Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 62 af 29. december 1994 om hjælp til personer med vidtgående handicap.

I medfør af Landstingsforordning nr 7 af 3. november 1994, om hjælp til personer med vidtgående handicap §§ 3 stk. 2, 5, 11, 12, 15, 18 stk. 3, 20 stk. 3, 22 stk. 3, 25 stk. 4 og 26 stk. 3, fastsættes:

 

Kapitel 1.
Almindelige bestemmelser

§ 1. En person har et vidtgående handicap, når personens funktionsniveau er væsentligt nedsat som følge af længerevarende eller vedblivende fysiske og-eller psykiske lidelser, der medfører fejludvikling, udviklingshæmning, eller risiko herfor.

§ 2. En persons funktionsniveau er væsentligt nedsat, når personen, p.g.a. handicappet enten
1) ikke kan varetage egne personlige behov, såsom personlig hygiejne, påklædning, spisning, m.v.
2) ikke kan færdes ved egen hjælp inde og ude, herunder besørge indkøb, besøge andre mennesker, deltage i normale sociale aktiviteter m.v., eller
3) ikke kan kommunikere med andre mennesker.

§ 3. Ved fysisk lidelse forstås medfødte eller senere opståede skader eller mangler, f.eks. manglende eller nedsat syn eller hørelse, spasticitet eller andre former for lammelser, epilepsi, talelidelser som følge af afasi eller læbe-ganespalte, manglende legemsdele, følgerne af hjerte-kar-nyre-lever-lidelser, gigtlidelser og kromosomlidelser.

§ 4. Ved psykisk lidelse forstås medfødte eller senere opståede lidelser, f.eks. skizofreni, manio-depressiv psykose, autisme, eller psykisk udviklingshæmning.

 

Kapitel 2.
Ansøgning, m.v.

§ 5. Enhver ansøgning fra en kommunes sociale udvalg om hjælp til en person med vidtgående handicap, der sendes til Regionalkontoret, skal indeholde oplysning om pågældendes navn og cpr-nummer.
Stk. 2. Ansøges der om bevilling af en ydelse, der ikke tidligere har været tildelt pågældende, skal ansøgningen indeholde udførlige oplysninger om personens handicap, funktionsniveau, uddannelse, erhverv, samt personlige og sociale forhold.
Stk. 3. Det skal tydeligt fremgå hvilken hjælpeforanstaltning, der ansøges om. Er hjælpen et led i et behandlingsforløb, skal den udarbejdede handleplan vedlægges.
Stk. 4. Ved ansøgning om forlængelse af løbende hjælp, kan det sociale udvalg henvise til den tidligere ansøgning, såfremt forholdene er uændrede.

 

Kapitel 3.
Ophold uden for Grønland

§ 6. Direktoratet for Sociale Anliggender kan kun yde hjælp til behandlingsophold uden for Grønland, når behandlingsmulighederne i Grønland må anses for udtømte, eller såfremt Grønlands Hjemmestyre ved internationale aftaler er forpligtet til at medvirke til en flytning.

 

Kapitel 4.
Bokollektiv

§ 7. Det sociale udvalg i en kommune vurderer det samlede behov for bokollektiver i kommunen. Kommunen er forpligtet til at oprette bokollektiver, når den er hjemkommune for mellem 2 og 7 personer over 18 år med vidtgående handicap, der ikke kan klare sig i egen bolig uden støtte i dagtimerne, og som skønnes at kunne fungere sammen.
Stk. 2. Hjemkommunen skal vurdere om en person opfylder betingelserne i Landstingsforordning om hjælp fra det offentlige til flytning, hvis pågældende ønsker at modtage tilbud om bolig i et bokollektiv i en anden kommune.

§ 8. Beboerne bør være selvhjulpne i en sådan grad, at pædagogisk og praktisk bistand kun er nødvendig i begrænset omfang.
Stk. 2. Formålet med bistanden er, at udvikle beboernes selvstændighed og evne til at tage ansvar for egen tilværelse.

§ 9. Et bokollektiv betragtes som beboernes private bolig, og skal indrettes således, at hver enkelt beboer har sit eget værelse.
Stk. 2. Beboerne skal have adgang til opholdsstue, toilet og bad samt køkken.

 

Kapitel 5.
Beskyttet boenhed

§ 10. Beskyttet boenhed er en bomulighed, der skal tilbydes personer over 18 år, med vidtgående handicap, der har behov for pleje og støtte, udover hvad der kan tilbydes i et bokollektiv.
Stk. 2. Formålet med plejen og støtten er, at udvikle beboernes selvstændighed og evne til at tage ansvar for egen tilværelse.

§ 11. Landsstyret kan pålægge en kommune at oprette en beskyttet boenhed, når den er hjemkommune for mellem 2 og 7 personer med vidtgående handicap, der i h.t. § 10 skal have tilbud om bolig i en beskyttet boenhed.
Stk. 2. Landsstyret kan pålægge en kommune, at oprette en beskyttet boenhed sammen med en eller flere andre kommuner eller Direktoratet for Sociale Anliggender, hvis en person med vidtgående handicap, der skønnes at kunne fungere i boenheden, har kommunen som hjemkommune.
Stk. 3. Skønner Direktoratet for Sociale Anliggender, at der er mellem 2 og 7 personer i Grønland, der kan fungere i samme beskyttede boenhed, kan Direktoratet oprette en landsdækkende beskyttet boenhed.
Stk. 4. Landsdækkende beskyttede boenheder drives af Direktoratet for Sociale Anliggender, øvrige boenheder drives af den kommune hvori boenheden er beliggende.

