Landstingslov nr. 20 af 3. november 1994 om kommunalbestyrelser og bygdebestyrelser m.v.
Kapitel l
Almindelige bestemmelser§ 1. Loven gælder for styrelsen af samtlige kommuner og bygder, medmindre andet særligt er hjemlet i lovgivningen.
§ 2. Kommunernes anliggender styres af kommunalbestyrelser, der vælges efter reglerne i landstingsloven om valg til kommunalbestyrelser og bygderåd (bygdebestyrelser).
Stk. 2. De nærmere regler om kommunernes styrelse fastsættes i en styrelsesvedtægt, der vedtages af kommunalbestyrelsen. Forslag til styrelsesvedtægt samt til ændringer i vedtægten skal undergives to behandlinger i kommunalbestyrelsen med mindst 14 dages mellemrum.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen vedtager selv sin forretningsorden.
Stk. 4. Landsstyret udarbejder en normal styrelsesvedtægt og en normalforretningsorden som, hvis ikke andet er vedtaget af kommunalbestyrelsen, finder anvendelse.
Stk. 5. Kommunerne fremsender et eksemplar af kommunens styrelsesvedtægt og forretningsorden til Tilsynsrådet.§ 3. Bygdernes anliggender styres af bygdebestyrelser efter delegation fra kommunalbestyrelsen, jf. kapitel 6. Bygdebestyrelserne vælges efter reglerne i landstingsloven om valg til de grønlandske kommunalbestyrelser og bygderåd (bygdebestyrelser).
Stk. 2. De nærmere regler om bygdernes styrelse fastsættes i en forretningsorden for bygden, der vedtages af kommunalbestyrelsen.
Stk. 3. Landsstyret udarbejder en normalforretningsorden som, hvis ikke andet er vedtaget af kommunalbestyrelsen, finder anvendelse.§ 4. Kommunevåben er forbeholdt de pågældende kommunale myndigheder. Dog kan kommunalbestyrelsen efter ansøgning i hvert enkelt tilfælde tillade andre at anvende våbenet. En tilladelse til anvendelse i kommercielt øjemed kan gøres betinget af erlæggelse af en afgift. Ændring af en kommunes våben kan kun ske med Landsstyrets samtykke.
Kapitel 2
Kommunalbestyrelsen§ 5. En kommunalbestyrelses medlemstal fastsættes i styrelsesvedtægten. Medlemstallet skal være ulige og må ikke overstige 17.
§ 6. Den nyvalgte kommunalbestyrelse afholder sit konstituerende møde, jf. § 8, stk. l, senest den første mandag i juni, dog tidligst efter at prøvelsen af medlemmernes valgbarhed er afsluttet i henhold til valglovens bestemmelser herom. Indkaldelse foretages af det medlem der længst har været medlem af kommunalbestyrelsen, eller, hvis flere har været medlem lige længe, af det ældste af disse.
Stk. 2. Indtil valg af borgmester har fundet sted, ledes kommunalbestyrelsens forhandlinger af det medlem, der har indkaldt til mødet, eller i dette medlems fravær, af det tilstedeværende medlem, der længst har været medlem af kommunalbestyrelsen, eller, hvis flere har været medlem lige længe, af det ældste af disse.§ 7. Valg til borgmester, viceborgmester, økonomiudvalg og stående udvalg gælder for kommunalbestyrelsens funktionsperiode.
§ 8. På det konstituerende møde vælger kommunalbestyrelsen indledningsvis borgmesteren blandt sine medlemmer.
Stk. 2. Til valg af borgmester kræves ved første afstemning flertal af kommunalbestyrelsens tilstedeværende medlemmer, jf. § 28. Opnås sådant flertal ikke, foretages bundet valg mellem de kandidater, der har fået de to højeste stemmetal. Står stemmerne lige ved det bundne valg, træffes afgørelsen ved lodtrækning.
Stk. 3. Så snart valg af borgmester har fundet sted, vælger kommunalbestyrelsen blandt sine medlemmer en viceborgmester til at fungere i tilfælde af borgmesterens forfald. Valget ledes af den nyvalgte borgmester eller i tilfælde af hans forfald af det medlem, der har ledet borgmestervalget, og foregår efter samme regler som borgmestervalget.
Stk. 4. Det kan i styrelsesvedtægten bestemmes, at kommunalbestyrelsen blandt sine medlemmer vælger en første og anden viceborgmester til i den nævnte rækkefølge at fungere i borgmesterens forfald. Valget foregår ved forholdstalsvalg jf. § 27.§ 9. Ethvert medlem af kommunalbestyrelsen er pligtig at modtage valg til borgmester eller viceborgmester.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan efter anmodning fritage borgmester og viceborgmester for deres hverv for resten af funktionstiden.
Stk. 3. Når en borgmester eller viceborgmester fritages for sit hverv, dør eller udtræder af kommunalbestyrelsen, foretages nyt valg efter reglerne i § 8 for resten af kommunalbestyrelsens funktionstid. Er der valgt 2 viceborgmestre, besættes den ledigblevne plads dog af den gruppe i kommunalbestyrelsen, som har valgt den pågældende.§ 10. Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om, når og hvor ordinære møder skal afholdes. Dette offentliggøres i begyndelsen af hvert regnskabsår på den måde, der sædvanligt benyttes i kommunen, og Tilsynsrådet orienteres herom.
Stk. 2. l år hvor der afholdes nyvalg til kommunalbestyrelsen fastsættes kun datoer for ordinære møder frem til udgangen af den måned, hvor den hidtidige kommunalbestyrelse går af. Den nyvalgte kommunalbestyrelse fastsætter på det konstituerende møde datoerne for ordinære møder resten af året.
Stk. 3. Ekstraordinære møder afholdes, hvis borgmesteren finder det fornødent eller mindst en trediedel af medlemmerne forlanger det. Borgmesteren fastsætter tid og sted for de ekstraordinære møders afholdelse. Meddelelse gives så vidt muligt forud til kommunens borgere og Tilsynsrådet.
Stk. 4. Borgmesteren giver inden kommunalbestyrelsens møder i videst muligt omfang medlemmerne underretning om , hvilke sager, der vil komme til behandling på mødet, og sørger så vidt muligt for, at sagerne og de oplysninger, der er tilvejebragt til bedømmelse af disse, fremlægges til medlemmernes eftersyn i god tid forinden mødet. Nærmere regler herom fastsættes i kommunalbestyrelsens forretningsorden.
