Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 30 af 27. juni 1994 om valg til provstiudvalg m.v.
I medfør af § 12, stk. 5, i landstingsforordning nr. 15 af 28. oktober 1993 om Kirken, fastsættes:
Kapitel 1.
Forberedelse til valget§ 1. Valg til provstiudvalgene finder sted i maj måned det år, hvor der er valg til menighedsrepræsentationerne.
§ 2. Landsstyremedlemmet for Kirken fastsætter efter indstilling fra biskoppen datoen og tidspunktet for valget og bekendtgør denne samt fristen for anmeldelse af kandidater.
§ 3. I hvert provsti forestår præstegældenes valgbestyrelse forberedelse og opgørelse af valg til provstiudvalget. Præstegældets institutionsleder drager omsorg for nedsættelse af en valgbestyrelse.
Stk. 2. Valgbestyrelsen består af præstegældets institutionsleder samt 2 menighedsrepræsentanter valgt af og blandt de valgte medlemmer i byens menighedsrepræsentation. Institutionslederen er formand for valgbestyrelsen.§ 4. Snarest efter bekendtgørelse af valgdatoen udarbejder valgbestyrelsen en liste over de personer i præstegældet, der har valgret. Der udarbejdes en liste for hver menighedsrepræsentation.
Stk. 2. Medlemmerne af menighedsrepræsentationen har valgret.
Stk. 3. Valgbare er medlemmer, der er valgt til menighedsrepræsentationen.§ 5. Anmeldelse af kandidater og stedfortrædere for disse skal ske på én af Landsstyret udarbejdet kandidatanmeldelsesblanket.
Stk. 2. Anmeldelsen skal være indgivet til præstegældets valgbestyrelse senest kl. 12.00 2 uger før valget.§ 6. En kandidatanmeldelse skal være underskrevet af mindst 5 og højst 10 af præstegældets vælgere som stillere.
Stk. 2. Kandidatanmeldelsen skal indeholde oplysninger om hver enkelt stillers navn, fødselsdato, stilling og bopæl.
Stk. 3. En af stillerne skal være bemyndiget til at modtage henvendelser om anmeldelsen på alle stilleres vegne.§ 7. Ingen kan være stiller for mere end én kandidat.
Stk. 2. Som stillere kan kun fungere personer, der har valgret til menighedsrepræsentationen.§ 8. En kandidatanmeldelse kan kun omfatte én kandidat. For hver kandidat skal opstilles to stedfortrædere.
Stk. 2. Kandidatanmeldelsen skal indeholde oplysning om kandidatens og stedfortrædernes navne, fødselsdatoer, stilling og bopæl.
Stk. 3. Kandidaten og stedfortræderne skal ved deres underskrift have erklæret sig indforstået med, at de opstilles til valget.
Stk. 4. Samme person kan være stedfortræder for flere kandidater. En kandidat kan være stedfortræder for andre kandidater.§ 9. Efter udløb af fristen for anmeldelse af kandidater træffer valgbestyrelsen bestemmelse om, hvorvidt de indkomne anmeldelser skal anerkendes som gyldige. Kopi af de godkendte kandidatanmeldelsesblanketter fremsendes straks til Landsstyret.
Stk. 2. Såfremt der foreligger fejl ved anmeldelse af en kandidat, skal valgbestyrelsen give de pågældende stillere en frist på 2 dage til at rette fejlen.§ 10. Er der ved udløb af kandidatanmeldelsesfristen kun indkommet én godkendt kandidatanmeldelse, anses den pågældende for valgt.
Stk. 2. Valgbestyrelsen meddeler dette for præstegældets menighedsrepræsentationer og forretningsføreren for provstiudvalget.§ 11. Valgbestyrelsen meddeler efter udløbet af den i § 9, stk. 2, nævnte frist navnene på de opstillede kandidater og disses stedfortrædere for præstegældets menighedsrepræsentationer og forretningsføreren for provstiudvalget.
Kapitel 2.
Afstemningen§ 12. Formanden for menighedsrepræsentationen eller det menighedsrepræsentationsmedlem, han bemyndiger dertil, er afstemningsleder og er ansvarlig for forberedelserne til afstemningen.
