Landstingsforordning nr. l af 6. april 1995 om ændring af landstingsforordning om uddannelse af lærere til folkeskolen og om de sociale uddannelser.

 

§ 1.

I landstingsforordning nr. l af 16. maj 1989 om uddannelse af lærere til folkeskolen og om de sociale uddannelser foretages følgende ændringer:

 

1. § 11 affattes således:
" § 11. Læreruddannelsen skal for alle studerende omfatte:
1) Obligatoriske fag:
a) Det pædagogiske fagområde: Pædagogik, psykologi, didaktik, pædagogisk speciale og praktik.
b) Fagene: Grønlandsk med skrivning, naturfag, orienteringsfag, kristendom, kreativt tværfag samt følgende fag  på niveau 1: Dansk, engelsk og regning/matematik.
2) Valgfag:
a) To af følgende fag: Dansk, engelsk, regning/matematik, alle på niveau 2, fysik/kemi og
b) to af følgende fag: Formning, husgerning, håndarbejde, idræt, sang/musik og sløjd.
3) Liniefag:
Efter den studerendes eget valg to af følgende fag: Grønlandsk, dansk, engelsk, regning/matematik, fysik/kemi, geografi, biologi, historie, samfundsfag, religion.
4) Supplerende kurser.
Stk. 2. Ud over de i stk. l nævnte fag kan den studerende vælge undervisning i tilbudsfag, der peger mod folkeskolen, erhvervsuddannelserne eller fritidsundervisningen."

2. § 12 affattes således:
"§ 12. Landsstyret kan, hvor særlige forhold taler for det, fritage en studerende for et eller flere af de i § 11 nævnte fag.
Stk. 2. Oplysning om fritagelse, jf. stk. l, skal gives i afgangsbeviset."

3. § 13 affattes således:
"§ 13. Uddannelsen efter § 11 er 4-årig og består af 8 semestre."

4. § 14, stk. l affattes således:
" Fagene/fagområderne afsluttes med prøver, der kan være mundtlige, skriftlige og praktiske eller en kombination heraf. Den afsluttende prøve i det enkelte fag/fagområde kan begrænses i omfang gennem skriftlige eller praktiske afløsningsopgaver. En afløsningsopgave skal godkendes af læreren. Praktik afsluttes med en standpunktsbedømmelse."

 

§ 2.

Landstingsforordningen træder i kraft den 1. august 1995 med virkning for studerende, der optages til studieåret 1995/96 og senere.
Stk. 2. Studerende, der pr. 1. august 1994 er optaget i 1., 2., eller 3. læreruddannelsesklasse, færdiggør studierne efter de nugældende bestemmelser, jf. landstingsforordning nr. l af 16. maj 1989 om uddannelse af lærere til folkeskolen og om de sociale uddannelser. Færdiggørelse af studiet efter disse regler kan dog kun ske til og med eksamensterminen maj/juni 1998.
Stk. 3. Bestemmelser udstedt i henhold til den landstingsforordning, der er nævnt i stk. 2 samt tidligere landstingsforordninger inden for området forbliver i kraft, indtil de afløses eller ophæves ved bestemmelser fastsat med hjemmel i denne landstingsforordning.




Grønlands Hjemmestyre, den 6. april 1995




Lars Emil Johansen

/

Konrad Steenholdt