Stk. 5. En fortegnelse over de sager, der vil komme til behandling på kommunalbestyrelsens møde, samt en udskrift af beslutningsreferatet skal, med de begrænsninger der følger af lovgivningens regler om tavshedspligt, fremlægges et eller flere steder i kommunen.§ 11. Kommunalbestyrelsens møder er offentlige. Kommunalbestyrelsen kan dog vedtage at behandle enkelte sager for lukkede døre, når dette findes nødvendigt på grund af sagens beskaffenhed. Spørgsmålet om, hvorvidt en sag giver grundlag for dør lukning, forhandles for lukkede døre, hvis dette bestemmes af kommunalbestyrelsen eller borgmesteren.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan tillade personer, der er ansat i kommunens tjeneste, at overvære behandlingen af sager for lukkede døre. Kommunalbestyrelsen kan tilkalde andre personer ved en sags behandling for lukkede døre, når det er ønskeligt af hensyn til sagens oplysning.
Stk. 3. En repræsentant for tilsynsmyndigheden har ret til at overvære sager, som behandles for lukkede døre.§ 12. Ethvert medlem af kommunalbestyrelsen kan for denne indbringe ethvert spørgsmål om kommunens anliggender samt fremsætte forslag til beslutninger herom. Udvalgene og borgmesteren skal meddele kommunalbestyrelsen de oplysninger, denne forlanger, og er - med de begrænsninger som er fastsat i lovgivningen - i enhver henseende undergivet kommunalbestyrelsens beslutninger.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af medlemmerne er tilstede.
Stk. 3. Beslutninger træffes ved stemmeflertal, hvor intet andet er særligt bestemt.§ 13. En sags vedtagelse kræver kun én behandling i kommunalbestyrelsen, medmindre andet særligt er bestemt.
§ 14. Kommunalbestyrelsens beslutninger nedfældes i et beslutningsreferat, der straks efter hvert møde underskrives af de medlemmer, der har deltaget i mødet. Ethvert af disse medlemmer kan forlange sin afvigende mening kort tilført referatet, og ved sager, der skal fremsendes til anden myndighed, kræve, at denne samtidig gøres bekendt med referatet. Det pågældende medlem kan ved sagens fremsendelse ledsage denne med en begrundelse for sit standpunkt.
Stk. 2. Senest l måned efter, at referatet er underskrevet, tilsender borgmesteren Tilsynsrådet en kopi af referatet, også vedrørende beslutninger taget for lukkede døre.§ 15. Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om, hvorvidt et medlem har en sådan interesse i en sag, at han er udelukket fra at deltage i kommunalbestyrelsens forhandling og afstemning om sagen.
Stk. 2. Et medlem skal underrette kommunalbestyrelsen, hvis der foreligger forhold, der kan give anledning til tvivl om hans habilitet.
Stk. 3. Når et medlem må forventes at blive erklæret inhabil i forhold til en sag, kan de medlemmer, der er valgt på den pågældende kandidatliste, herunder også enkeltkandidater, kræve stedfortræderen indkaldt til at deltage i sagens behandling.
Stk. 4. Hvis kommunalbestyrelsen træffer beslutning om et medlems inhabilitet, uden at stedfortræderen er indkaldt, kan de medlemmer der er valgt på den pågældende kandidatliste, og hvis vedkommende er valgt som enkeltkandidat, medlemmet selv, kræve sagen udsat til det efterfølgende møde. Udsættelse kan dog ikke ske, hvis 2/3 af de tilstedeværende medlemmer modsætter sig dette, eller hvis udsættelse vil medføre overskridelse af frister, kommunen er forpligtet til at overholde.§ 16. Når et medlem vil være forhindret i at deltage i et møde i kommunalbestyrelsen på grund af sygdom, graviditet, barsel, adoption, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller lignende, kan de medlemmer, der er valgt på den pågældende kandidatliste, herunder enkeltkandidater, kræve stedfortræderen indkaldt til deltagelse i mødet. Til det konstituerende møde eller 2. behandling af forslaget til årsbudget, kan stedfortræderen også kræves indkaldt ved forfald af anden grund. Er der ikke på den pågældende kandidatliste valgt noget medlem, som er i stand til at kræve stedfortræderen indkaldt, kan stedfortræderen selv kræve sig indkaldt.
Stk. 2. Når borgmesteren bliver bekendt med, at et medlem af de i stk. l, l. pkt., anførte grunde vil være forhindret i at varetage sine kommunale hverv i en forventet periode af mindst 2 måneder, indkalder borgmesteren stedfortræderen til førstkommende møde i kommunalbestyrelsen.
Stk. 3. Når medlemmet påny kan varetage sine kommunale hverv, udtræder stedfortræderen af kommunalbestyrelsen.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om, hvorvidt betingelserne for stedfortræderens indtræden er til stede.
Stk. 5. Når stedfortræderen for borgmesteren eller viceborgmesteren er indtrådt i henhold til stk. 2, og forhindringen har en forventet varighed af mindst 4 måneder, vælger kommunalbestyrelsen efter reglerne i § 8 den, der under fraværet skal varetage funktionerne som borgmester eller viceborgmester.§ 17. Der ydes et fast vederlag til kommunalbestyrelsens og bygdebestyrelsens medlemmer. Vederlaget dækker tillige medlemskab af kommunalbestyrelsens stående udvalg. Borgmesteren vederlægges i henhold til § 37.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at yde et tillægsvederlag til formændene for kommunalbestyrelsens stående udvalg og formændene for bygdebestyrelserne.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at yde diæter og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste for:
1) varetagelse af andre kommunale hverv, der udføres efter valg af kommunalbestyrelsen,
2) deltagelse i kurser, der må anses af betydning for udøvelsen af hvervet som kommunalbestyrelses- eller udvalgsmedlem eller andet kommunalt hverv,
3) stedfortrædere, som deltager i kommunalbestyrelses- og udvalgsmøder, jf. dog stk. 4.
Stk. 4. En stedfortræder, som indtræder i kommunalbestyrelsen, modtager fast vederlag for den periode, vedkommende fungerer som medlem af kommunalbestyrelsen, såfremt denne periode er på mindst 2 måneder. Tilsvarende skal der ske forholdsmæssig afkortning i det faste vederlag til det kommunalbestyrelsesmedlem, som midlertidigt udtræder af kommunalbestyrelsen, såfremt den pågældende er fraværende i mindst 2 måneder.
Stk. 5. Et kommunalbestyrelsesmedlem, som midlertidigt fungerer som formand for et stående udvalg i mindst 2 måneder, modtager tillægsvederlag jf. stk. 2. Tilsvarende skal der ske forholdsmæssig afkortning i tillægsvederlaget til den udvalgsformand som midlertidigt ikke varetager formandsfunktionen, såfremt den pågældende udvalgsformand er fraværende i mindst 2 måneder.
Stk. 6. I forbindelse med varetagelse af kommunale hverv kan der efter retningslinier fastsat af Landsstyret ydes befordrings- og opholdsgodtgørelse for fravær fra hjemmet.
