Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. l af 4. januar 1996 om Embedslægeinstitutionens virke.

I medfør af § 14 i Landstingsforordning nr. 7 af 30. oktober 1992 om sundhedsvæsenets styrelse og organisation fastsættes:

 

Administrative forhold

§ 1. Landsstyret opretter og driver en embedslægeinstitution, der på vegne af Landsstyremedlemmet for Sundhed varetager de embedslægelige opgaver i Grønland.
Stk. 2. Landsstyret kan ansætte en eller flere embedslæger, hvoraf den ene er administrerende embedslæge.
Stk. 3. Den administrerende embedslæge er budgetmæssig og forvaltningsmæssig ansvarlig for institutionen og driften af denne.

§ 2. Den administrerende embedslæge fordeler institutionens øvrige embedslægelige opgaver mellem de ansatte
embedslæger.
Stk. 2. Opgavefordelingen samt ændringer heri ind-berettes til Landsstyremedlemmet for Sundhed.
Stk. 3. Personale ansat ved embedslægeinstitutionen kan efter bemyndigelse fra en embedslæge handle på dennes vegne. Sådanne bemyndigelser indberettes til landsstyre medlemmet for Sundhed.

 

Rådgivning, bistand, overvågning og orientering.

§ 3. Embedslægeinstitutionen skal overvåge sundhedstilstanden og følge udviklingen i forhold, der har betydning for sundheden.
Stk. 2. Bliver embedslægeinstitutionen bekendt med overtrædelser af sundhedslovgivningen eller mangler inden for områder, som vedrører sundhed, skal institutionen orientere vedkommende myndighed samt rådgive myndigheden med forslag til forbedringer og udbedringer.

§ 4. Embedslægeinstitutionen yder Landsstyremedlemmet for Sundhed sundhedsfaglig rådgivning samt henleder dennes opmærksomhed på mangler ved de sundhedsmæssige foranstaltninger og fremkommer med forslag til forbedringer.
Stk. 2. Embedslægeinstitutionen bistår andre myndigheder med sundhedsfaglig rådgivning i det omfang, dette er fastsat i henhold til andre regier.
Stk. 3. Embedslægeinstitutionen kan tillige yde sundhedsfaglig rådgivning til enkeltpersoner i det omfang dette er muligt og skønnes velbegrundet.

§ 5. Embedslægeinstitutionen bistår Landsstyremedlemmet for Sundhed ved udarbejdelsen af sundhedsfagiige regelsæt og retningslinier for sundhedspersonalet.

§ 6. Embedslægen skal orientere offentligheden, når særlige sundhedsmæssige forhold gør dette nødvendigt.

 

Tilsyn med sundhedspersonale

§ 7. Embedslægeinstitutionen fører tilsyn med den sundhedsfaglige virksomhed, som udøves af det ved særlig lovgivning autoriserede sundhedspersonale.
Stk. 2. Embedslægeinstitutionen fører tillige tilsyn med den sundhedsfaglige virksomhed, som udøves af andet sundhedsfagligt uddannet personale, som ikke har autorisation.
Stk. 3 Embedslægeinstitutionen kan pålægge sundheds personer i sundhedsdistrikterne at foretage anmeldelser og indberetninger vedrørende sundhedspersonalets faglige virksomhed.

§ 8. Embedslægeinstitutionen skal holde sig underrettet om de her i landet virkende ikke autoriserede helbrederes og behandleres virksomhed.

 

Tilsyn med institutioner

§ 9. Embedslægeinstitutionen skal føre tilsyn med alle forhold af sundhedsmæssig karakter ved sundhedsvæsenets institutioner, herunder behandling og pleje, forplejning, lægemiddelhåndtering, sanitære forhold og andre forhold af betydning for opretholdelsen af en god hygiejnisk standard.
Stk. 2. Embedslægeinstitutionen kan fastsætte regler for de sundhedsmæssige forhold på behandlings- og plejeinstitutioner m.v., skoler og daginstitutioner m.v., detentioner og anstalter m.v. I reglerne fastsættes bestemmelser om tilsynet med de nævnte institutioner m.v. samt om embedslægeinstitutionens opgaver i denne forbindelse. Disse regelsæt skal indberettes til Landsstyremedlemmet for Sundhed inden ikrafttræden.
Stk. 3. Den stedlige chefdistriktslæge kan i fornødent omfang bistå med tilsynet, j f. stk. l og stk. 2.
Stk. 4. Embedslægen eller en af denne bemyndiget jf. § 2, stk. 3, har uden retskendelse og mod behørig legitimation, fri adgang til at udføre uvarslet inspektion af de i stk. l nævnte institutioner.