§ 12. En beskyttet boenhed betragtes som beboernes private bolig, og skal indrettes således at hver enkelt beboer har sit eget værelse.
Stk. 2. Beboerne skal have adgang til opholdsstue, toilet og bad samt køkken.

 

Kapitel 6.
Beskæftigelse

§ 13. Hvis en person med vidtgående handicap ikke kan tilbydes beskæftigelse på arbejdsmarkedet, bør kommunen sørge for passende aktiveringstilbud til pågældende i dagtimerne.
Stk. 2. Har pågældende ophold på en døgninstitution, overtager Direktoratet for Sociale Anliggender denne forpligtelse.

§ 14. Aktiveringstilbud kan gives på dagcentre, væresteder, beskyttede værksteder eller som beskyttede arbejdspladser.

§ 15. Dagcentre, væresteder og beskyttede værksteder for voksne handicappede, kan oprettes af kommunen eller af Direktoratet for Sociale Anliggender, eventuelt sammen med kommunen.
Stk. 2. Dagcentre, væresteder og beskyttede værksteder for voksne handicappede skal tilbyde brugerne udviklende og terapeutiske aktiviteter.
Stk. 3. Et beskyttet værksted eller arbejdsplads skal være således indrettet, at personer med vidtgående handicap ikke uden tilsynsførende personales tilladelse har adgang til farlige maskiner, farlige stoffer, eller andre ting der kan forvolde skade.
Stk. 4. Der kan, efter forudgående aftale herom, opkræves hjemkommunen eller Direktoratet for Sociale Anliggender takstbetaling for en handicappets deltagelse i aktiviteter på dagcentre eller væresteder.
Stk. 5. Der kan ske en honorering af personer med vidtgående handicap, der deltager i et beskyttet værksteds aktiviteter, efter takster der fastsættes af Direktoratet for Sociale Anliggender for hvert beskyttet værksted.

 

Kapitel 7.
Tilskud, afregning, m.v.

§ 16. Direktoratet for Sociale Anliggender kan bevilge et engangstilskud til indretning og møblering af fællesrum i bokollektiver.
Stk. 2. Tilskud kan kun gives, hvis kommunen stiller egnede og istandsatte lokaler til rådighed, som så vidt muligt også kan benyttes af fysisk handicappede.
Stk. 3. Direktoratet for Sociale Anliggender kan endvidere bevilge hjælp til boligindretning efter reglerne i bekendtgørelse om hjælp til personer med vidtgående handicap.

§ 17. Direktoratet for Sociale Anliggender kan, efter konkret ansøgning herom, give tilskud til oprettelse, indretning og drift af kommunale beskyttede boenheder, såfremt kommunen stiller egnede og istandsatte lokaler til rådighed.
Stk. 2. Direktoratet for Sociale Anliggender bevilger hjælp til handicapindretning af boenheden og møblering af fællesrum, samt yder, efter forhandling med kommunen, drifttilskud til administrationen.

§ 18. Direktoratet for Sociale Anliggender kan, efter konkret ansøgning herom, give tilskud til oprettelse, indretning og møblering af kommunale dagcentre, væresteder for voksne vidtgående handicappede, beskyttede værksteder, m.v., såfremt kommunen stiller egnede og istandsatte lokaler, der så vidt muligt skal kunne benyttes af vidtgående fysisk handicappede, til rådighed.
Stk. 2. Direktoratet for Sociale Anliggender kan i særlige tilfælde, efter konkret ansøgning herom, give tilskud til ændringer af lokalerne så disse kan benyttes af vidtgående fysisk handicappede.

§ 19. Kommunernes sociale udvalg afholder forskudsvis alle udgifter til hjælpeforanstaltninger bevilget af Direktoratet for Sociale Anliggender i henhold til Landstingsforordning nr. 7 af 3. november 1994 om hjælp til personer med vidtgående handicap.
Stk. 2. Anmodning om refusion skal indsendes senest i måneden efter udgiftens afholdelse, i det omfang der foreligger en forudgående bevilling. Refusionsanmodninger der indkommer mere end en måned efter udgiftens  afholdelse, kan afvises, med mindre det sociale udvalg godtgør, at der er særlige forhold der taler for refusion på trods af fristens overskridelse.
Stk. 3. Anmodningen om refusion skal ske på et af Direktoratet for Sociale Anliggender udarbejdet skema, hvoraf den vidtgående handicappedes fulde navn og cpr.nummer skal fremgå, sammen med oplysninger om, hvilken hjælpeforanstaltning refusionsanmodningen vedrører.
Stk. 4. Afholdte udgifter skal så vidt muligt refunderes indenfor en måned efter refusionsanmodningens modtagelse.

 

Kapitel 8.
Ikrafttrædelse

§ 20. Denne bekendtgørelse træder ikraft den 1. januar 1995.
Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 17 af 28. december 1983 om hjælp til personer med vidtgående fysisk/psykisk handicap.

Grønlands Hjemmestyre, den 29. december 1994

Henriette Rasmussen

/

Nukákuluk Kreutzmann