Stk. 7. Landsstyret kan fastsætte satser for faste vederlag, tillægsvederlag, diæter og erstatning for tabt arbejdsfortjeneste samt de nærmere regler for disse ydelsers udbetaling og budgettering.
Stk. 8. Enhver er forpligtet til at modtage de ydelser, der tilkommer den pågældende i henhold til stk. 1-6.
Kapitel 3
Udvalg m. v.§ 18. Til at varetage den umiddelbare forvaltning af kommunens anliggender nedsætter kommunalbestyrelsen i kommuner med mindst 7 kommunalbestyrelsesmedlemmer et økonomiudvalg, hvis opgaver er anført i § 21. Kommunalbestyrelsen kan endvidere nedsætte stående udvalg, hvis sammensætning og myndighedsområde fastsættes i styrelsesvedtægten. Udvalgene skal bestå af et ulige antal medlemmer, og antallet kan ikke overstige halvdelen af kommunalbestyrelsens medlemstal.
Stk. 2. Medlemmerne af de stående udvalg vælges blandt kommunalbestyrelsens medlemmer. For hvert medlem af økonomiudvalget, bortset fra borgmesteren, og af de stående udvalg vælges tillige en stedfortræder, som, jf. § 29, stk. 2, kan indkaldes til at give møde i udvalget ved det ordinære udvalgsmedlems forfald.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen vælger medlemmer af de udvalg, kommissioner, bestyrelser og lignende, hvori kommunalbestyrelsen eller kommunen i henhold til andre bestemmelser skal være repræsenteret.
Stk. 4. Valg af medlemmer og til de i stk. l og 3 nævnte udvalg m.v. finder sted efter valg af borgmester og viceborgmester (viceborgmestre), jf. dog § 22, stk. 2. Valgene har virkning for kommunalbestyrelsens funktionsperiode, jf. dog stk. 5.
Stk. 5. En kommunalbestyrelse kan, uanset bestemmelsen i stk. 4, som led i en ændret udvalgsstruktur, efter nedenstående regler, beslutte at:
1) oprette eller nedlægge stående udvalg,
2) ændre et stående udvalgs medlemstal,
3) ændre opgavefordelingen mellem de stående udvalg eller
Stk. 6. Ændringer i udvalgsstrukturen som anført i stk. 5 gennemføres efter reglerne om ændringer i kommunens styrelsesvedtægt i § 2, stk. 2. Der skal, såfremt ét kommunalbestyrelsesmedlem kræver det, ske omkonstituering af økonomiudvalget og samtlige stående udvalg.
Stk. 7. I øvrigt kan kommunalbestyrelsen nedsætte særlige udvalg til varetagelse af bestemte hverv eller til udførelse af forberedende eller rådgivende funktioner for kommunalbestyrelsen, økonomiudvalget eller de stående udvalg. Kommunalbestyrelsen bestemmer de særlige udvalgs sammensætning og fastsætter regler for deres virksomhed.
Stk. 8. Medlemmerne af kommunalbestyrelsen er pligtige at modtage valg til udvalg, kommissioner, bestyrelser og lignende samt til at udføre øvrige hverv, som kommunalbestyrelsen måtte tildele dem. Kommunalbestyrelsen kan også, medmindre andet særligt er bestemt, overlade hverv til andre af kommunens beboere, som er villige dertil.§ 19. Landsstyret kan fastsætte regler, som fraviger reglerne i kapitlerne 3, 4 og 5 i kommuner med mindre end 7 kommunalbestyrelsesmedlemmer.
§ 20. Kommunalbestyrelsen er ansvarlig for tilrettelæggelsen af kommunens administration og for ansættelse og afskedigelse af kommunalt personale.
§ 21. Økonomiudvalgets medlemmer bortset fra formanden, som er borgmesteren, vælges blandt kommunalbestyrelsens medlemmer.
Stk. 2. Økonomiudvalget har følgende opgaver:
1) Udvalget har indseende med de økonomiske og almindelige administrative forhold inden for samtlige kommunens administrationsområder, og udvalgets erklæring skal indhentes om enhver sag, der vedrører disse forhold, forinden sagen forelægges kommunalbestyrelsen til beslutning,
2) Udvalget varetager den umiddelbare forvaltningen af alle sager vedr. løn- og personaleforhold, herunder om ansættelser og afskedigelser af kommunens personale, bortset fra ansættelse og afskedigelse af kommunaldirektør som afgøres af kommunalbestyrelsen,
3) Udvalget varetager den umiddelbare forvaltning af sager, der vedrører kommunens kasse- og regnskabsvæsen,
4) Udvalget varetager udarbejdelsen af generelle principper for den økonomiske planlægning, som er bindende for de stående udvalgs indstillinger til kommunalbestyrelsen og forestår eller samordner kommunens sektorplanlægning ved at fastsætte generelle forskrifter for planernes tilvejebringelse og oplysningsgrundlag.§ 22. Kommunalbestyrelsen kan i styrelsesvedtægten bestemme, at økonomiudvalget består af borgmesteren, som udvalgets formand, og af formændene for de stående udvalg, og såfremt antallet af stående udvalg er ulige, tillige af et yderligere medlem.
Stk. 2. Formændene for de stående udvalg, og såfremt antallet af stående udvalg er ulige, tillige det yderligere medlem af økonomiudvalget, vælges i givet fald af kommunalbestyrelsen på det konstituerende møde umiddelbart efter valg af borgmester og viceborgmester (viceborgmestre). Valget foretages ved forholdstalsvalg og således, at samme gruppeanmeldelse gælder ved de efterfølgende valg til stående udvalg. Valgene har virkning for kommunalbestyrelsens valgperiode.
Stk. 3. Grupperne bestemmer i den rækkefølge, hvori de har opnået ret til at besætte pladser som udvalgsformænd, i hvilke udvalg og med hvilke medlemmer de ønsker at besætte formandsposterne. Intet medlem kan udpeges til mere end én formandspost. Ved fordelingen regnes posten som formand for økonomiudvalget som den første af de formandsposter, der kan tilkomme den gruppe inden for kommunalbestyrelsen, til hvilken kommunalbestyrelsens formand hører. Når udvalgsformændene er valgt, vælges de øvrige medlemmer af de stående udvalg efter reglerne i § 27, idet en udvalgsformands plads regnes som den første af de pladser, der kan tilkomme den gruppe, til hvilken udvalgsformanden hører.
Stk. 4. Træffer kommunalbestyrelsen i løbet af valgperioden beslutning om at overgå til anden styrelsesform, er ændringen gældende for resten af valgperioden.§ 23. Udvalgene fastsætter selv deres forretningsorden.
Stk. 2. Udvalgene udøver deres virksomhed i møder. De er beslutningsdygtige, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede. Alle beslutninger træffes ved stemmeflertal.