 

Foranstaltninger

§ 10. Finder embedslægen eller en af denne bemyndiget læge på grundlag af en undersøgelse, at en af de i § 7 omhandlede personer kan være til fare for sig selv eller sine medmennesker under udøvelse af sit hverv, eller i øvrigt er helt eller delvist uskikket til at udøve sin gerning, kan embedslægen midlertidigt fratage vedkommendes autorisation efter gældende regler og derefter indberette forholdet til den ansættende myndighed.
Stk. 2. I de tilfælde, hvor forholdene i stk. l omhandler sundhedspersonale, der ikke skal have autorisation, jf. § 7, stk. 2, indberetter embedslægen forholdet til den ansættende myndighed med indstilling om sagens afgørelse.
Stk. 3. Såfremt en sundhedsperson midlertidigt fratages en autorisation, der er meddelt af en myndighed uden for Grønland, påhviler det embedslægen at underrette den autorisationsgivende myndighed om den midlertidige autorisationsfratagelse.

§ 11. Finder embedslægen eller en af denne bemyndiget læge efter en undersøgelse, at en af de i § 7 omhandlede personer skal undergives bestemte vilkår for sit fortsatte virke, fastsætter embedslægeinstitutionen sådanne vilkår.
Stk. 2. Det påhviler embedslægeinstitutionen at påse, at vilkårene følges. Embedslægeinstitutionen kan dog bemyndige den stedlige chefdistriktslæge til at føre dette tilsyn.
Stk. 3. Det påhviler ligeledes embedslægeinstitutionen at ophæve de fastsatte vilkår, når disse ikke længere skønnes nødvendige.
Stk. 4. Medfører de pålagte vilkår en ændring i eller en indskrænkning af en af de i § 7 omhandlede personers kompetence eller virke, underrettes den stedlige chefdistriktslæge/cheflæge om ændringen eller kompetenceindskrænkningen. I tilfælde, der omhandler en chefdistriktslæge, skal den ansættende myndighed underrettes.
Stk. 5. Det påhviler ligeledes embedslægeinstitutionen efter gældende regler at underrette ansættelsesmyndigheden om forholdet, såfremt de af embedslægeinstitutionen fastsatte vilkår ikke følges.
Stk. 6. Såfremt der meddeles vilkår til en sundhedsperson, der er autoriseret af en myndighed uden for Grønland, skal denne myndighed underrettes.

§ 12. Finder embedslægeinstitutionen, at der bør indledes politimæssig undersøgelse eller rejses tiltale mod en af de i § 7 omhandlede personer i anledning af dennes sundhedsfaglige virksomhed, afgives der anmodning herom til nærmeste politi.
Stk. 2. Finder embedslægeinstitutionen, at der bør indledes politimæssig undersøgelse eller rejses tiltale mod en af de i § 7 nævnte personer i anledning af dennes sundhedsfaglige virksomhed, og er denne autoriseret af en dansk eller udenlandsk myndighed, underrettes tillige vedkommende autorisationsmyndighed om indstillingen.

§ 13. Embedslægeinstitutionen kan i sundhedsfaglige tilsynsspørgsmål, hvortil der kræves særlig indsigt, indhente bistand ved myndigheder, som besidder denne ekspertise.

 

Patientklager

§ 14. Klager over den sundhedsfaglige virksomhed, som udøves af de i § 7 nævnte personer inden for sundhedsvæsenet, indbringes af embedslægeinstitutionen for Sundhedsvæsenets Patientklagenævn efter de herom gældende regler.

§ 15. Finder embedslægeinstitutionen ved den indledende undersøgelse, at klagen er begrundet i en åbenbar misforståelse, medvirker institutionen til en afklaring af forholdet.
Stk. 2. Embedslægeinstitutionen har dog pligt til skriftligt at give klageren meddelelse om, at klageren altid har ret til at få sagen indbragt for Sundhedsvæsenets Patientklagenævn.

§ 16. Efter endt undersøgelse af en klage udarbejder embedslægeinstitutionen en sagsfremstilling indeholdende en  redegørelse for klagens grundlag, den sundhedsfaglige problemstilling samt en indstilling til klagens afgørelse.
Stk. 2. Forinden klagen afgøres i Sundhedsvæsenets Patientklagenævn fremsendes den til udtalelse i landsstyreområdet for Sundhed.

§ 17. Embedslægeinstitutionen kan til enhver tid og af egen drift rejse sager vedrørende sundhedspersoners faglige virksomhed.
Stk. 2. Sager rejst, jf. stk. 1, behandles efter reglen i § 16, stk. l, med høring af landsstyreområdet for Sundhed og sagens parter. 
Stk. 3. Reglerne i § 3, stk 2, § 4, stk. l og § 10, stk. l, finder tilsvarende anvendelse.

