Landstingsforordning nr. 6 af 30. oktober 1995 om uddannelse til journalist.

I medfør af § l i lov nr. 582 af 29. november 1978 for Grønland om erhvervsmæssige uddannelser fastsættes:

 

§ 1. Journalistuddannelsen skal kvalificere de studerende til at kunne virke teoretisk og praktisk som journalister indenfor det eksisterende mediemønster og til aktivt at kunne medvirke til udviklingen af medierne.
Stk. 2. Journalistuddannelsen varetages af Tusagas-siornermik Iliniarfik/Journalist-Uddannelsen.

§ 2. Optagelse på journalistuddannelsen er betinget af, at ansøgeren har bestået en gymnasial uddannelse og en optagelsesprøve, jf. § 4.
Stk. 2. Ansøgere med anden uddannelse med relevant bogligt indhold kan dog optages. Landsstyret fastsætter bestemmelser herom.

§ 3. Uddannelsen til journalist varer 3% år og omfatter 3 dele fordelt med 1. del på teoriuddannelse, 2. del på praktikuddannelse og 3. del på teoriuddannelse.
Stk. 2. Efter bestået 3. del udsteder Tusagassior-nermik Iliniarfik/Journalist-Uddannelsen bevis for gennemført uddannelse til journalist.

§ 4. Landsstyret fastsætter bestemmelser om journalistuddannelsens dimensionering,opbygning, varighed, formål, indhold af teori og praktik, bedømmelse og prøver samt om optagelse til uddannelsen, herunder optagelsesprøve .

§ 5. Landsstyret nedsætter et uddannelsesråd, "Uddannelsesrådet for Journalistuddannelsen", der består af personer med pædagogisk indsigt og faglig viden indenfor medie- og uddannelsesområdet.
Stk. 2. Uddannelsesrådet afløser Brancheudvalget for Journalistuddannelsen.
Stk. 3. Landsstyret fastsætter regler om rådets sammensætning, kompetence og opgaver.

§ 6. Landstingsforordningen træder i kraft den 1. februar 1996.




Grønlands Hjemmestyre, den 30. oktober 1995




Lars Emil Johansen

/

Konrad Steenholdt