Stk. 3. Reglerne om beslutningsreferat i § 14, stk. l finder tilsvarende anvendelse for udvalgene.
Stk. 4. Udvalgene kan tillade personer, der er ansat i kommunens tjeneste, at overvære møderne med henblik på varetagelse af sekretariatsfunktioner m.v. for udvalget. Udvalgene kan tilkalde andre personer, herunder andre medlemmer af kommunalbestyrelsen, til at overvære forhandlingerne, når det er ønskeligt af hensyn til en sags oplysning.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsesmedlemmer, som ikke er medlemmer af økonomiudvalget, har ret til - uden taleret - at overvære dettes afsluttende behandling af forslag til årsbudget og flerårige budgetoverslag.
Stk. 6. Ethvert medlem af kommunalbestyrelsen har, med de begrænsninger, der følger af lovgivningens regler om tavshedspligt, ret til efter anmodning at få tilsendt dagsordener og udskrifter af beslutningsreferater, der udsendes til medlemmer af udvalg, som den pågældende ikke er medlem af, samt efter anmodning i det enkelte tilfælde sagsmateriale, i samme omfang som udvalgets medlemmer.§ 24. Udvalgene vælger selv deres formand, jf. dog § 21, stk. 1. Ethvert medlem af udvalget er forpligtet til at modtage valg til formand. Formanden forbereder, indkalder og leder udvalgets møder, og er ansvarlig for udarbejdelsen af beslutningsreferater fra møderne.
Stk. 2. Formanden kan på udvalgets vegne afgøre sager, som ikke tåler opsættelse eller ikke giver anledning til tvivl. Borgmesteren underrettes forudgående om udvalgsformandens afgørelse af sager, som ikke tåler opsættelse, medmindre der er tale om sager, der ved lovgivningen er henlagt til udvalget.
Stk. 3. Ethvert medlem af udvalget kan for dette indbringe ethvert spørgsmål om formandens virksomhed, og formanden skal meddele udvalget de oplysninger, dette forlanger. Formanden er i enhver henseende undergivet udvalgets beslutninger.§ 25. Udvalgene bestyrer de anliggender, der er underlagt dem, inden for rammerne af det vedtagne årsbudget i overensstemmelse med kommunalbestyrelsens vedtagelser. De påser, at de bevilgede beløb ikke afviger fra det faktiske forbrug, og foretager gennem økonomiudvalget indstilling til kommunalbestyrelsen, hvis bevillinger herudover anses for ønskelige eller nødvendige.
Stk. 2. Et udvalg skal inden iværksættelsen af foranstaltninger, der er af væsentlig betydning for et andet udvalg, forhandle med det pågældende udvalg, i fornødent omfang med inddragelse af borgmesteren, jf. § 34, stk. 2.
Stk. 3. Udvalgene skal efter anmodning fra økonomiudvalget og inden for en frist, der fastsættes af dette udvalg, fremkomme med bidrag til årsbudgettet og til flerårige budgetoverslag.§ 26. Ethvert medlem af et udvalg kan standse udførelsen af en beslutning, der er truffet, ved på mødet at erklære, at han ønsker sagen forelagt kommunalbestyrelsen til afgørelse. Dette gælder dog ikke afgørelser, der efter lovgivningen ikke kan indbringes for kommunalbestyrelsen.
§ 27. Ved valg af to medlemmer eller flere til udvalg m. v. anvendes forholdstalsvalg for hvert udvalg for sig.
Stk. 2. Ved valg af medlemmer til udvalg m. v., hvor borgmesteren er født medlem, medregnes dennes plads som en af de pladser, der ved forholdstalsvalg tilkommer den gruppe inden for kommunalbestyrelsen, til hvilken borgmesteren
hører.
Stk. 3. Skal valg af medlemmer til udvalg m.v. foretages både blandt medlemmer og ikke-medlemmer af kommunalbestyrelsen, foretages valget af samtlige de medlemmer, kommunalbestyrelsen skal vælge ved et forholdstalsvalg for hvert udvalg m.v. for sig. Grupperne kan i den rækkefølge, som mandaterne tilfalder dem, udpege medlemmer eller ikke-medlemmer af kommunalbestyrelsen, indtil den ene eller den anden art af pladserne er besat.
Stk. 4. Forholdstalsvalg foretages på grundlag af d'Hondts metode efter følgende regler: Kommunalbestyrelsesmedlemmerne deles i de grupper, hvori medlemmerne har anmeldt for formanden at ville stemme sammen ved det pågældende valg. Hver gruppes medlemstal deles med l, 2, 3, o. s. v. De herefter fremkomne kvotienter angiver den rækkefølge, i hvilken de enkelte grupper kan vælge deres repræsentanter. Er to eller flere kvotienter lige store, afgøres rækkefølgen ved lodtrækning. Når det antal repræsentanter, der tilkommer de enkelte grupper, er bestemt, skal grupperne straks meddele borgmesteren, hvilke personer der udpeges til de dem tilfaldne pladser. Giver en gruppe afkald på sin ret til at få en eller flere repræsentanter, fordeles de ledigblevne pladser mellem de andre grupper på den foran angivne måde.§ 28. Ved flertalsvalg er den kandidat valgt, som opnår stemmer fra et flertal af de tilstedeværende medlemmer. Opnås sådant flertal ikke, foretages bundet valg mellem de, der har fået de to højeste stemmetal. Står stemmerne lige ved det bundne valg, træffes afgørelsen ved lodtrækning.
Stk. 2. Ved afgørelse om ansættelse i kommunens tjeneste foretages valget mellem flere ansøgere på den i stk. l angivne måde.§ 29. Udtræder et medlem i løbet af valgperioden af et udvalg eller lignende, hvori han er indvalgt af en bestemt gruppe inden for kommunalbestyrelsen, besættes den ledigblevne post af den samme gruppe.
Stk. 2. Når et udvalgsmedlem har forfald, kan den gruppe, der har indvalgt ham, bestemme, at medlemmets stedfortræder, jf. § 18, stk. 2, indtræder i udvalget, så længe hindringen varer.§ 30. Et udvalg træffer beslutning om, hvorvidt et medlem har en sådan interesse i en sag, at han er udelukket fra at deltage i udvalgsbehandlingen af sagen, jf. § 15.
Stk. 2. Et medlem skal underrette udvalgsformanden, hvis der foreligger forhold, der kan give anledning til tvivl om hans habilitet.
Stk. 3. Når et medlem må forventes at blive erklæret inhabil i forhold til en sag, kan de kommunalbestyrelsesmedlemmer, der er valgt på den pågældende kandidatliste, og hvis vedkommende er valgt som enkeltkandidat, medlemmet selv, kræve en stedfortræder indkaldt til at deltage i udvalgsbehandlingen.
