Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 4 af 11. marts 1994 om fastsættelse af sommertid for året 1994.
l medfør af landstingslov nr. 14 af 19. oktober 1989 om anvendelse af sommertid § 1 fastsættes:
§ 1. I året 1994 anvendes en særlig tidsregning, sommertid, i perioden mellem 26. marts og 24. september.
Stk. 2. Grønland har i dag 4 lokale tider. Set i relation til vesteuropæisk tid, d.v.s. Greenwich meantime (GMT) kan der til orientering opstilles følgende tidslinie :
Forsvarområdet ved Thule Grønlandsk normaltid Scoresbysund Danmarkshavn Eksempelvis GMT-4
kl. 8GMT-3
kl. 9GMT-1
kl. 11GMT
kl. 12§ 2. Sommertiden begynder for grønlandsk normaltids vedkommende den 26. marts kl. 22.00, idet klokken på dette tidspunkt ændres til kl. 23.00.
Stk. 2. For så vidt angår Scoresbysund, forsvarsområdet ved Thule samt Danmarkshavn, der ikke følger grønlandsk normaltid, gælder følgende: I Scoresbysund indføres sommertid med virkning fra den 27. marts kl. 00.00, idet klokken på dette tidspunkt ændres til kl. 01.00. l forsvarsområdet ved Thule samt i Danmarkshavn indføres der ikke sommertid.§ 3. Sommertiden ophører for grønlandsk normaltids vedkommende den 24. september kl. 23.00, idet klokken på dette tidspunkt ændres til kl. 22.00. For Scoresbysunds vedkommende ophører sommertiden den 25. september kl. 01.00, idet klokken på dette tidspunkt ændres til kl. 00.00.
Stk. 2. Den da forløbne time betegnes i tidsangivelsen som kl. 22.00 A, henholdsvis kl. 00.00 A, og den kommende time som kl. 22.00 B, henholdsvis kl. 00.00 B.
Grønlands Hjemmestyre, den 11. marts 1994
Emil Abelsen/
Søren Hald Møller