Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 58 af 29. december 1994 om fremleje af værelser til logerende i hjemmestyrets og kommunernes udlejningsboliger.
I henhold til § 21 i landstingsforordning nr. 3 af 13. juni 1994 om leje af boliger fastsættes:
Kapitel l
Generelt§ 1. Ved udlejer forstås A/S Boligselskabet INI, såfremt ejeren af udlejningsboligerne, hjemmestyret eller en kommune, har indgået aftale med selskabet om drift og administration af boligerne.
Kapitel 2
Forudsætninger for fremleje§ 2. Fremleje må kun ske, såfremt det samlede antal beboere medregnet den logerende ikke overstiger antallet af beboelsesrum i boligen.
§ 3. Fremleje skal ske i et direkte skriftligt kontraktsforhold mellem fremlejer og logerende.
Kapitel 3
Lejebetaling m.v.§ 4. Til sikkerhed for den logerendes forpligtelser kan der fastsættes et depositum, der ikke må overstige 3 måneders leje.
§ 5. Den logerendes lejebetaling må højst udgøre en forholdsmæssig andel af boligens samlede udgifter til leje, varme, vand, el m.v., beregnet efter antallet af værelser.
§ 6. Lejen betales forud til den 1. i måneden til fremlejer.
Stk. 2. Fremlejer kan hæve lejeaftalen som følge af for sen betaling, såfremt den logerende ikke har betalt leje senest den 3. hverdag i måneden.
Stk. 3. Når fremlejer hæver lejeaftalen som følge af for sen betaling, skal den logerende straks fraflytte det lejede.
Kapitel 4
Opsigelse m.v.§ 7. Lejemålet kan af fremlejer opsiges med 3 måneders varsel og af den logerende med l måneds varsel til udgangen af en måned.
§ 8. Ophører fremlejers lejemål, ophører den logerendes lejemål på samme tidspunkt.
Stk. 2. Fremlejer skal uden ugrundet ophold, efter at fremlejer er blevet gjort bekendt med lejemålets ophørstidspunkt, give den logerende meddelelse herom.§ 9. Såfremt fremlejer overtræder bestemmelsen i § 2, anses fremlejers eget lejemål for misligholdt, jf. hjemmestyrets bekendtgørelse om ophævelse af lejemål.
Stk. 2. Eventuelle tvister mellem fremlejer og logerende er udlejer uvedkommende.
Kapitel 5
Ikrafttræden§ 10. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1995 og finder anvendelse på lejemål indgået efter denne dato.
Grønlands Hjemmestyre, den 29. december 1994
Emil Abelsen/
Peter Beck