Stk. 4. Hvis et udvalg træffer beslutning om et medlems inhabilitet, uden at en stedfortræder er indkaldt, kan de kommunalbestyrelsesmedlemmer der er valgt på den pågældende kandidatliste, og hvis vedkommende er valgt som enkeltkandidat, medlemmet selv, kræve sagen udsat til det efterfølgende møde. Udsættelse kan dog ikke ske, hvis udsættelse vil medføre overskridelse af frister, kommunen er forpligtet til at overholde.§ 31. Et udvalgsmedlem må ikke mod betaling yde nogen præstation til den gren af kommunens forvaltning, der forestås af vedkommende udvalg, uden efter forudgående offentligt udbud eller, hvor forholdene særlig taler herfor, i henhold til kommunalbestyrelsens vedtagelse.
Stk. 2. Medlemskab af et stående udvalg er udelukket for:
1) ansatte, der over for udvalget er umiddelbart ansvarlige for ledelsen af et forvaltningsområde, og disses stedfortrædere og
2) ansatte, der i øvrigt har ledende administrative funktioner inden for et forvaltningsområde, der henhører under udvalget.
Stk. 3. Medlemskab af økonomiudvalget er udelukket for:
1) ansatte i den del af den kommunale forvaltning, som varetager administrationen af de sagsområder, der ifølge § 21, stk. 2 og kap. 5, er underlagt økonomiudvalget,
2) ansatte, der er umiddelbart ansvarlige for eller i øvrigt har ledende administrative funktioner inden for andre forvaltningsområder, som forestås af økonomiudvalget, og
3) ansatte, der er umiddelbart ansvarlige for ledelsen af et forvaltningsområde, der hører under et stående udvalg.
Stk. 4. Ingen, der lever i ægteskab eller i et forhold, der kan sidestilles med ægteskab, med en person, der er ansat af kommunalbestyrelsen, kan være medlem af
1) et stående udvalg, hvis den ansatte i medfør af stk. 2, nr. 1), er udelukket fra medlemskab af udvalget,
2) økonomiudvalget, hvis den ansatte er umiddelbart ansvarlig for eller i øvrigt har ledende administrative funktioner inden for
økonomiudvalgets forvaltningsområde eller er umiddelbart ansvarlig for ledelsen af et under et stående udvalg hørende forvaltningsområde.
Kapitel 4
Borgmesteren§ 32. Borgmesteren forbereder kommunalbestyrelsens møder og indkalder medlemmerne til disse. Han leder kommunalbestyrelsens forhandlinger og afstemninger og sørger for, at dens beslutninger indføres i referatet.
§ 33. Borgmesteren kan på kommunalbestyrelsens vegne afgøre sager, som ikke tåler udsættelse eller ikke giver anledning til tvivl.
Stk. 2. Borgmesteren har den daglige ledelse af kommunens administration. Han fordeler sagerne til de pågældende udvalg og drager omsorg for, at sager, der kræver beslutning af kommunalbestyrelsen, forelægges denne i oplyst stand. Han fører tilsyn med sagernes ekspedition og udfærdiger om fornødent instrukser herfor.
Stk. 3. Borgmesteren sørger for, at ingen udgift afholdes eller indtægt oppebæres uden fornøden bevilling.
Stk. 4. De nærmere regler om borgmesterens forretninger fastsættes i styrelsesvedtægten.§ 34. Borgmesteren har, uden at være medlem, ret til at deltage i forhandlingerne i stående udvalg uden stemmeret. Han underrettes om tidspunktet for udvalgsmøderne og modtager dagsorden, hvis en sådan udsendes til medlemmerne, samt kopi af referatet for hvert møde.
Stk. 2. Borgmesteren kan sammenkalde medlemmerne af to eller flere udvalg til drøftelse af foreliggende sager af fælles interesse.
Stk. 3. Borgmesteren kan standse behandlingen af en under et udvalgs myndighedsområde hørende sag ved at pålægge udvalget at indbringe sagen for kommunalbestyrelsen uden unødigt ophold. Dette gælder dog ikke sager, hvor afgørelsen ved lovgivningen er henlagt til udvalget.§ 35. Dokumenter vedrørende kommunens køb og salg af fast ejendom, optagelse af lån og påtagelse af garantiforpligtelser skal underskrives af borgmesteren eller viceborgmesteren og en person bemyndiget hertil af kommunalbestyrelsen.
§ 36. Viceborgmesteren overtager de opgaver, der er pålagt borgmesteren ved denne lov og kommunens styrelsesvedtægt, når borgmesteren er forhindret i at varetage disse opgaver.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan pålægge viceborgmesteren at overtage samtlige opgaver og rettigheder, som er tillagt borgmesteren, når det skønnes, at borgmesteren vil være forhindret i at varetage sit hverv uden, at konstituering af ny borgmester i henhold til § 16, stk. 5, kommer på tale.§ 37. Regler om ydelse af vederlag, pension og efterløn til borgmesteren fastsættes af Landsstyret.
Stk. 2. Regler om ydelse af vederlag til viceborgmestre eller kommunalbestyrelsesmedlemmer, som pålægges at overtage borgmesterens funktioner i dennes forfald, fastsættes af Landsstyret.
Kapitel 5
Kommunens økonomiske forvaltning§ 38. Kommunens regnskabsår er kalenderåret.
§ 39. Økonomiudvalget udarbejder til kommunalbestyrelsen forslag til kommunens årsbudget, for det kommende regnskabsår, med budgetoverslag som skal strække sig over mindst 3 år, inden for en tidsfrist fastsat af Landsstyret.
Stk. 2. Budgetforslaget skal dække samtlige indtægter og udgifter for kommunen samt forskydninger i kommunens likvide midler og finansposter.
Stk. 3. Budgetforslaget skal på alle områder være udtryk for de reelt forventelige udgifter og indtægter og andre bevægelser.
Stk. 4. Budgetforslaget må ikke forudsætte optagelse af lån, medmindre der foreligger den nødvendige tilladelse fra Landsstyret til låntagning, eller lån i henhold til gældende regler kan optages uden forudgående tilladelse.
Stk. 5. Landsstyret kan fastsætte regler for budgetlægningen og om tillægsbevillinger.§ 40 . Økonomiudvalgets forslag til årsbudget og flerårige budgetoverslag skal undergives to behandlinger i kommunalbestyrelsen med mindst to ugers mellemrum.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen fastsætter i forretningsordenen de nærmere procedureregler for de to behandlinger af budgetforslaget.
Stk. 3. Landsstyret fastsætter fristen for 2. behandlingen af budgettet, og kan endvidere fastsætte regler om specifikationen af de poster på årsbudgettet, hvortil kommunalbestyrelsen ved budgettets endelige vedtagelse, skal tage bevillingsmæssig stilling.