§ 18. Det påhviler embedslægeinstitutionen at give information og vejledning til befolkningen om klageadgangen på sundhedsområdet og i øvrigt være behjælpelig med udformningen af klageskrivelser.

 

Retsmedicinske opgaver

§ 19. Embedslægeinstitutionen bistår på begæring retsog politimyndighederne i tilfælde, som kræver embedslægelig medvirken.
Stk. 2. Embedslægeinstitutionen afgiver i faderskabssager erklæring om avlingstidspunktet for barnet. Embedslægeinstitutionen kan i fornødent omfang forelægge sin erklæring for Retslægerådet.
Stk. 3. Embedslægeinstitutionen rådgiver politiet i kørekortsager.
Stk. 4. Embedslægeinstitutionen godkender tvangsindlæggelser på behandlingsindikation inden for psykiatrien i henhold til gældende regler.

§ 20. På politiets eller rettens begæring kan embedslægen eller de i sundhedsdistrikterne bemyndigede læger udføre følgende retsmedicinske opgaver i sundhedsdistrikterne på embedslægeinstitutionens vegne:
1) Retslægeligt ligsyn i henhold til de derom fastsatte bestemmelser i anden lovgivning.
2) Personundersøgelse i volds- og sædelighedssager, herunder vejledende udtalelser om personers sindstilstand,
3) Udtagelse af blodprøve til bestemmelse af alkohol og/eller medicinindtagelse samt kliniske lægeundersøgelser forbundne hermed.
4) Undersøgelse i sager vedrørende umyndiggørelse og lavværgemål.
5) Udtagelse af blodprøve til brug for faderskabssager.

 

Socialmedicinske opgaver

§ 21. Embedslægeinstitutionen yder socialmedicinsk rådgivning til rigsombudet, hjemmestyret, kommuner og andre myndigheder.

§ 22. Embedslægeinstitutionen yder rådgivning til rigsombudet, hjemmestyret og de kommunale myndigheder i sager om enkeltpersoners socialmedicinske forhold i det omfang, det er muligt og skønnes nødvendigt.

 

Miljømæssige og hygiejniske opgaver

§ 23. Embedslægeinstitutionen overvåger forekomst og spredning af de smitsomme sygdomme samt deltager i tilrettelæggelsen af bekæmpelsen af smitsomme sygdomme.

§ 24. Embedslægeinstitutionen samarbejder med den ledende dyrlæge om orientering af befolkningen vedrørende levnedsmiddelbårne sygdomme og zoonoser.

§ 25. Embedslægeinstitutionen afgiver udtalelse og orienterer om nødvendigt offentligheden i tilfælde af:
1) Sygdomme hos personale i levnedsmiddelvirksomheder, som kan overføres gennem levnedsmidler.
2) Forekomster af levnedsmiddelbårne sygdomme eller formodninger om, at sådanne sygdomme kan opstå.
Stk. 2. Bliver embedslægeinstitutionen bekendt med hygiejniske eller miljømæssige forhold, som direkte eller indirekte er af væsentlig betydning for sundhedstilstanden ifølge stk. l, skal den orientere vedkommende myndighed samt rådgive myndigheden med forslag til forbedringer og udbedringer.

§ 26. Embedslægeinstitutionen rådgiver myndigheder, herunder kommunerne, om generelle sundhedsfaglige forhold vedrørende miljø, hygiejne og vandindvinding.

 

Øvrige opgaver

§ 27. Embedslægeinstitutionen udarbejder en årlig redegørelse om institutionens virke i henhold til § 2 i Landstingsforordning nr. 7 af 30. oktober 1992 om sundhedsvæsenets styrelse og organisation
Stk. 2. Embedslægeinstitutionen udarbejder regelmæssigt sundhedsstatistik om sit virksomhedsområde som led i overvågning af sundhedstilstanden.

§ 28. Embedslægeinstitutionen deltager i tilrettelæggelsen af det generelle katastrofeberedskab og indgår i den centrale sundhedsfaglige katastrofeledelse.

§ 29. Embedslægeinstitutionen skal overvåge og løbende udsende meddelelse om forekomst af smitsomme sygdomme og udviklingen i andre sundhedsforhold af samfundsmedicinsk betydning, herunder udsende meddelelser om sundhedsforhold af særlig interesse.

§ 30. Embedslægeinstitutionen deltager i tilrettelæggelsen af den generelle sundhedsfremmende og forebyggende virksomhed over for befolkningen.

 

Ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 31. Denne bekendtgørelse træder i kraft d. 5. januar
1996. Stk. 2. Samtidig ophæves Bekendtgørelse af 21. maj 1987 om landslægeembedet i Grønland.

Grønlands Hjemmestyre, den 4. januar 1996

Marianne Jensen

/

Torben Cordtz