Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 36 af 9. september 1994 om fiskeri i "rejekasserne".
I medfør af §§ 19 og 28 i landstingslov nr. 17 af 22. oktober 1990 og landstingslov nr. 10. af 4. november 1990 om erhvervsmæssigt fiskeri fastsættes:
§ 1. Bekendtgørelsen gælder for erhvervsmæssigt fiskeri efter rejer som drives på Grønlandsk fiskeriterritorium vest for 44°00'V af personer eller selskaber med grønlandsk fartøj, jf. § 5 i Landstingslov om erhvervsmæssigt fiskeri, på 75 BRT/120 BT og derover ifølge fartøjets målebrev.
Stk. 2. Bestemmelserne i §§ 2, 3, stk.2, 4, stk.2, 5 stk.2 og 6,stk.2 gælder alene for følgende fartøjer (Navn/kaldesignal): Erimaat/OZTZ, Imerigsoq/OULB, Isaarut/OVXD, Lampo/OWES, Qillaq/OYKA, Qavak/OVOJ, Qingaaq/OWMZ og Lasarus/OZTJ.
Stk. 3. Følgende fartøjer er ikke omfattet af bekendtgørelsen (Navn/kaldesignal):Tobias Noahsen/OZJO, Anáse/OUHK og Qarsaaq/OUUC.
Hareø-kassen
§ 2. For de i § l, stk.2, nævnte fartøjer er rejefiskeri tilladt i området fra fiskeriterritoriets basislinie mellem 70°00'N og 71°30'N, ind til en lige linie imellem Qingnivik, 71°23'N 55°19'V, og Erqua, 71°09'N 54°02'V og syd for Erqua ind til længdegraden 54°00'V, i henhold til de i fartøjernes licens angivne vilkår.
Disko-kassen
§ 3. Rejefiskeri i området mellem 68°00'N og 69°30'N, øst for 56°30' V og mellem 69°30'N og 71°30'N, øst for 57°00'V er ikke tilladt.
Stk. 2. For de i § l, stk.2, nævnte fartøjer er fiskeri i Disko-kassen dog tilladt vest for fiskeriterritoriets basislinie.
Stk. 3. For fartøjer med produktionstilladelse der er større end 30% er rejefiskeri i området mellem 68°00'N og 69°00'N ind til 55°00'V tilladt i tidsrummet fra 1. september til 1. december.
Stk. 4. For fartøjer med produktionstilladelse der er større end 30% er rejefiskeri mellem 70°30'N og 71°00'N ind til 56°00'V tilladt i tidsrummet fra 1. september til 1. december.
Stk. 5. For fartøjer med produktionstilladelse der er større end 30% er rejefiskeri mellem 71°00'N og 71°30'N ind til 3 sømil fra fiskeriterritoriets basislinie tilladt i tidsrummet fra 1. september til 1. december.
Sisimiut-Kassen
§ 4. Rejefiskeri i området mellem 66°00'N og 67°00'N, fra fiskeriterritoriets basislinie og 6. sømil mod vest er ikke tilladt.
Stk. 2. For de i § l, stk.2, nævnte fartøjer er fiskeri i Sisimiut-kassen tilladt vest for 3 sømil fra fiskeriterritoriets basislinie.
Nuuk-Kassen
§ 5. Rejefiskeri i området mellem 64°00'N og 65°00'N, fra fiskeriterritoriets basislinie og 6 sømil mod vest er ikke tilladt.
Stk.2. For de i § l, stk.2, nævnte fartøjer er fiskeri i Nuuk-kassen dog tilladt vest for fiskeriterritoriets basislinie.
Stk.3. For fartøjer med produktionstilladelse der er større end 30% er rejefiskeri mellem 63°20'N og 64°00'N ud til 12 sømil fra basislinien er ikke tilladt i tidsrummet fra 1. marts til og med 30. november.
Stk.4. For fartøjer med produktionstilladelse der er større end 30% er rejefiskeri mellem 64°30'N og 65°15'N fra basislinien ud til 53°30'V ikke tilladt i tidsrummet fra 1. april til og med 31. juli.
Qaqortoq-Kassen
§ 6. Rejefiskeri i området mellem 59°58'36"N og 60°34'42"N, fra fiskeriterritoriets basislinie og 6 sømil mod vest, målt vinkelret på fiskeriterritoriets basislinie, er ikke tilladt.
Stk. 2. For de i § l, stk.2, nævnte fartøjer er fiskeri i Qaqortoq-kassen dog tilladt vest for fiskeriterritoriets basislinie.
Banan-Kassen
§ 7. Rejefiskeri i området mellem 59°58,6'N, 45°21,9'V (Naujat) og 60°34,7'N, 47°34,9'V (Sydligste Qeqertat) er for fartøjerne: Isaarut/OVXD og Lampo/OWES tilladt ind til 3 sømil fra søterritoriets basislinie.
§ 8. For øvrige betingelser, henvises der til bekendtgørelse om kystnært fiskeri efter rejer ved Vestgrønland.
§ 9. Overtrædelse af bestemmelserne i bekendtgørelsen kan medføre bøde. Sager herom behandles iøvrigt efter reglerne i landstingslov om erhvervsmæssigt fiskeri.
§ 10. Bekendtgørelsen træder i kraft straks og er ikraft til og med 31. december 1994. Samtidig ophæves Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 34 af 25. august 1994 om fiskeri i "rejekasserne".
Grønlands Hjemmestyre, den 9. september 1994
Emil Abelsen/
Henrik Leth