Stk. 4. Umiddelbart efter budgettets endelige vedtagelse indsendes et eksemplar heraf til Landsstyret.§ 41. Det vedtagne årsbudget og de flerårige budgetoverslag skal være tilgængelige for kommunens beboere.
Stk. 2. En kort redegørelse for indholdet af årsbudgettet og budgetoverslagene skal inden det kommende regnskabsårs begyndelse udsendes til kommunens beboere eller indrykkes i den lokale presse efter kommunalbestyrelsens bestemmelse.§ 42. De poster på årsbudgettet, hvortil kommunalbestyrelsen ved årsbudgettets vedtagelse har taget bevillingsmæssig stilling, jfr. § 40, stk. 3, er bindende for den kommunale forvaltning.
Stk. 2. Bevillingsmyndigheden er hos kommunalbestyrelsen. Foranstaltninger, der vil medføre udgifter eller indtægter, der ikke er bevilget i forbindelse med vedtagelsen af årsbudgettet, må ikke iværksættes, før kommunalbestyrelsen har meddelt den fornødne bevilling. Dog kan foranstaltninger, der er påbudt ved lov, forordning eller anden bindende retsforskrift om fornødent iværksættes uden kommunalbestyrelsens forudgående bevilling, men bevilling må da indhentes snarest muligt. Kommunalbestyrelsen kan endvidere bemyndige økonomiudvalget til at rokere budgetbeløb fra en drifts- eller anlægsbevilling til en anden drifts- eller anlægsbevilling.
Stk. 3. Hver tillægsbevilling skal angive, hvorledes den bevilgede udgift skal dækkes.
Stk. 4. Hver tillægsbevilling skal endvidere angive eventuelle økonomiske konsekvenser i budgetoverslagsårene. § 39, stk. 3 og 4 finder tilsvarende anvendelse på tillægsbevillinger.§ 43. Landsstyret kan fastsætte regler for
1) kommunernes adgang til at optage lån og at påtage sig andre gældsforpligtelser,
2) kommunernes adgang til at påtage sig garanti- og andre eventualforpligtelser og
3) kommunernes adgang til at give tilsagn om regelmæssige ydelser eller lignende, som kommunerne ikke efter loven er forpligtet til at præstere.§ 44. Kommunens bogføring skal give en oversigt over, hvorledes kommunens midler er forvaltet og om forvaltningen er i overensstemmelse med årsbudgettet og kommunalbestyrelsens øvrige beslutninger.
Stk. 2. Kommunens midler skal opbevares på betryggende måde. Midler, som ikke af hensyn til de daglige forretninger skal foreligge kontant, skal indsættes i pengeinstitut eller anbringes i sådanne obligationer i hvilke fondes midler kan anbringes.
Stk. 3. Anden opbevaring af kommunens midler, herunder anbringelse i udenlandsk valuta kræver Landsstyrets forudgående tilladelse.§ 45. Kommunens regnskab aflægges af økonomiudvalget til kommunalbestyrelsen inden en frist fastsat af Landsstyret. Regnskabet skal ledsages af en fortegnelse over kommunens kautions- og garanti forpligtelser. Herudover skal regnskabet i fornødent omfang være ledsaget af årsagsforklarende bemærkninger, navnlig vedrørende væsentlige afvigelser mellem bevilling og regnskab samt om forholdet til kommunernes investeringsplaner, de flerårige budgetoverslag m.v.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen tager stilling til bemærkningerne til regnskabet, og til, hvorvidt der skal ske opfølgning på andre poster i regnskabet, hvorefter kommunalbestyrelsen afgiver regnskabet til revisionen og Tilsynsrådet.
Stk. 3. Landsstyret kan fastsætte nærmere regler for regnskabsaflæggelsen.
Stk. 4. Efter at revisionens bemærkninger til årsregnskabet har været meddelt økonomiudvalget og - for så vidt angår bemærkninger, der ikke umiddelbart angår den forvaltning, der hører under økonomiudvalget - tillige pågældende kommunale myndighed til besvarelse, træffer kommunalbestyrelsen i et møde afgørelse med hensyn til de fremkomne bemærkninger.
Stk. 5. Revisionens bemærkninger tillige med kommunalbestyrelsens afgørelse om de fremkomne bemærkninger tilsendes Tilsynsrådet så snart, kommunalbestyrelsens afgørelse foreligger.
Stk. 6. Det herefter endelig godkendte regnskab skal være tilgængeligt for kommunens borgere.§ 46. Enhver kommune skal have en sagkyndig revision, som skal godkendes af Landsstyret. Kommunalbestyrelsens afskedigelse af revisionen kræver Landsstyrets samtykke.
Stk. 2. Revisionen skal omfatte alle regnskabsområder, der hører under kommunalbestyrelsen. Ved revisionen efterprøves, om regnskabet er retvisende, og om de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, kommunalbestyrelsens øvrige beslutninger, love og andre forskrifter, samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.
Stk. 3. Revisionen er berettiget til når som helst at foretage uanmeldt kasseeftersyn og skal regelmæssigt foretage en kritisk gennemgang af kommunens regnskabsføring og de i forbindelse hermed etablerede kontrolforanstaltninger - herunder edb-forskrifter - med henblik på at efterprøve, om disse er betryggende.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal tilvejebringe og meddele revisionen de oplysninger, der er nødvendige for dennes virksomhed.
Stk. 5. § 43, stk. 4 og stk. 5 finder tilsvarende anvendelse på revisionsberetninger afgivet som led i revisionens virksomhed i henhold til stk. 3.§ 47. Kommunalbestyrelsen fastsætter de nærmere regler for tilrettelæggelsen af og forretningsgange for kommunens kasse- og regnskabsvæsen i et regulativ. Regulativet tilsendes den kommunale revision, som tillige skal underrettes om alle ændringer i regulativet inden, det træder i kraft.
§ 48. Landsstyret kan fastsætte nærmere regler om bestyrelsen af kommunens kasse- og regnskabsvæsen, om revision og om afgørelse af revisionsbemærkninger.
Kapitel 6
Bygdebestyrelserne§ 49. Bygdebestyrelsernes medlemstal fastsættes af kommunalbestyrelsen med virkning for en valgperiode til 3 eller 5.
Stk. 2. Bygdebestyrelsens formand vælges for bygdebestyrelsens valgperiode efter regler fastsat i bygdebestyrelsens forretningsorden.
Stk. 3. Landsstyret kan, når ganske særlige omstændigheder taler herfor, fravige reglen i stk. 2.§ 50. Kommunalbestyrelsen fastsætter i bygdebestyrelsens forretningsorden reglerne for bygdebestyrelsernes arbejde.
