Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 59 af 29. december 1994 om varmeregnskaber.
I henhold til § 23, stk.. 9 i landstingsforordning nr. 3 af 13. juni 1994 om leje af boliger fastsættes:
Kapitel l
Generelt§ 1. Ved udlejer forstås A/S Boligselskabet INI, såfremt ejeren af udlejningsboligerne, hjemmestyret, en kommune eller en privat ejer, har indgået aftale med selskabet om drift og administration af boligerne.
Kapitel 2
Udarbejdelse af varmeregnskab§ 2. Det er varmeregnskabets formål at anskueliggøre over for lejer, hvorledes den endelige, årlige varmeudgift fremkommer.
Stk. 2. Udlejer kan over lejebetalingen opkræve et a'conto varmebidrag til dækning af udgifterne til opvarmning. Det skal af den indgåede lejeaftale mellem udlejer og lejer fremgå, hvorledes a'conto varmebidraget opkræves.
Stk. 3. Af regnskabet skal det tydeligt fremgå, hvorvidt eventuelle betalte a'conto varmebidrag er større eller mindre end det beløb, som endeligt skal betales.§ 3. Udgiftssiden skal specificeres. Det skal tydeligt fremgå, hvor stor en del af den samlede udgift der er anvendt til olieindkøb og olietransport eller varmeleverancer fra varmeværk.
Stk. 2. Andre udgifter, der er relateret til produktion af varmeforbruget, kan tillige medtages, eksempelvis driftsudgifter til el, vand, vedligeholdelse, henlæggelser, tilsyn m.v.
Kapitel 3
Fordeling af varmeudgiften§ 4. Varmeudgiften fordeles forholdsmæssigt mellem lejerne på grundlag af den enkelte boligs areal, jf. hjemmestyrets bekendtgørelse om beregning af boligareal.
Kapitel 4
Fremlæggelse af varmeregnskab§ 5. Udlejer skal drage omsorg for, at varmeregnskabet fremlægges offentligt på en sådan måde, at lejeren sikres mulighed for at gøre sig bekendt med indholdet i varmeregnskabet, jf. § 23, stk. 3-8 i landstingsforordning om leje af boliger.
Kapitel 5
Varmeregnskabsreguleringen§ 6. Viser varmeregnskabsreguler ingen, at den enkelte lejer har et beløb tilgode, skal dette udbetales til lejeren uden ugrundet ophold. Udlejer kan dog vælge at modregne tilbagebetalingen i førstkommende huslejeopkrævning, efter at lejer har modtaget meddelelse om tilbagebetaling, jf. § 23, stk. 6 i landstingsforordning om leje af boliger.
Stk. 2. Viser varmeregnskabsreguleringen, at udlejer har et beløb tilgode, skal lejeren indbetale dette beløbet uden ugrundet ophold efter, at lejer har modtaget meddelelse om ekstrabetaling, jf. § 23, stk. 6 i landstingsforordning om leje af boliger.
Kapitel 6
Ikrafttræden§ 7. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1995.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 36 af 21. december 1989 om varmeregnskaber ophæves.
Grønlands Hjemmestyre, den 29. december 1994
Emil Abelsen/
Peter Beck