførsel af varer ved indrejse.

I henhold til § 17 og § 46, stk. 5 i landstingslov nr. 18 af 30. oktober 1992 om ind- og udførsel af varer, som senest ændret ved landstinglov nr. 16 af 3. november 1994, fastsættes:

 

§ 1. Ved indrejse forstås personlig indrejse til afgiftsområdet i forbindelse med ankomst fra udlandet, herunder Danmark og Færøerne.
Stk. 2. Ved indrejse kan rejsende afgiftsfrit medbringe eller indkøbe varer i følgende omfang:
1) 200 cigaretter eller 50 cigarer eller 100 cigarillos eller 250 g røgtobak,
2) 200 stk. cigaretpapir eller cigarethylstre,
3) l liter spiritus (over 22 alkoholvolumenprocent) eller 2 liter hedvin (15-22 alkoholvolumenprocent),
4) 2,25 liter bordvin (under 15 alkoholvolumenprocent),
5) 2 liter øl,
6) 2 liter kulsyreholdige læskedrikke,
7) 50 g parfume og 0,25 liter toiletvand. Herudover kosmetik og andre toiletmidler til en samlet maksimal værdi af kr. 1.000,
8) 2 kg i alt af chokolade- og slikvarer,
9) l kg kaffe eller the, og
10) 5 kg i alt af kød, kødvarer eller fjerkræ.
Stk. 3. Afgiftsfrihed for øl, vin og spiritus omfatter kun personer, der er fyldt 18 år.
Stk. 4. Afgiftsfrihed for tobaksvarer omfatter kun personer, der er fyldt 17 år.

§ 2. Afgiftsfrit salg af varer til indrejsende skal ske i overensstemmelse med § l og kan alene ske fra forretninger i lufthavne, som har tilladelse fra Skattedirektoratet til et sådant salg.

§ 3. Transportpersonale, det vil sige personale på skibe og fly, der er indsat i international trafik, og som udfører arbejde med transportmidlets drift eller betjening om bord, kan, når indrejse sker efter mindre end 15 døgns ophold uden for Grønland, medføre:
1) 60 cigaretter eller 40 cigarer eller 50 cigarillos eller 250 g røgtobak,
2) 2 liter hedvin og 2,25 liter bordvin, men ingen spiritus,
3) 50 g parfume og 0,25 liter toiletvand, og
4) 500 g kaffe eller the.
Stk. 2. Ved indrejse efter ophold uden for Grønland i 15 døgn eller derover kan transportpersonale medføre varer efter reglerne i § l.

§ 4. Indrømmes der under skibes ophold i grønlandske farvande afgiftsfrihed for varer medbragt ombord, udgør afgiftsfriheden pr. besætningsmedlem pr. døgn: 0,25 liter vin, 0,25 liter spiritus og 40 g tobaksvarer.
Stk. 2. Besætningsmedlemmer, der har erhvervet varer afgiftsfrit i henhold til stk. l, kan ved afmønstring for at tiltræde rejse ud af afgiftsområdet medbringe varer i det omfang, det følger af §§ l og 3.
Stk. 3. Afgiftsfriheden i henhold til stk. l gælder kun for varer, som skibet har indkøbt uden for afgiftsområdet.

§ 5. Turister ombord på udenlandske passagerskibe nyder afgiftsfrihed under skibets ophold i grønlandske farvande.
Stk. 2. Turister, der nyder afgiftsfrihed i henhold til stk. l, må ikke ilandbringe andre afgifts-pligtige varer end tobaks-, chokolade- og slikvarer til eget forbrug. Når hjemrejse tiltrædes via Grønland, kan turisterne medtage afgiftsfri varer i henhold til § l .
Stk. 3. Afgiftsfriheden i henhold til stk. l gælder kun for varer, som skibet har indkøbt uden for afgiftsområdet.

§ 6. Personer uden fast bopæl eller ophold i afgiftsområdet kan til personligt brug under rejser afgiftsfrit indføre parfume, kosmetik og toiletmidler, der er afgiftspligtige efter § l, nr. 18 i landstingslov nr. 19. af 30. oktober 1992 om indførselsafgift er, såfremt disse efter Toldfunktionens skøn, under hensyn til deres mængde og beskaffenhed, står i rimeligt forhold til rejsetiden.

§ 7. Det er en forudsætning for afgiftsfrihed efter § l og §§ 3 - 6, at varerne/rejseudstyret medbringes på personen eller i den personligt medbragte bagage, således at varerne/rejseudstyret kan fremvises for Toldfunktionen.

§ 8. Den, som ved forsæt eller grov uagtsomhed overtræder eller forsøger at overtræde bestemmelserne i § l, stk. 2 - 4, § 2, § 3, stk. l, § 4, stk. 2, § 5, stk. 2 og § 7, kan idømmes bøde.
Stk. 2. Ved overtrædelse eller forsøg på overtrædelse som nævnt i stk. l kan der, hvad enten bøde idømmes eller ej, ske konfiskation af varen, eller, såfremt varen ikke forefindes, et beløb, der svarer til dens værdi.

§ 9. Denne bekendtgørelse træder i kraft 1. november 1996.
Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 6 af 16. februar 1995 om afgiftsfri indførsel af varer ved indrejse.




Grønlands Hjemmestyre, den 25. oktober 1996



Daniel Skifte

/

Kaare Hagemann