Stk. 2. Der kan dog ikke fastsættes regler som fraviger de for kommunalbestyrelsen i kapitel 2 fastsatte regler for så vidt angår,
1) pligt til udfærdigelse af skriftlige mødereferater,
2) regler om inhabilitet i konkrete sager,
3) retten til at kræve mindretalsudtalelser tilført referatet.
Stk. 3. Ingen som er ansat i en administrativ stilling på bygdens kontor, kan være medlem af bygdebestyrelsen.
Stk. 4. Ethvert medlem af bygdebestyrelsen kan standse udførelsen af en beslutning ved på mødet at erklære, at han ønsker spørgsmålet forelagt kommunalbestyrelsen eller det kommunale udvalg, på hvis vegne bygdebestyrelsen har
truffet beslutningen.§ 51. Bygdebestyrelsen kan afgive indstilling til kommunalbestyrelsen om bygdens forhold. Bygdebestyrelsens udtalelse skal så vidt muligt indhentes over alt, hvad der vedrører bygdens anliggender, og som ikke er henlagt til bygdebestyrelsens egen afgørelse.
§ 52. Bygdebestyrelsen varetager efter bemyndigelse fra kommunalbestyrelsen, den umiddelbare forvaltning, jf. § 3, af kommunale anliggender i bygden.
Stk. 2. Ingen udgift må afholdes af bygdebestyrelsen uden bevilling fra kommunalbestyrelsen.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan på budgettet afsætte et dispositionsbeløb til bygdebestyrelserne, som disse kan anvende efter egen beslutning på et eller flere af følgende områder:
1) Kultur og folkeoplysning
2) Idrætsaktiviteter
3) Teknisk virksomhed og forsyningsvirksomhed
4) Lokale erhvervsprojekter i bygden
5) Sociale foranstaltninger.
Stk. 4. Bygdebestyrelsen skal til kommunalbestyrelsen løbende og mindst én gang hver måned fremsende samtlige regnings-, bank- og kassebilag som dokumentation for, hvorledes dispositionsbeløbet er anvendt.§ 53. Bygdebestyrelsens formand påser, at bygdens anliggender forvaltes i overensstemmelse med lovgivningen og forretningsordenen for bygdebestyrelsen.
Kapitel 7
Tilsynet§ 54. Tilsynsrådet for Kommunerne fører tilsyn med, at kommunalbestyrelserne i deres forvaltning overholder reglerne i denne landstingslov og i øvrigt forvalter i overensstemmelse med gældende offentligretlige regler.
Stk. 2. Kommunalbestyrelserne skal tilvejebringe og meddele Tilsynsrådet alle oplysninger, som det måtte forlange om forhold i kommunen.§ 55. Tilsynsrådet består af en formand udpeget af Landsstyret, to medlemmer udpeget af Landstinget efter hvert landstingsvalg og to medlemmer udpeget af KANUKOKA efter hvert kommunalvalg blandt de nyvalgt kommunal- og bygdebestyrelsesmedlemmer. Formanden skal have juridisk uddannelse og må ikke selv være medlem af Landsstyret. For hvert medlem vælges mindst én stedfortræder, der kan indkaldes til at give møde i det pågældende medlemsforfald.
§ 56. Tilsynsrådet afholder møde mindst én gang årligt, og i øvrigt så ofte, som formanden eller 3 medlemmer finder det nødvendigt.
Stk. 2. Formanden bestemmer tid og sted for møderne og indkalder medlemmerne.
Stk. 3. Formanden giver forinden møderne i videst muligt omfang medlemmerne underretning om, hvilke sager der vil komme til behandling på mødet.
Stk. 4. Formanden leder Tilsynsrådets møder og sørger for, at beslutninger ne nedfældes i et beslutningsreferat, som straks efter hvert møde underskrives af de medlemmer, som har deltaget i mødet. Ethvert af disse medlemmer er berettiget til kort at få sin afvigende mening indført i referatet.§ 57. Tilsynsrådet er beslutningsdygtigt, når formanden og mindst to af de øvrige medlemmer er tilstede.
Stk. 2. Beslutninger træffes ved stemmeflertal. Står stemmerne lige, er formandens stemme afgørende. Ethvert medlem af Tilsynsrådet kan standse udførelsen af en afgørelse, der er truffet af Tilsynsrådet, ved på mødet at få tilført referatet en erklæring om, at sagen ønskes forelagt Landsstyret til afgørelse.
Stk. 3. Et medlem er udelukket fra deltagelse i Tilsynsrådets forhandlinger og afstemninger i sager, der vedrører en kommune, i hvilken den pågældende er medlem af kommunalbestyrelsen eller en bygdebestyrelse.§ 58. Formanden sørger for udførelsen af Tilsynsrådets beslutninger. Formanden kan på Tilsynsrådets vegne afgøre sager, som ikke tåler udsættelse eller ikke giver anledning til tvivl.
Stk. 2. Formandens afgørelser forelægges Tilsynsrådet til efterretning i næste møde.
Stk. 3. Landsstyret stiller sekretariatsbistand til rådighed for Tilsynsrådet.§ 59. Tilsynsrådets medlemmer vederlægges efter reglerne i landstingsloven om vederlag m. v. til medlemmer af Landstinget, Landsstyret m.v. samt pension til tidligere medlemmer af Landsrådet, Landstinget, Landsstyret m.v.
§ 60. Udgifterne i forbindelse med Tilsynsrådets virksomhed afholdes af Landskassen.
§ 61. Tilsynsrådet kan sætte en kommunalbestyrelses beslutning ud af kraft, når beslutningen findes stridende mod lovgivningen.
Stk. 2. Under behandlingen af sagen kan Tilsynsrådet midlertidigt suspendere den pågældende beslutning. Er beslutningen bragt til udførelse, kan den dog kun suspenderes eller sættes ud af kraft, hvis
1) en part over for Tilsynsrådet skriftligt fremsætter begæring herom,
2) der ikke efter anden lovgivning er en klageinstans og
3) væsentlige hensyn, særlig til private interesser, ikke taler herimod.
Stk. 3. Undlader kommunalbestyrelsen at udføre en foranstaltning, som den efter lovgivningen har pligt til at udføre, kan Tilsynsrådet pålægge de medlemmer af kommunalbestyrelsen, som er ansvarlige for undladelsen, tvangsbøder.
Stk. 4. Tilsynsrådet kan anlægge erstatningssag mod et kommunalbestyrelsesmedlem, som er ansvarlig for, at kommunen er påført et tab.
Stk. 5. Tilsynsrådet kan frafalde sagsanlæg mod, at det pågældende medlem inden en fastsat frist indbetaler et nærmere angivet beløb til kommunen. Ved beløbets fastsættelse kan der tages hensyn til den udviste skyld, skadens størrelse og omstændighederne i øvrigt. Dersom medlemmet indvilliger i at betale beløbet og indbetaler dette inden den fastsatte frist, kan der ikke fremsættes yderligere erstatningskrav mod den pågældende.