Stk. 2. Afstemningslederen drager omsorg for, at navnene på de opstillede kandidater og disses stedfortrædere er bekendtgjort ved særligt opslag i stemmerummet.
Stk. 3. Stemmeafgivning finder sted på møde i menighedsrepræsentationen .
Stk. 4. Kun personer, som har valgret til provstiudvalget, har adgang til mødet.§ 13. Af stemningslederen leder mødet for valget i menighedsrepræsentationen .
Stk. 2. Stemmeafgivning foretages på en særlig stemmeseddel påtrykt "valg til provstiudvalg" på grønlandsk og dansk.
Stk. 3. Vælgeren udfylder stemmesedlen ved at anføre navnet på den kandidat, som han ønsker indvalgt i provstiudvalget. Herefter lægger vælgeren stemmesedlen i en tilhørende kuvert.
Stk. 4. Så snart afstemningen er afsluttet lægger af stemningslederen de i stk. 3, nævnte kuverter i en samlekuvert. Denne kuvert samt ubrugt valgmateriale fremsender han straks til præstegældets valgbestyrelse.§ 14. En vælger, som har afgivet stemme, har ikke pligt til at oplyse, på hvilken kandidat han har stemt.
Kapitel 3.
Valgets opgørelse§ 15. En stemmeseddel er ugyldig:
1) hvis den indeholder navnet på mere end l kandidat,
2) hvis det ikke med sikkerhed kan afgøres, hvilken kandidat vælgeren har villet give sin stemme,
3) hvis den lukkede kuvert indeholder mere end l stemmeseddel ,
4) hvis det må antages, at stemmesedlen ikke er lovligt fremstillet.§ 16. Valgbestyrelsen opgør valget og meddeler valgets resultat til forretningsføreren for provstiudvalget samt præstegældets menighedsrepræsentationer.
§ 17. Valgt som præstegældets medlem af provstiudvalget er den kandidat, der har fået flest stemmer.
Stk. 2. Hvis flere kandidater har fået lige mange stemmer, afgøres det ved lodtrækning foretaget af formanden, hvem af de pågældende, der er valgt.§ 18. Indsigelse mod valgets gyldighed kan fremsættes af kandidater og stemmeberettigede ved valget. Indsigelsen skal fremsættes skriftligt, være ledsaget af en kort begrundelse og skal indleveres senest 7 dage efter valgets afholdelse til valgbestyrelsen.
Stk. 2. Valgbestyrelsen videresender snarest muligt klagen til Landsstyret ledsaget af bemærkninger til denne.
Stk. 3. Såfremt der ved et valg er begået betydelige fejl, er Landsstyret berettiget til at erklære valget for ugyldigt og foranstalte afholdelse af omvalg helt eller delvis.§ 19. Forretningsføreren for provstiudvalget opgør hvem der er valgt inden for provstiet og meddeler valgets resultat til Landsstyret, biskoppen og de valgte medlemmer.
§ 20. Straks efter opgørelse af præstegældets valgresultet fremsender valgbestyrelsen alt valgmateriale til Landsstyret.
Kapitel 4.
Forskellige bestemmelser§ 21. Landsstyret træffer bestemmelse om og forestår udarbejdelse og fremsendelse af valgmateriale.
§ 22. Landsstyret er ved valgets forberedelse og gennemførelse bemyndiget til at foretage sådanne afvigelser fra bekendtgørelsens bestemmelser, som efter omstændighederne, herunder vejrforholdene, anses for nødvendige, forudsat at valghandlingens hemmelighed og kontrollen med valgets gennemførelse i det hele fortsat er sikret.
§ 23. Med de ændringer, forholdene tilsiger, finder kapitlerne 1-4 ligeledes anvendelse ved valg af hvert præstegælds repræsentant til Landsmødet.
Kapitel 5.
Ikrafttræden§ 24. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 1994.
Stk. 2. Valg til provstiudvalgene finder første gang sted straks efter bekendtgørelsens ikrafttræden. Valg af repræsentanter til Landsmødet finder ikke sted ved dette valg.
Grønlands Hjemmestyre, den 27. juni 1994.
Marianne Jensen/
Aqigssiaq Møller