Stk. 6. Et medlem kan ikke unddrage sig ansvar ved at undlade at stemme.
Stk. 7. Bestemmelserne i stk. 1-6 gælder tilsvarende for:
1) Økonomiudvalget og dets medlemmer.
2) Et stående udvalg og dets medlemmer.
3) Et kommunalt fællesskab, jfr. § 58, og medlemmerne af fællesskabets organer.
4) En bygdebestyrelse og dens medlemmer.§ 62. Hvis et kommunalbestyrelsesmedlem under en erstatningssag findes erstatningsansvarlig for et tab, som den pågældende under udførelse at sit hverv har påført kommunen, kan erstatningen nedsættes eller helt bortfalde i det omfang, det findes rimeligt under hensyn til den udviste skyld, skadens størrelse og omstændighederne i øvrigt.
§ 63. Såfremt borgmesteren vægrer sig ved at udføre en opgave, som er pålagt den pågældende ved denne lov eller kommunens styrelsesvedtægt eller forretningsorden, kan kommunalbestyrelsen udpege et af sine medlemmer til at varetage den pågældende opgave.
Stk. 2. Ved grov eller gentagen vægring med hensyn til udførelsen af de i stk. l nævnte opgaver kan kommunalbestyrelsen udpege et af sine medlemmer til at fungere som borgmester indtil videre. Den der udpeges, overtager samtlige opgaver, som påhviler borgmesteren.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsens beslutning om suspension af borgmesteren skal straks forelægges Tilsynsrådet til stadfæstelse. Beslutningen træder først i kraft, når den er stadfæstet af Tilsynsrådet.
Stk. 4. Foreligger der en i henhold til stk. 3 stadfæstet beslutning om indskriden, skal kommunalbestyrelsen straks rejse sag ved domstolene til efterprøvelse af, om betingelserne for indskriden efter stk. 2 er til stede. Finder domstolene, at betingelserne for indskriden er til stede, anses borgmesteren som fritaget for sit hverv for resten af valgperioden.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan med Tilsynsrådets godkendelse beslutte, at der i de situationer, som er nævnt i stk. l og stk. 2, sker en nedsættelse af det vederlag, der ydes borgmesteren. Nedsættelsen kan, medmindre omstændighederne taler for et fuldstændigt bortfald, højest udgøre en trediedel af borgmestervederlaget. Medfører domstolsprøvelsen af suspensionen, at betingelserne for at fritage borgmesteren ikke har været opfyldt, har borgmesteren krav på efterbetaling af forskellen mellem det fulde og det nedsatte beløb.
Kapitel 8
Særlige bestemmelser§ 64. Aftaler om samarbejde mellem kommuner eller bygder, som vil medføre indskrænkning i de enkelte deltagende kommunalbestyrelsers eller bygdebestyrelsers beføjelser efter denne landstingslov, kræver Landsstyrets tilladelse, medmindre andet er særligt hjemlet ved lovgivningen.
Stk. 2. Aftaler af den i stk. l nævnte art kan ophæves, Hvis deltagerne er enige herom. Ophævelse kan endvidere ske efter en deltagers anmodning, når Landsstyret finder rimelig grund dertil.
Stk. 3. Vilkårene for aftalens ophævelse skal godkendes af Landsstyret, som i tilfælde at uenighed mellem deltagerne også fastsætter vilkårene.§ 65. Bestemmelser om generelle Løn-, ansættelses- og pensionsvilkår for kommunernes personale fastsættes, i det omfang sådanne bestemmelser Ikke er fastsat ved tjenestemandslovgivningen, ved eller efter aftale mellem Landsstyret og De grønlandske Kommuners Landsforening.
§ 66. Kommunalbestyrelsen og Tilsynsrådet skal tilvejebringe og meddele Landsstyret og vedkommende landsstyremedlem de oplysninger, som måtte blive forlangt om forhold henholdsvis i kommunen og inden for Tilsynsrådets virkeområde.
§ 67. Et kommunalbestyrelsesmedlem eller et bygdebestyrelsesmedlem, der gør sig skyldig i grov tilsidesættelse at de pligter, som den pågældendes hverv medfører, kan idømmes bøde.
Stk. 2. Påtale kan kun ske efter Tilsynsrådets begæring.
Kapitel 9
Ikrafttrædelsesbestemmelser§ 68. Landstingsloven træder i kraft den 1. januar 1995.
Stk. 2. Samtidig ophæves landstingslov nr. 19 at 28. november 1985 om kommunalbestyrelser og bygderåd m. v. som ændret ved landstingslov nr. 5 at 14. maj 1990 og landstingslov nr. 19 at 23. oktober 1990.
Stk. 3. Administrative bestemmelser udstedt med hjemmel i de hidtil gældende regler forbliver, i det omfang de ikke strider mod nærværende landstingslov, i kraft indtil de ændres eller ophæves ved bestemmelser fastsat i medfør at nærværende landstingslov.§ 69. Vederlæggelse af kommunal- og bygdebestyrelsesmedlemmer finder sted efter de hidtil gældende regler indtil, Landsstyret har fastsat nye regler i medfør af §§ 17, stk. 7 og 37.
Stk. 2. I kommuner med mindre end 7 kommunalbestyrelsesmedlemmer opretholdes udvalg m.v. nedsat med hjemmel i de hidtil gældende regler indtil, kommunalbestyrelsen måtte beslutte andet, eller Landsstyret fastsætter regler i medfør af § 19, dog længst indtil først kommende nyvalg til kommunalbestyrelserne efter lovens ikrafttræden .
Stk. 3. Kommunernes budget skal senest to måneder efter lovens ikrafttræden opfylde betingelserne i § 39.
Stk. 4. Landsstyret udpeger snarest efter først kommende nyvalg til Landstinget formanden for Tilsynsrådet for Kommunerne, ligesom Landstinget snarest efter dette tidspunkt udpeger medlemmer og suppleanter til Tilsynsrådet for Kommunerne. De grønlandske Kommuners Landsforening udpeger inden 1. maj 1995 første gang medlemmer og suppleanter til Tilsynsrådet for Kommunerne med virkning for resten af kommunal- og bygdebestyrelsernes valgperiode. Det ved lovens ikrafttræden bestående tilsynsråd varetager indtil samtlige medlemmer af det ny tilsynsråd er udpeget, efter de hidtil gældende regler, de opgaver, som tilkommer Tilsynsrådet for Kommunerne i henhold til kaptiel 7.
Grønlands Hjemmestyre, den 3. november 1994
Lars Emil Johansen/
Kaj Kleist